sunnudagur 30. mai 1965síða 5

É || | ||? me t g Í —"""""" ER er ikke noget at rafie om, sádan vil folk ha' det! Det har vi hørt så tit fra alle de kloge, som mener at vide, hvad der rører sig i folket, Ja, vi í træder vel alle som »folkeken- derer, når vi vil give vore ord ekstra vægt. Og vi om den brede befolknin var en kær slægtnir vort eget U-lands-problem. Det er jo sket nogle ga en politiker, en pressemand, en reklamemager eller andre med følere i det folkelige har for- talt os præcist, hvad folk kan lide, og hvad de ikke kan døje. De kender jo folk, har talt med hundreder af denne race, har måske oven i købet forsøgt at præsentere noget nyt, men hvad var resultatet? Folk vil kun ha', hvad de vil ha'. TOETERBANDEX har der dan- net sig en legende om foi- ket som en mil forsamling, der tænker i takt. Og deraf iger den opfattelse, at man kan vinde venner og indflydelse, og øget omsætning, bare man følger røgsignalerne fra folket. Dette er selvfølgelig kun rig- tigt, hvis dette drømmefolk vir- kelig eksisterer, og man forstår at tyde signalerne. Troen på, at man ved, hvad folk vil ha), dækker ofte over en opgivende, konservativ grundholdning: man vil hellere sjokke i hælene på den offent- lige mening end at være med til at oplyse og opdrage og der- med forme fremtidens opinion. JF tror nu ikke, det med fo'- kets røst er så enkelt. V kke en folkemasse, der tænker i samme baner, plus en lille elite med specielle meninger. er emmer Folket består af mange stø og m re grupper med forskel- ligt s på tingene, for slet ikke at tale om individualister Men om alt dette ved vi for lidt. Det meste af det, vi kender til folks meninger her í landet, har vi fra Galjup-undersøgelser. Og når dis resultater deles op ef- ter uddannelse, erhverv, pol:!l- ske anskuelser os viser ofte meget var:erende opi - ser DD ensretning, man nu og da fár indtryk í ( Vie relser af spørges! ger, kan være falsk, skabt af folks xy g- hed til at svare, selv om spórgs- målenes form kvæler alle nuan. Først gennem mere indgaen undersøgel få et rigtigt og de- taljeret billede af, hvad borger- ne i dette land mener. Der sk nok være gemt et par overra- skelser til de folkekloge. MY synes mere interesser»! i at forske i vor glorvær- dige fortid end í den levende nutid, U rvisningsvæsnet har hidtil haft slagside mod kultur- arven, og vi har selvfølgelg mange flere arkæologer og hi- storikere end sociologer. Vi graver gerne i fortiden, men er ikke nær så slikne efter at udforske nutiden — der er ;o også meget mere sprængstof í det, der foregår i dag. Det er næsten, som om man er bana for at lære »folk« at kende. ET er på tide, at vi får ma- net folkesnøgelset i jvrá og får gennemført en soc: gisk »kortlægning« af det d IL FOLK HA DET o SÅDAN V ORTSÆTTER vi med at bilde os ind, at vi kender folkets ønsker, må vi være forberedt på sammenstød mellem for- skellige anskuelser (som f.eks. sex-debatten langstrakte Ísmænd, man ønske et flere studium forholdet onslederne sidste år kunst-kravaller år), som nok vil komme bag på de alt for selvsikre. Forskningen vil kunne give 08 en meget mere detaljeret vide om, hvad folk vil ha', men den g hele tiden føres og de mellem i følgagtige. Jeg tror, at vi — fra politiker- ne og nedefter — ville biive me- get mindre imponeret af de for- ger og op- testrømn må selvfølgeli » > stemninger lede stemninger. AF HOLGER IISAGER fart jø å jour, Der er ingen at frygte, at alt vil blive biotlagt og kunne sættes på formler — dertil er der for mange ube- kendte, bl.a. af den ur jo aldrig próver at alle de eksisterende mulighec Selv med en siv forskning vil der st momenter vil ha, m uvider som í dag þ at ví re spænd.ng3- I foråret 1! kunne køben- havnerne opleve det helt overdådige at fra en ved Svane- møllen opstillet bod købe is til direkte friluftsindhalering — dette var en nyhed. Denne is nf 1906 var ganske vist ikke sat på pind, men gik som iskager, og der fandtes kun én og samme slags, nemlig den »zemenee 1vide — dengang hovedsagelig lavet af skummet- mælk Ved det 480-årsjubilæum, en danske isproduktion kan notere sig til næste ár, kan det meget hurtigt kons'ateres, at der er sket en del siden boden ved inemellen. Et isproduktions- foretngende med respekt for sig selv må i dagens konkurrence mindst 35 variationer på programmet, og når man sá cer, at hver enkeit kræver sit eget specielle maskinel, 1 ge, at der skal afsættes man mnox noget pr. år! Det forholder sig I med is som med alt an — det har været kendt delige tider. Man har be: ger om filosoffen Hippok som midt i sit forsøg på at bringe orden på verdensaltets kaos dog havde tid til også at advare sine medmennesker mod en overdreven nydelse af is! En anden af fortidens filosoff Seneca, måtie gentagne gan anmode salig kejser Nero af ? > mod at putte for mernes t i megen is i sin Vin. Den legendariske eventyrer Marco Polo nar æren af at have ften på is med til bragt ops Europa i det 13. århundrede — den var tyvnugget hos japaner- ne, som havde kendt til nydel- sen af is i flere århundreder før da Med industri osså på oasmiraklets område noget. I 1851 startede en Jacub Fussel í Baltimore, USA, en is- fabrik, og í 1906 kom resultater- ne af dette civilisationens sidste fremstod som sagt til Sv: møllen r Danm ilismen skete der Fra en i 1908 forholdsvis he- skeden ársnroduktion er ma dag OÐI nog Hvo ar dag bla on: I sá má 8 , ] 1 d især í samspil 1 1. á mennesker har frysere kan altid ha en lotlave t ved hinder det er 1! tage den ud af vere tidens Ånd om tempo! Som sagt er der mi T PÅ TO BOGSTAVER at vælge på, så meget at man, når man staver sig halvvejs gennem repertoiret, får det som Red Skelton i den gaml somme film ,Ism mer: da han kor bliver han så und taQU- kom- Der er lagkager, bomber (is der er tre- og firefarvede des- serter, der er med og uden « kolade, frugt og mes mundgodt. Der er bægre, i dybfrosne ler. Endnu er der os LY gudskelov ikke is plast pakninger lignende vafler lot forskánss vi forhabentilg og At Ik ska > 1 tet den t c 1. ud ppl ad In y Itn yrs »rrels g far ing Med pt ym de i dag k bliv« y m da t i x godt t frá d 5 í 8, Í id la ka ) int 2 i z fa ” stig HaN