leygardagur 9. juli 1966síða 3

9. juli 1966 SOSIALURIN Nr, 53 Søndags-AKTUELTs udsendte medarbejder interviewer Indiens landbrugsminister: HAN SLAGTER DE HELLIGE KØER DELHI (privat) INDIENS DAVID er en lille, uanselig mand, uden noget af den bravur, der så ofte følger med mænd i indflydelsesrige stillinger. Hans Goliat er hungeren - dette kæmpespøgelse, der kaster en truende skygge over så mange byer og lands- byer her. - Som landbrugsminister og chef for Indiens føde- vareforsyning har C. Subramaniam hovedansvaret for, at. 450 millioner indere får det daglige brød og deres risration, en lidet misundelsesværdig stilling, al den stund landet efter to års tørke befinder sig i en prekær situation, men det var ikke tilstrækkeligt til at gøre Indien selvforsynende, og uden godt 6 millioner ton hve- de fra De forenede Stater vilie adskillige indere have sultet. LYKKES DET HAM at jage sul- tens spøgelse på flugt, vil han kom- me ud af krisen som en af de stær- keste kandidater til statsminister- stillingen efter valget næste år, Ta- ber han, er han færdig som politi- ker, for vejen fra ministertaburet- ten til glemsel er kort her i Indien. Selv om Subramaniam ikke skil- ter med sin ærgerrighed, føler man, at den er der bag al stilfærdighe- — Hvor stort cr fødevareunder- skuddet, som må dækkes ved im- port, hvis ikke for mange indere skal sulte ihjel? — Det drejer sig om 12 millioner den, hvad også hans karriere under- ton. Men importen går heldigvis streger. planmæssigt. Den 56-årige landbrugsminister, — Og dagrationen pr. person? kommer fra en bondefamilie i — Dagrationen ligger på 280 gram i byerne. Det skulle sikre alle et eksistensminimum. Coimbatore-distriktet í staten Ma- dras, og allerede som teen-ager kom han med i Ghandis bevægelse for et frit Indien. Skjulte ikke krisen Han har været landbrugsminister ? Indira Ghandis kabinet fra januar i år, og organisationen for udvik- Jing af landsbyerne samt bøndernes kooperationsbevægelse blev under- lagt hans ministerium. Hans første tid som landbrugsmi- nister markeres af en række ad- ministrative indgreb, blandt andet fik han nedsat en kommission, der skulle tage landbrugspriserne op ti! fornyet vurdering, og han gik ind for at reorganisere forskningen landbrugssektoren. Hele tiden strå- lede solen fra en skyfri himmel, dot værste der kan ske i et land, hvor monsunregnen afgør, om høsten skal blive god eller dårlig, Mennesker dør af sult I den senere tid har medlemmer af nationalforsamlingen flere gange hævdet, at mennesker dør af sult, bl. a. i delstaten Orissa, og øjenvil- neskildringer i den ansete avis »The Statesman« den 2. maj tyder på, at sulten har ramt befolkningen der særlig hårdt. Konfronteret med dette svarer Subramaniam: — Vi har gode, dár- lige og slette områder, Det er rig- tigt nok, at Orissa er hårdt ramt, men De må heller ikke glemme. at der inden for oppositionen finde folk, som ikke skyr noget middel for at komme centralregeringens til livs og stemple os som uduelige. Den akutte krise har fået centrai- regeringen til at tage hele land- brugspolitikken op til kritisk vur- dering for at finde frem til en løs- ning på længere sigt. , Bønderne har ikke den nød- vendige kapital til at effektivisere brugene, og vi må træde til med støtte, f. eks. med lån til en lav rente. Men den bedste stimulans vil nok være en prispolitik, der op- muntrer bønderne til at avle mere og tilføre markedet større kvanta En krise nærmede sig, og Su- braniam prøvede ikke at skjule det i februar i år fremlagde han følgende urovækkende tal: På grund af tørken vil høsten for 1965—1966 næppe overstige 75,9 millioner ton korn, ris og andre spiselige vækster. Høsten året i forvejen lå på 88,4 millioner ton; det blev regnet for et godt år, Køerne er status- symbol Subramaniam uddyber dette og understreger, at bønderne hele ti- den har