leygardagur 29. januar 1966síða 4

Nr. 8 Mikudagin hin 15 desember 1965 setti P. M. Dam tvinnar spurningar í fólkatinginum til síafsministarin: regeringen træffe for- til mellem at at konventionen Danmark Stor- britanien om ordningen af fiskeriet »Agter anstalininger af 1901 og omkring Færøerne ændres, således at de! vagt- og redningsskib, som Færøernes lagting agter at bygge, vil kunne udøve fiskeriinspektion ved Færøerne, og vil regeringen overveje at fritage fiskeriinspekil- onstjenesten ved Færøerne for ud- dannelsen af værnepligtige«. Lige så stor be jord og indus ri ske befolkning, har for færingerne. Det udgør mlig intet mindre end grundlaget v deres eksistens Man kan forstå færingernes a reaktion over for alt og alle. der er medvirkende til ind- skrænknirgger eller orringelse deres udbytte af keriet omkring øerne Den konvention mellem Eng- land og Danmark af (1901, der fy til de indskrænkede fiskerigrænsen 16 sømil ud fra bugtede kystlinjer som basislinjer engang at have været 3 sømil og det endda og har man på Færøerne følt som no- ge: af det sørgeligste, der har ramt øernes fattige fiskerbefolk- ning, Den forøgelse af de fremmede | landes fiskerirettigheder ved Fær- øerne, som her skete, blev kata- strofal for færingerne. Når det så hertil kom, at inspektionen der | skulle beskytte denne solle fiskeri- grænse, mangelfuld, at engelske trawlere i sior stil kunne var sá de udøve et sørøveriskt fiskeri pá for- budt område, kunne — resultate ikke blive andet end en så godt som total ødelæggelse af hjemme- fiskeriet, som blev drevet af små åbne færøske både, små dæks- fartøjer samt de sin tid England imporierede kuttere, englænderne udskiftede derne trawlere. Det har i sandhed været et ulyk- af i som med mo- keligt og utaknemmeligt hverv at være beskytter af hjemmefiskeriet ved at holde rovfiskene uden for de: stærkt begrænsede fiskefelt, som ved fiskerigrænsen var forbe- holdt færingerne. For det første er det en håbløs | opgave for et enkelt skib at holde rovfiskerne udenfor, thi intet skib er istand til på samme tid at være østen for og vesten for øerne. Her- | til kom, at de engelske trawlere efter hånden havde udviklet et med delelsessystem sig i mellem, der | satte dem istand til altid at være ajour med. hvor inspektionskibet opholdt sig. Opholder det sig ves- for. kunne trawlene frit drive deres rovfiskeri for øerne, og omvendt. Allerbedst for trawler- in- flere ten østen ne det, de vidste, at spektionskibet ligge døgn ad gangen i havn for at kun- ne udføre den anden af de io op- betroet det at ud- at uddanne mand- var nar matte der var nemlig militær. gaver. føre. skabet Da gjaldt det om for trawlerne at fiske de kunne inden for fiskeri- for og rigtig benytte chancen at alt grænsen, for. Ingen det, både østen vesten har fulde som på til den indignation og vrede, der kun- sig til kende iblandt fis- den, kan uden Færøerne, forstå ne give kerne og den færøske befolkning i det hele taget. når de måtte døje | de | fra | boet | den tortur at se en hel flåde af rovfiskere døgn forbudte fremmede efter | døgn fiske på | uden at blive antastet af nogen, områder Min første lærergerning gjorde | jeg i Sumbø, den sydligste bygd | på Færøerne, hvor der lige uden | for bygden findes særlig gode fi- skefelter inden for 3 mile fiskeri- grænsen. | Jeg har oplevet denne indigna- | tion, denne kollektive vrede iblandt | befolkningen. | Men ulykkelige í mere disse rhold, | der end noget andet har mellet lær skulle man blod forholde og saga ondt ] danskerne. nu blot il 1 ingerne være en som ma håbe, at tiden vil hylle i glemse- lens slør. V 1 cd fra over- fælles