leygardagur 22. januar 1966síða 4

Nr. 6 SOSTALURIN Ur Fólkatinginum UNDIR FÍGGJARLÓGARVIÐGERÐINI DESEMBER HELT P. M. DAM, FÓLKATINGSMAÐUR HESA ROÐU UMSITINGIN 100 MILJ. KR. Det at færøske folketingsmænd — benytter den til finanslovdebatten berøre de særlige forhold med relationer til den øvrige del af er naturligt, de lejlighe- under færøske riget. Skønt de færøske sager og sagsområder, hen- det er den største del af r ira S1GC i som færøsk hold de overtaget, hører dog mange al de e man til særlige den for Færøerne gælden- styrelsesordning har mest vitale og de for det færøsl livsvigtige fællesanlig- sager og mest til samfund sagsområder rigets gender. Landskassen og statens admini- strative og andre udgifter til Fær- øerne ligger på 90—100 ii. kr. tilsammen, hvoraf den færøske landskasse udreder nogle og halv- tredsindstyve millioner, = medens statens udgifter for indeværende finansår kan anslås til omkring fyrretyve millioner kr. I 1964-65 var statens udgifter omkring 35 mill. kr.. men prisstigningerne har også været store på Færøerne. Ud- gifterne til lønninger og andet er derfor vokset meget de sidste år. NOGV ER HENT Når man tænker på, hvordan for- holdene var inden krigen og længere tilbage i tiden, kan man sige, at Færøerne var til- bagestående og til en vis grad un- derudviklet, i hvert fald i forhold til de andre skandinaviske selv om de ikke kunne sammen- lignes med de lande, som men i dag betegner som u-lande. Det krævedes en ny tid på Fær- øerne, og kræves fortsat dynamisk initiativ og handlekraft, hvis man på Færøerne skal kunne gøre håb om at kunne komme på højde med de andre skandinaviske natio- ner. Skønt den, der som vi på Fær- øerne venter på realisering af selv beskedne ønsker og krav, ikke kan være andet end utålmodig, må det erkendes, at man både fra færøsk og dansk side har set og erkendt på Færøerne sig berettigelsen af ønsket og kravet om gennemførelsen af gennemgri- bende reformer, forbedringer og ny skabelser i det færøske samfunds- liv og struktur. Det er da også sket en hel del. Indførelsen af 2-milefiskeri- grænsen ud fra lige basislinier fø- les som et af de mest betydnings- fulde fremskridt, frem- skridt, som først får sin fulde vær- di, når man kan sige, at man har en inspektion, en in- spektion, der er sá effektiv, at de gamle tabt enhver mulighed for ulovligt fiskeri uden at blive taget og straffet. men et »vandtæt« fisketyve har HFLIKOPTARAR HENTIR — MEN HERSKYLDAN EIGUR AT TAKAST BURTURUR Med anskaffelsen af inspektions- skibet »Vædderen« samt tre andre inspektionsskibe af samme type til af grøn- andre farvande inspektion de færøske, landske og danske blev der fra den danske regerings og folketingets side taget et meget kraftigt skridt fil forbedring af inspektionen. Sær- og betydningsfuldt lig værdifuldt måtte det siges at være, at man havde forsynet in- FÓLKATINGI í! Á spektionsskibet med en helikopter til brug under inspektionsarbejdet, | men er trods alt sådan at in- spektionen ikke er så effektiv, som det den kunne have været, såfremt | man ikke havde blandet to opga- ver sammen, nemlig at udøve en | fremsætte spændende lande, | | og 1 | | | effektiv inspektion og samtidig ud- Jeg kan følgelig ikke lade være med at danne mandskabet militært. og gentage det spørgs- mål, hvorvidt det er muligt at ad- skille i militære uddannelse af mandskabet, spektionsudøvelsen og den Sammenblandingen af disse to op- gaver kan ikke gå, uden at den måske begge to, lider ska. | Ufortalt inspektionsskib ene, ja, effektivt heli- kopteren er, sá kan det ikke være til at fi- | cirklen frit jo de derved. hvor det nye med holde hele rundt Det kan tilstrækkeligt skeriterritoriet for ulovlige fiskeskibe. er præ- ikke være | begrænset, hvad ét skib Det kan østen for og vesten for øerne sam- stere. således me tid, og det er næppe altid, at flyvning kan lade sig gøre. Et ord- sprog på »En er som ingen, mens to er so ti.« Det- Færøerne lyder: te gælder særligt, hvor det dreje sig om at holde vagt ved et så vidt- felt hele fiskeri- Færøernes lagting har derfor med tilslutning fra alle par- som territoriet. tier vedtaget at lade bygge et hur. tiggående vagt- og redningsskib til | assistance for fiskeskibene på fiske feltet og til at holde øje med de fremmede fiskeskibe. Det er klart at dette skib må arbejde i den bedste forståelse og sammen med | det store egentlige inspektionsskib, | Men for at kunne handle kraftigt udføre dette arbejde effektivt | og på en tilfredsstillende måde er | det nødvendigt, at føreren på ski- | | | | | | bet erholder politimyndighed. Det ikke gang. jeg berører dette spørgsmål, jeg er heller ikke den eneste, der har gjort det, men der tale er første er om et ønske fra alle færinger uden hensyn til partifarve eller erhvervsinteresser. har sympati hos myndigheder hernede. Spørgsmålet mulig mødt al respektive Men man siger, at en konvention med Eng- land af 1901 af også de kræver inspektionen udøvet militæret ler i hvert | fald af statsskibe, og at det er nød- vendigt at ændre denne konvention, for at af det omtalte skib den ønskede føreren kan erholde politi- myndighed. tillader højtærede Jeg mig at spørge den statsminister, hvorvidt taget skridt til forhand- ling med den engelske regering om ændring eller