lidt skade ved prisudvik- lingen. Det er uden tvivl rigtigt. Men skærer han dybt nok med s:i- danne reformer? Kan indisk iand brug saneres, uden at man for cks- empel går drastisk til værks mod det, der i hundreder af år har spil- let en sá stor rolle i landsbylivet: De hellige kóer? Hindu-religionen anser, koen for hellig, en repræsentant for det op- rindelige, og slagtning bliver der- med en alvorlig forseelse. Resulta- tet er, at Indien i dag har mere ond 250 millioner køer, de fleste så dár- lige, at de ikke giver mere end fire liter mælk om dagen. — Vi har længe været klar over dette problem, siger Subramua- niam, og han tilføjer: — Køernes betydning ligger ikke alene på det religiøse plan. Disse dyr har væ: ret og er et statussymbol. Jo fle- re, desto bedre, kvaliteten spiller ofte en helt underordnet rolle, Ny har vi inddelt Indien i 42 kvæg zoner, og i hver af dem ønsker vi antallet stærkt begrænset og' en bestand af meget højere kvalitet end den, vi har med at gøre i dag. Vi agter at tage alle de moderne hjælpemidler i brug, som har ført til gode resultater andre steder, for eksempel kunstig befrugt- ning, og vi vil ikke lade de orto- dokse standse os. På den anden side ønsker vi ikk« at støde nogen unødigt, og derfor har vi oprettet slagtehuse på ste- der, hvor reaktionen mod aflivning ikke stikker så dybt, Vi står ikki på gadehjørnerne og udbasunerer det. Mindst mulig publicitet er vel det bedste í dette tilfælde; men pr cessen gång, og vi blivet lidt forbavset og irriteret, hve der kommer en udenlandsk Indien- går sin ekspert og belærer os skriftligt og mundtligt om alle disse unyttige køer og giver os snusfornuftigt om at skille os af med dem rotterne, Landsbyer - 10 år efter Subramaniam og han giske gennemføre en stille revolution før at komme unge encr- rådgivere in videre. Og de er ikke Af ALBERT HENRIK MOHN Manden, der har hovedansvaret for, at 450 millioner indere får det dag- lige brød, hader hellige køer - Men vi bliver lidt forbavset og irriteret, hver gang der kommer en udenlandsk Indien-ekspert og belærer os om alle disse unyttige køer og giver os snus- fornuftige rad om at skille os af med dem og alle rotterne, siger han »ejdsk1 ) eret l i def r bh sivet si ct y besøgte for ti år siden, og . : - ket , t planerne med denne opgave. For ti år siden sg ; met ikke er kommet stort længere end var det store slagord her: Udvik- Líl ling på landet, og de gyldne drøm- “ DAD — Jeg er den første til at ind- rømme, at udviklingsplanerne ik- ke har svaret til forventningerne, siger Subramaniam. — Jeg agter at reorganisere dette pro- gram, blæse liv i det, særlig nu efter at have fået nye erfaringer under denne akutte krise. me sammenfáttedes i pr der fik navnet Community Dcvelo ment, Grundtanken 'var, at skulle have hjælp til selvhj ten og Ilandsbyerne delte hele ningerne, og mens myndig stillede instruktører og værktøj Når hestekræfterne løber løbsk … Vi lever i en fartens tidsalder. ulve og andre lddyr 1 í deres „Hvem kommer hurtigst frem — det reklamekampagner er sagen i dag. Ønsker man argu- De aflagte hestekræfter er blevet , er en enkelt 7. Det er mentet underb formálstj biograftur lerne tøj. nemlig gået inflation i hestekræf- g ternes anvendelse i reklamebran- Hvad I lar hestekræfter chen. it gøre blan familiens hvideva- Skal man købe bil, er det rer? I dett« fælde er kræfterne ligvis af interesse at fá atv la vy k. Mon ikke 1e der er drønende motorkraft under flest føle angst ved at udsætte den lakskinnende hjelm. Til nød der« rvelinned for masser af he- kan hestc «interessen også ud- stekræfter hvis de da ikke fore« strækkes t de tof. son ekker at more g ri skal føre fartvidu frema« lad« fi Benzinselskaberne llertid i deres f 1 ben opgivet hestekræfterne som lokke iskepulver mid« 1 tigre, Ródhæ Lis „En hvid hestekraft« på vej mod arvelinnedet,