mikudagur 22. desember 1965síða 4

UDENRIGS-ORII Vesttysklands næste 4 ar vad nu med socialdemokraterne RIN frier og kom i forbundsda i 1953. Han var en af Franz J« Strau Kar] te modstandere og har ind- gående beskæft t sig med k- kerhedsproblemer under sin poli- socialdemokratiet atet var en SKUI- lt, for der var pro- til at sikre ab om to valg, hv ten mæ bw tm let højer æ det te parti om flertalspart G ku 1 c 1 el tIV V y Í h ce erl I I nar katolske æl- i i ) Le n í Børns tabte tand kan gro fast igen Men hvorfor mislykkedes hovedparten af replantationerne? - Y idenskabelig gåde skat løses på Rigshospitalet Underet kan altså ske mn hovedparten at tilfældene vil bar nemunden ikke kendes ved | ler igen. Den bliver bogstavelig tall skubbet ud som 2t fremmedlegem« Hvorfor? Denne gåde søger man nu at løse på Rigshospitalets tand klinik med støtte af Videnskab fonden 25.366 kr er køb af en boremaskir pg labora- torieassistance til to forskere, der “-r interesseret sig for e »ø lat perimentelle undersøgelser over re- plantation af tænder Det er tand- lægerne Erik Hjørting-Hansen og Jens O Andreasen. På den store, internationale oral- kirurgiske kongres í København ) sommer blev der fremlagt mange undersøgelser over replantation af tænder Men ingen af de uden- landske forskere kunne forklare, hvorfor det gik godt 1 nogle til- fælde Og skidt í de fleste På kongressen var alle enige i, at forældre skulle sige ti! deres børn, at de straks skulle samle den tabte tand op — hvis de kom ud for uheld Der var en chance a! ta', selv om odds står dårligt. Vil man løse denne gåde på Rigs- hospitalet í København? de samme erfa- udlandet, si- har gjort som kolleger 1 < - VI ger tandlæge Hjørting - Hansen Men det er meget væsent t at år løst gåden. Og det er til dei Videnskabsfonden nu hat »s penge til laboratorie- s udstyr, der er en be ngeise ior al k plantere hv vo r I tid. V mp! t sådan ender iget r groet helt fast, og teoret bevarer sin funktion hele Í € I i I gså ek p Y { O let er dt t í npier N let ikke i godt, er det t 1 DIV edt op af or ; 1 mi 14 1 et and« fremmedlegem 4 ige det pc puiært Ma í faktisk Der í mangt ikto nd, mé tællestakt ke fundet frem t Her på Ri )Sp et følger VI ganske regeimæ gt í 18 F type journa ud D r meninger ' ka ) føling med påtit masser af år med ga! ntervailt Hvis vi løser gåden omkring udsmidte tand., er der gjort landvindinger «den store 22. desember í“ 1 mndvæl Inævnes en sa ges 1 >orbejds- er på lige fo har vist sig ef- ærlige forhold raf mang tålindustrien, der t 1 N i ) t der | t t med i ) konfl er mm muligt Fagbeva ønsket nir ud i 1 (I nfø na 1 u 1e — DD er meget godt, sagde en af mine ældre venner til mig, med alt det, de skriver om forkalkningen. Men nár man nu ved, man er forkalket, allerede har haft et „hjerteslag< — og har fáet at vide af lægerne, at man má være forsigtig med dit og dat og má holde igen med arbejdet og sørge for mere motion — hvad kan det så nytte? — Du siger selv, fortsatte han, at forkalkningen er en langsom proces, Men når man så har bevis for, at den er gennemløbet, at man er forkalket — kan så for- ne i årerne gå tilbage Jeg måtte indrømme, at det vid- jeg ikke. Det skændes de lærde om. Men jeg kunne heldigvis give håb alligevel. Det er så man kan skønne — aldrig for nam T er tvivlsomt, hvad ler kan opnås med forandrin- skønt má i arterievæggene altså nogle forsøg kunne tyde på, at forandringerne ikke er uigen Men der er en helt an kaldelige. den faktor, der giver nyt håb til ille forkalkede. Den hedder blodpladeadhæstvi- teten Blodpladerne spiller en vigtig rolle for koagulationen. Når blo det størkner, er det ikke mindst deres skyld Vi kunne ikke undvære dem. man er stillet, hvis blo- koagulerer, ved vi fra blødersygdom, hvor kade kan blive kata Hvordan det den ikke frygtede ndste den m trofal An Men Jler ikke yr det, det forkalkningen skæbne- blodprop, som 1 uelastiske »forkal- blodet må h villigt. F tørkne alt for kan gøre ane er den idste instans lukker d« og miske forsnævrede, kede. arterier, N EN tendensen til at danne blodpropper afhænger af blodpladernes større eller min- dre trang til at klumpe sig sam- men, Det er det, der kaldes blod- pladeadhæsiviteten. Den kan man måle. Og det har vist r, at den er tydeligt større hos forkalkningssyg domme! med Det er en norsk forsker, P. A- Owren fra Oslo, der er gået i spid- sen med en del spændende forsøg omkring blodpladeadhæsiviteten. Han har fundet ud af, hvordan den forøgede blodpladeadhæsivitet kunne nedsættes til det normale hos forkalkningspatienterne — med enkle midler. Og han har derved sandsynlig- vis givet min forkalkede ven — og máske alle os andre et va- af den forkalk- ikke ben mod folgernc ning, som de fleste af os undgår. F AN har kastet sig over alle de vegetabilske olier og fiske- olier dem med fluormættede fede syrer som man i forvejen ved kan nedsætte kolesterol- indholdet i blodet. Men som end- nu ikke har bevist, at de også kan nedsætte antallet af hjertebiod- prop og hjerneblødning, som jo i reglen også skyldes en blod- prop Han gav patienterne en deci- liter om dagen, af majsolie, lever- tran, solsikkeolie og soyabønne- olie. De tre forste havde ingen, eller meget ringe, indflydelse på »lodpladeadhæsiviteten. Mens soyabønneolien nedsatte den med over en tredjedel. Naturligvis gik man så disse fedtstoffers kemiske sammensæt- ning nærmere igennem — og kon- staterede, at i soyaolie fandtes der end i de meget mere linolensyre andre tre. Så den var straks genstand for en varm interesse. EN linolensyre findes der endnu mere af i hørfrøolie — eller linolie, som den også kaldes. Hvorefter de norske læger gav forkalkningspatienterne hørfrø- olie, kun en femtedel af, hvad de havde fået af de andre olier. Men de 20 cm? daglig nedsatte på de tre dage blodpladeadhæsiviteten til det normale, fra godt 70 til godt 30. g kun 5 cm? om dagen, en teskefuld, gav på 7 dage samme resultat. Desværre var virkningerne for- bigående. I løbet af 48 timer nåede blodpladeadhæsiviteten op på det gamle, for høje niveau. Man kan med andre ord ikke kureres en gang for alle, Men man kan, med små midler, holde sin blodpladeadhæsivitet i ave. Hvordan man skal bære sig ad i praksis — og grunden til, at så mange i dag har forhøjet blod- pladeadhæsivitet — skal jeg vende tilbage til på mandag. bestyrelserne, og at repræsen- skulle