leygardagur 16. apríl 1966síða 3

86. apríl 1966 SOSIALURIN Nr. 29 Vi er til grin í Nordsøen Kapløbet om Nordsøens olie og gas er begyndt, men Danmark er endnu ikke kommet ud af starthullerne. A. P. Møller koncernen vil ikke opgive, hvor meget man investerer i efterforskningen. Inden 1970 investerer 50 selskaber 1600 millioner kroner ved den engelske kyst ANSK Undergrunds Consortium er nu så langt med boringer i Følle ved Rønde, at ingen længere venter at få olie eller gas op af det hul. Man har forlængst pas- seret 4000 meter, og meddelelse om standsningen af borin- gen kan komme når som helst. Fra Følle går aktiviteten over til Nordsøen, hvorom bore- konsortiet foreløbig har oplyst, at man venter at gå i gang i efteråret eller i foråret 1967. Meng den danske del af Nordsøen fortsat er »jomfruelig havbund« í udforskningsmæssig henseende, er man nået væsentligt længere i den britiske del, hvor halvtreds selska- ber samarbejder i 25 grupper. Til- sammen har selskaberne lovet at anvende 1,6 milliarder kroner i olie- og gasefterforskningen frem til 1970, og boretårne skyder hver måned op ved de britiske kyster. De første resultater er då også allerede nået. Den 21. september i fjor meddelte BP, at der var fun- det gas i betydelige mængder 42 mil øst for floden Humber, og i denne uge er der kommet med- delelse om nye store gasfund. Fra Norge oplyses det, at der er givet produktionslicenser til ni sel- skaber. Fem har fået tilladelse til efterforskning, men ikke til udvin- ding af olien, som der skal træffes: særlig aftale om, hvis der findes no- get. Også i den vesttyske del er der betydelig aktivitet. Ni selskaber er gået sammen om udforskningen, og foruden disse er en række uafhæn- gige selskaber i gang. I 1965 fandt man gas i fire »lommer« ved hjælp af fem boringer. Disse var dog ikke tilstrækkelig omfattende til at kommerciel ud- nyttelse kunne tilrådes. For at kunne udnyttes kommercielt skal fundene kunne give 500.000 ku- bikmeter gas om året i en bety- delig årrække, Offentliggør ikke tal Kapløbet om Nordsøens gas- og eventuelle olieforekomster er såle- des i fuld gang med Danmark som den eneste, der ikke rigtig er kom- met ud af starthullerne. Danmark synes at være kommet til kort i kapløbet om Nordsøens gas og olie, og meget afhænger nu af, om vi er villige til at investere tilstrækkeligt i de kommende ár. Søndags-AKTUELT har stillet le- deren af det danske konsortium, A P. Møller-direktøren Iver Hoppe nogle spørgsmål. — Hvornår standser boringerri« Í Følle? SVAR: Det ved jeg ikke. Vi skal ned til omkring fem kilome- ter. Af OLE MALMQVIST 3 LOWESTOFT = — Det engelske areal er delt op i blokke — Hvornår begynder man i Nordsøen? SVAR: I år eller næste. — Hvor meget har konsortiet hidtil brugt på udforskningen? SVAR: Det vil jeg ikke sige. Det offentliggør vi ikke. — Hvor meget vil man bruge í de næste fem år? SVAR: Det offentlggør vi ikke. — A. P. Møller-selskaberne sam- arbejder jo med tre olieselskaber. Hvem bestemmer tempoet for inve- steringerne? SVAR: Når man samarbejder, skal man vel være enige, og det har vi hidtil været, Norge og England får penge Basis for den danske udforskning af undergrunden og den såkaldte kontinentalsokkel i Nordsøen er en eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter m. v. til A. P. Møller-selskaberne: Dansk Boreselskab A/S, A/S Dampskibs- selskabet Svendborg og Dampskibs- selskabet af 1912 A/S i forening. Eneretten er givet for et tidsrum af 50 ár fra den 8. juli 1962 at ieg- ne. Betingelsen er, at bevillingsha- veren indenfor en periode af ti år har fundet nogle af de råstoffer be- villingen omfatter og er begyndt at udvinde dem. Afgiften for indvund- ne råolier, gas og andre kulbrinter er fastsat til 7% procent af værdien i de fem første år og derefter ti! 12% procent af værdien. Væsentlig skrappere betingelser er selskaberne, som arbejder ud for Englands og Norges kyster gået ind pá. Storbritannien har delt sit område op í 500 blokke, for hvilke der årligt skal betales Aristiansand Det danske areal — venter på udnyttelse 125.000 kr. pr. blok for tilladelse til at søge efter olien og gassen. Rettighederne gælder kun i seks år, hvorefter halvdelen af arcalet går tilbage til staten, For at få lov til at fortsætte efterforskningen på de tilbageblevne arealer beta- 'Jes der en stærkt stigende leje i de følgende år, Findes der råolie eller gas, skal der erlægges 12'4 procent af værdien lige fra be- gyndelsen. Norge har delt sit område op i 300 blokke, og bevillingshaverne betaler 250.000 kr. i leje pr. blok over seks år. Rettighederne gælder kun i. seks år, men der er mulighed for forlængelse til 40 år, Efter de seks år skal en fjerdedel af arealet fal- de tilbage til staten og efter ni år yderligere en fjerdedel. Lejen sti- ger efter de første seks år til 250.000 kr. pr. blok om året og efter ti ár til 2,5 millioner kr. pr. blok pr. år. Endvidere skal Norge have 10 procent af værdien af alt, hvad der findes. 120.000 kr. om dagen Når dertil lægges, at det koster ca. 120.000 kr. om dagen at deltage i olieeventyret blot med et enkelt borehul, og at den samlede udgift pr. borehul ligger på mellem ti og tyve millioner kr. er det forbav- sende, at så mange er gået så ivrigt i gang. Årsagen hertil er først og frem- mest, at alle nu er enige om, at der må findes store forekomster af gas og muligvis også af olie under Nordsøens 575.000 kv.kilometer sto- re overflade. Endvidere vokser kra- vene om nye energireserver til Eu- ropas forsyning. Det er således reg- net ud, at Europas behov for olie og gas næsten vil blive fordoblet i løbet af de kommende ti år. Boreplatforme er udsolgt Det er langtfra noget let job mandskabet på de flydende bore- platforme har påtaget sig. Skønt Nordsøen er temmelig lavvandet — middeldybden er kun 90 meter — går bølgerne højt ligesom tidevand og vinterstorme og tåge skaber pro- blemer. For nogle måneder siden væltede en af de engelske platfor- me og mange druknede. Derfor gøres der meget for at skabe så stabile og rummelige bo- replatforme som muligt, og kap- løbet om boreplatforme og andet materiel giver meget lange jeve- ringstider. Endnu har den danske bevillingshaver, der samarbejder med Gulf, Shell og Caltex, ikke givet besked om, hvad man har gjort for at sikre sig det nødven- dige materiel. Hvilken betydning det:har for et råstoffattigt land som Danmark hurtigst muligt at få andel i Nord- søens gas og olie illustreres bedst af Norrkøpivig importen af energifrembringende produkter såsom olie, benzin, kul og koks. I fjor beløb importen sig ” til 2000 millioner kr. Pejling med dybdebomber går forud for boringerne. Det koster mellem ti og tyve millioner kroner at bore et hul i Nordsøen