mikudagur 2. februar 1966síða 2

Nr. SOSTALURIN Føroyar og Norður- landaráðið P. M. Dam, fólkatingsmaður, bar fram ynski og uppskot um Foroya limaskap í Norðurland fjør. Undirtøkan var til rådsfundin nå i Keypmanna-havn, ikki vard umbodad millum hini nordurlandafløggini valdi P.M. Dam ikki at møta til rådsfundirnar. Målid er aktuelt enn å nøkrum sinni ådur, ymiskt er sum menn og blød hava tikid undir vid hesum P. M. Dam hevur borið seg rætt at, meðan onnur eru av heilt aðrari áskoðan. Vit skulu stóð í Skive folkeblad 3. janua ið hevur fingið ein nýggjan blaðstjóra aftrat. Tað er Poul Erik Søe. id ofta hevur vitjað Føroyar, sum fyrrv. medarbeiðari við er greinin: danska útvarpið. Henda FÆRINGER ! NORDISK RÅD I det nye års anden måned er der møde i Nordisk Råd, denne gang med København som sam- lingssted. Det nordiske møde finder sted i en ny og mere frugtbar atmos- fære, præget af større interesse for det nordiske, ikke mindst efter den aktualisering, der er sket af spørgs- | målet Nordisk Forsvarsfor- bund. I forbindelse med Nordisk Råds sessioner trænger sig hver gang et nationalt spørgsmål nemlig Færøernes repræsentation. På sidste møde, der blev holdt i Reykjavik, var der ligefrem nati- om på, onal skandale omkring dette emne, | og en gentagelse bør ikke ske i København. Det siger sig selv, at færingerne gerne ser det sjette nordiske flag | — deres eget -— vaje ved Nordisk Råds møder, men hidtil har det ikke kunnet lade sig gøre. Færingen Peter Mohr Dam, den tidligere = socialdemokratiske lag- mand, beklagede dette på mødet i Reykjavik, men der var ikke noget at gøre. Mohr Dam henstillede da, | at man i hvert fald i Nationaltea- tret i Island kunne flag hvor nordiske skulle uddeles, bl. a. ingen William Heinesen havde an- jade alle seks vaje den litteraturpris fordi fær- del i denne pris. Heller ikke dette | lod sig gøre. Mohr Dams til Nordisk Råd om dette netionale spørgsmål havde en særlig baggrund. Han var ikke egentligt af Nordisk Råd, kun stedfortræder for Groes, valgt af den socialdemo- kratiske folketingsgruppe. Han op- trådte altkå stedfortrædende repræsentant for folketinget. Ved den kommende session kan han op træde som fuldgyldig repræsentant. Dette fremskridt fortjener Social- demokratiet anerkendelse for, lige- som det er værd at notere, at par- tiet Venstre allerede på Stockholms sessionen i 1959 gav færingen Jo- tale medlem Lise som han Poulsen status som fuldgyldigt medlem. Imidlertid er denne plads som repræsentanter for det danske folke ting ikke færingerne nok. Der er i færøske nationale kredge bred enig- hed om, at det færøske lagting som sådant bør repræsenteres i Nordisk Råd. Det er en enighed, som strækker sig ud over de kredse, som vil Færøernes fremtidige selv- stændighed. Den socialdemokra- veruliga góð; men málið var ikki greitt ved den højtidelighed, | aráðnum á fundi í Reykjavík í og tá føroyska flaggið vorðið meira málið. Summi blød meina, at her endurprentað grein, sum r í ár. Viðmerkjast skal, at blað- tiske tidligere lagmand Peter Mohr | Dam er således blandt tilhængerne af lagtingets direkte repræsentation og gav udtryk for dette synspunkt på sidste møde i Nordisk Råd. Der er grund til for Danmark at vise stor smidighed i spørgsmålet | om det færøske lagtings direkte re- | præsentation i Nordisk Råd. Det er en sag med en del natio- | | nale problemer, fordi Færøerne er | |et selvstyre i det danske rige, men | | mest fordi udenrigspolitik er et | fællesanliggende. | Der er imidlertid ingen grund til lat gá í smá sko í dette spørgsmål. | Man kan nusse så længe med pa- | ragraffer, at storsind ikke er til at | Í | Nordisk Rád er fortsat som nav- | rådgivende organ for | regeringerne. Det vil være at skabe en ordning, der tager en | repræsentation for det færøske lag- | |få øje på. | | net siger et muligt | ting, hvis styrelsesområder ikke er ubetydelige, med ind som deltager parlamentarikeres i de nordiske råd. Der rejser sig omgående spørgs Ålandsøernes repræsenta- | | | | 1 | | om | mål | tion, men