leygardagur 4. desember 1965síða 4

Nr. 95 SOSTALURIN DEN NYE FRANSKE PRÆSIDENTKANDIDAT Michel Barbu - han skabte en kooperativ fabrik Marcel Barbu, der meldte sig i sidste øjeblik, er sikkert den mest vaskeægte idealist blandt de franske præsidentkandi- dater. Om det så er egnet til at vække vælgernes tillid, er en anden sog. Den nye kandi- dot er i hvert fald en usæd- vanlig personlighed. MS: BARBU er | ty r , på født i en af Paris Í ] Nant« Har Fá det € ham, a€ nar je fk franske »com- munautés de travail«, en slags an- delsindustri eller arbejds-fælles- skab. Det var en fabrik for kapsler i | Í floden, ! alle de an: og salget af Brud med det kapitalistiske system Det begyndte med, at Barbu í 1939 blev fordrevet af tyskerne fra on virksomhed, han havde i Besan- con, også inden for ur-branchen. Han tog til Valence og startede en fabrik for vandtætte urkapsler, den eneste på det tidspunkt i Frankrig. Arbejderne måtte oplæres fra grun- den, og det hele var meget primi- tivt — kapslerne blev f.eks. for- kromet i en vaskemaskine, som fru Barbu betjente. Men arbejdsplad- cab med varerne. sen var noget ganske særligt på grund af Barbus personlighed. Man fik . bedre løn end andre steder. Snart kom Barbu frem med sine ideer om at gøre virksomheden til et fællesskab, som et brud med det kapitalistiske system. I januar 1941 bestemtes det, at hele personalet på den stadig voksende fabrik skulle mødes en gang om ugen og drøfte alle driftens problemer. Snart ar- rangeredes der kursus i teknologi for arbejderne, og det udvidedes lidt efter lidt til en hel højskole- uddannelse med det særpræg, at folk fik samme timeløn i undervis- ningen som i arbejdstimerne. Maskinerne fordelt hos venner Pludselig besluttede Vichy-myn- dighederne at beslaglægge fabrik- ken. Men man blev advaret i tide. I nattens mulm og mørke blev alle maskiner transporteret væk og for- delt rundt om hos venner 1 byen. Få dage efter blev Barbu fængslet. Maskinerne blev imidlertid kørt til- bage til fabrikken igen, og man fortsatte arbejdet, Både de 120 ar- bejdere og deres koner samledes nu regelmæssigt for at drøfte alt, hvad der angik virksomheden, hvis salg mu gik strålende. Barbu slap ud i december 1942. Alle hans folk nægtede stadig at Situationen skær- skiner tage til Tyskland pedes. Atter mátte nogle ma Vercors med flok) lastvogn. cg produktionen af urkapsler kom en i gang, sá der kunne komme penge i kassen. Det gik småt, der var ti- der, hvor man ikke kunne betale renter og afdrag — men højskole- virksomheden forsømtes ikke. ffede dem en Det heroiske Vercors I juli 1943 åbnede den hemmelige hær en .skydeskole på gården for modstandsfolk. Våben strømmede til fra faldskærmsnedkastningerne, og samtidig skulle høsten bringes i hus! Alligevel sørgede Barbu stadig for, at idédebatten blev holdt i gang. I Valence fik han nye hem- melige værksteder indrettet. - Nu er Arkaluk på vej hjem med børnepengene. SVIKMIK .% Årets grønlandske »Svikmølle« udgivet i Frederikshåb, er på markedet í god tid. Hæftet indeholder som sædvonlig adskillig drøj humor med hip til autoriteterne Tegningen her - af Alibak Josefsen - har til over- et statussymbol, og teksten lyder; - Nu er Arkoluk på vej hjem med børnepengene skrift: Posebojere Den lille flok i Mourras blev bombet flere gange af tyske flyve- maskiner. 300 modstandsfolk holdt heroisk stand på Vercors-højsletten mod de tyske angreb hele to må- neder, før de måtte overgive sig. Barbu var taget til Paris, men blev arresteret og sendt til Buchenwald- lej i Tyskland, Omsider kom den allierede landgang og befriel- sen. Arbejdssamfundets statutter var udarbejdet på et tidligere tidspunkt. Nu kom Barbu tilbage, og der var stor gensynsglæde. Han var nogle måneder deputeret til nationalfor- samlingen i Paris. Andre arbejds- fællesskaber skød frem rundt om i landet. På et vist tidspunkt var der et par hundrede. Arbejderne bryder med Barbu Men en idealist kan være irrite- rende og tyrannisk. Mange af de nye i fabrikken BOIMONDAU, som den nu hed, stødte sammen med Barbu, som havde fået den idé, at h ville starte et nyt politisk par- ti. Men arbejderne ville ikke isole- res fra den samlede franske arbej- derklasse og fagbevægelse. De øn- skede virksomheden udformet som et virkeligt