mikudagur 22. desember 1965síða 4
‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
UDENRIGS-ORII
Vesttysklands næste 4 ar
vad nu med
socialdemokraterne
RIN
frier
og kom i forbundsda i 1953.
Han var en af Franz J« Strau
Kar] te modstandere og har ind-
gående beskæft t sig med k-
kerhedsproblemer under sin poli-
socialdemokratiet
atet var en SKUI-
lt, for der var pro-
til at sikre ab
om to valg, hv ten
mæ bw tm
let højer æ det
te parti om flertalspart
G ku 1 c
1 el tIV V y Í
h ce erl I
I nar katolske æl-
i i ) Le
n í
Børns tabte
tand
kan gro fast igen
Men hvorfor mislykkedes hovedparten af
replantationerne? - Y idenskabelig gåde skat løses
på Rigshospitalet
Underet kan altså ske mn
hovedparten at tilfældene vil bar
nemunden ikke kendes ved | ler
igen. Den bliver bogstavelig tall
skubbet ud som 2t fremmedlegem«
Hvorfor? Denne gåde søger man
nu at løse på Rigshospitalets tand
klinik med støtte af Videnskab
fonden 25.366 kr er
køb af en boremaskir pg labora-
torieassistance til to forskere, der
“-r interesseret sig for e
»ø lat
perimentelle undersøgelser over re-
plantation af tænder Det er tand-
lægerne Erik Hjørting-Hansen og
Jens O Andreasen.
På den store, internationale oral-
kirurgiske kongres í København )
sommer blev der fremlagt mange
undersøgelser over replantation af
tænder Men ingen af de uden-
landske forskere kunne forklare,
hvorfor det gik godt 1 nogle til-
fælde Og skidt í de fleste
På kongressen var alle enige i,
at forældre skulle sige ti! deres
børn, at de straks skulle samle den
tabte tand op — hvis de kom ud
for uheld Der var en chance a!
ta', selv om odds står dårligt.
Vil man løse denne gåde på Rigs-
hospitalet í København?
de samme erfa-
udlandet, si-
har gjort
som kolleger 1
<
- VI
ger tandlæge Hjørting - Hansen
Men det er meget væsent t at
år løst gåden. Og det er til dei
Videnskabsfonden nu hat
»s penge til laboratorie-
s
udstyr, der er en be
ngeise ior al
k plantere hv
vo r I
tid.
V mp! t sådan
ender iget r groet helt fast, og
teoret bevarer sin funktion hele
Í € I i I gså ek
p Y { O let er dt
t í npier
N let ikke i godt, er det
t 1 DIV edt op af or
; 1 mi 14 1 et and«
fremmedlegem 4 ige det pc
puiært
Ma í faktisk
Der í mangt ikto
nd, mé tællestakt
ke fundet frem t
Her på Ri )Sp et følger VI
ganske regeimæ gt í
18 F
type journa ud D
r meninger ' ka
) føling med påtit
masser af år med ga!
ntervailt
Hvis vi løser gåden omkring
udsmidte tand., er der gjort
landvindinger
«den
store
22. desember í“
1
mndvæl
Inævnes en sa
ges 1
>orbejds-
er på lige fo
har vist sig ef-
ærlige forhold
raf mang
tålindustrien, der
t 1 N i )
t der
| t t med
i ) konfl er mm muligt
Fagbeva ønsket
nir ud i
1 (I
nfø na
1 u 1e
— DD er meget godt, sagde en
af mine ældre venner til
mig, med alt det, de skriver om
forkalkningen. Men nár man nu
ved, man er forkalket, allerede
har haft et „hjerteslag< — og har
fáet at vide af lægerne, at man
má være forsigtig med dit og dat
og má holde igen med arbejdet og
sørge for mere motion — hvad
kan det så nytte?
