leygardagur 6. november 1965síða 4

Wr. 87 SOSIALURIN 6. november 1965 FÆRØERNE — DEN SJETTE Danska blaðið »Kommunal- arbejderen« hevdi í heyst eina samrødu við fólkatingsmann P. M. Dam um føroysk viður- skifti. Við loyvi frá blaðnum prenta vit uppaftur hesa samrødu her í blaðnum første indbyggere var De Færøernes irske munke er met til Færøerne omkring år 700. | og kvad og ordsprog. Det blev me- Man mener at vide, at de boede |re og mere forfinet og udviklet i på Færøerne dengang de norske | metrisk form, hvilket betinger en vikinger omkring ár 82 satte | bevidst kritisk indstilling. Meget deres kurs mod øerne Det var tidligt blev denne røgstuelitteratur stridslystne høvdinger med deres | særdeles indholdsrig og dens lodig- følge, som fandt Norge for trangt | hed har gjort, at den har kunnet efter at Harald Hårfager havde | overleve fra slægt til slægt. Færin- indledet en hårdnakket kamp for | gerne elsker den korte rammende at lægge alle norske høvdingedøm- | form med den stærke undertone af mer ind under sin magt. Høvdin- |livstragedie: fødsel, kærlighed, rej- gene ville ikke bøje s for Ha- | ser, død. Færingerne har bevaret ralds vælde og besluttede at flvete fra landet. Hvorvidt det kom til blodige der mellem de ind vandrende norske vikin og ie rske munke, kan der e e noget om med sikkerhed. I »g indet tyder pa. at munkenes kul- turelle ndflydelse havde en pa fiserende virkning på de s ilt dvandrere. I det færøske sprog findes stadig en del keltiske ord fra munketiden, men irlænderne iddøde. Nordmændene forblev pá øerne. Vikingerne fandt øerne for trinlige at bo på. De rr b or et fandtes ogs 5 10 pg ude |; f nkring serne. Her er nk g på øerne dengang ( et ogs € S I 1 gør I ede igle Færørne I elvstændige 700 til år 1036, da høvdingen Lei | Øssurss 1 ØerI 1 Magnus der de Norg Da norske gS1 ev op hævet sorterede Færøerne lige. (0) hele NOrge er £ da € ges 5 = Det færøske flag manglede. Dette er 1 store træt tc ske € sgerninger m (ligger grur ior e færøske mit 8 Í kl ng jer sjette nor« k fo so færingerne ild re hævder En af dei hævder et mec egt, er den nu 66.årige færøske socialdemokratiske folke- tingsmand Peter Mohr Dam, hvis tale pá Nordisk Råds møde i Rey- kjavik endnu diskuteres, Ikke alle danske politikere var lige begej- strede over at høre om Færøerne som den sjette nordiske nation. Ja, siger Peter Mohr Dam í en |deres eget sprog gennem denne ale med Kommunalarbejderen røgstuelitteratur og bevaret deres det forekom mig helt urimeligt, at | egenart samtidig med, at de i det man ikke lod det færøske flag vaje | sidste århundrede bevidst har lært ved siden af de andre fem nor-|sig dansk og ud fra dansk og diske flag, netop da den nordiske | færøsk er blevet i stand til at for- | forfatterpris skulle overrækkes den færøske digterWilliam Heinesen INTET SÁ NORDISK I samtelens løb gjorde Peter Mohr Dam rede for hele den histo riske Baggrund for det færøske samfund og sagde: Det er intet antalig kom-, så nordisk som Færøerne, simpelt- hen fordi man gennem árhundre- derne har levet som fuldkommen isolerret. Indvandrerne fik hurtigt ordnede forhold på øerne og iso- lationen udviklede en særlig dyr- kelse af sproget, der i røgstuerne N NORDISKE NATION formedes til litterære udtryk i sagn stå alle de nordiske sprog. Det gæl- der også nynorsk og islandsk. Fær- øerne er blevet et samfund, som | med sin stærke egenart er blevet i stand til at modtage påvirkninger fra mange sider. I de gamle færøske kvad beskrives forhold i der er påvirkninger fra Rolands- | kvadet, man beskriver Norge og England og i det hele ta- 1 reveade get med i og forstod samspillet mellem | de nordiske lande og hvad der ske- te ude i verden, | selvstyreprogram, | den sjette nordiske nation, så er det | | lering, Frankrig | forholdene i færingerne meget tidligt | PARADEFORSLAG | Det færøske landsstyre har | krav om større | række | fornylig rejst nye selvstændigheded med en punkter. Betyder det, at spørgsmå- | let om løsrivelse har fået større aktualitet? Nei, ikke mere end det har været tilfældet de senere ár. De fire | selvstændighed med en række | det hinanden, sá de har kunnet| danne landsstyre med kun een Fólkatingsmaður P. M. Dam stemmes flertal í Lagtinget. De pro | klamerede straks et vidtgående | men det ser ud,| som om de alligevel ikke rigtigt har kunnet enes, og '8 der ikke gennemført en eneste selv- Hvad mer med, er et paradeforslag unden i virkeligheden er | styrehandling. man