anstrengelser | dansk og færøsk side har vi vanskelighederne ved gen- vunde om udvidel- fra følgende nemførelsen af kravet 1 sømil sen nsen 3 etet fra fra yderste sømil ud en mellem io punkter ved kysten. : - ; Man ir Í 1 rr 1 tionsskibe < 3 € INSNEK med helikopiere om bord til hjælp ved udførelsen af den mest mulig effektive fiskeriinspektion, Et vældigt fremskridt. Men ikke nok. Thi inspektionen er endnu ikke Tilstrækkelig effektiv. Af to grunde kan den ikke være ud effektiv. som fuldt Det umuligt for et enkelt skib at være | østen for og vesten for øerne sam- |tidig. Det hjælper selvfølgelig me- | at man kan tage helikopteren | er allerede = antydet | Í get, i brug til hjælp til kontrol af hele | Den kan i løbet overflyve hele | fiskeriterritorie!. | f meget kort tid já rawlere, |som mátte sig til | fiske på forbudt område. Men vej- | fiskerigrænsen og notere | |} . I have dristet at | Íret tillader ikke altid flyvning. | | Brugen af helikoptere er meget | Í kostbar. hvilket ikke kan andet | end begrænse flyve ogterne, | Det andet for en effektiv inspek- | forhold er den | |tion hemmende allerede berørte opgave. som skibe. | igang om! sagkyndig | »Er der overvejelser | at ansætte en særlig færøske spørgsmål i udenrigsmini- | og af med- | | arbejdere af om ansættelse ttl erhvervsinteresser steriet af Fær- | dan- | varetagelse | øernes ved | ske udlandsrepræsentationer?« | | Færingernes eksistens er í aller- | | højeste grad baseret på ekspor:en. | Denne kendsgerning blev stærkt | understreget allerede under for-| handlingerne om den nye styrelses- | ordning for Færøerne af 1948. | Og í erkendelsen af den rolle ekspor og markedsforholdene spiller for Færøerne blev der í sty- relsesordningen indføjet, at det færøske hjemmestyre skulle have ret til i udenrigsministerie! at få ansat en i færøske sager og forhold særlig kyndig person til varetagelse af hvad ka- rakter, de end er i relation til ud- færøske interesser af landet. Ligeledes blev indsat i styrelses- erdningen. at hjemmestyret på Fær- | øerne skulle hava ret til at få an- danske udlandsrepræsen- konsulater, gesant- bragt ved tationer som skaber og der var særlig kyndig il udgifterne ambassader personer, i færøske udlandet. ved først- af forhold i relation Medens skal nævnte bestrides staten, | lige inspektionsskib, og at man fra | | mere begrundede erkendelse, at j 2. spurningur til statsministarin | færingerne | fiskeriet, SOSIALURIN |. spurningur tit stalsministarin | har, nemlig at oplære mandskabet | militært, hvilket føre med sig, | | at til at | ; á | opholde sig længere i havn end el-| ma inspektionskibet kommer |lers nødvendigt. | I erkendelsen har man fra et enig! lagting taget af disse mangler skridt til at bygge et særligt fær- løskt vagt- og redningskib, som! man har tænkt sig ogsá kan as:i-| stere det egentlige inspektionsskib | i dets inspektionsarbejde. vention af 1901 skal inspektionen udføres af militæret eller ihvert | fald af et statsskib, hvilket gør det | vanskeligt at (finde en ordning, | hvorefter det færøske skibs fører | fár den ønskede politimyndighed. Det forekommer mig som an-| ført for værende af største betyd- | ning for en virkelig effektiv in-| spektion i de færøske farvande. at| man erkender det! færøske skib | med omtalte politimyndighed til | føreren til assistance for det egent- side går ind fritages den høje for, at for opgaven at uddanne mandska- be regerings inspektionsskibet L militært. denne her nær- eg Det ud fra er har tilladt mig at stille den høji- | ærede statsminister de foreliggende spørgsmål. tilkomme den færøske afholde skal de landskasse ved at udgifterne