leygardagur 22. januar 1966síða 5

22. januar 1966 i sin tid, da man forste gang brag- te det i forslag, lød af meget, alt for lille. undgå, at der indtræffer perioder med forskel mellem de sociale ydelser på Færøerne og dem, man har i den øvrige del af riget. STOR ILØGA i GRØNLANDI HOSPITALSMÅL Ser vi på det foreliggende finans Også på sygehus- og sundheds- |lovforslag og sammenligner de be- | væsenets område sker der store |løb, man f, eks. afsætter til inves- ting, som man i allerhøjeste grad |tering i Grønland — og i henhold værdsætter på Færøerne og er tak- |til det, som trænger til at blive Her er et område, | gjort deroppe, er de ikke for store der er afsat som finan- form nemmelig for. hvor vi efter omstændighederne | — med det, kan sige, at man så snart det store | sieringshjælp til Færøerne i sygehusbyggeri er færdigt, står i|af lán, kan man ikke sige, forreste række inden for riget. Til- | færøske bage står nu at få bygget de hvile-, | gen glæder sig mere over den væl- pleje, børne- og alderdomshjem | dige indsafs, der gøres vedrørende | samt vuggestuer, trænger | Udbygningen af Grønland og op-| til pá de større steder. Jeg føler! hjælpningen af erhvervslivet dér | mig overbevidst om, at vi også ved- | | end vi færinger, der av selvsyn ved, rørende disse spørgsmål vil finde |i hvor høj grad man på Grønland al mulig forståelse og imødekom- trænger til at få alt det lavet, som | talen nu er om. Når jeg har til- | menhed hos den høje regering og dette høje ting. | ladt mig en sammenligning, er det | det dels sammen med alle venner | |af Grønland at glæde mig over, at | |der nu virkelig sker store ting der- | På det kirkelige område har jeg | oppe, men også for at understrege, følelsen af, at man fra den høje | at vore ønsker om finansiel støtte | regerings side har vist den største | fra den danske stat er rimelige og og mest positive interesse, som | beskedne, har manifesteret sig i en stærk for- | øgelse af antallet af beastet: Af | 400 ÁRA GOMUL ÁBYRGD særlig betydning skal jeg ikke und- | lade at nævne at Hans Majestæt | I lys af den vældige trang til in- Kongen så generøst betænke den | vesteringskapital, der hersker på | færøske kirke med milliongaverne | Færøerne, og i lys af det, man fra at den som vi KIRKJUMÁL til bygning af kirkerne i Klaksvig | statens side gør i de forskellige | og Thorshavn. Det er også værd at | øvrige dele af riget, herunder Grøn anføre som et stærkt udtryk for |land, samt henvisende til det mere forståelse og frisind, at man fra | end 400 år gamle ansvar, Dan- den høje regerings side med fuld mark har for Færøernes ve og vel, | honnør gik med til at knytte den |tillader jeg mig venligst at hen-| historiske bispetrád igen ved atl/stille til den høje regering under oprette et særligt vicebispeembede, . | terings- og finansieringsbehov vel- således som et flertal på Færøerne | 8 T 8 | villigst at tage under overvejelse, | hvorvidt det er muligt fra statens | | side at yde Færøerne en til vort | Men den | behov svarende lige så generøs fi- re praktisk betydning. havde den store betydning, som det |-Mansiering, som man er gået ind| |for over for Grønland, dog således altid har at vise forståelse over for | : ; . : at statens investeringslán tilbage- et folks betales med en rente, der ikke og det nationale følelsesliv. overstiger sparekasserenten før kri- gen, som må betragtes som den normale rente. Afdragstiden for havde fremsat ønske om. Denne handling havde i sig selv ikke stør- | veneration for historien | HAVNA- OG VEGAMÁL Som foran antydet stod Færøer- | Á ne inden krigen — og stár stadig 1øbenes størrelse blive så væk meget tilbage med hensyn