mikudagur 6. apríl 1966síða 3

| #. apríl 1966 SOSTALURIN Nr. 27 om orundlag for at tale forársvalg. Regeringen ønsker arbejdet med skatte- reformen fortsat, men er friere stillet, efter at finanspolitikken er klaret for et stykke tid, siger statsministeren Socialdemokratiets stilling til SF er den, der blev fastlagt på kongressen Af AXEL NIELSEN OMMUNEVALGETS dønninger har endnu ikke lagt sig. Visse dele af den venstre-konservative presse kan ikke befri sig for den tvangstanke, at den forholdsvis meget lille samlede borgerlige fremgang næsten automatisk skulle ud- løse et folketingsvalg. Mere besindige røster i de to partier har dog erkendt, at kommunevalgenes udfald ikke - i hvert fald ikke umiddelbart og direkte = kunne fá landspolitiske følger. EN samme opfattelse gjorde statminister Jens Otto Krag gældende allerede valgnatten, og i en samtale om den landspolitiske situation nu, hvor kommunevalget er kommet lidt på afstand, under- streger statsministeren denne be- tragtning. — Men nogle mener at spore en skarpere holdning hos regeringen og Socialdemokt::iet i det hele taget og har den opfattelse, at det skyldes partiets tilbagegang ved valgene? — Det er rigtigt, at regeringen og Socialdemokratiet føler sig fri- ere stillet nu end for et par måne- der siden — for slet ikke at tale om situationen for et år siden. Men denne ændring har ingen sammen- hæng med valgresultatet, Efter at vi har fået dels boligløsningen og dels den nødvendige styrkelse af finanspolitikken halet i land, står regeringen friere. Vi står ikke læn- gere over for strengt nødvendig skattelovgivning med det ene for- mål at sikre den økonomiske ba- lance og beskæftigelsen — således som man nogle gange var ude for det i det forløbne år. At regeringen føler sig friere stillet, giver dog ikke grundlag for at tale om en skarpere holdning. De betingelser, vi stiller for en skattereform, er de samme som dem, vi understregede allerede i fjor, nemlig at en skattereform ikke må vende den tunge ende nedad, at der skal gives fuld dækning i øgede sociale ydelser for af- afgiftsforhøjelser, at den skal rumme fordele for familier med børn og at der skal gives lettelser i den direkte beskatning især for de indkomstgrupper, der om- fatter størstedelen af lønmod- tagerne. — Det må efterhånden stå klart for alle, at Socialdemokratiet fort- sat vil arbejde for kildeskatten? — Det kan ingen være i tvivl om. Jeg tror også, at andre partier skal være opmærksom på, at jo flere betingelser, de stiller, desto stærkere må vi understrege netop ønsket om at få vort forslag om kildeskat, der jo forlængst er fore- lagt i selve. Folketinget, ført frem til vedtagelse. — Der er talt og skrevet meget om årsagerne til valgresultatet. Mener De fortsat, at det væsentlig var den hurtige boligløsning, der var skyld i Socialdemokratiets til- bagegang i hovedstaden og nogle af de større byer? — Efter mine opfatteldse kan det íkke være tvivl om, at boliglovgiv- vingen havde stor indflydelse på valget. Der var for kort tid til at klarlægge de store sociale .land- vindinger, som løsningen inde- holdt. Det gælder først og frem- mest sikringen -i en årrække af den faste rente på de højst 6,5 pet. for det sociale byggeri — og der- med også sikring af det nybyggeri, som ellers truede med at gå i stå. Det gælder dernæst den nye til- skudsordning, der er af stor fami- liepolitisk betydning, og det gælder endelig fortsættelse af lejerbeskyt- telsen gennem forbud mod opsi- gelse, så længe der er behov herfor. Men jeg er, fortsætter statsmini- steren, da også klar over, at bolig: løsningen ikke kan være den ene- ste årsag til valgresultatet. Såvel Socialdemokratiets tab i hovedsta- den som Venstres tab til de Kon- servative i landdistrikterne er en fortsættelse af linjen fra folke- tingsvalget i 1964. Vores politik var rigtig — Det siges, at mange af Social- demokratiets vælgere er blevet trætte af forligs-politikken? — Det er vel forståeligt, at hele den såkaldte buketløsning efter- hånden har skabt modvilje, også blandt Socialdemokratiets væl- gere. Vi har imidlertid grund til at formode, at der nu er skabt sikkerhed for en tilstrækkelig finanspolitik et godt stykke tid. Der er altså