nu kom-| mange realiteter. Når jeg taler om Færøerne som den historiske, idemæssige formu- behø- Det men samhørighedet ver ikke at kollidere med den. ligger ganske klart, at når det gæl- der rigsanliggenderne, f. eks. uden- rigstjeneste, inspektion, så er det fællesanliggender. Ligeledes når det gælder skolevæsenet og den sociale Í forsorg, syge- og hospitalsvæsenet | hvis udgifter bestrides af den fær- | | fællesskab ii 1948 | ske regering. øske landskasse og statskassen med ca. halvdelen til hver. SELVSTYRENDE | FOLKESAMFUND Selvstyremæssigt Færøerne et folkesamfund i rigs- Danmark. Man fik styrelsesordning, er selvstyrende med en særlig der ábner færingerne adgang til alt det selvstyre, de til enhver tid alt det selvstyre, de til enhver tid måtte ønske. Øerne har deres eget ting Lagtinget — måske det æld- ste i verden, Den har desuden deres bestående af lag- mindst 2 andre lands- (ministre). Hjemmesty- lagtinget og landsstyret — har lovgivende myndighed på alle He områder. som det har overtaget det økonomiske og administrative ansvar for. Man har delt alle sager og A-sager og B- sager. A-sagerne er langt de fleste, Alle under A hørende sager kan hjemmestyret overtage bare ved en simpel flertalsvedtagelse i lagtinget, vil være at meddele den dan- B.sagerne kan man også overtage, ment de kræver for- inden overtagelsen en forhandling eget landsstyre, og styremænd manden ret sagsområder i som med den danske regering om over- tagelsesformen og tidspunktet, An- | bord er ofte borte i 3- | ad | ligger | øerne. tallet af de overtagne sager og Sags områder er allerede ret betydeligt. Foruden de kommunale udgifter, der ligger nogenlunde på samme niveau som i den øvrige del af Dan mark, beløber de administrative of- fentlige årlige udgifter sig til ca. 52 millioner kr. for den færøske landskasses vedkommende og ca. 35 millioner kr. for statskassens vedkommende incl. statens udgifter til inspektionen. Med hensyn til fællesanliggender har folketinget og kongen lovgiv- dog således, at ningsmagten — hjemmestyret på Færøerne så vidt muligt skal godkende alle love for fællesanliggenderne, inden de sæt- tes i kraft på Færøerne. Fra landbrug til moderne fiskeri. De færøske indtjeningsmulig- heder? Ja, landbruget, der var det væsentlige. Man fåreflokke — og man Færø- guld«, men efterhånden, som befolk måtte ekspan- sionen ske søværts — i dag er der ca. 300 bønder. Nu fiske- riet, der er det væsentlige erhverv, i gamle dage var det jo store holdt sagde »Fåre-uld er ningstallet voksede, er det og man har faktisk Nordens mest moderne fiskerflåde -— man fisker omkring Færøerne, ved Island og Grønland, ved Norges kyster, ved Svalbard og New Foundland. Store 20—40 mand -4 måneder gangen. Vor samlede eksport på 130—140 kr. om året. Importen fra Danmark lig stålkuttere med om- millioner ger omkring de 80 millioner. Der skal vældig financiering oparbejdelse og drift af det i til en til forhold det færøske indbygger- | antal meget store fiskeri. Her drejer | det sig særlig om anskaffelseskapi- talen til skibene og anlæggene i land. Ved oprettelsen af realkredit- instituttet, ved fiskeribanken og er- virksomhed pá Færøerne og ved landskassens ydel- hverslånefondens se og tilskud og garanti for lån, har man fra statens og lagtingets side taget effektive skridt til løs- ning af financieringsspørgsmålet. En af de betydningsfuldeste op- gaver, man efter krigen stod over for at løse, var elektrificeringen af Med stor støtte fra staten og vældige anstrængelser fra færøsk side er man nu i færd med at fuld- føre denne elektrificering af samt- lige øer. Ud over statens og lagtin- gets bidrag spillede Marshall-penge ne en betydningsfuld rolle i star- ten, idet seks tyvendedele af den til Færøerne udbetalte del af Marchall pengene er brugt til elektrificerin- gen. Uden den ingen industri. Moderne tider. Der har i den sidste tid, under og efter krigen været en vældig udvikling i anlæggelse af havne og tunneler og veje over alt på Færø- erne. Men her er meget endnu til- bage at gøre, førend man kan sige, at man er på højde med tidens krav. Disse arbejder kræver nogle efter færøske forhold vældige sum- mer. Men de må skaffes, På det sociale område er der i de sidste år sket store ting. Den sociale forsorg er ajourført med den danske. Der er ligeledes sket store ting på skolens og sygehus- væsenets område, idet man har haft og har et vældigt skole- og hospi- talsbyggeri igang. Om et par år kan SEE