ophævelse af kon- ventionen, man kan imødekom- færøske ønske om poli i- myndighed til føreren af det fær- øske skib. man har så me det EITT ÁLVARSAMT OG BRENNANDI YNSKI Jeg vil for den højtærede statsminister sá over stærkt som muligt betone, at der her er tale om et for Færøerne meget alvorligt og brændende ønske, næres sær- af tinget af et Det at bliver så som ligt dem, hvis velvære er be- godt hjemmefiskeri. er livet om at for dem, gøre vore fiske'elter ved Færøerne godat beskyttede som overhovedet muligt. Vi er i fælles | bunden båd her og uden modstridende in- teresser. Jeg henstiller så meget til Í den højtærede statsminister, at han | venligst tager sig af dette spørgs- mål med al den energi og levende skal til, ved at den højtærede statsminister interesse, der og som jeg er i besiddelse af. UMBOÐ i UTTANRIKIS- RÁÐNUM OG UMBODS- STOVUM I henhold for til Færøerne af styrelsesordningen 1948 kan hjemme- styret pá Færøerne i udenrigs- få særlig en i færøske mand, ansat kyn« være at tage sig af ministeriet hvis forhold opgave det skal de særlige færøske interesser, han- | ” pw 1 1 . som kulturelle, eller af hvad ka- delsmæssige, erhvervsmæssige såve rakter de end er, med relationer til lande. Jeg statsminister de andre vil være den højtærede meget for- for det er aktualiseret at ansæ:te denne mand. Man har også ifølge samme styrelsesordning ret til at få sær- lige færøske repræsentanter ved danske konsulater, ambassader og gesandtskaber. Men mens udgif- terne i forbindelse med førstnævnte skal af ministeriet, vil det páhvile den fær bestrides staten, udenrigs- øske landskasse at afholde udgif- terne ved de andres ansættelse og arbejde. Jeg vil også være den højtærede taknemlig for oplys- ninger om, hvorvidt der foreligger statsminister noget om placering af en eller fle- | re af sidstnævnte kategori, og i be- | kræftende fald, hvor der så er tale lom at placere dem. Jeg tillægger klarlæggelsen af disse forhold stor betydning, da det, man i så hen- seende gør, høj grad indgår som et led i den ændrende markeds- og erhvervspolitik, som er fremstået í den sidste tid, og som ingen kan heller ikke Fær- øerne, hvorfor det også for os gæl- komme uden om, der om at stå så godt orienteret og udrustet med al den kendskab og | viden om markeds-, handels-, og |erhvervsforhold í de forskellige [lande som overhovedet muligt. | | Færøerne har som antydet en | | særlig status inden for riget. Lige- som har fundet det naturligt, man at færingerne kan få deres særlige mand i udenrigsministeriet samt få ansat repræsentanter ter, gesandtskaber og ambassader for at varetage øernes specifikke interesser, finder man det natur- ligt, at færinger bliver repræsen- teret i udvalg, der har med uden- rigsspørgsmål at gøre. Jeg vil være den højtærede statsmintster og det; høje ting meget (forbunden, om man venligst også vil have dette spørgsmål i velvillig erindring. oplysning om, hvorvidt | SKÚLAMÁL På skolevæsenets områder er det Í sket meget store fremskridt, og en ajourføring med forholdene her- nede er også gennemført sá langt, som det har været muligt at gøre det. Man kan nu sige, at dørene ltil de forskellige kundskabsgrene står åbne for alle, også for børn af mindrebemidlede forældre, idet de færøske børn har adgang til at erholde tilskud og lån fra ung-| dommens uddannelsesfond og di- |verse legater m.m. i samme ud- | strækning som de danske børn. Dette finder jeg anledning til at be 'vidne min tak for og udtrykke min ved konsula- | 22. januar 1966 [ff [fy A[ [ [ [ [[[Å[[ [ [ [ [ [[ [[[ [ff ——— ——————————|—o———o—emm ———"n glæde over. Jeg gør det í overbe- visning om, at al videre demokra- tisering og yderligere udvikling og forbedring af studieforholdene og- så vil komme den færøske ungdom til gode i fuld udstrækning. SOSIALMÁL Noget af det bedste, der er sket på Færøerne inden for fællesanlig- | genderne, er vedtagelsen af de nye | sociale love, der tager sigte på en | fuldstændig ajourføring med de forhold i den øvrige del af | sociale riget. Der er dog alligevel sket det, lat man på Færøerne atter er sak- | ket agterud på dette område, Som færøsk folketingsmand og varm tilhænger af den fulde ligestilling af de trængende inden for rigets grænser, undlader jeg ikke at ud- tale min fulde fortrøstning til. at den høje regering og det høje ting vil sørge for, at den nævnte ajour- føring må finde sted hurtigst mu- sociale lov- Mig bekendt er der nedsat et udvalg til at be- sig spørgsmål | samt med muligheden af indførelse således som den | ligt, givning forudsætter. med dette skæftige |af ATP og arbejdsløshedsforsikring i for Færøerne. De to sidste love ler af så vital betydning for den | mindrebemidlede del af befolknin- gen, at det er mit håb, at det må lykkes at finde en form, der gør | det at færøske | befolkning de goder, disse sociale | foranstaltninger giver indbyggerne | muligt tilføre den | hernede. Jeg lejligheden til at lufte tanken om at ændre den soci- benytter ale lovgivning for Færøerne såled- af ydelser, man vedtager for befolk- hernede, skal forelægges landsstyret es, at de forbedringer sociale ningen lagtinget og samtidig med, at de forelægges for dette | høje ting. Man vil herved kunne FRAMLEIÐIK: vøgurdamat - desertir- salatir oc annan vidskera