ikke nye »buketter« i udsigt. Men de, der blev bun- det, var nødvendige. Det viste udviklingen i 1965 os klart. Sammenligner man første halvår 1965 med den senere ud- vikling, vil man se resultaterne af den førte politik: Prisstignin- gerne, som stadig har været for store, har været aftagende — fremgangen i industrieksporten er fortsat — valutaudviklingen er blevet bedre. Det er disse faktorer, der i en samlet sum giver os den gode beskæftigelse. For at fastholde denne udvikling var vor politik både rigtig og nødvendig. De seneste tal for ledigheden viser, at beskæftigelsen nu er større end i fjor på samme tid. Det viser også, at talen om, at afgifts- forhøjelserne ville medføre ledig- hed, var forkert. Alt tyder på, at sidste års rekord- beskæftigelse er vendt tilbage med forårets komme. — Kunne »buketterne« ikke være undgået, hvis man havde frem- skyndet afgørelsen vedrørende merværdiafgiften. — Det var jo det, der var rege- ringens ønske allerede, siden vi i januar 1965 fremlagde skitsen her- til, der blev fulgt op af det fuldt udarbejdede forslag i maj. Men der var ingen mulighed for en så- dan løsning sidste forår. Erik Eriksen, der dengang var Venstres formand, erklærede, at reformen ikke kunne gennemføres i 1965. Forhandlingerne brød sam- men den 23. marts i fjor, og de to store oppositionspartier troede vel i virkeligheden, at de dermed hav- de aflivet regeringen, Men vi er jo ikke så let at komme af med. Det gik anderledes. Som statsmini- ster fandt jeg, at det var min pligt at søge et flertal, hvor det kunne findes, for en nødtørftig løsning af finanspolitikken. Dette flertal blev skabt sammen med de Radikale og Liberalt Centrum, Dengang var det regeringens for. udsætning, at skattereformen kun- ne gennemføres senere på året, Derfor tilstræbte vi en september- samling i Folketinget. Men de bor- gerlige partier var stadig ikke til sinds at gå med til en reform, Da de Radikales ordfører, Hilmar Baunsgaard — jeg tror, det var i juli — erklærede, at de Radikale hverken ville være med til mer- værdiafgift eller detailafgift, hvis ikke mindst ét af de store borger- lige partier også gik med, var ide- JENS OTTO KRAG en med septembersamling faktisk — Når nogle venstreblade nu be- gynder at skrive om 'forårsvalg, er torpederet. For 'hverken Venstre eller de Konservative ville være med til den skattereform, som regerin- gen havde lagt op til med sit lov=- forslag og med skitsen til afgif- ternes anvendelse til sociale ydel- ser og skattelettelser, Arbejde nok til Folketinget — Er toget kørt — eller er der stadig chancer for en skattereform i det nuværende Folketing? — Det má jeg gá ud fra „at der er. Folketingsudvalget, der arbej- der med disse store spørgsmål, har genoptaget sit arbejde. Fra finans- ministerens side vil det blive fort- sat med samme positive sigte som hidtil. . det altsá ikke noget, regeringen har i tankerne? — Nej, jeg har svært ved at for« stå denne tale, Vi står midt i et lovgivningsarbejde med boligløs« ningen, som skal gøres færdig, med en køreplan for skattere= form-forhandlingerne og med be- handlingen af landbrugsministe- rens forslag til jordfordeling. Så der er altså arbejde nok, der skal udføres i Folketinget i de måne- der, der er tilbage inden sommer- ferien. Det forekommer mig der- for ejendommeligt, hvis man vil * slá en streg over alt dette, — Andre, f.eks. Poul Sørensen fra de Konservative, taler om valg til efteråret. — Poul Sørensen har, så vidt jeg husker, talt om valg i næsten enhver situation gennem de sld- ste 2-3 år. Og engang får vi det naturligvis også! Socialdemokratiets stilling til SF — Der er i det sidste par uger sagt og skrevet meget om Social- demokratiets forhold til Socialistisk Folkeparti på baggrund af kommu- nevalgene. — Ja, og det er forståeligt nok, Det spørgsmål blev grundigt be- handlet på Socialdemokratiets kon- gres i gjor, Der var her enighed om, at SFs stemmer i Folketinget må tælles med, og det er en natur« lig ting som følge af vort parlamens tariske system. Men der var sam- tidig tilslutning. til, at SF ikke skulle have indflydelse på Socral- demokratiets politik gennem afta- ler, forhåndsforhandlinger eller lignende, I overensstemmelse