også dette spørgsmål bør | | Danmark kunne se på i førdoms- | frihed. Man må ængtes for, at Danmark til Færøerne efterhånden | | | | | i forhold | låser sig fast i en stivhed uden | | lige. Kun fá í den danske offent- | lighed er opmærksomme på fær- | øske forhold. Grønland er i den | grad på mode, at alt for få be- skæftiger sig med de øvrige mindre | tal i riget. Der er grund til at ad- vare mod modepræg i nationale spørgsmål, og der kan såmænd være grund til at sige allerede i dag, at vi også i fremtiden vil bli- ve afkrævet national fordomsfrihed | i forhold til Grønland, selvom det i dag er et emne, vi tænker meget lidt på. Der er i Danmark alt for ofte | næsten ad de færøske nationale spørgsmål. Der har i Danmark været en sendrægtighed og en træghed i behandlingen af de nationale spørgsmål, der er kære for enhver færing, og som for hovedparten rejses uden at ville tilstræbe modsætningsforhold mellem Færøerne og Danmark. Vi skal ikke glemme, at den na- tionale bevægelse på Færøerne har sin den danske høj- skolebevægelse. Færinger har sid- det under de danske hgjskolers ta- lerstole og hørt nationale fore- | } | vrænget pá et oprindelse i hjem og har vækket deres eget folk nationalt. Færingerne er nået meget langt i deres nationale arbejde. Et selv- stændigt skriftsprog er genskabt, efter at det i mange år lå dødt, da | dansk var trængt ind som officielt | skriftsprog. Da det færøske skriftsprog først var genskabt, begyndte produkti- onen af ny færøsk litteratur lang- somt. Efter sidste verdenskrig er der for alvor kommet gang i denne produktion, og der er vel i tiden siden skrevet lige så megen værdi- fuld færøsk prosa og poesi som í | store dele af den periode, der gik fra skriftsprogets genskabelse midt i forrige århundrede frem til an- den verdenskrig. Det nationale på Færøerne har haft et vågent politisk indhold, der selvfølgelig måtte pege på selv- styre, og der er stadig på Færøer- ne stor interesse for disse spørgs- mål i alle kredse, uanset om der ler ej. Det er vor pligt fordomsfrit at; hjælpe dette mindretal i det danske samfund. Vi har i forhold til Fær- øerne en enestående chance for at vise, at der ikke i dansk mindre- talspolitik findes et gran af kolo- nialisme. Man kan påstå, at ingen i dansk politik har rester af den gamle kolonialisme i sig, men man skal være opmærksom på, at træg- hed og manglende interesse ofte af et mindretal er blevet opfattet me- re udfordrende, end den bevidste træghedspolitik berettigede til. Vi har ingen grund til at vrænge | på næsen parlamentarisk henseende. Europas | første parlament var samlet pá fjeldøerne, og der er her en folke- styretradition uden lige, kun af- brudt af danskerstyret. Vi skal ik- ke glemme det, når vi lidt for ky- nisk drøfter spørgsmålet om Fær- øernes repræsentation i Nordisk Råd ud fra synspunktet, at færin- gerne må føle sig tilstrækkeligt re- præsenteret gennem det danske folketing. For danskere, der mener, at man hermed rækker hånd til den mest | vidtgående del af den færøske løs- rivelsesbevægelse, har vi kun ect skuldertræk til overs. Det er virke- lig kolonimentalitet, der her kom- | mer til udtryk. Der er i dag på Færøerne så bred enighed om det ønske at blive repræsenteret direkte i Nordisk Råd, at man ikke har den mindste ret til at dele det parti | politisk op. De, der er inde på den vej, bør hurtigst muligt slá bak. Det er i selve tankegangen en til- sidesættelse af det selvstyre-prin- cip, der lå til grundlag for lovgiv- ningen om forholdet mellem Fær- øerne og Danmark. S. USS drag. og de er vendt begejstrede ad det færøske folk í | Er Týsdagin 25. januar var Páls- messa, og tað ber orð fyri at hen- da dagin koma bæði lomvigi og súla sum teir fyrstu flytifuglarnir aftur til landa. LOMVIGIN Tó ikki kemur lomvigin í bergi beinanvegin. Teir gomlu søgdu, at ikki fór hon at sessast á rókunum fyrr enn á leypársmessu, te. 24. | februar. — Fyrst í juni verpur lomvigan, eittans egg, sum tó er stórt eftir fugli- num. Frá 5. til 8. juni ræna menn egg við at síga