leygardagur 19. juni 1965síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
DANSKIR
ARFERÐ Í
ENDURPRENTA VIT,
IN
NORGAARD,
I USA er den økonomiske vækst mellem 3 og 4
Her hos os i Sovjetunionen er den ca. 9 procent
BLADMENN HAVA VERID
SOVJETSAMVELDINUM.
HVAT HOVUÐSBLAÐSTJÓR-
Á JAVNADARBLADNUM IVAR | NOGE
SKRIVAR UM HESA FERDINA:
RE ES beg
»AKTUELT«,
om året.
Så kan
prosent
om året.
man jo selv regne ud, hvornår Sovietunionen vil overflyve USA
Ordene kommer fra den sovjet-
iske vicestatsminåster
Han har
udenrigsminister,
med den vice-
bl.
sammen
der a. har
med de skandinaviske lande at gø- |
stort antal
stillet sig til
besvare spørgsmål fra
Mødet fin-
re,
beredvilligt
for at
hold danske redaktører.
der sted dybt bag Kremls mure 1
og et
et af de mange store repræsentati- |
ve mødelokaler i
gerne.
I øjeblikket lig
7
>
investeringer-
af
ministe-
ger
8
ne på omkring procent na-
tionalindkomsten, oplyste
ren; men da vi spurgte, om mini-
strene mente, dette kunne holde,
nár levefoden blev forøget, blev
de to ministre så ivrige og så høj-
røstede, at tolken ikke fik større
chancer for at præcisere, hvad de|
herrer egentlig sagde. Det vari
imidlertid tydeligt, at det ikke var
kølige detaljer fra nationalind-
komststatistikken, men mere ið-
lelsesbetonede forklaringer på det
sovietiske økonomiske systems for-
træffeligheder.
Hvordan er egentlig levefoden i
med
Sovietunionen sammenlignet
den danske eller den amerikan-
ske? Er der mere frihed efter
Khrustjovs dramatiske afgang, el-
ler er tøjlerne blevet
Kan udlændinge gå alene om. hvor
de vil. uden åben eller skjult kon-
trol?
Sádan
man
bliver man nár
spurgt,
hjem fra en
og
selv,
vender
Sovjetunionen, sådan
også sig fær-
man mens man
dedes i det forunderlige kontrast-
fulde kæmperige.
Det er besynderligt, at det land,
frem for noget andet har lagt
ikke
udviklede
der
vægt på tal planer, som
y
] og
andre industrielt Jande
udgiver officielt tilgængelige stør-
re statistiske oversigter, der be-
lyser = nationalproduktet dets
pá
findes
og
investe-
statistisk
forbrug og
lille
med
fordeling
Der
på
ring. en
årbog størrelse
Det
være synd at påstå, at den afslø-
rer detaljerede enkeltheder om det
vernes lommekalender.
store rige.
Hvad
vicestatsministerene
ikke kan få at vide
eller vice-
man
af
udenrigsministeren,
ikke kan læse i den diminutive
årbog, må jo så
statistiske man
forsøge at få en smule indtryk af |
ved selv at gøre studier i marken.
Dybtgående indblik kan det selv-
sagt ikki blive på en 14 dages tur.
Men selv uden dybtgående stu-
dier kan det let konstateres, at
gennemsnitsrusserens levefod trods
stærk fremgang stadig er betyde-
ligt lavere end gennemsnitsdanske-
rens, for slet ikke at tale om gen-
nemsnitsamerikanerens.
Der bygges kolossalt, navnlig i
de store byers omegn. Man kan
køre gennem endeløse gader med
nybyggeri på begge sider. Bygnin-
gerne rejses med kæmpekraner ef-
ter meget mekaniserede byggeme-
toder. Byggekvaliteten er kende-
ligt lavere end den danske. Der
mangler finish og akkuratesse. Fli-
Novikov.
embedsmænd |
rådighed |
et
regeringsbygnin-
strammet? |
tur il
spurgte |
| nærmest
skoleele- |
ville |
| skiller sig
og hvad man
så |
badeværelserne er tydelig-
| serne i
vis ikke monteret af faglært ar-
Í bejdskraft. Alene i Moskva byg-
ges der 120.000 boliger årligt. Op-
lysningerne stammer fra Moskvas
stadsarkitekt. Til trods for kæm-
| pebyggeriet er der stadig en ud-
| præget boligmangel. I de støre
byer bygges udelukkende etagelej-
ligheder. I Moskva er der så godt
omkring de 6, i Leningrad og Kiev
nærmere de 9.
De
er bygget i den særprægede kran-
fleste offentlige bygninger
sekagestil med søjler og gesvejs-
det allernyeste
det
og
ninger, men
f.eks.
»Rusland«
nye kæmpehotel
geri,
kongrespaladset er
funktionalistiske: stål, glas og be
byg- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
i
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
som ingen enfamiliehuse tilbage.
