leygardagur 4. desember 1965síða 4
‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 95
SOSTALURIN
DEN NYE FRANSKE
PRÆSIDENTKANDIDAT
Michel Barbu - han skabte en kooperativ fabrik
Marcel Barbu, der meldte sig
i sidste øjeblik, er sikkert den
mest vaskeægte idealist blandt
de franske præsidentkandi-
dater. Om det så er egnet til
at vække vælgernes tillid, er
en anden sog. Den nye kandi-
dot er i hvert fald en usæd-
vanlig personlighed.
MS: BARBU er |
ty r ,
på født i en af Paris
Í ]
Nant« Har
Fá det € ham, a€ nar
je fk franske »com-
munautés de travail«, en slags an-
delsindustri eller arbejds-fælles-
skab. Det var en fabrik for
kapsler i | Í
floden, !
alle de an:
og salget af
Brud med det
kapitalistiske system
Det begyndte med, at Barbu í
1939 blev fordrevet af tyskerne fra
on virksomhed, han havde i Besan-
con, også inden for ur-branchen.
Han tog til Valence og startede en
fabrik for vandtætte urkapsler, den
eneste på det tidspunkt i Frankrig.
Arbejderne måtte oplæres fra grun-
den, og det hele var meget primi-
tivt — kapslerne blev f.eks. for-
kromet i en vaskemaskine, som fru
Barbu betjente. Men arbejdsplad-
cab med
varerne.
sen var noget ganske særligt på
grund af Barbus personlighed. Man
fik . bedre løn end andre steder.
Snart kom Barbu frem med sine
ideer om at gøre virksomheden til
et fællesskab, som et brud med det
kapitalistiske system. I januar 1941
bestemtes det, at hele personalet på
den stadig voksende fabrik skulle
mødes en gang om ugen og drøfte
alle driftens problemer. Snart ar-
rangeredes der kursus i teknologi
for arbejderne, og det udvidedes
lidt efter lidt til en hel højskole-
uddannelse med det særpræg, at
folk fik samme timeløn i undervis-
ningen som i arbejdstimerne.
Maskinerne fordelt
hos venner
Pludselig besluttede Vichy-myn-
dighederne at beslaglægge fabrik-
ken. Men man blev advaret i tide.
I nattens mulm og mørke blev alle
maskiner transporteret væk og for-
delt rundt om hos venner 1 byen.
Få dage efter blev Barbu fængslet.
Maskinerne blev imidlertid kørt til-
bage til fabrikken igen, og man
fortsatte arbejdet, Både de 120 ar-
bejdere og deres koner samledes nu
regelmæssigt for at drøfte alt, hvad
der angik virksomheden, hvis salg
mu gik strålende.
Barbu slap ud i december 1942.
Alle hans folk nægtede stadig at
Situationen skær-
skiner
tage til Tyskland
pedes. Atter mátte nogle ma
Vercors
med flok)
lastvogn. cg
produktionen af urkapsler kom en
i gang, sá der kunne komme penge
i kassen. Det gik småt, der var ti-
der, hvor man ikke kunne betale
renter og afdrag — men højskole-
virksomheden forsømtes ikke.
ffede dem en
Det heroiske Vercors
I juli 1943 åbnede den hemmelige
hær en .skydeskole på gården for
modstandsfolk. Våben strømmede
til fra faldskærmsnedkastningerne,
og samtidig skulle høsten bringes i
hus! Alligevel sørgede Barbu stadig
for, at idédebatten blev holdt i
gang. I Valence fik han nye hem-
melige værksteder indrettet.
- Nu er Arkaluk på vej hjem
med børnepengene.
SVIKMIK .% Årets grønlandske »Svikmølle« udgivet i Frederikshåb, er på markedet í god tid. Hæftet indeholder
som sædvonlig adskillig drøj humor med hip til autoriteterne Tegningen her - af Alibak Josefsen - har til over-
et statussymbol, og teksten lyder; - Nu er Arkoluk på vej hjem med børnepengene
skrift: Posebojere
Den lille flok i Mourras blev
bombet flere gange af tyske flyve-
maskiner. 300 modstandsfolk holdt
heroisk stand på Vercors-højsletten
mod de tyske angreb hele to må-
neder, før de måtte overgive sig.
Barbu var taget til Paris, men blev
arresteret og sendt til Buchenwald-
lej i Tyskland, Omsider kom
den allierede landgang og befriel-
sen.
Arbejdssamfundets statutter var
udarbejdet på et tidligere tidspunkt.
Nu kom Barbu tilbage, og der var
stor gensynsglæde. Han var nogle
måneder deputeret til nationalfor-
samlingen i Paris. Andre arbejds-
fællesskaber skød frem rundt om i
landet. På et vist tidspunkt var der
et par hundrede.