til stet som muligt. havne- og vejvæsenets udbygning og udviklingen af et moderne er-| HEIMASTÝRISLÓGIN IKKI hvervsliv. Havnevæsenet er et fæl | pyr ALLAR ÆVIR lesanliggende, mens vejvæsenet er/ blevet et særanliggende. Men hvad enten, der er tale om fælles- eller | særanliggender, ; store pengebeløb til at fuldføre de de nationale spørgsmål. At det fø- her beroende opgaver. For at kun- | les, som om der endnu findes sa- ne indhente det forsømte má der/£er og måske sagsområder, hvor altså findes veje til den nødven- | de knirker, er forståeligt. Ingen dige finansiering af havne- og vej- form eller ordning er evig, heller bygning samt finansiering til løs- | ikke styrelsesordningen for Fær- ' øerne, hvor god den så end findes ; hernede. langfri- I styrelsesordningen er man kom- met langt med hensyn til ønske: ning af særlig store opgaver inden for erhvervslivet. Statens forplig- telser med hensyn til havne og | veje består økonomisk kun i at be- | FLAGGIÐ tale 25 pct. af det, som bygningen FULLA VIÐURKENNING af havnene koster. De resterende tre fjerdedele og hele det beløb, | som udbygningen og moderniser- ingen af vejnettet koster, påhviler det landskassen på Færøerne at be- stride. Men dette magter lagtinget ikke uden store ekstraordinære lån. Her må staten træde til. Ved op- rettelsen af -investeringsfonden, hvortil der ydes 10 mill. kr. om året i 6 år, altså 60 mill. kr. ialt, har man også fra statens side ta- get et stort skridt til at imøde- komme de færøske ønsker om stats lån til finansiering af de efter fær- øske forhold vældige opgaver, som — det må indrømmes — alt for længe har ladet vente på sin løs- af, ning. Men den værdi, som pengene til at få bragt forholdene i orden, har i dag, er dette beløb, som * vel | så der ikke igen skal opstå nogen Et af de områder, hvor det trods alt knirker og har knirket, er spørgsmålet om fuld anerkendelse af det færøske flag. Så underlig og modsigende det lyder, er det sådan, at det er hos vore broderfolk is- lændingene og nordmændene, den fulde anerkendelse af vort flag har manglet. Jeg tænker for vedkommende på de, Nordisk Råd i år, øske flag savnedes, særlig pinligt rådets forfa terpris til den færøske digter William Heinesen. hvor det fær- hvilket under Hvorfor? Ja, man må hvorfor det knirker her, andel er dominerende, In- | "| sentanter | behandlingen af det færøske inves- | |for de fem brodernationer at blive | Nordisk Råds | lånene må også af hensyn til be- kræves der meget | om en tilfredsstillende ordning af|! Islands | der skete i| føltes | tildelingen af| finde ud | og se, SOSTALURIN at vaje som et nationalt symbol ved siden af de øvrige nordiske na:ioners flag. FOROYAR — SERSTOK TJÓÐ Alle anerkender færingerne som jen særlig nordisk nation. Da det er det brændende ønske iblandt | færingerne, at Færøernes som den sjette nordiske nation bliver s.illet med de fem andre í Nordisk Råd, rejste jeg som bekendt først | øsk medlemskab i | Det er blevet anført, at færinger- |nes repræsentation i folketinget | hindrer Færøerne i at vælge repræ- | til Nordisk Rád. Jeg for- |stár ikki hvorfor man kan anføre | medlemskabet i folketinget som en | hindring for, at f. eks. | lagting kan vælge et eller | medlemmer til Nordisk Råd. | Hvis det er medlemskabet af en | lovgivende forsamling, der er løse- |net til Nordisk Råd, så er lagtinge flere |den færøske nation end get. Men de! | bet en nordisk nation« med sin | livsform, privat og styrelsesmæssigt, |der er de: afgørende for samarbej- |det og medlemskabet i Nordisk Råd, som ikke — i hvert fald ikke | lendnu — er en stat eller magtfak- | tor, men kun en nordisk institu'ion af rådgivende karakter, i