Lejlighederne fordeles med 6—9 |
kvadratmeter egentligt boligareal
| pro persona, í Moskva nærmest
| om,
SOSIALURIN
Á VITJUN- get forslidt i holdning og ansigts-
NIÐANFYRI | udtryk.
N direkte og nøjagtig sam-
menligning mellem den danske og
den russiske levefod er det vanske-
ligt at foretage. En række af de
ydelser, sovjetborgeren får, er en-
ten gratis eller meget billige. Det
gælder f. eks. opholdet på de im-
ponerende og flot beliggende sana-
torier langs Sortehavets kyst. Mel-
lem og 7 millioner sovjetborgere
besøger årligt de ca. 400 kursteder
med over 2000 sanatorier. De op-
holder sig dér i 28 dage, enten på
egentlige kurophold eller på ferie
og rekreation.
de of-
Sanatorierne ligesom
fentlige bygninger i de store byer
er
| bygget i paladsstil med søjler og
til
Det ikke
vor smag, men der er næppe tvivl
at de paladsagtige omgivelser
ornamenter. passer
forhøjer velværet for de mange
arbejdere. der kommer fra de tran-
ge lejligheder.
Motoriseringen af trafikken et
likke så fremskreden som i de vest-
|
|
ton.
Ogsá ude pá landet er menne- |
skene presset sammen. Beboelses-
europæiske byer. Det er stadig
lastbilerne og hyrevognene, der
dominerer. mens privatbilerne er
i klart mindretal. Under jorden
imponerer metroen stadig, ikke,
mindst det nye metroanlæg i den
nyopbyggede hovedstad i Ukraine,
Hermenn á Reyða Torginum
husene derude ser forsømte
Størstedelen
meget
af
under
ud, dem falder
den
Det
hver
ind
er be-
familie
barakker.
mærkelsesværdigt, at
har sit TV. også i den fattigste røn
ne. Det kan tydeligt iagttages. da
fjernsynsantenne.
ofte
fa-
betegnelse:
de har hver sin
huse er der
Det
På ganske små
4—5 TV-antenner.
miliernes antal.
røber
beklædning — ad-
voldsomt fra den
Stilen forekommer
lidt mere gammeldags, den min-
der den, vi havde herhjemme
i fyrrerne. Der var lange køer
uden for de klædnevarebutikker
der solgte cotton coats og plastic-
frakker.
Byfolkningens
ikke
vesteuropæiske.
om
I kongrespaladset, den impone-
rende teater- og kongresbygning
i Kreml — som i parentes bemær-
ket har plads til 5600 tilskuere,
der i løbet af 214 minut ved hjælp
af rullende trapper og i hundred-
vis af serveringsborde kan få ser-
veret mad- og drikkevarer i pau-
sen — er publikum mindst lige
så velklædt som en gennemsnits-
publikum i Det kongelige Teater.
De eneste, der mødte op uden
slips var nogle vesteuropæiske
kommunister.
Landbefolkningen = virker der-
imod fattig i klædedragten og no-
| Kiev. Ni tiendedele af Kiev blev |
| VITAMINISERET
danske |
| grundsbanen í
ødelagt under krigen, så godt
som alle bygninger er derfor min-
og
— en by, der
Under-
er ligesom i
dre end 20 år gamle
Købenehavn.
Kiev
Moskva og Leningrad storstilet og
flunkende ren, indretningen
og stilen er betydeligt mere funk-
tionalistisk. En af stationerne lig-
ger 210 meter over skinnerne, og
man føres de 210 meter ned i dy-
bet af lynhurtige rullende trapper
er større end
men
i smukke, lyse og luftige omgi-
| velser. Billetprisen er væsentligt
lavere end herhjemme. Det sam-
me gælder i øvrigt for indenrigs-
flyveruterne.
Det russiske gadebillede er præ-
get af store, vandrende menneske-
mængder. Det er en yndet skik at
gá strøgture i store grupper, og
gaderne myldrer med mennesker
om aftenen. De synes ikke præget
af samme jag som folk i vesteuro-
pæiske og amerikanske byer. — I
Moskva og Kiev og andre untver-
sitetsbyer er der overraskende
mange farvede — sorte, gule og
brune ansigter i vrimlen. Aftenen
før den russiske befrielsesdag var
næsten hele Kievs godt 1 million
indbyggere ude på gaderne, hvor
de i grupper gik syngende op og
ned. Alle drikkevare- og fødevare-
butikker var åbne til kl. 12 om
natten og havde fuldt op at gøre
Byen var i øvrigt illumineret lige-
maj og mindede mere om
hovedstad, der
som I
Tivoli end om en
dagen efter skulle vise den mili-
| deløse rækker af soldater og vog-
ne med kanoner og raketter. Af-
GESTUR Í SOVJET=:
bestemt ikke krigerisk ud, og det
kunne godt virke noget uhygge
ligt at se de samme menneskers
begejstring for det militære
bud dagen efter.
inviteret af
altså
VORT rejsehold var
| Moskvas — journalistførening,
en i princippet privat organisation,
noget
modsæt-
hvis man kan tale om så-
dant i Sovjetunionen. I
ning til de delegationer, der er den
russiske stats gæster eller som rej-
ser under Intourists ledeise, var
| vort rejsehold ikke undergivet no-
get fastlagt og rigoristisk rejsepro-
| gram. Der var ingen, fulgte
| os, når vi gik rundt i gaderne el-
[ler ind i husene, og vi havde der-
| for indtryk af at kunne bevæge os
| frit.
