sunnudagur 30. mai 1965síða 6
‹ fyrra síða allar 11 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
ID? varer ikke længe efter et
barn er født, at det begyn-
a
der at sprælle med arme og ben,
ja hele kroppen, i pludselige,
voldsomme sæt, men organisk
helt. Er det begyndelsen til dan-
sen? Jeg tror det. Dyr gør det
samme, højere stående dyr be-
væger sig i pludselige, men ry
miske bevægelser, der kan min-
de om dans. Det lille barns arme
og ben farer tilsyneladende ; øst
og vest, men det et
fugt. Indre impuls
hele kroppen, udløser disse
spjæt og sving, som vi ser. Det
er nærliggende at sammenligne
det lille barn med de højere
stående dyr, f.eks. aber, el
ter og bjørne. De gør det
me og ind: ld
miske bevægelser
dansen, sådan som
jader
hos det ne mer! hvør
bevidst! vet er nejcre id-
VIK !(
p'> NGhec en
giver befrielse -
kan også udtrykke sørg, men
er psykisk 1 g Dans
øser F innst
am været med
komplekser, løse
glæde kønnene
imellem.
en ved, hvordan
øansen opi« eKSs, í de 2ræ-
ske tragedier, vaseb
stiliserede Í
somt udiost
skueren, Lette gevandter, smuk-
ke sk
menn
menhæng. Det samme er tilfæl-
lser og mening i sam-
det i moderne ballet, der ofte
betegnes
uden hell
er ikke
del af teatr
gelse og ryim Det er fejlag
tigt at sammenligne balletten
og dansen på danseguivet og
give den folkelige dans de fle-
ste point. Der er tale om to før-
mer fi lans. Í det ene ti
de er det dramnets
beskues, i det andet
det dans folk imellem
lig forl
Jeg har lv som jazzengage-
ret været tilbøjelig til at hol-
de på folkedansen, sem negre-
ne danser den, og russerne også,
men det er for
dansen dels er for den beskuen-
(af
kortsynet, førdi
de og også for den personligt
jmplicerede. Det er to former,
lige sá vel som musikken er for
den lyttende og for den, der selv
spille?
Maleren Egon Mathiesen
cautserer om dansens gave og fortæller
i tilgift et lille eventyr
ID= er rytmisk udfoldelse
af kroppen, mang bailet
er urylm n Ge
er mange guivdan
Men dansen er i et og
gjort den
forfølgelse til
former for ny dans er blevet
a ebet for delighed, hvor-
imod scenedansen, balletten,
som regel er gået ram forbi,
HT den val »En Fauns
ddage var vist en undta-
gelse, men ellers opviser ballet-
trent nøgne mennesker Í
dristige stillinger, uden at det
Det er jo kunst.
unge mennesker
segulv,
kan de nemt risikere at blive
udvist Vild harme har vi
over for nye danse, cake
charleston, shimmy, twist
der sencre er dampet
kom 'm. En
betegnede Í
cake walk som >„grotesk,
forarger nog
ntimt sammen pá et í
vellystig hedens
kkert er ud
men rysten e
dansegulve«,
»Ekstasen«, som nye danse og
inge skaber, har fremkaldt kri-
k, men den er kun udtryk for
opløsning af komplekser, altså
sund. Jeg tror, at »Beat-
udmærket. I hvert
fald ert glimrende enter-
nere, der helt og holdent til-
seviser den snerpede kritik
f Pop. Diskussionen om Pop er
blevet helt indremissionsk. Der
har eret Pop til alle tider, og
jon meget er at skelne
f: os ku t i Poppen
er uhyre megt Mu ]
Mi let 1 ikkt ydeligt
1 al kt t. Det er
PS . t zønn € 1 er
1} ) n Í øl f
etten pg Á Iel,
er 1 ) SX g på Í
D € gså lidt 54 il
) | zor hinanden om li-
Y ' i lid tive og i
nme, og danser ud på gulvet,
Dc er glæden, st n det
er længe siden, de lá og spjæt-
tede med arme og ben i vuggen,
simpelt hen indledning til et
rlighedsforhold, og danserne
l r sig i timevis, så det
er ikke forkert af moralise:
je kredse at anse moderne d
der er påvirket af farvede fol-
keslag, for seksuelt betonet
blot på h
værket, man står,
nvad man for sundest. Jeg
holder me lehavsøerne. I
KEN SIG
»n gammel gnostisk hymne står
der: „Den, der ikke danser, í
ikke hvad det drejer sig om.
Det er sandt. I
er både vellyst og livslyst.
ad os danse. Dans
Og dansen er og sam.
fæleisen udvikles, er man-
ge om foretagendet, sc om det
centrale er to og to hos os og
i dag. Men i gamle f
i primitives danse, er
ledes, Mange dansc
og der skift«
den, noget der f«
forekommer improvi
lanse
ander-
nen,
ftes partn
derne dans. er lig lig«
ret til den, og fo en
for e med andre udvikles
Så er dansen også motion af
ten sunde art, hvor hcle krop-
pen kommer í rytmisk bevægel-
se, frem for gymnastik, hvor et
em eller én kropsdel bevæges
leret. Gymnast analysen
hvorimod rytm
esen, helheden, fuldstændig på
je med meget i nutidig ma-
lerkunst. Rytme forekommer jo
også í maleriet, og biliedet 1 g
om i10Ies MEG Kroppen, na 1
=P lille entyr } R
ni eventyr ki Y
— trække trådene sammer -
Og her er det:
Det var solskin, og i det hei€
taget sådan, som folk kan lide
et. Blomsterne sprang
mennesker tog dem til
de havde tid. På c
det kun børnene,
for de gjorde det bart
Men efterhånden syntes de
voksne, at det var meningsløst,
det tog for megen tid, og tid
er penge. Og så blev ter Sat
en stopper for
man da!
For på trods af
fandt barnligheden
44
smá bandt buketter og Í
som de voksne overh«
anede noget om
Men så en
gemt under n
nder blev underrett
stred jo mod det ny
Den lille pige for
ng. Hvad havd
Hun kunne nå d
Pigen, der havde tabt sin bu-
ket fra sit hemmelige gemme-
ig hen imod den lille
sorte pige. Hun jublede og glem-
nin
sted, spr
alle reglementer og form
ger, da hun å
blomster
Men det var umuligt
de at røre dem, for
mand tog en skinnet
fløjte frem og sp
inderligt, a ( sort
gyndie at d em
Hver gang vid
er, var den í It
ir dejligt at på
Så smed den 1ill«
fløjte, greb fat
nde og í den hvide |
og de dansede gla rålende
le tre, Ingen tænk mere vá
de tabte blomst« og ingen hav-
de nogen sinde set magen til
Hele kla e med,
nilede og jub ; tænkte
kke på andet
duerne og k
get frodigt og
t. Og han g selv:
Det er det, man ska ave tid