kooperativt foretagen- de, men kunne ikke kommre over- ens med Barbu herom. Så trak han sig ud af det i 1946 Da jeg besøgte virksomheden í Valence f 10 år siden, var den 1 fuld sv ] ibyttet, og f1 n blev stadig h« n fremad- skridenc I kommer virkelig her rne til gode, Hele ins nen var faktisk som en høj >, hvor man ved siden af studierne havde et arbejde, man kunne leve af. En lektion til de Gaulle? Marcel Barbu forfulgte siden sta- dig sin revolutionære drøm, som dte den han Han oprettede et nyt arbejdssamfund. Det gik fallit i 1949. Siden 1955 har han ledet en andelsbolig- og byggeforening uden profitformål i Sannois i nærheden af Versailles, omfattende 8000 per- soner. Når den uforbederlige idealist nu opstiller sig til præsidentvalget, skal det forstås som. et oprør mod Frankrigs magthavere og deres mis- regimente navnlig på boligpolitik- kens område. Barbu's gamle fæller tænker sikkert, at nu vil de Gaulle få sig en ordentlig lektion i fælles- skab. Ellen Nielsen 4. desember Bond får på samvittigheden Lidt om den direkte og skjulte reklame for tatovering TY= ER FOLK, som tjener penge ved at hverve kunder til tatovørerne Et formiddaj; der havde gået rundt til tatovørernes butikker vørens varer. Både hans krop, arme og hænder gængse m tiver, nu, fuld af delse. H? har fortrudt, men at der foregår et re klamearbejde for tatovering , lige så organiseret som det reklame- og salgsarbejde, der finder sted for andre varer, er en kendsgerning. Der er nogle, som sælger plasticvarer, efter først at have fået kunderne i velvillig stemning ved kaffeselskab. Der kræves som regel lidt stærkere va- rer for, at tatovøren kan hale sine kunder hjem. Men princippet er det samme, og hvis man ikke kan forbyde kaffeselskaberne, fordi de er private, er der vel heller ikke noget at stille op mod de private sammenkomster i Nyhavn, eller hvor det nu ellers er, tatovørerne henter deres kunder Men 1 forretningsverdenen ken- der man også til andre former for reklame end den, der udøves gen- nem annoncer og agenter som be- talt arbejde. Den skjulte reklame, der kan opnås i bladenes tekstspal- ter, er ikke den mindst eftertragte- = Kitornai tapisisimákaut! Selv var han et og han forbandede daglig dem og sig selv ruelse over, at han havde lokket andre ind í samme forban- blad havde forleden bragt en samtale med én af dem, som hvervemand og havde lokket unge berusere omvandrende katalog for tato- var overtatoveret med de — fortalte han de og virksomme, og tatovørerne har netop opnået en sådan omgang gratis, redaktionel reklame, at det må gibbe af misundelse 1 enhver) public relations-mand. Det store amerikanske magasin »Playboy« bringer i sit nyeste nummer en forside med en smart pige, der på overarmen reklamerer med, at hun hører til James Bonds udvalgte. Det er udført som en ta- tovering, og selv om det er et fal- sum, er det næste, vi skal opleve, nok at se -»Playboy«- forsiden hængt ud i Tatovør-Frederiks og alle hans kollegers udhængsskabe, eller brugt som forbillede for ama= tør-tatovørernes egne, hjemlige nå- lestikkerier. Med den ubehjælpsomhed i mo- tiv og sprogbehandling, der så ofte præger tatovør-arbejde, skal.der nok være nogle her og i andre dele af verden, hvor »Playboy« kommer, og hvor James Bond er i helte-kurs, som helt slavisk får motivet overført til egen hud. Hvor efter de til deres dages en- de (og længe efter at James Bond er glemt), vil gå rundt med en meddelelse om, at »I dette nummer bringes James Bonds piger«. Citronkage Denne kage (fra Den store bage og kagebog, Erik Becks forlag) kan også laves med appelsin, Den ba- ges i springform 20 cm, og er en herlig form for »våd« formkage. 200 gr sukker (2% dl), 200 gr mar- garine, 2 æg, 200 gr (3% dl), mel, 1% tsk. bagepulver, 4 spsk. varmt vand, 1 spsk. reven appelsinskal, saften af 1 appelsin. Pynt: citronglasur, 100 gr. flore melis, 1 spsk. varm citronsaft. Smør og sukker røres godt. Æg- gene tilsættes et uf gangen. Dé øvrige ingredienser tilsættes, und- tagen citronsaft, og dejen hældes i en smurt, ra:pdrysset springform og bages ved 175-180 grader i ca. 1 time, Fem minutter før kagen er bagt, hældes saften af 1 appel- sin over kagen. Når kagen er af- kølet, glaseres den med appelsin- glasur og pyntes med appelsin. 1965