ofta langt — ein- ar 80 favnar — niður í bergið. Skjótt verpur lom- vigin aftur og vermir eggunum ein- ar 4 vikur. — Nógvur lomvigi verð ur veiddur í Skúvoy, Dímun, Vest- mannabjørgunum, Viðoynni, Fugl- oy 0.2. — Veiðuhættirnir eru ym- iskir: fleyging, fygling, vid snara LESARABRÆV Líka síðan »sjålvstyrislandsstyr- iða tók við hevur alt borið tann | vegin, at fólk hava følt tað tyngri og tyngri fyri hvønn dag við at fáa pengarnar at strekkja til, og| nú omanå alt aftrar legmaður seg ikki við í seinastu setu í hesum hansara valskeiði at frambera gáv- una miklu við at seta telefon- gjøldini 50 pst. upp m.a. fyri af nokta fólki at nýta telefonina. Telefon er nú einaferð eitt tøkt | amboð at hava, men nú ger so »sjålvstyrislandsstyrid« tað 6møgu- | | ligt fyri ein og hvønn at nýta hana. | Tað hevur verið trupult fyri mang- an at fáa sær telefon, sum fegin | kundi hugsa sær hana ma. av tí| | høga innleggsgjaldi, so nú verður |tað enn og tyngri — um ikki heilt | ómóguligt nú innleggsgjaldið skal hækka heilar 150 krónur frá | 300 til 450 krónur afturat tí | felagagjaldið talutíðin | hækka munandi í prisi, so tað er | skilligt, at telefonin verður eitt am- | boð, sum bert tey múgvaðu kunnu | Í hætta sær at hava. Tað verður iva- | leyst mangur, sum kemur at siga | | I | | | | |} | at og Í Noreg er frá 1. januar í ár sett | í gildi, at norsk før, id fiska við | ringnót og kraftblokki kunna føra | | serstok ljós, ið skulu gera vart við, | lat skipið er heft av hesum fiski- ambodum, og at onnur før halda seg klåran av teimum. Norðmenn skipa fyri at tílík skip skulu føra 2 gul ljós, loddrætt yvir hverjum ødrum. Ljósini skulu geva snar-blink, 60 blink hvort mi- nut og soeidis, at tá annað lýsir, stýrisins útboðin. hin 5.2.-66. 2. februar 1966 Lomvigt og Súla ella við at reka uppá land. Nógvur og góður matur er í einum lomviga; men dýrir eru teir, fyrst teir koma í handlarnar. SÚLAN Súlan er størsti fuglur í Føroys um. Flogið er ein favn langt. — Á Pálsmessu kemur hon at landi. Um grækarismessu fer hon at vala sær um reidrid, sum hon hevði í fjør. — Hon verpur eitt egg, vermir 6 til 7 vikur. Dúnungin er hvítur; ompul er hann kallaður. Fjarðaður er hann dimmgráur við hvítum prikkum og eitur tá grásúla. — Eftir mikkjalsmessu rýma bæði grá súlan og hvítsúlan. — Um miðjan september fara Mikinesmenn at veiða grásúluna, sláa hana í havd- ið við einum gassa, so hon doyr. Teir hava veitt upp í 900 eftir ein- um ári. — Súlan eigur bara í Mi- kineshólmi og tveimum drangum | rinda innleggsgjaldid | fåa eisini | ;, Skrivlig ella telegrafisk bindandi senda Pf. Skipafelagid Føroyar innan kl. 12 leygardagin har vestanfyri. =. GÁVA: ønskes samband med Danmark el-| telefonina frá sær, so væl leggja sjálvstýrishetjurnar alt til rættis, at tær beinleiðis nokta fólki at eiga tann hentleika telefonin er. Tað ber jú saktans til hjá teim- um sum sjálvir hava fria telefon at hækka hana fyri onnur. Tað kann eisini sigast vera ein sámilig viðferð at geva fólki sum ynskja telefon, at noyða tey at fleiri = mán- framman undan áðrenn tey hana innlagda, og í fórum hendir tað, at hon verður ongan- tíð innløgd, í tí skili megu fólk biðja um at fáa peningin aftur, betur kann tað ikki hugsast. Tað er at vóna, at javnaðarmenn á tingi ganga ímóti hesum upp- skoti landsstýrisins. og tað veit eg teir gera, tí teirra uppgáva er ikki at leggja fólki stein omaná byrðu. Mál og mið javnaðarmanna er jú, at oll skulu hava eins rætt at njóta teir hentleikar samfelagið hevur at bjóða og ikki bara tey ÞVÍSSUK. aðir B. — ———— | Sjóljós á kraftblokkaskipum lýsir hitt ikki. Hvønn tydning hetta kann koma til at hava, dugi eg ikki at meta um, men tað duga óivað teir av okkara monnum, ið hava gjørt og gera nýtslu av kraftblokkinum. Sambært sjóvegsreglurnar er tað loyvt regeringum (the Goverument of any nation) at seta tílíkar fyri- skipanir í gildi. Klakksvík, tann 26. jan. 1966. Fischer Heinesen. „BAKUR“ Frystibåturin »BAKUR« verður hervið eftir kravi lands- prístilboð verður at Pf. SKIPAFELAGIÐ FØROYAR