sidstnævnte, Det forkommer mig, at det med ansæ telsen de nævnte personer i høj grad er blevet aktuelt nu, da står foran helt nye markeds- og salgsforhold vedrø- rende vore eksportvarer, idet man ikke bare i- en ekspansions- og brydningstid, hvad angår selve nye fiskeskibstyper, nye fangstmetoder, fangs: flere fi- skearter, end man hidiil har be- skæftiget sig med men af sår af OSV. da er henvist til nye markedslande, der | forskellige fiskeripro- dukter behandlet og tilberedt helt andre og fra de hidtil gængse behandlingsmåder meget afvigende | metoder og præserveringskrav. man mar- keder kræver også nye i vore efter Det forekommer mig, at tiden stiller så store krav til alle inden- for alle faser i produktionslivet og kun den | konkurren- | | | | afsætningsprocessen, a! kan blive pá toppen cen. som ikke undlader at gøre alt, | hvad han formår for altid at være . . | ajour, være i besiddelse af den | í ; | stórs. mulige viden og kendskab til de diverse markeds-, salgs- og produktionskrav, | | relsesordningen for Færøerne fund- 29. januar 1966 Harmonikuhurðar hugsa tygum um harmonikuhurð, so tosi við okkum, vit geva fegnir allar upplýsingar, um prís, og senda prøvar. SNIKKARAVIRKI tlf. 5432 KARL HANSEN's tygum fáa gott tógv, og skjóta avgreiðslu. Og så nærer man ønsket om, at rå ke jo I É 1: man Íra regeringens side vil, for} Vi pE, vaskede og vaskaða ull og selja oll sløg av føroy- at fremme inspektionsarbejdet, fri- | TØTINGARVIRKID tage inspektionsskibe: for opgaven |» v/ Ólavur Gregersen — tlf. 20 í Gøtu at uddanne mandskabet — militært, | så det kun har den ene opgave udføre: den mest mulig effektive inspektion. Men for at det færøske skib kan gøre fuld nytte som assisterende || inspektionsskib er det nødvendigt, | det bliver forlenet med poli IJ] Tá ið vit nú hava otstill , ii T , myndished og bliver anerkendi|| á ið vit nú hava åtstilling, í tveimum hæddum kun- | Ísom havende ret til at arreslere | nu vit betur enn nakrantíð sýna okkara fjølbroytta lovovertræderne. | úrval av møblum av nærum øllum sløgum. i Jeg og andre med mig har ved || tidlige lejligheder berørt spørgs- Í pf nhanneg r H JÁ ik målet om erholdelsen aft Rome | ci. J onani 3 ur } alvik noliiimyndighed til føreren af det |} i Møbilhandil Klakksvík, . tlf. 5034 færøske skib, Men man har over | for mig oplyst, at ifølge en kon- |' ————[——————Z-|—————>>m————m ÆG ET SEES 8 GOSS RE ppuvinde: pt ” v å goymslu hava vit vippuvindeygur i hesum støddum: breidd 118 cm. X hædd 117 cm. breidd 145 cm. X hædd 117 cm. breidd 165 cm. X hædd 117 cm. breidd 200 cm. X hædd 117 cm. annars gera vit alt snikkaraarbeiði, og geva fegnir til- boð. AVIRKI KARL HANSEN's SNIKKAR | tlf. 5432 Útgerð til New Found- lands og Gren- landsfararar Ímillum teir menn, sum roynt hava sjóklæðini frá KLAKKSVÍKAR SJÓKLÆDNAVIRKI, er ikki long ur nakar ivi um, at tey eru tey bestu. Fiskimenn og aðrir! Gerið tykkum sjálvum og okkum ta tænastu at fara inn í næstu forrætning, um tit ikki fáa klæði okkara, har tit ætlaðu at keypa tey. Klæðini fåast í flestu størru bygdum í landinum. Spyrjið bara eftir teimum. | Vit hava tað mesta av útgerð. sum ein sjómaður í : dag brúkar úr plastik. KLAKKSVÍKAR 4 SJÓKLÆDNA VIRK í TLF. 5040 Det or. derfor af Ar. in- me teresse at få oplyst, hvorvidt man | SKULA TIT BRUKA BIL alvorlig beskæftiger sig med spørgs- virkeliggørelse af de af sty- málet om allerede ved udarbejdelsen ne nødvendige ansættelser af R persónkoyring elta skúla- her berørte 3 færøske spørgsmå koyring, so snarið tlf. 2456 særlig kyndige personer 1 uden- rigsminis eriet og ved danske ud- Alexander Dalfoss landsrepræsentationer.