sunnudagur 30. mai 1965síða 7

- Skal der nu være noget at være glad for? - Ja, for så kommer jeg måske i »Billedbladet« JEG ER BLEVET CIVILISERET FORTSAT FRA SIDE 3 — Da jeg havde skrevet er salig« i 1933, 5 fik jeg 3 ner i forskud og 50 kroner om måneden, og dem brugte je pá en mand, der skulle over- sætte den til tysk, men det blev aldrig til noget. Ja, vi hav- de kun råd til at fyre i ét væ- relse, og dér sad jeg og læste højt for børnene af Oliver Twist og Baskervilles Hund — vi havde det skam vældig sjovt — på en måde mere end nu, men det er ik ensbetydende med, at jeg vil romantisere fat- tigdommen — dengang gjaldt det bare om at overleve, og det eneste positive, jeg kan sige, er, at vi aldrig oplevede den sakaldte sure fattigdom — Kloge hoveder vil rådet Dem til at tage et fast job? — Jeg ha: af hvert, men at det kan ! selvfølgelig et kan, men det der er gáet í styk! der kommer j« evindelig konflikt, hvis man skal fole sig ansvarsbevidst over for det, man udfører om dagen, og samtidig yde sit bedste, når man kommer træt hjem om aftenen. — Ville De mere, hvis De de haft 30.000 om år — Selvfølgeli stemt have ! maner bag mi ville nok en 5 holdt i vask rå go have lidt på, 4 ØLER De Dem søm et forstået geni? — Min ærgerr som for- fatter er bel ellers havde jeg nok no- get mere, j ites, det var vigtigere at være en god familiefader og få med mine børn, men nu, hvor de er fra hånden, ville jeg ger- ne have skrevet en 2—3 ratua- til. i Í Farið 17 øbenhav k f 15 »digeret ri € i y-out 3j Har Jcktior aus Bec } i- tarry Ra 3 Á s Á — Hvad synes De om slagteri- arbejdernes reaktion mod kunst- ner-gaverne? - Jeg beklager den, men det er ikke slagteriarbejdernes skyld, men den mangelfulde kulturpolitik, der er blevet 1! IN FAR var oppe klok- ken 6 i hele foreningen ska' med på stadion te' Fagenes Fest og komme ind i en lang række med trillebøre med bar blom- ster i, tullepaner, irisser, gyl- denlakker og marguritter og knoldbegonier. Osse nogen stedmor, hvis de er sprunget ud. Og alle konerne ska' komme med blå kaffekander i en lang morges, fordi morgenfruer og række efter hinanden og med forklæ'r pá og lugevan- ter og river og spader og skuffejern. Alle folkene pá serne ska' fame se, at koner- siddeplad- ne osse bestiller noget í vores haver og ikke ligger og dri- ver den a', mens far er pá sit arbejde og sveder, sá det skummer í munden og alting. Manglede bare, sa'e min fi Kongen kommer máske og griner nok ordentlig, fordi makketenderen osse er med i en lille ølvogn og deler ud, hvis der er mer' i kassen Allesamm i festpladsen, og en transistor i spidsen de 8 kilometer. Ingen må hvile € ler skæve te' Damhuskroen på vejen, fordi det laver huller i rækkerne. den smule ud ir min Bagefter sár vi samlet hjem og laver havefest te' den lys en háan: ført gennem årene. Selv om jeg ikke tilhører nogen klan, er jeg storsnudet nok til at tro, at jeg som forfatter har læst me- re tænkt mere og skrevet mere end slagteriarbejderne. Samti- dig erkender jeg, at en slagte- riarbejder ved mere om at slag- te end jeg gør — hvorfor kan han så ikke acceptere, at en forfatter ved mere om end han? — Trods Deres kendskab til fattigdom har De aldrig skre- roman? kunst vet en social ka' vi øve os lidt på pinse- morgen. der kommer på næ- søndag og er dejlig med en spegesild te' og nogen or- dentlige men'sker og holle bordskik med. På stadion ska' allesammen rette sig efter mig, sue