leygardagur 19. mars 1966síða 3

19. mars 1966 SOSIALURIN TYSK KRIGSFORBRYDER LÆGE I GHANAS JUNGLE Vil kuplederne udlevere dr. HORST SCHUMANN, som Nkrumah holdt hånden over til trods for hans forfærdende fortid? Af OLE SMITH # Omvæltningen i Ghana har aktualiseret en gammel krigs- forbrydersag. Siden 1961 har en tysk læge, dr. HORST SCHUMANN, praktiseret i den nordghanesiske provins- by Kete Krachi, der ligger í den meget spredtbeboede Volta-region í den nordlige del af landet. Dr. Schumann er chef for det lokale hospital og tillige distriktslæge, ansat af de ghanssiske myndighe- der. Men dr. Schumann har for- færdende mørke punkter i sin fortid, og de er grunden til, at han har gemt sig bort i Gha- nas jungle. Æ Allerede under Niirnberg-pro- cessen blev Horst Schumanns navn knyttet sammen med de så- kaldte »medlidenhedsdrab« på syge, invalide og gamle (især ev- nesvage) tyskere, som Det tredie Riges styre ønskede udryddet som en belastning for den nye tid. Schumann var professor Karl Brandts nære medarbejder — og samme Brandt var tillige SS-gene- ralløjtnant og leder af udryddel- sesprojektet. Også under den senere Heyde- sag, der ligeledes angik »medliden- hedsdrabene« faldt søgelyset i af- slørende grad på dr. Schumann. Det blev oplyst, at Schumann var saktivt beskæftiget« med denne udryddelsesopgave i Sachsen og Wiirtemberg, og at han fra 1942 gik i gang med steriliseringsfor- søg på jøder i Auschwitz. Han ar- bejdede med røntgenbestråling, og mere end 20.000 jøder døde straks eller senere i forbindelse med for- søgene. De vesttyske myndigheder sy- nes at have gjort, hvad der var muligt for at få fat i dr. Schu- mann. Der udstedtes arrestordre på ham allerede i 1947. Den gen- toges i 1957, da man havde spo- ret ham til Sudan, men han for- svandt igen. Da han i 1961 duk- kede op i Ghana, anmodede Bonn den ghanesiske regering om at udlevere ham. Der er ingen ud- leveringsaftale mellem de to lan- de, og de ghanesiske myndigheder har hele tiden holdt Bonn hen med snak om, at »sagen vil blive undersøgt«, I virkeligheden var forholdet det, at dr. Schumann var en særdeles effektiv læge- kraft i et område af Ghana, hvor det ellers er så godt som umuligt at fa en læge til at slå sig ned. Den norske avis »Dagbladet«s Bonn-korrespondent hæver a den nu afsatte præsident Nkru- mah havde planer om at give Horst Schumann og hans kone ghanesisk statsborgerskab for at slippe for mere vrøvl — bil. a under det statsbesøg i Vesttysk- land, som Nkrumah skulle have aflagt í ár. NY HENVENDELSE FRÁ BONN Den britiske afdeling af den jó- diske verdenskongres krævede i ugen, der gik, at det nye styre 1 Ghana skulle udlevere Schumann, så at han kan blive draget til an- svar for ugerninger, I Bonn rettet henvendelse til den nye ghanesiske regering om udlevering. Man vil utvivlsomt ved samme lejlighed anmode om at få frigivet den vesttyske jour- nalist Lutz Herold, der forrige år idømtes 75 års tvangsarbejde (se- nere nedsat til 40 år) for påstået spionage mod Kwame Nkrumahs styre og for valutasvindel. »Dagbladet«s Bonn-korrespon- dent skriver, at vesttyskerne hav- de håbet, at Herold ville blive fri- givet, samtidig med at Nkrumah anmodede Bonn om større udvik- lingshjælp. Hidtil har Ghana fået en 20-års kredit på 30 millioner D- mark og tilsagn om 20 millioner til et elektrificeringsprogram., Ingen har bidraget mere til at gøre udviklingshjælpen upopulær i Vesttyskland end den afsatte præsident, erklærer korrespon- denten videre, »Ghanas ambassa- dør har den kostbareste Rolls Royce i Bonn-omrádet, og bille- der af den bliver med jævne mel- lemrum bragt i den vesttyske presse. Men hverken dommen over Herold eller Nkrumahs for- kærlighed for massemorderen fra koncentrationslejrene satte no- gen stopper for udviklingshjæl- pen, således som det blev krævet fra mange sider ...