leygardagur 6. november 1965síða 7

Høstorbejdere i Rumænien - kursen går stadig bort fra denne gammeldogs bondeidyl Rumænien skifter leder, ikke kurs UMÆNIEN har skiftet leder, men næppe skiftet kurs. Også efter Gheorghe Gheorghiu-Dejs død må man regne med rumæner- ne som et af de mest demonstra- tivt uafhængige folk inden for Øst- blokken, Det skyldes for det første den brede rygdækning, Gheorghiu-Dej' havde for den uafhængige politik, for det andet de to mænd, der er blevet udpeget til at overtage hans hverv, Gheorghiu-Dej var dels Rumæ- miens præsident, dels det rumæn- ske kommunistpartis stærke mand. Nu er posterne blevet delt, så den 47-årige Nicolai Ceausescu er blevet partiets leder, svarende til Breznjev i Sovjet, mens den 56- årige. Chivo Stoica overtager en præsidentpost, der nok fremtidig bliver af mere tilbagetrukken ka- rakter — svarende til den. post, Breznjev havde under Khrustjov, og som Mikojan nu har overtaget. Ccausescu meldte sig ind í kom- munistpartiet som 18-årig i det dengang feudal-styrede kongerige: Han er af landbrugerfamilie og kendte. altså feudal-styret på fór- ste hånd. Han udmærkede sig som organi sator, kom i fængsel, mens Rumæ- mien deltog i krigen på tysk side, men blev løsladt. Da tyskerne blev forjaget, blev han formand for de rumænske ungkommunister, senere har han været i den rumænske hærs politiske ledelse, 'og i 195€ blev han — i forholdsvis ung alder — .medlem af partiets central« komité. Ceausescu har, så vidt det vides 3 Vesten, fuldt ud støttet Ghcor=- ghiu-Dejs uafhængigheds-politik, og .det skulle også. være mærke« Jigt, om der har været-større kon» troverser mellem de to: Allerede tre år efter at Ceausescu: kom ind 4 centralkomiteen, forlød: dct, at præsidenten havde udpeget ham til sin efterfølger. Stoica har åbnere end Ceauscscu talt for 'uafhængigheds-politikken og er flere gange kraftigt gået ind for den industrialisering af landet, som var helt i modstrid med de sovjetiske planer om at gøre Ru- mænicn til kornkammer og rástof- kilde for Østblokkens økonomiske samarbejde. Som Ceauscscu har. han været medlem af centralkomiteen i en år= række, han blev medlem kort efter om ugen.... "de hellere så et industrielt centrum | [|———|—…——oå"| - Edwin går sådan op i sin hobby, at han nægter at barbere sig mere end én gang krigen, men hans karrie: dar hovedsageligt ligget inden for re«i geringen og ikke på partipostern: Til denne personlige indstilling over for uafhængigheds-problemet hos de to ledende personligheder, kommer så den brede, folkelige støtte. Den har sin årsag i, at mecon-planerne for Rumænien var særdeles drastiske. Fra visse hold i Rumænien hæv« der man, at russerne simpelt hon ville holde Rumænien: nedé, . fordi > an "0=- ved Sortehavet placeret i Ukraine. Rumænske økonomer hævder i hvert fald, at en udbygning sf Tjekkoslovakiet og Østtyskland som industrinationer og Rumænien som rávare-leverandór meget hur« tigt kunne føre: til. at hundrede- tusinder af rumænske arbejdere måtte overflyttes til de to indu- strilande, fordi der ikke var arbe)- de nok til dem í Rumænien, Politisk har Rumæniens økono» miske udbrud taget form af en ba- lance-gang mellem Kina og Sovjet. 'Spørgsmålet stilles gang på gang: Hvor kinesisk-stalinistiske er ru- mænerne egentlig? Udfra støtten til en del af de kinesiske :syns- punkter, har man sluttet sig til en stalinistisk linje i -det rumænske partis indstilling. Det er dog ikke til at udelukke, at denne tendens snarere har været redskab end bevæggrund. Det má nemlig ikke overses, at de først alvorlige kinesisk-sovjetiske sa menstød fandt sted på en inter- national kommunistkonference nci- op i Rumænien, Rumænerne måt'e som værtsnation naturligt søge at mægle, Meget taler for, at de adrit har fået gjort denne mæglerrolle