leygardagur 2. apríl 1966síða 3

vé ” april 1966 SOSIALURIN Nr. 26 F ærdig som lærer, da han blev blind - i dag leder han stor virksomhed! Der findes sikkert ikke nogen invalideret, der ikke kan beskæftiges, men befolkningen er negativ: HVIS MAN LADER EN BLIND PASSE EN KIOSK, DALER SALGET, påstår forhenværende matematiklærer DAN THUSTRUP, der ikke Jod sig slá ud, da han for 8 år siden blev total blind Af PETER LERCHE M' læser i disse år mange solstrålende historier om unge, der begynder med millionomsætning. Opskriften på succes'en er ingredienserne er de samme, mens garnituren kan varieres. samme, i Men her er også i dette nu en historie, der tilfælde bliver det tør jeg stå inde for, Thustrup, inden for den eftermiddagstime, vor samtale er anderledes, selv om samme: al den stund historiens fortæller, med et par flade hænder, og som nu har virksomheder r næsten altid den resultatet Det direktør Dan en millionomsætning. varede, om- satte for omkring en million kroner. Ganske vist langt fra fortjeneste altsammen, men alligevel. Det er ganske godt skuldret af en mand, der ikke kan se. NDEN vi sá : øvrigt begynder forfra, må De vide, at denne usædvanlige Dan Thustrup er ad- ministrerende direktør for Handi- cappedes Kuverteringsbureau, og samtidig har hans kone halvdelen af aktierne i et tilsvarende foreta- gende, Blindes adresseringsbureau, som Dan Thustrup i øvrigt også startede i sin tid, Hvad et kuver- teringsbureu er for noget, ved De måske ikke, men det ved alle de store virksomheder og institutio- ner, der daglig sender Dem en tryksag. Disse virksomheder og in- stitutioner har naturligvis ikke selv mandskab til at sende Dem alle disse tryksager, og så er det, de ringer til Thustrup og siger: + — Kan De ikke lige sende halv- anden million af denne tryksag ud til Danmarks husstande? — Jo, siger Thustrup. Det bliver nøjagtig 750.000 kr. til portoen, og dem vil vi gerne have kontant, Resten får De 30 dages kredit på. Det var sådan en ordre — og flere mindre — direktør Thustrup sad og tog imod, mens han for- talte os sin historie, Som De ser: det er tal, der løber rigtig pænt op, men selvfølgelig er det ikke et one-man-show, selv om Dan Thustrup har hovedrollen. Han har et par hundrede handicap- pede medarbejdere torkøbenhavn, og disse menne- sker tjener all kring 300 kr. lidehjælpen. Alt dette foregår blankpoleret direktionskontor, fra et hjørne af en lille stue i Bal- lerup. I hjørnet sidder direktør Thustrup med sine to telefoner. rundt om i e en ugeløn på om- ved siden af inva- ikke fra et stort men Tragedien på Møn Det begyndte lig tragedle for nogle år siden. Den unge matematik. og fysiklærer fra Humble Realskole på Langeland stod en efterårsdag og malede på Møn. Ikke noget større kunstværk. Jeg var nærmest en slags trom- mesals-maler. Det var hans hobby. Pludselig sprøjtede noget farvestof op i hans højre øje, og så stod han der og kunne ikke se. Han var nemlig i forvejen født blind på det andet — det venstre — øje. Der gik nu betændelse i det højre øje, og snart efter var han totalt blind. — Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg bandede over, at uhel- med en menneske- det ikke var gået ud over naboen i stedet, Samtidig gik det med forfærdelse op for mig, at jeg havde kunnet se. Det, at man kan se, er jo en selvfølge, som man ikke spekulerer på. Det minder lidt om, at vi først op- dagede, vi havde et fædreland, da vi ikke havde det mere. Under krigen, Men det er godt gjort, at man skal miste synet for at vide, at man kunne se, ikke? Nu er der imidlertid inden for det sidste årstid sket det mærke- lige, at jeg er begyndt at kunne skimte med det venstre øje, som ellers var blindt i forvejen. Dette øje, som man kunne kalde et dovent øje, er ved at blive trænet op. Det skulle bare være sket for 40 år siden. Man skulle have sat en klap for det højre øje, så det venstre var blevet nødt til at se fra begyndelsen. Men det gjorde man altså ikke dengang. I dag kan Jeg skimte så meget med det, at jeg igen er begyndt at vælte al- ting. Jeg blev hysterisk — Hvad gør man, når sådan noget sker? — Man bliver hysterisk, for det er jo forfærdeligt. Man kan måske begynde at drikke, men hvad hjælper det? Man bliver. vanske- lig at omgås. Indtil man efterhån- den opdager, at det var 100 gange værre, hvis man havde mistet hørelsen. Så bliver man mistænk- som. Det er ikke helt ved siden af, når man taler om den blinde stakkel og det døve spektakel, Det er også typisk, at døve lettere ud- Direktør DAN THUS Telefonen ringer, og en ordre på 7-800.090 kr. er hjemme sættes for ulykker i færdslen end blinde. Jeg kan sagtens færdes alene overalt. Jeg kan så at sige høre en lygtepæl, og jeg kan mærke, om jeg går på højre eller venstre side af kørebanen. Men i begyndelsen sætter man sig med hænderne i skødet og siger, at det er ad helvede til. Det gjorde jeg i 3—4 år. Jeg var efter- hånden blevet gift. Lærer-arbej- det var selvfølgelig opgivet. En ikke-seende kan ikke undervise i