min far, fordi jeg er en af de ene- ste, der må gå inde på grasset og har armbind på og me- dalje og alle tider ved siden af kongelogen, når jeg har tid og sidde ned meliem kampen« Sásnart Rekkert er færdig og har vundet tromleløbet ska' han ikke stå og stavle glo. Det er ud a banen med det samme, ikke se snart for bar? + — Nej, selv om jeg er socialist har jeg aliid følt, at de men- neskelige er mere væsentlige end de politiske. — Hvordan føler et tidligere enfant terrible sig ved ikke at være enfant længere? — Jeg er stadig revolutionær, og fordi jeg har bevaret min revolutionære indstilling siden gymnasietiden, kan man vel egentlig sige, at jeg konservativ. — De har klar de 30.000 kroner, problemer også er Dem uden men kunne olk, der tror, de er noget og bli'r på grasrabatten. Osse Marius ska' ta' sit lasso med ud og forsvinde. Ingen af vo- res folk ska' ha' skyld i avi- sen i morgen for og ikke ville gå te' side for festkomiteen, 4 der knapt ka' være te' stede, selv om de har lavet det hele gratis for og more folk. gré Hver mand fár et nummer, og nu går vi allesammen hjem i vores huse og tar en lille én på øjet, så vi er klar te' afmarch, når makketende- ron hejser forening t klokken 19 Vo < elt Sejr (I Carlsberg y plej I í løbe med medalier- ne La bi serne nøls mn 1 De have t Dem uden De- res kone, Vipa? — Nej, min kone er faktisk temmelig fantastisk, Hun er i dag 56, og jeg synes stadig, at hun er meget attraktiv — jeg er fantastisk forelsket i hende, og jeg savner hende, når bun ikke er her — hun arbejder nogle dage om ugen som tek- nisk tegner, så vi har skam fast indtægt. — Det siges i folkemunde, at De ikke er udpræget monogam indstillet? — Jeg traf min kone i 1933 — netop da »Jez er salig« var udkommet. Jeg havde ført et temmelig omtumlet liv, og jeg var kommet til det punkt, hvor jeg ikke kunne holde mig seiv ud. Så var det altså ved et gil- de, at jeg mødte hende første gang, og jeg vidste straks, at det var hende, jeg havde ledt efter. Det var s'gu den vilde- ste romantik, ikke? Vi traf hin- anden den 4. februar — den 8. så vi på lejlighed, den 1. mai blev vi gift, og 9 måneder ef- ter kom Tony. — Vidste Deres kone, hvad hun gik ind til? — Jeg lagde kortene på bor- det, inden vi blev gift. Jeg sag- de: — Jeg kan ikke være dig seksuelt tro, men jeg vil blive hos dig og opdrage børnene, og vi har begge haft vores fulde frihed. Derfor har vi aldrig be- huvet at jule noget for hin- - vi har altid kunnet flække alt for være át hinande VAD med den sungac troskab? — Jeg er cnis med Rifbjerg, når hon udtrykker håbet om, at det 20. århundrede vil befri seksuelle slavemø- rul, der bevirker, at man er nødsaget til at gå rundt og skamme sig over sig selv — så man glemmer at være et fe- ende menneske. — Deres fire børn er trods den usædvanlige barndom kom. met godt i gang? — Ja, men hvordan det lyk- kedes at få tre af dem frem til begriber jeg højt be- os for den studenterek ikke! Den ældste bliver magi- ster i slaviske sprog nu til som- mer, sønnen er bibliotekar og befinder sig i øjeblikket i junglen, hvor han skal oprette bibliotek for lokalbefolkningen, 19pigerne blev den ene af tv mer, og Ked- udgivet sin da h o allerede at børn skal hav. ;h m for alt? r er jo mange former for tryghed, men faktisk er det mit indtryk, at ingen af dem vill have undværet den ha- lerede f for tilværels sådan jen tit har været fortvivlet — men aldrig håbløs.... ||| |