leygardagur 17. juli 1965síða 2

5 Nr. 5 Flyddi atur i Danmark Blaðmaðurin Villy Andersen hevur i Árhusblaðnum »Demo kraten« hesa sera forvitnisligu grein, sum vit eru bidnir um at prenta uppaftur Karl Raloff, pressuattaché, flýddi tvær reisur undan na- zistunum og var ein teirra, sum var sterkasti mótstoðu- maður nazistanna. De første bevidste og kæm- pende modstandere af Hitler i 1930ernes Danmark var dårligt stillede arbejdere. De påhørte med stor åbenhed alle beretnin- ger om det brune diktaturs mis- gerninger i Tyskland. Således også ved et møde i Skanderborg midt i 1930erne, hvor en tysk sociademokrat på | omkring 35 år var aftenens ta- ler. Han udstrålede trods ne- derlaget for nylig i Tyskland tro på den demokratiske socia- lisme og på, at demokratiet kunne besejre Hitler. Det var der ikke mange tyskere, der tro ede dengang. Den unge tysker talte da et forståeligt dansk. Egentlig måtte han slet allerede ikke øve politisk virksomhed. Han kunne udvises af landet for det. Tilhørerne vidste, at de var med i noget »ulovligt«, men ville ikki slippe chancen for at høre om tyske tilstande. mål og midler i kampen mod nazist- erne. Karl Erlich taleren, flygt- ningen sagde efter de nota- ter, jeg har liggende fra den- gang bl. a.: »Havde præsident Wilson i USA og franskmændene fået englænderne på deres side i 1919—20, sad tyske jøder, soci- ildemokrater og kommumnister ikke i dag i Adolf Hitlers slave lejre og fængsler Nazisterne vil påføre verden en ny krig, hvis de stadig får lov af de alli- til at gøre det, sum allierede forbød det tiske Tyskland i Weimarrepu- blikken.« Eldre besindige arbejdere ud trykte deres tvivl om, at der fandtes slavelejre koncentra- tionslejre — i en kulturnation som Tyskland. Nok tiltroede man nazisterne og tyskerne me- get men alligevel. erede Visse danske borgerlige avi-| understregede jo også, at| ser dette var overdrivelser om en nabonation med en høj kultur. Ældre arbejdere mente, at Karl Ehrlich og de danske socialde- mokrater nu nok overdrev i de- res propaganda! De unge troede på Karl Ra- loff — Ehrlich var hans dæk- navn over for nazisterne her og i Tyskland. Han vakte harme mod nazismen i Tyskland hos mange danskere ved et utal af møder ud over Danmark — be- redte os til en dengang ukendt senere modstand. OLUF BERTOLT HJALP RALOFF TIL SVERIGE Karl Raloff er stadig i Dan- mark. Ikke som flygtning, men som Den tyske Forbundsrepu- bliks presseattaché ved ambas- saden i Stockholmsgade i Kø- benhavn. Egentlig skulle Raloff have forladt sin stilling i fjor, de demokra- | 4 undan Ída han var 65 år, men man bad |ham blive endnu et ár. Med 'udgangen af juni forlader han | | denne post. Der er grund til at | |dvæle ved denne personlighed, |der som så ofte før har noget at sige til eftertanke for tænkende | jungdom, til alle rettænkende | | mennesker med idealer. | Karl Raloff var også blandt | |de første, som måtte flygte fra | | Danmark til Sverige i april 1940 |Han var på nazisternes sorte [liste og skulle under tortur, hvis |han fangedes. Dette lykkedes | | heldigvis ikke for nazisterne. | Sverige gav ham husly i besæt- telsens onde år, men hans hu- S | | | | I. O. Krag. statsministari, leggur blómur á minnisvarðan yvir einumav teim, Ístru og to piger måtte blive i | København. Det | formand |lysningsforbund, Oluf Bertolt, |som hjalp mig til Sverige, for- tæller Raloff. Det lykkedes ham var den daværende at få fat i en lille båd, og í |nattens mulm og mørke starte- | de jeg den 16. april 1940 over |Qresund fra Kalkbrænderihav- |nen, forbi de tyske vagter ved | forterne. Desværre kunne min hu- |stru og vore døtre ikke komme med, og de måtte blive i Kø- benhavn i alle besættelsesårene. Prøv at forestille Dem, hvor vanskeligt dette var for en tysk kvinde, som jævnlig måtte for- tælle politifolk, at hendes ægte- mand var i Sverige. Min kone opretholdt dog hjemmet ved ar- bejde med trappevask, rengø- ring og syning. Og hun hadede nazisterne mindst lige så meget, som danskerne gjorde det. STEMTE MOD HITLERS DIKTATOR-BEFØJELSER Karl Raloff var et af de yng- ste medlemmer i Weimarrepu- blikkens tyske rigsdag, valgt af | Socialdemokratiet. Nazisterne | stillede som bekendt et forslag | SOSIALURIN A ——icBi. 17. juli 1965 itler — diplom- ILLEGALT ARBEJDE Í DANMARK FOR KRIGEN Det har altid í Raloffs dan- 'ske tilværelse været et kende- tegn, at hen i sin mundtlige og skriftlige omtale af sit hjemland stærkt sondrer mellem nazister og andre tyskere, og at han un- | derstregede, at Hitler aldrig ved beføjelser til afstem- | Turde om diktatoriske Hitler. Verden fulgte ningen med spænding. | nogen i rigsdagen løbe den Mi-| at frit valg fik 50 pct. af de ty- siko at stemme imod? ske vælgeres stemmer. Under Í sit dæknavn begyngte han i den socialdemokratiske presse her- [hjemme en række stærkt læste | beskrivelser af tilstandene í Nazi-Tyskland. Socialdemokraterne var de eneste, der turde. Karl Raloff er en af dem, som stemte