med det, der blev kongressens resultat, vil Socialdemokratiet føre sin vi- dere politik, slutter statsministeren. a (UNDBERGS NORNER Ned med madpakken En af USA's mest kendte ernæ- ringsfysiologer skammer. sig på nationens vegne, Han hedder Jean Mayer og er professor på Harvard universitetet, hvorfra han har udsendt en lang række videnskabelige arbejder. Når han skammer sig, er grun- den den, at kun 70 % af skole- børnene i USA får deres frokost på skolen. Resten må altså have den med hjemmefra — og det hører med i billedet, at denne rest er placeret, hvor der ellers var mest brug for en skolefrokost, nemlig i slumkvar- tererne, hvor ernæringen er dår- ligst, både på grund af fattigdom og uvidenhed, Netop i selve Poston, Jean May- ers egen by, er der store områder uden skolefrokost — mens de mere velstillede omegnskommuner sørger for denne service — og ikke mindst opdragelsesform. For Harvard-professoren under- streger — i »Postgraduate Medi- cine< — at den omtalte skolefrokost har to funktioner. For det forste kan den sørge for, at hornene spares for de værste mangelsygdomme. Naturligvis kan ét måltid, selv om det er rigtigt sammensat, ikke dække hele døg- nets behov for vitaminer og næ- ringssalte, men det kan sørge for, at underforsyningen, hvor den fo- rekommer, bliver mindre katastro- fal. Og ved særlige tilskud — som vi jo heldigvis også bruger dem her i landet — kan man på bestemte felter dække sig ind. Skolefrokosten har sin andel i at børn í USA nu bliver bedre er- næret -- og at nationen i sin hel- hed derfor er sundere i dag end den var for en menneskealder si» den. Som det viser sig i størrelsen, livslængden og på mange andre områder, pr Men Jean Mayer regner som sagt ikke børnenes ernæring for skolefrokostens eneste fortrin, Má- ske knap nok for dens vigtigste, Oplysningen på ernæringsfronten lader meget tilbage at ønske, i USA som her. Den største del af den formidles gennem annoncer — som jo skal sælge mere end de skal oplyse. Rent automatisk lærer børn no- get om ernæring af deres skole- frokost. Nye næringsmidler falder i smag, bliver ønsket hjemme og udvider husmoderens repertoire — som jo netop skal være så stort som muligt for variationens skyld. Og ud over landet lader man un- dervisningen i ernæringslære — den mest elementære — illustrere af skolefrokosten. Man har endda konstateret — ikke overraskende, men nu altså under kontrol — at undervisning i sammenhæng med skolefrokosten giver bedre resul- tater, end når man underviser og giver frokost hver for sig. Den omstændighed, at Harvard- professoren skammer sig, burde nu nok få en eller anden kommunal- politiker til at gribe i sin egen barm, Jeg ved ikke, hvor mange pro- cent af danske skolebørn, der får skolefrokost. Men jeg ved, at der er meget, meget langt til 70. I et. velfærdssamfund — som oven i købet slet ikke omfatter slumkvarterer i amerikansk for stand — burde vi let kunne over- komme at give alle børnene deres frokost på skolen, Det tæller vel også i den forbin delse, at så og så mange husmødre kunne slippe for at smøre skole- mad — selv om det betyder endnu mere, hvad de kan lære af deres born, hvis man virkelig udnytter skolefrokosten både ernæringsmæse sigt og pædagogisk. Men såmænd også, hvis man ike ke gør det, bare ved de nye ideer, børnene kunne komme hjem med, de nye ting, de havde fået' smag for på skolen. A Vi er kommet skævt ind pá det spørgsmål her i landet, forði vi mange steðer har givet mad pá skolen til de mindrebemidlede. Denne diskriminering har ødelagt meget. Nu må vi til at lære af den skam- fulde Harvard-professor, at 70% er for lidt — og vores latterlig lille procent af skolebørn, der sliper for madpakken, er alt, alt for ringe. Rent nationaløkonomisk kan det vel heller ikke betale sig, at 36 mødre smører 30 madpakker, hvor en enkelt, velindrettet institution med mindre spill af arbejdskraft og råvarer, kunne fremstille ca skolefrokost til hele klassen, En skolefrokost, som ville give udbytte fremover, hide i form af sundere børn — og senere voksne — og í form af husmødre, der vidste mere om ernæring, Hvad enten det nu skyldtes, hvad da engang havde lært i skoler, eller hvad de ville lære af deres børn,