matematik og fysik. Ind imellem skrev jeg en novellesamling og lidt artikler til bladene. Hvis jeg ikke havde overvundet det, var jeg blevet sindssyg. Det kan ikke nytte noget, man tror, man ikke selv kan spise eller gå på gaden. Så bliver man tosset. STRUP og hans frue ved en falsemaskine, der kan klare 30.000 try ksager í i timen Det kan heller ikke nytte, men anlægger fuldskæg, fordi man tror man ikke kan barbere sig uder spejl. I øvrigt fik jeg at vide, at mit fuldskæg var ræverødt, så det lod jeg falde. Så fik jeg en elek- trisk barbermaskine, m nu bar- gammeld berer jeg mig på gs vi og det går udmærket. Hvor mar: mænd ser sig i øvrigt i spejlet når de barberer sig, Episoden i eutreen En dag kom min kone og jeg hjem fra en spadseretur, og da min kone så, af der 1gen lå en masse tryksager i entreen, blev hun irriteret. Så skal jeg igen skraldespanden, mumlede Men nu slog ideen ned i Du laver selvfølgelig en organi- sation af blinde, som kan false og lægge alle disse tryksager i kuverter og få dem sendt afsted, Jeg skrabede penge sammen til en telefon, og så gik jeg rundt og forsøgte at hverve kunder til De Blindes Adressebureau. Det var min første brøler. Jeg skulle aldrig have sagt, de var blinde, selv om det nu er min erfaring, at blinde kan gøre det hurtigere end seende. Efterhånden som jeg kunne be- vise, at dette er rigtigt, kom kun- derne. Men det gik trægt i begyn- delsen. Vi var .ved at dø af sult, men vi overlevede altså, Nu driver jeg Handicappedes Kuverterings- bureau. Jeg trak mig ud af De blindes, men min kone har stadig halvdelen af aktierne i det sel- skab, og hvem ved, om vi ikke slutter os sammen? Vi har i hvert fald nu store planer om erhver- velse af en ejendom, og vi regner med, at vi i år skal af med en halv million kroner alene i lIøn- ninger til de handicappede. Så det er min tanke, at de hver dag skal køres i særlige busser til arbejds- pladsen, og de skal naturligvis — ligesom andre mennesker — selv betale for transport ud af ugeløn- nen, Der er i øvrigt så mange om- råder, hvor man kunne finde ct job til dem. De ikke-seende er glimrende til at passe omstillings- bord, og invaliderede kunne sag- tens sidde ved ekspeditionerne på postkontorerne og lignende steder. Eller være billettør på busser og i sporvogne. Der findes sikkert Oprøret mod Hitler | en inval deret, jeg! ) er KU I nd ade M ef ( tatist ker at 1 dal 1 } føle : 1 f ir í den næst Det « t me ed p ar! i t 7 vore vi været nødt t handicappede. Det gøre i Tyskland og i og i Frankrig osv, DSB r t dog sádan, at fár en deres folk benene kørt af, bliver han sat til at klippe billetter. Eller hvad med f. eks, at ansætte blinde i mørkekamrene? Lad dem dog få en fair chance. De handicappe- des produktionsevne er større end andres, fordi de sætter en ære i det. Jeg kender et eks- empel på, at man ansatte blinde ved et transportbånd. Da ugen var gået, havde de 25 pct. mere i lónningsposen end de seende. Man skal bare finde et område, hvor de handicappede kan klare sig 100 pct. Hos os ligger de på fra 7 til 12 kroner i timen, så med en 40 timers arbejdsuge kan de jo have en 300 kroner plus deres invalide- tillæg, som ikke tages fra dem. Vi omsætter nu millioner, og vi arbejder i døgndrift, fordi reklame er livsvigtig, uanset hvad der står i den. 3 he lu i Millionær? + Fi — Er De selv blevet millionær? — Jeg håber at blive det. 4 — Er dette da ikke idealisme? — Jo — plus et forsøg på at klare mig selv. Selvfølgelig vil jeg da gerne tjene penge, hvis det ikke går ud over andre. Jeg kunne godt tænke mig at betale en million i skat. ] som politisk drama Blandet skuespil om 20. mm DEN TYSKE FORFATTER Hans Helmutt Kirst udgav sidste år en halvdokumentarisk bog om 20, juli- som han nu har drama- forleden opstanden, tiseret. -Opstanden« havde premiére på Freie Volksbúhne Berlin í Piscators iscene Erwin sætt Báde bog og baseret pá kendsgerninger, har Kirst for- 1 kret. Mange af dialogerne er ord lse. drama er i ret gengivet, men hovedpersonen von der Schulenberg optræder ikk under sit eget navn, men som fo: billedet for en kaptajn von Brack- wede Kritikken skriver, at Kirst for- tæller m idealister og opportuni ster på en overbevisende måde men stiller næppe virkelig interes serede tilskuere tilfreds. De ønsker adskillelse mellem hi- frihed tydeligt, at Hans en klarere fakta Det fremgår ret Helmutt Kirst har vi storiske og digterisk llet bryde 20 juli-tabuet. Han vil hverken for- herlige den kreds, der rør mod Hitler eller deres indsats. Det, der lykkes bedst flere kriti- gjorde op- bagatellisere i »Opstanden«, er efter modtagelse af Hans Helmuit Kirsts juli-opstanden Hans Helmutt Kirst kilc f 1 P 1 (0) i nande B kwed :iG > 1 1( ta i: i t 1 {1 i hd ter ) 1gt ) » støtter en Andre kredse er mere utilfredse En kreds af overlevende fra atten- tatet mod Hitler, »Arbeitskreis 20. juli« har udtrykt deres skarpeste st mod Kirsts opfattelse af op- intet med virke hedder det protes Den har ligheden at gøre, standen