— Du siger selv, fortsatte han,
at forkalkningen er en langsom
proces, Men når man så har bevis
for, at den er gennemløbet, at
man er forkalket — kan så for-
ne i årerne gå tilbage
Jeg måtte indrømme, at det vid-
jeg ikke. Det skændes de lærde
om. Men jeg kunne heldigvis give
håb alligevel. Det er så
man kan skønne — aldrig for
nam
T er tvivlsomt, hvad
ler kan opnås med forandrin-
skønt
má
i arterievæggene
altså nogle forsøg kunne tyde på,
at forandringerne ikke er uigen
Men der er en helt an
kaldelige.
den faktor, der giver nyt håb til
ille forkalkede.
Den hedder blodpladeadhæstvi-
teten
Blodpladerne spiller en vigtig
rolle for koagulationen. Når blo
det størkner, er det ikke mindst
deres skyld
Vi kunne ikke undvære dem.
man er stillet, hvis blo-
koagulerer, ved vi fra
blødersygdom, hvor
kade kan blive kata
Hvordan
det
den
ikke
frygtede
ndste
den m
trofal
An
Men
Jler ikke
yr det, det
forkalkningen skæbne-
blodprop, som 1
uelastiske
»forkal-
blodet må h
villigt. F
tørkne alt for
kan gøre
ane er den
idste instans lukker d«
og miske forsnævrede,
kede. arterier,
N EN tendensen til at danne
blodpropper afhænger af
blodpladernes større eller min-
dre trang til at klumpe sig sam-
men, Det er det, der kaldes blod-
pladeadhæsiviteten.
Den kan man måle. Og det har
vist r, at den er tydeligt større
hos forkalkningssyg
domme!
med
Det er en norsk forsker, P. A-
Owren fra Oslo, der er gået i spid-
sen med en del spændende forsøg
omkring blodpladeadhæsiviteten.
Han har fundet ud af, hvordan
den forøgede blodpladeadhæsivitet
kunne nedsættes til det normale
hos forkalkningspatienterne —
med enkle midler.
Og han har derved sandsynlig-
vis givet min forkalkede ven —
og máske alle os andre et va-
af den forkalk-
ikke
ben mod folgernc
ning, som de fleste af os
undgår.
F AN har kastet sig over alle
de vegetabilske olier og fiske-
olier dem med fluormættede
fede syrer som man i forvejen
ved kan nedsætte kolesterol-
indholdet i blodet. Men som end-
nu ikke har bevist, at de også kan
nedsætte antallet af hjertebiod-
prop og hjerneblødning, som
jo i reglen også skyldes en blod-
prop
Han gav patienterne en deci-
liter om dagen, af majsolie, lever-
tran, solsikkeolie og soyabønne-
olie. De tre forste havde ingen,
eller meget ringe, indflydelse på
»lodpladeadhæsiviteten.
Mens soyabønneolien nedsatte
den med over en tredjedel.
Naturligvis gik man så disse
fedtstoffers kemiske sammensæt-
ning nærmere igennem — og kon-
staterede, at i soyaolie fandtes der
end i de
meget mere linolensyre
andre tre.
Så den var straks genstand for
en varm interesse.
EN linolensyre findes der
endnu mere af i hørfrøolie —
eller linolie, som den også kaldes.
Hvorefter de norske læger gav
forkalkningspatienterne hørfrø-
olie, kun en femtedel af, hvad de
havde fået af de andre olier. Men
de 20 cm? daglig nedsatte på de
tre dage blodpladeadhæsiviteten
til det normale, fra godt 70 til
godt 30.
g kun 5 cm? om dagen, en
teskefuld, gav på 7 dage samme
resultat.
Desværre var virkningerne for-
bigående. I løbet af 48 timer nåede
blodpladeadhæsiviteten op på det
gamle, for høje niveau.
Man kan med andre ord ikke
kureres en gang for alle, Men man
kan, med små midler, holde sin
blodpladeadhæsivitet i ave.
Hvordan man skal bære sig ad
i praksis — og grunden til, at så
mange i dag har forhøjet blod-
pladeadhæsivitet — skal jeg vende
tilbage til på mandag.
bestyrelserne, og at
repræsen-
skulle