mikudagur 13. juli 1966síða 4

SOSIALURIN Hedin Brú 13. juli 1966 Røda á fólkafundi á Havnar Skansa Vi er glade for, at det er lyk- kedes at samle så mange af vore nordiske venner til dette stævne. Vi — foreningen «Nor- den« har længe næret ønske igang med at råde bod på det, om et sådant møde på Færøer-| jer er forsømt, og at hele det ne, idet vi gerne vil have lov al | hvardan vi har værdifulde, som måtte være il á jer, hvordan vi har! sd: ; at eller slået í stvk- det her. Vi går nemlig og føler, | SM Vet dl så i styk at vor kontakt med de øvrige nordiske lande er for ringe, og Denne unge og sprudlende vi mener. at der bór sØres DO: positivisme har allerede nu æn- get for at styrke den. dret tilstanden på Færøerne 7 De ; ved sikkert fUldstændig. Fra at være en modet løber af de middelalderlig levning på jord- sidste evet ført en klodens bagside er vi nu rykket kamp herhjemme først og| 1ÆTMere og er blevet et selv- fremmest mellem færinger ind- styrende folkesamfund á bvrdes om bevarelse Vi | OT det danske rige, hvor Færø- dereforelse af vor nationale kul- | 9 rehabiliterede Lagting, der er Nordens ældste parlament, turarv og om politiske forhold. ; . : : Denne kamp br "gyndte som en og Danmarks Folketing hánd í e ec | hánd er í gang med at gennem- Vise no- fleste af jer om, at der i otti år er bl og ren kulturel bevægelse, men |. sick |fØre et udviklingsprogram som blev efterhånden en politisk ps : allerede nu har ført os et godt | kamp. der mere og mere kom Á: : = i stykke ind i nutiden. til at dreje sig om vor stilling i| det danske rige. | De fleste vil máske ogsá vide. at denne kamp for en årrække! opmærksomhed rundt omkring siden er omend ikke endt i Norden, er den dog når | sá dog mildnet og gået ind i en man undtager visse intellektuel- | Skønt denne langvarige sejge tilstand, der er præget af posi- |le kredse — i den største del af tivt samarbejde, hvor færinger befolkningen i Norden forble- de danske rigs- | vet upåagtet eller mistydet sá-| skøn forening er Í ledes, at mange i de andre nor- ??? sig imellem og á myndigheder í Hví so nógv stríð, tá ið tað ikki er neyðugt. ari, skjótari og betri, og prísurin er sámuligur kr. 545 Spyrjið um treytir. RADIO-EL tlf. 1397 FÆRØSK MARGARINE Vita No I VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT FINT PRODUKT HUGSA TYGUM UM AT FERDAST TOSID FYRST VID DE FIWEAYE er SØRVÅGUR 103 inden | kamp til tider har vakt en del | Crede Debonair turkimaskinan ger arbeiði nógv lætt- undir Norrønu steynuni | diske lande i dag ikke ved, hvad | her er sket. Når vi herfra mø- | des med nordboer i vore andre | lande, møder vi altfor ofte den | gamle opfattelse, at færinger er | folk, der lever et halsbrækken- |de liv med at fange grind og | fugl og ellers lever sit fattige liv i storm og mørke på Færøerne, hvor alt er øde tomt og mørkt. f glæden over denne opgangs- tid føles det som et savn her på | Færøerne, at man rundt om- | kring i de andre nordiske lande l ikke har fået det fulde kendskab og S | til. hvad her er sket. | Vi ønsker sá mindelist en | ganske anderledes klar og fyl- destgørende indføring i de nor- | diske nationers kreds. Vi ønsker, at man i hele Nor- |den skal fá en klar følelse af. at det er lige så naturligt og | selvfølgeligt, at man er en na- tional bevidst færing, sum at | man er national bevidst dan- sker, svensker, finlænder, nord- mand eller islænding. At få bibragt befo Ikningen | |Man var jo vant til at tænke i; i det øvrige Norden en sådan | stater. og så kommer her et lille ny opfattelse af os, der bor på | folk. der ikke er en stat, og ta- Færøerne, er ingen let sag. Men |Jer om selvstyrende ST inden I Heðin Brú | |det kan gøres, og det må gøres | for et nordisk rige. . hvad — ikke bare af følelsesmæssige | Í skulle man andet end være lidt | grunde, men lige så meget af| | skeptiske. praktiske grunde. | Vore gamle ærværdige for- Når nu vor styrke her i Nor- | fædre var også meget