hvilken Færøerne kunne udgøre et lige så godt nordisk element, som de an- idre fem nordiske nationer. Det forekommer mig, a: det ikke | |skulle volde større vanskeligheder |enige om at ændre | statu ter, så færingerne — i er- | kendelse af at tilhøre en lige så | nordisk nation som de fem nuvæ- | rende medlemmer af Nordisk Råd |— kan træde ind som den sjette | | nordiske nation, hvilket også er i REINGERING | EA 20 SATT BADE SO TT DE Vaskievni0 øll lige- | |her i dette høje ting og siden i| Nordisk Råd spørgsmålet om fær- | Nordisk Råd. | Færøernes | |i langt højere grad lovgivende for | folketin- | må vel være begre- | strid om det færøske flags ret til | overensstemmelse med ånden i sty- | indehaveren er færing, | relsesordningen for Færøerne. | Ja, imødekommelsen af det fær- | |øske ønske er ikke alene nationalt | |set retfærdigt, men må også være | følelsesberigende for ikke blot det | | danske, men også for de andre nor- diske nationer, Bevarelsen af den | lille nordiske nation må for de an- | dre brodernationer i Norden kelig være af kulturel og folkelig værdi, Ved samtaler med forskellige re- præsentanter fra alle fem medlems- |lande í Nordisk Råd venlighed over for Færøerne og stor fors'åelse vedrørende de pro-' | blemer, jeg havde berørt. Nordisk Råd skal nu i slutnin- |gen af januar måned 1966 træde sammen i København, Det er mit | | håb, at man fra dansk side må væ- re i stand til at arrangere det sá- ledes, at det færøske flag Í til at vaje blandt de diske flag. FØROYSK FRIMERKI | Der er to andre nationale spørgs- lig indførelse af særlige frimærker på Færøerne på samme måde, som man har særlige frimærker for | Grønland, og en ændring af det | | færøske pas, således at det — uden at skade nyttevirkningen — i høj-| ere grad end nu træder frem, at } FÆRØSK MARGARINE e | Vita FÆRØSKT PRODUKT vir- | havde jeg | den glæde at kunne notere megen | kommer | andre nor-| mål, som jeg tidligere i dette høje | |ting har tilladt mig at berøre, nem- | | særlige samfundsordning, kultur og | Nr. 6 men det skal dog af praktiske grunde frem- | gå af ordlyden, at indehaveren og- så er dansk statsborger. | Jeg tillader mig igen at bringe | disse spørgsmål på bane, skønt jeg |for postvæsenets vedkommende er | gjort bekendt med, at indførelsen frimærker er | forbundet med visse vanskeligheder jaf in'ernational karakter — vanske |ligheder, som man dog for Grøn- lands vedkommende på grund af |de særlige omstændigheder, som | dengang gjorde sig gældende, kunne | overvinde. Jeg benægter fkke van- | skelighederne, som er til for at | overvindes, og jeg tvivler ikke på, lat den høje minister, der har med | pos'væsenet at gøre, også vil være li stand til at overvinde de vanske- |ligheder, som indførelsen af sær- lige færøske frimærker måtte møde Í Í jaf særlige færøske | PASS Med passet er det lettere. Dér | ligger det vel i den høje regerings log det færøske hjemmestyres hånd lat blive enige om en formulering af det færøske pas' tekst. Til slut ønsker jeg at bemærke, lat jeg, særlig under hensyn til for- holdene ude i verden, er glad for, lat det er forundt: os færinger at |stå i rigsfællesskab med en af de | mest humane og mest demokrat- iske og frisindede nationer i ver- | den. Lysid i Sosialinum No I VITAMINISERET FINT PRODUKT og reingering REN Nýggjasta - Besta - Bíligasta Luktfrítt - Antiseptisk Fer væl við hondunum Verður framleitt undir eftirliti av storsta kemiska kann- ingarlaboratoriinum í Svøriki, Sápan verður seld i 1/2 litra plastdunkum eiga at nýta Ein dygdarvera frá í í. Ii |. | TN LLC ILLLO7% 006 Nýggjasta framstigið innanfyri flótandi vaskievni til uppvask UPPVASK rr = O REINGERING