Arbejderne bryder
med Barbu
Men en idealist kan være irrite-
rende og tyrannisk. Mange af de
nye i fabrikken BOIMONDAU, som
den nu hed, stødte sammen med
Barbu, som havde fået den idé, at
h ville starte et nyt politisk par-
ti. Men arbejderne ville ikke isole-
res fra den samlede franske arbej-
derklasse og fagbevægelse. De øn-
skede virksomheden udformet som
et virkeligt kooperativt foretagen-
de, men kunne ikke kommre over-
ens med Barbu herom. Så trak han
sig ud af det i 1946
Da jeg besøgte virksomheden í
Valence f 10 år siden, var den 1
fuld sv ] ibyttet, og
f1 n blev stadig
h« n fremad-
skridenc I kommer
virkelig her rne til gode,
Hele ins nen var faktisk som
en høj >, hvor man ved siden af
studierne havde et arbejde, man
kunne leve af.
En lektion til de Gaulle?
Marcel Barbu forfulgte siden sta-
dig sin revolutionære drøm, som
dte den
han Han oprettede et
nyt arbejdssamfund. Det gik fallit
i 1949. Siden 1955 har han ledet en
andelsbolig- og byggeforening uden
profitformål i Sannois i nærheden
af Versailles, omfattende 8000 per-
soner.
Når den uforbederlige idealist nu
opstiller sig til præsidentvalget,
skal det forstås som. et oprør mod
Frankrigs magthavere og deres mis-
regimente navnlig på boligpolitik-
kens område. Barbu's gamle fæller
tænker sikkert, at nu vil de Gaulle
få sig en ordentlig lektion i fælles-
skab. Ellen Nielsen
4. desember
Bond får
på samvittigheden
Lidt om den direkte og skjulte reklame
for tatovering
TY= ER FOLK, som tjener penge ved at hverve kunder til tatovørerne
Et formiddaj;
der havde gået rundt
til tatovørernes butikker
vørens varer. Både hans krop, arme og hænder
gængse m tiver,
nu, fuld af
delse.
H? har fortrudt, men at der
foregår et re klamearbejde for
tatovering , lige så organiseret som
det reklame- og salgsarbejde, der
finder sted for andre varer, er en
kendsgerning. Der er nogle, som
sælger plasticvarer, efter først at
have fået kunderne i velvillig
stemning ved kaffeselskab. Der
kræves som regel lidt stærkere va-
rer for, at tatovøren kan hale sine
kunder hjem. Men princippet er
det samme, og hvis man ikke kan
forbyde kaffeselskaberne, fordi de
er private, er der vel heller ikke
noget at stille op mod de private
sammenkomster i Nyhavn, eller
hvor det nu ellers er, tatovørerne
henter deres kunder
Men 1 forretningsverdenen ken-
der man også til andre former for
reklame end den, der udøves gen-
nem annoncer og agenter som be-
talt arbejde. Den skjulte reklame,
der kan opnås i bladenes tekstspal-
ter, er ikke den mindst eftertragte-
= Kitornai tapisisimákaut!
Selv var han et
og han forbandede daglig dem og sig selv
ruelse over, at han havde lokket andre ind í samme forban-
blad havde forleden bragt en samtale med én af dem,
som hvervemand og havde lokket unge berusere
omvandrende katalog for tato-
var overtatoveret med de
— fortalte han
de og virksomme, og tatovørerne
har netop opnået en sådan omgang
gratis, redaktionel reklame, at det
må gibbe af misundelse 1 enhver)
public relations-mand.
Det store amerikanske magasin
»Playboy« bringer i sit nyeste
nummer en forside med en smart
pige, der på overarmen reklamerer
med, at hun hører til James Bonds
udvalgte. Det er udført som en ta-
tovering, og selv om det er et fal-
sum, er det næste, vi skal opleve,
nok at se -»Playboy«- forsiden
hængt ud i Tatovør-Frederiks og
alle hans kollegers udhængsskabe,
eller brugt som forbillede for ama=
tør-tatovørernes egne, hjemlige nå-
lestikkerier.
Med den ubehjælpsomhed i mo-
tiv og sprogbehandling, der så ofte
præger tatovør-arbejde, skal.der
nok være nogle her og i andre
dele af verden, hvor »Playboy«
kommer, og hvor James Bond er
i helte-kurs, som helt slavisk får
motivet overført til egen hud.
Hvor efter de til deres dages en-
de (og længe efter at James Bond
er glemt), vil gå rundt med en
meddelelse om, at »I dette nummer
bringes James Bonds piger«.
Citronkage
Denne kage (fra Den store bage
og kagebog, Erik Becks forlag) kan
også laves med appelsin, Den ba-
ges i springform 20 cm, og er en
herlig form for »våd« formkage.
200 gr sukker (2% dl), 200 gr mar-
garine, 2 æg, 200 gr (3% dl), mel,
1% tsk. bagepulver, 4 spsk. varmt
vand, 1 spsk. reven appelsinskal,
saften af 1 appelsin.
Pynt: citronglasur, 100 gr. flore
melis, 1 spsk. varm citronsaft.
Smør og sukker røres godt. Æg-
gene tilsættes et uf gangen. Dé
øvrige ingredienser tilsættes, und-
tagen citronsaft, og dejen hældes
i en smurt, ra:pdrysset springform
og bages ved 175-180 grader i ca.
1 time, Fem minutter før kagen
er bagt, hældes saften af 1 appel-
sin over kagen. Når kagen er af-
kølet, glaseres den med appelsin-
glasur og pyntes med appelsin.
1965