« »MIT NAVN FORVEKSLET « Mens det vel er tvivlsomt, om Horst Schumann bliver udleveret, vil den dyrt kørende Ghana-am- bassadør efter alt at dømme blive ramt på den del af prestigen, der er knyttet til Roll Royce'en, Den ventes der rhancsiske kupleder, general An- rel, har i si bebudede økono- miske sparebestræbelser bl, a. un- I en by som Vore ud- ' jo nok mul det til en enkelt Mercedes i repræ: 18 være h! Ghaneser í Accra DYSTER STATISTIK FRA BONN Indenrigsminister PAUL LUCKE BONN x Den organiserede højre- radikalisme i Vesttyskland har í 1965 for første gang i mange år vist en svagt stigende tendens Indenrigsminister Paul Liicke er kommet til denne konklusion i en officiel beretning om højre-radikal og antisemitiske tendenser i Vest- tyskland. Liicke ser ingen aktuel fare for demokratiet men understreger, at påpasselighed er absolut nødven- dig. Ifølge det vesttyske efterret- ningsvæsen tilhører halvdelen af lle højreekstremisterne ét parti Der navngives ikke noget spe- cielt parti, men det skinner igen- nem, at det her drejer sig om det kun ét år gamle »nationaldemokra- tiske part NDP. Dette ganske vist ikke åbent gj talsmand for nationalsocialismen noget der ville stride mod forfat- ningen og øjeblikkeligt føre til et forbud — men hovedhensigten er trods alt ikke svær at gennem- skue. Indenrigsministeren nævner med navn »Deutsche National- und Sol- daten-Zeitung.. Med en raffineret blanding af legitime nationale krav og en ansvarsløs polemik mod dec allierede og især mod Israel sår bladet, ifølge Licke, had, hvor for- soning og forståelse er nødvendig. Stigning i højre-radikale og antisemitiske tenden- ser i Vesttyskland. — For- bud mod yderligtgående køjre-aviser overvejes Formanden for indenrigskomi- teen i forbundsdagen, socialde- mokraten Hermann Schmitt- Vo- ckenhausen, har erklæret, at par- lamentet i nær fremtid vil be- skæftige sig med muligheden for at forbyde de yderligtgående høj- re-aviser. I slutningen af 1965 var der i Vesttyskland 113 højreradi- kale organisationer med omkring | 28.600 medlemmer. Året før var der 119 organisationer med 22,500 medlemmer. Der er altså en svag stigning at spore. Nazistiske og antisemitiske handlinger steg i fjor. Mens der i 1964 blev regi- streret 171 tilfælde, var der i 1965 521 tilfælde. Over halvdelen af disse handlinger bestod i, at kendte eller ukendte gernings- mænd malede hagekors og anti- semitiske paroler på husmure. Stein Viksveen. — ——u————————m—— Udenrigsminister JOHN LYNG angribes í ryggen . NORSK HØJRE-AKTION MOD PARTIETS UDENRIGSMINISTER »Morgenbladet« i Oslo forarget over John Lyngs holdning til Vietnam, hans forestående rejse til Sovjetunionen og hans invitation af Kosygin M Det konservative »Morgenbla- det« i Oslo har indledet en ejen- dommelig aktion mod et af de kon- servative medlemmer af den bor- gerlige samlingsregering — selveste udenrigsminister JOHN LYNG, Bladet lægger højlydt forargelse for dagen over udenrigsministerens nøgterne holdning í Vietnam- sporgsmalet og over, hvad man be- tegner som hans »fraternisering østover«, hvormed man ganske en- kelt sigter til den omstændighed, at John Lyng agter at besøge So- vjetunionen, og at ministerpræsi- dent Kosygin er inviteret på gen- visit i Norge. BM Det udtrykkes bl. a. således i »Morgenbladete«: — Men vi tror, at de borgerlige vælgere først og fremmest ønsker sig en helt igennem ærlig (fremhæ- velsen er »Morgenbladet«s) rege- ring — en regering, som ikke plejer »venskab« med politiske ledere, hvis magt holdes oppe gennem ter- ror og meningstvang«. Man kunne fristes til at spørge. om avisen havde mobiliseret sam- me grad af forargelse, hvis uden- rigsministeren var rejst feks. ti! Portugal — men lad os plukke lidt mere fra denne del af bladets an- greb på dets eget partis udenrigs- minister: »Det njælper kun lidt med ord og protester, når landet ts egne myn- digheder ikke følger det op. Tror man, at ci Kosygin eller en Brez- njev finder særlig grund til at tage notits af resolutioner fra en forfat- terforening eller et studentersam- fund, når de samme dag modtager hyggelige invitationer fra det ene- ste sted i Norge, de har nogen grund til at tage hensyn til — re- geringen? Der er temmelig mange nord- mænd, som så hele fraterniseringen østover som et udslag af, at vi hav- je en socialdemokratisk regerinz som trods alt led af et gammeit kommunist-kompleks, som det ikke var så let af med, En stemme på de borgerlige partier ved valget i efteråret anså alie disse også for at være en stemme imod opvartningen overfor kom- munistlandene, specielt Sovjetunio- nene«, Dagen forinden havde bladet taget sig af udenrigsminister Lyngs holdning til Vietnam. Det hed herom, at »forhandlingspsy- kosen abenbart også har smittet af på ellers fornuftige folk, som om man havde med hæderlige mennesker at gøre i Hanoi<. Bla- det efterlyste sen klarere og mere helbjeriet opslutning bag USAs engagement i Vietnam, bl.a. fra udenrigsministerens side ..« »Arbeiderbladet« stotter Lyng Det socialdemokratiske »Arbei- terbladet« beskæftiger sig med det konservative opgør i cn leder, hvcri der udtales tilfredsheG med, „at regeringen har kævet sig over den slags forenklinger, som kla. »Mur- genbladet« anvender, og at den bá- de i sine erklæringer og i sin prak- tiske politik uden forbehold har ivet udtryk for, Nr, 22 at samarbejde og Kontakt med landene i Østeuropa skal fortsætte«, Det socialdemokratiske opposi- tionsorgan skriver videre, at »skal vi have noget håb om at kunne lægge grundlaget for en varig fred i vor del af verden, må vi afskrive de fastlåste standpunkter fra den kolde krigs tid. Skal vi nå frem til nedrustning og frede- lige løsninger af de endnu be- stående politiske problemer i Eu» ropa, er det nødvendigt med kon- takt og samarbejde for at opnå det mindstemål af tillid, som må til mellem parterne, før de vil underskrive nogetsomhelst. Dette er efter vor opfattelse aktivt fredsarbejde og vigtigt fredsar- bejde, noget som de allerfleste lande i Vesten forlængst har ind- set«. »Blæs ikke liv »Arbeiderbladet« fas ftergivenhed ov at n lat« ent e munismen, eller går på akkord tiske livsopfattelse. hedder anden poli blot nogle alle tilbage givenheder er situati europæiske land: i ændres til det bedre, o kontakt og impulser den bedste garanti mo dene vender Stalin er nu en heller ikke »Mor på længere sigt tj blæses liv i den f fremt da ikke avis omkring den triv hvid atmosfære, kan tegnes med en grc ceret pensel I modsætning til fald og hvor sætte arbejdet med tvivl om, af det er ikke i vældende del det videre, at v k atmosfære siden. Til beklagelige be- men i de øst- færd med at d, at tilbage til i Stalin« tslår, at en sådan politik ikke er udtryk for en er for kom- an dermed trod g vi tr det med den demokra- Vi má erkende, i lever end for i en s for or, at fra Vesten er forhol- »Morgenbla- det« er vi meget tilfreds med, at udenrigsminister Lyng vil at udbygge kontakten mellem Øst og Vest. Vi at en norske støtter en sådan linie«. Kosygin O fort- over- folk S 1