På pladserne og torvet i
der
Moskva,
| Leningrad og Kliev kunne min
| er .
| træffe beatleslignende unge men-
nesker, som tiltalte os på engelsk
|
|
|
| ; ;
| og som udtalte sig særdeles frit om
| forholdene. Det virkede i øvrigt |
fj + 2
| overraskende at høre sá meget
| amerikansk musik både på hotel-
lerne og på de transistorer, de unge
| mennesker gik rundt hån-
| dene, når de gik tur på gaden.
med i
Lige så overraskende var det at
| høre så meget amerikansk på ho-
| teller og museer. Der er et betyde- |
|ligt antal dollarturister på ferie i|
| Sovjetunionen. Dem er der sørget
| ganske godt for. Enhver turist med
| dollar vesteuropæisk valuta
|kan købe et overdådigt udvalg af
| spiritus. tobak og fødevarer til for-
eller
| bløffende lave priser, en hel fla-
|ske skotsk whisky f. eks. 14 kr.
| De russiske indbyggere er derimod
| henvist til den hjemlige produktion
| af spiritus, vin, tobak og fødemid-
|ler. Vodkaen og cigaretterne er for
| holdsmæssigt billige betydeligt bil-
|
———
FÆRØSK MARGARINE
ir:
| FÆRØSKT PRODUKT
|*
vinnufelag
SA FISKimanna
royna.
ledri, frå kr. 30.00 til kr.
tenen før paraden så befolkningen |
op- |
Prísirnir niður
Tað er ikki lætt í hesum tíðum. Men vit ætla tó at
Til dømis einar góðar gummistigvelar, upp undir knæ,
víðir um kálvan, fyri kr. 30,30.
Ella mannfólkaskógvar, brúnir og svartir,
Príspolitikkur okkara er hesin: Jú meira tit keypa
frá okkum, tess longur trýsta vit prísin niður.
Samvinnufelagið
19. juni 1965
ligere end dansk snaps og cigaret-
ter. I øvrigt er der et rigt udvalg
af fortræffelige russiske vine og
| cognac'er, særligt fra Armenien og
Georgien. Det er egentlig mærke-
ligt, at vi ikke importerer disse
vine sammen med de franske, ty-
ske, spanske og bulgarske.
| Til trods for de mange turister
var det meget vanskeligt at skaffe
sig udenlandske aviser, der ikke
kommunistiske. Viceudenrigs-
ministeren begrundede dette for-
| hold med, at man naturligvis ikke
ønskede at indføre aviser, der ikke
omtalte Sovjetunionen objektivt.
|
|
|
| var
11. MAJ FESTLIGHEDERNE pá
den Røde Plads, som foregik i et
veritabelt snevejr, var i år behage-
ligt frit for militære indslag.
| Der var mange opmuntrende træk
i børnenes og de unges danse, men
de tusindvis af kæmpebilleder af
| partispidserne virkede noget for-
stemmende. Man kan i øvrigt næ-
|sten ikke vende blikket i nogen
| retning i Sovjetunionen uden enten
lat støde på en statue, en skulptur
| eller et billede af Lenin. Stalin og
Khrustjov ser man som bekendt
ikke mere til, heller ikke i histo-
riske fotomontager, hvad der nok
kan virke lidt ejendommeligt. Í en
| stor fotomontage på Rådhusplad-
Í sen i Moskva om Moskvas forsvar
var der ikke et eneste billede af
Stalin. Jeg spurgte en russer, hvor-
Í dan det kunne være, da han dog
Í betød en hel del under den anden
verdenskrig. Russeren svarede, at
| det var ganske overflødigt med et
billede af Stalin, da alle vidste, at
han havde ledet krigen.
| Det er dog heldigvis ikke alle
russere, der betragter afgudsbille-
derne med samme andagt. På et
| lidt drillende spørgsmål om, hvor-
|for der ikke var kvinder mellem
alle de udstillede koryfæer, svare-
|de en af russerne: »Vi holder for
meget af kvinderne til, at vi ville
nænne at tage dem ned og lade
| dem forsvinde i mørket.«
| Der er altså både humør og rea-
Sovjetunionen. +
il . .
| litetssans 1
No Í
FINT PRODUKT
!
ur besta
36,00.
tlf: 1753
IRIS
Heitur matur
Smurt breyð