sunnudagur 23. mai 1965síða 5

—0i£€ii"2" i | P t … vis den 16-årige vidst, at børneværnet og » på hend« ved børn og unge « »værn som e ? Hvor vil rettet for deres skyld? I in2, som mener sig mishand- forsømt, henvende sig? ikke til børneværnet af den enkle grund, at de ter denne institution som forældrenes værn mod børnene, De er så ofte blevet truet med t eværnet af deres foræ : fleste »Hvis du ikke opfører dig or- lentligt, går vi til børnevær- net!« > AR vi nogen ret? Jeg har da altid hørt, at mine ?or- ældre kan bestemme over mg, se'v om de har uret.« Den slags bemærkninger har jeg hørt et par gange. Disse unge føler sig virkelig retsløse. Det har da også vist sig, at næsten ingen af henvendelser- ne til børneværnene kommer fra børnene selv. Er det mon mere end en eller to procent? Men jeg har talt med adskillige, e være kommet, hvis de havde vidst, at børne- og ung- domsværnet også ville høre på dem og hjælpe dem (og ikke straks sende dem på børnehjem, forældre har truet som nogle med) Af HOLGER ISAGER ER er også mange, som me- ner, at det slet ikke er nød- vendigt, at de unge ved, at de også har en slags ombudsmand, de kan gå til, nemlig det lokale børne- og ungdomsværn. Disse mennesker anfører, at børnenes kendskab til klagemuligheden vil virke forstyrrende på fami- lielivet. Sá kan børnene også begyndte at true forældrene med børneværnet, mens denne form for pression hidtil har været forbeholdt forældrene. Men det er jo kun et mindre- tal af alle familier, hvor den art metoder tages i brug, Og ligesom forældrenes trusler af og til kan virke neddæmpende på børnene, vil børnenes kend- skab til børneværnet nok have en pacifiserende virkning pá visse forældretyper. Og med den nu oprettede familievejledning skulle der være større mulighed for at tale parterne til rette. Modstanderne går ud fra, at de voksne bedst ved, hvad der tjener til børnenes tarv, og at hvis der sker overgreb skal de voksne (naboer, lærere, læger 0.2.) nok underrette børnevær- net. Det sker naturligvis i man- ge tilfælde men undlades i an- dre. Specielt naboer har det med ikke at ville »rodes ind i no- get«, og så kan ti vilde lovgivere ikke tvinge dem til det. Og me- get af det, der udspilles indon for hjemmets vægge, har jo ikke andre parter og vidner end for- ældre og børn. DRE vil henvise til, at børne- og ungdomsværnene har pligt til at føre tilsyn med de forhold, børn og unge i kom- munen lever under og yde hjælp, hvis de trænger til støt- te. Det lyder jo ganske betryg- gende, men hvis det ikke d:-ejer sig om små ø-samfund, hvor alle kender alle, er det umuligt for børneværnene at agere >Big Brother« for alle børn — med mindre disse selv er klar over, at de kan søge værnenes bistand. Og børnene må vide besked, hvis der skal gøres en effektiv indsats mod brutale afstraffel- ser, psykosadisme, helt urime- lige forbud, svigtende kontakt mellem forældre og børn m.m NT da vi har fáet familievej- ledningen som et væsentlig led i børneforsorgen — altså en mulighed for ved samtaler og vejledning at løse familieproble- merne — må børnene underret!- tes herom i skoler, fritidshjem, ungdomsklubber, og hvor det " 1; ellers er muligt at føre en sá- dan oplysningsvirksomhed. D må have at vide, hvor de kan henvende sig og med hvilke problemer (også for at undgå at mikroskopiske besværligheder og øjeblikkelig forurettelser fø- rer til klager). Den aura af ufejlbarlighed og ukrænkelighed, som for mange mennesker stadig hviler ov familielivet, har fået dem til a acceptere forældrenes eneråden (»de ved trods alt bedst .. osv.) og til at overse, at for. ældrene også har størst mulig- hed for at fordærve forholdene i hjemmet. Og samtidig hos en del børn og unge skabt den o»- fattelse, at de er retsløse, Mon ikke det er på tide at indhente det forsømte og sørge for, at