skeptiske. den netop består i, at vi har ført | når de modtog deres nyfødte vor socicale udvikling sá langt | born. Faderen overvejede grun- | frem, at alle og enhver der iøv- | digt, inden han tog sin søn på rigt besidder dygtighed dertil, | knæet som tegn på, at optagel- kan beklæde tillidshverv lige fra | sen i familien var anerkendt. lat styre land og rige til at lede | Selvom vi hidtil hist og her en forening, ja, så må hele Nor- | har mærket lidt reservation, næ- den være tilsvarende oplys. om | rer vi i dag fuld fortrøsning til, disse forhold. lat vi om føje tid fuldtud bliver Når man her i 1951 stiftede | lyst í kuld og køn. foreningen »Norden«, var et af | * vi hovedmotiverne netop dette at. Í skabe kontakt. Vi havde med Færøerne tilfulde forstår at levende interesse fulgt nordenbe | påskønne hvilken det vægelsen lige fra starten — og | var, at de nordiske foreningers det var ikke så underligt, thi vi | j er meget historisk bevidste her, | og vi kan stort set læse alle nor- | | briceringsvanskeligheder, | diske sprog — også de færinger, | der kun har deres almindelige | folkeskoleuddannelse. | Lad det være sagt her, at vi pá velvilje til trods for de ru-| der' bestyrelser Da nu udviklingen var kom- met så langt her, at hjemmesty- | reloven var vedtaget, mente vi, at tidspunket var inde til at søge samarbejde med norden- bevægelsen for derigennem at få hjælp og styrke til at præsentere vort folk for Nordens øvrige be- | folkning. Vi søgte så optagelse | for vor forening som selvstæn- | dig for Færøerne, og vi blev anerkendt. vi kom som ligevær- | | dige ind i de andre foreningers || | familie. | Man måbede måske lidt | selvfølgelig. - tvijalt „var | vón min, | let irriterede SKULA TIT BRUKA BIL BEDA BAADE EÐ ART LIDEEDERØSE DE » DERE MER var, uden videre diskussion anerkendte os. Det føltes på Færøerne som et varmt håndslag, der gjorde godt. Dette, at bibringe Nordens folk en sådan fyldestgørende vi- den om os, er ingen let sag. Det er jo ikke gjort med nogle avis- artikler og nogle foredrag, — der skal langt mere til. Det grundlæggende arbejde må for- modentlig gøres i skolerne såle- des, at lærebøgerne kommer til at indeholde en ganske ander- ledes kyndig og tidssvarende fremstilling om Færøerne, end det nu er tilfældet, en fremstil- ling, som får børn og unge til at forstå „at også Færøerne kom mer det øvrige Norden ved, fordi Færøerne er en del af vor fælles kulturkreds, en nordisk forpost som trods hårde tider har overlevet og nu rykker frem og vil være med. Lærebogsstof kræver selvføl- gelig hyppig fornyelse, det gæl- der særlig for os efter alt, hvad der er sket. Hidtil har der ikke været ret meget andet i lærebø- gerne end dette klassiske om det halsbrækkende liv, regnen, | tågen, hvalen og fuglen. Da film og lysbilleder nu rykker frem som vigtige led i undervisningen, er der også ad den vej mulighed for spredning af oplysning om os. Denne indføring af Færøerne dag i fællesnordisk bevidsthed er en sag, der sikkert langt over stiger vore hjemlige kræfter. Nu har vi den uvurderlige ud- vej at ty til de øvrige forenin- ger »Norden« og bede om sam- arbejde og til hele den nordiske bevægelse og bede om, at denne sag må blive taget med på vort fælles arbejdsprogram som ved- kommende os alle. Det er vort håb, at sagen ad denne vej kan løses fuldtud så- ledes, at færingen en skønne dag om ikke altfor længe kan stå lige klart defineret for vor | bevidsthed som en hvilken som | helst landsmand i vor kultur- kreds. Utlegd Har glampar fjart frå gluggum feimið brennur brá , Litt e'nfalt bros í skuggum av gluggum berst sum háð. i Eitt einfalt bros í skuggum skelvur hon, skelkt av uggum og oydd úr egnu lon. Men skuggin við mær tvarrar hann trúgvastur mær er — sum varhugin hann darrar so sert í frættum fer. | Pætur persónkoyrinu oll: skúla- | kovring, so snur:ð fif 34 så || | Alexander Dalfoss || Í ——— — Í OOLITU UENAFSARUF SLR SONAR VLF: SAUJONERURFORFEINN RUNNIN