NEJ! — Allerede 1. april 1933 luk- kede nazisterne den socialde- | mokratiske avis i Hannover, | Og jeg lægger stadig vægt hvor jeg var redaktør, siger | på, at et flertal af tyske vælgere Karl Raloff, og kun gennem et |økke stemte på nazisterne ved mærkeligt tilfælde var jeg ikke | det sidste nogenlunde frie valg, på bladet den dag, SS besatte | siger Karl Raloff. Jeg vil stadig for Arbejdernes Op-| : | kone og børn kom først hertil bladet. Efter at have stemt i rigsdagen måtte mange af os! | flygte. Jeg kom selv til Danmark i| [august 1933 via Warnemiinde- | | Gedser på et af de dengang | | eksisterende endagspas, og min | |] december samme år. Hans | Hedtoft og andre danske parti- | fæller hjalp dem hertil, men san delig også tyske modstandsfolk. Formanden for Radiorádet, direktør Peder Nørgaard, var den, som hjalp mig først. Der boede jeg en tid, mens min kone og børn boede hos da- værende hovedkasserer i Social demokratisk Forbund, Kliiwer, som senere skaffede os en lille lejlighed i tofamilieshus i Brøns høj. Vort økonomiske eksistens- grundlag hentede vi hos HK i form af arbejdsløshedsunder- støttelse. Jeg var medlem af det tilsvarende tyske forbund, og der bestod en overenskomst om overflytning af rettigheder og hævde. at den første stærke i id fullu sum offur Hitlers modstand fandt sted på hjem- mefronten, og at de første, der kom i nazisternes koncentra- tionslejre, var tyskere. Mange med mig blev frataget borgerrettigheder i Tyskland, fordi vi flygtede til frie lande. I dag glemmer man, at tyskere i titusindvis fyldte kpz-lejrene før og under krigen. Men i 1930rne interesserede disse lej- re ikke verden så meget. Mange af mine bedste venner sad der fra 1933. Mange omkom der, nogle slap ud efter op til 12 års fangenskab. — Fandtes der dengang en modstandsbevægelse i Tysk- land? — Ja, naturligvis, lyder sva- ret, og særlig indenfor arbejder- bevægelsen var der mange folk, som arbejdede illegalt. Ellers ville det f. eks. ikke have været muligt at smugle min kone og mine piger hertil i december 1933. Ja, endda vore møbler fik vi hertil. Men jeg vil også gerne sige, at der i årene efter Hitlrs magt- ovrtagelse var gode forbindel- ser mellem antinazistiske dan- skere og tyske modstandsfolk i pligter fra land til land. Nordtyskland og Hamborg. En | deltog i | bejde, del af disse tyske modstands- folk måtte efterhånden se deres grupper optrevlede, og så kom de som frie til Danmark. | Efter krigsudbrudet kom den tyske modstandbevægelse imid- lertid i en meget vanskelig situ- ation. Hele Europa var efter- hånden besat af Hitlers tropper, og der var ikke mulighed for modstandsfolkene at virke rig- tig — forfulgt at tyske nazister og ugleset af udlændingene. Det var hårde vilkår at arbejde under. I Danmark havde Karl Ra- loff før krigen visse betingelser for at være med i et illegalt ar- bejde mod Hitler i Tyskland. Eksempelvis var — folketings- mand Andreas Hansens frisør- forretning i Haderslev et af cen trene for forsendelse af tyske illegale aviser, som sendtes til Nazi-Tyskland og spredtes over »das ganze Reich«. Det drejede sig om den illegale socialdemo- kratiske avis »Neue Vorwartz«, som fortalte tyskerne de sand- heder, de ikke så i de officielle nazistiske aviser. Karl Raloff fremskaffede et vældigt infor- mationsmateriale til en række antinazistiske møder over hele Nordslesvig, arrangeret af Ar- bejderbevægelsens sønderjyske Landsforening. der havde redak tør Frede Nielsen som formand |og Andreas Hansen som sekre- tær. EN SÆRLIG KOM FRA GRUPPE BORNHOLM Jeg synes, det er værd at fortælle, at der også på Born- holm var en særlig gruppe, som det antinazistiske ar- fortsætter Karl Raloff, for det er lidt kendt. Via redaktionen på >Bornholme- ren« blev der etableret gode ille gale forbindelser med born- holmske fiskere, som blev me- get aktive med at sejle tysk- sprogede aviser fra Danmark til de pommerske havne. De små aviser tryktes en overgang i Slagelse og fandt stor udbredel- se i Tyskland. — Men lad os nu rykke frem i tiden, siger den vesttyske presseattaché. Jeg er eksempel- vis meget taknemmelig for åre- ne i Sverige, bl. a. fordi jeg der vandt mange gode venner, og jeg nærer stor beundring for de ofre, svenskerne ydede på for- skellig måde. Det gælder deres forsvar, hvortil det neutrale land havde de værnepligtige på skiftevis vagttjeneste ved græn- serne under hele krigen uden at kny. sa NORSK BEUNDRING FOR TYSK FANGE Efter den nazistiske besættel- ses ophør i Danmark kom Karl Raloff i oktober 1945 tilbage til København og genforenedes med sin familie. Han kom se- nere til at virke som skandina- visk korrespondent for den ny- oprettede tyske pressetjeneste. Da man i Norge hørte om den- ne demokratiske og stærkt anti- nazistiske tysker, fik han som en af de første tyskere efter kri- gen en invitation til at besøge Oslo og traf ved denne lejlig- hed i sommeren 1949 statsmini- ster Einar Gerhardsen og uden- (Framh. í næsta blað).