permanent — for at udnytte den til at øge deres økonomiske og po- litiske uafhængighed af Sovjet. Men det vil man for Øvrigt mu- Jigvis snart kunne se noget mere om, blot ved at gå sig en lur í Bukarest: Et af de , stalinistiske træk, Rumænien ikke brød med, var persondyrkelsen. Der var bil- leder af Gheorghiu-Dej overalt, øit hans .person blev fremhævet 4“ alle. Hvis man nu — hvor man cr gáct over til et Sovjet-lignende to- mandsstyre — også afskaffer pl:- kat-persondyrkelsen og de, mansa fører-billeder, turde det være klar“, at rumænerne i og for sig er re le til at følge den, russiske form for liberalisering. Claus Seidcn ASKE er det, fordi persienner M = en nyere ting i Sverige end herhjemme, at det svenske blad »Råd och Ron« har set sig nødsaget til at forklare meget om- hyggeligt, hvordan man skifter en persienne-snor ud. Herhjemme er nok ingen per- sicnne-bruger i tvivl om, at den slags kan ske, uden at man be- høver at sende bud efter en per- sienne-ekspert. Man kan gøre det selv forholdsvis nemt og uden an- dre udgifter end det par kroner, en ny snor koster. For en sikkerheds skyld bringer jeg dog opskriften, hvis vigtigste regel er, at man ikke skal give sig til at hive den gamle snor ud af persiennen, før man står me den nye í hånden, parat til at blive bundet i enden af den. Dcn gamle snor skal memlig bruges som. >træksnore for den nye; sá varer det ikke mange minutter at få den trukket igennem alle lamellerne og det »svære« stykke foroven. De bedste persienne-snore er I dag lavet af polyester (terylene). De er smidige og stærke og kan købes i. metermål. Man skal be- regne en snorlængde på to gange persiennens højde plus en gang dens bredde plus ca. 1,5 meter 1.1 en almindelig persienne med to "ovtræksnore, Der findes nogle sær« ligt brede persienner med tre eller flere optrækssnore,. så må snoren naturligvis gøres så meget gere. Og her er så fremgangsmåden 3llustreret mod svenske tegninger. Fremgang:måden kan naturiig= vis også bruges, inden den, gamle sæð“ Den hygsomme 1, Uanset hvilken perslennetype,. der er tale om, findes der i bunden på den en tykkere liste, Man løsner de klemmer, der holder om snoren (undertiden er det bare et bhændel, der er sømmet til listen). Neden- under finder man knuderne på per« slenne-snoren, £.Den nye snor trækkes nedefra igen« nem bundlisten og persienne-lamel« Jerne, til man når frem til enden af sen knækkede, gamle snor. Snoren skal trækkes i siksak på hver sin side af de stigebånd, der bærer la=' Mmellerne: Foran den ene, bag veð den anden osv. snor er knækket, Hvis man på for= hånd kan se, at den ikke har langt igen, er det nemmest med det sam. me at skifte den ud. Så behøver man ikke »tfræde« den nye snor et stykke først, men kon fæstne enhjørning Nordmanden Andre Bjerkes Fabeldyr på dansk TORDMANDEN Andre Bjerke er kendt som en forfatter. Han er en sær snegl — noget af en. énhjørning: en pæn lyriker der skriver kriminalhisto- En af dem er nu udgivet her- »Fabeldyret«, der på vidtfavnende riet hjemme — Í os - . originalnorsk hedder »Enhjør Den handle: gen«. om at stukket af På omslaget ses foruden en u-hor- net hest (for at gøre det mystiske- re) et »Paludan-citat, fra anmeldel- sen af den norske udg., der taler om »forfinet underholdningsstile. Det kan man så stanges om. — Inden í bogen har forfatteren selv” st motto af en anden respektabel d sker, gamle Steno: »Skønne er r ting, vi ser/skønnere de ting, vi forstår, / men skønnest er i sand- hod de ting, /som vi ikke enhjørningens + sad - — 9.5 - Undskyld, men du vil vel ikke være sød at lukke den her op for mig, Mia... ? LA [[[——[—[—[[[[[—|—| >——————————— Om man skal 'ta' hele sagen så alvorligt som det kunne se ud til — er en anden.sag. Scenen: Et bridgeparti hos dig- teren Alf Nordberg i Oslos. moder- ne