og- så børnene får korrekt opiys- ning om deres værn? t NY OM DAGE vil man hver- 1 ken ofre tid eller penge på 1avets romantik, som bl.a. var ie store, skønne galionsfigurer. Et lille dekorativt, men allige- Í elt rederimærke skibets er det eneste, levnet af den fordums re skibsornamentik Endnu í det forrige árhun- søfolkene, at et dansk Sø- ie mente Iskib uden galionsfigur ville ve ramt af uheld, Et britisk ib, »Sydenhame«, mistede se i hár nægtede kate- videre med det, ny figur blev opsat sejle forsvandt st herhjemme galionsfigurerne sammen med sejlskibe Nu finder man dem agelig kun på museer, r findes man, af dem på Søfartsmuseet på Kronborg og orskellige kontorby ar på Holmen private samlir nsfigurer blev oprettet ain L. John Silver i vesend. På førstesalen i si har han opstillet over Blandt andet har Englands ældste bevare- le galionsfigur. Den sad på ibet »Golden Cherub«+, de bygget i 1683. Da fertøjet blev slået til vrag i 1703, var figuren det eneste ombordvæ- rende, som blev reddet. største figurer zatten »Jylland« har sta- n galionsfigur, en frodig og det samme har vore to skoleskibe, »Georg Stage« og »Danmark«. Sidstnævnte har lveste Neptun i stævnen, Vikingerne havde næsten alle et dragehoved i forenden af ski- BilLED- KUNST PÅ DYBT VAND bet. Fønikerne hestehoveder, og i midd populære. Co- »Santa Maria« Á fnr sværmede IO! ren blev løver lumbu havde den 1796 fi en britiske flåde arbejdet på igar alionsfigurer — af skulle standscs. nægtede søf« kene at 1 myndigheder- nodigt vi begynde med blev G sparet på ud rift amenter, men efter! n blev figurerne isen de største galions- ficurer, der har eksisteret, sad 1 britiske fregat »Roy rt: fra 1845, Figuren fore- Alene hovedet var dobbelt så stort som en middel- Mange betydende kunst nere har beskæftiget sig med dem. Billedhuggeren Wied ) som har ansvaret for I Roskilde ska sidanne Ex til mange Thorvaldsen Domkirkes sarkof: y figurer, C. W. berg leverede tegninger galionsfigurer, og begyndte selveste i at hjælpe sin skar stævnfigurer til skibe. Jesætningerne tog tilstedeværelse meget f. Det engelske HMS »Brunswick« var i 1794 i heftig kamp. Stævn- figuren, som forestillede Hertu- gen af Brunswick, fik skudt hatten af. Besætningen nægtede at kæmpe videre, før kaptajt havde ofret sin egen hat, som man sømmede til figuren. Det ameril »Constitution >Old Ironside«, ston og forsynet med en stævn- figur forestillende Andrew Jackson. Præsidenten var blandt søfolke- erede. Da det får, der flådens kanske krigssk bedre kendt som blev søsat i Bo- ikke videre populær ne, der prote savede man med sen h Jackson fik ikke hjalp, skibets fører i spi vedet af figuren. senere et nyt hoved, og søfol- kene sagde, at det trængte han også til. »Constitution« v digt i 1834, men opbevares dig som en slags museumsskib Nogle galionsfigurer h: 1 1 i katolske kirker de som helgenbilleder. En fra ( amerikanske krigsskib »Delaware+ (1820), står foran søofficersskolen i Annapolis. Fi- es dagt forestiller n Tecumseh. Hver en kadet skal til eksamen elle: til en idrætskonkurrence pá skolen, smider han en mønt t figuren i håb om, at høvdingen vil bringe ham held, Herhjemme findes enkelte fi- gurer i privat eje. På en gård yndig dame iæ- hundene sejlede herreldse. Iøv rigt har manden skiftet hat fle- re gange, pastar gamie Do I Norge har et rederi, Fred Olsen, traditione med galionsfigurerne. Redere begyndte i 1936, og forsynede han ti sl stævnprydelser. genoplivet indtil 1933 ibe med sá- danne Efte krigen tog han fat igen. Alet fra 1946 og fem år frem lod h 34 ce kunstnere la > mors kenc figurer til tyve af sine ny! ninger, indianerhøv- gang, Blandt kunstnerne er navr som Emil Lie 3ast, Per Palle Storm og Razn- 1 1 10 Dai 9 te man bag dt no- BOL saisk som skibenes la- rir opholdt man sig ikke fol ki oO n de o