udkant. Deltagerne: værten, der som makker har journalisten Strand, husvennen direktør Bøin- mer, og dennes partner psykiate- ren Karhs, Det er klart det ikke går 1 længden: man kommer H disput, Fra bridgespillets kamp fø- res man over i en kamp »om livs- anskuelser«. Man. falder i snak om det overnaturliges. eksistens — om enhjørningens uformodede sprin- gen frem midt i dagligdagen, hvor den stikker os med hornet, og Vi oplever noget „underligte. P:ykia- teren stiller sig afvisende — der er intet »underligt« til i verden. Der fortælles nu en okkult histo- rís af digteren, forretningsmanden . (der også er en slags digter — Jet e: lidt unfair) og journalisten. Psy- kiateren punkterer dem alle med henvisninger til underbevid dens love. Til slut afrundes med en fiks og fræk pointehistorie der kaldes »psykisterens histories. Vi- denskaben fanges, netop som den ser ud til at triumfere. Dr Karhs stanges af det dumme pa!- deben, læseren. godter sig — Og bukker imponeret for forfatteren. Bogen er af den hyggelige slags, der ikke kommer en særlig meget ved, men byder på en del under- holdende og maleriske scenerier. Digterens historie starter helt til- bage i 1802 med et herrezårdsbal i en afkrog af landet, Man leger med en gammel Cyprianus, hvor man finder opskriften på at være usynlig. Den unge fru kammer- herreinde forsvinder sporløst —— er usynlig, Tragedie! Alle flygter ræd- selslagne, En formodet”elsker dør året efter i Vestindien. Den for- græmmede (gamle) ægtemand dør af sorg og særhed. Først en ung skuespillerinde »opklarer« myste- riet — tilsyneladende ved telepa::: hun skal i digteren Nordbergs in- struktion.spille den længst afdøde s skønhed i det gamle slot, men hun falder ud af rollen — og blir kam- merherreinden! Ren hysteri, siger 3.Er den gamle snor af bomuld, må man binde den nye til i så lille og tæt en knude som muligt. Er begge snorene af polyester kan enderne smeltes sammen. Man varmer met en tændstik den ene snor-ende, så den bliver blød og den anden karm klemmes fast på den. Pas på, der ikke kommer en stor klump, som vil »støde« imod, når man til sidst begynder at trække snoren igen- nem perslennen. 4, Man trækker forsigtigt { dem an“ den (hele) ende af den gamle snot under bundlisten og bliver ved, til den er trukket helt ud, og den nye snor er kommet igennem alle hul- Jerne. Så hindes der forsvarlige knu- der på den nye snor under bund- listen, og klemmerne (evt. "hænde Jerne) lukkes igen. 7 den umiddelbart til den gamle snor under bundlisten. André Bjerke storien er lang. Direktørens er n levende. Det er en riøs nisse datter har land«. Et barns f me. siger doktoren. 1s beretning er den de. Ved hjælp re drømme opklarer han et forlis ved vestkysten. Hap røber den gode og vittige essayist i over-forfatteren, selv om det må- ske er lidt for olmt-letkøbt, når han udbryder: »Nordmænd i Nor- ge, lus i pelsen på en kæmpe. Et folk af søndagsmoralister og fre- dagsf Hverken det eller mysteriet imponerer sjæle- manden. luthistoricn skal ikke her rø- bes. Det er nok at sige at den vir- kelig er overrumplende, Måske det bedste ved bogen. ie »fra.Alfe- rsvarsmekanis- ot t sen i: mænd...e TASFLOSN er vel-ikke me» re fabelagtig som kriminel un. derholdning end hvað man sá tit har set í genren. Til med irriteres man af den stilsnobbisme, der præ- ger don: alle de litterære citater og allusioner, hele dette kamin-« ilds og zod kognak i glassene regi, er danner rammen. Stilen er mA- "ske nok så epigonagtig som forfi- net, oz den okkulte intersse mere et påskud til en historie end no gen besættelse. På den anden side: man hygger sig udmærket. Hr, og fru Kruuse fra Århus har oversat. Og så godt at de afgjort må ha hygget sig. Knud Holst. André Bjerke: Fabeldyret, overs, af Annabeth og Jens Kruuse. Gyldendal. ,