leygardagur 16. juli 1966síða 3

16. juli 1966 SOSIALURIN Nr. 55 ENGLAND OG HOLLAND VINDER - I KAPLØBET OM NATURGASSEN Dansk Undergrunds Consortium, der er i gang med boringer i Følle ved Rønde, har ikke rigtig heldet med sig. Man er nu nede i 4900 meters dybde og har endnu ikke nået det afgørende fag, som man havde håbet at støde på i 4000 meters dybde. Man ved således endnu ikke, om boringen er en nitte eller en tolver. Til gengæld ved man, at en eksplosiv udvikling er i gang i såvel Storbritannien som Holland, og at industrierne i: disse lande vil have indrettet sig på billig energiforsyning ved hjælp af naturgas i løbet af de kommende ti år. Situationen pr. dato i Storbritannien minder om tiden i Alaska, da de stor2 guldfund blev gjort i Alaska. Nordsø-gassen er blevet det helt store nationaløkonomiske drømmesyn, idet man inden for et halvt år fire steder har fundet mængder af gas, der kan ud- nyttes kommercielt. TORBRITANNIENs gas-feber startede i december i fjor, da: BP meddelte. at man havde fundet et gasfelt i Nordsøen. I april må- ned kom en tilsvarende meddelel- se fra Shell og Esso, i maj med- delte en gruppe bestående af det amerikanske olieselskab Phillips og de britiske gasselskaber, at man havde fundet et rigt felt, mens der næsten samtidig kom meddelelse fra et canadisk olieselskab om, at gas var fundet ved en boring i land i Yorkshire-omrádet. Den nationaløkonomiske betyd- ning af disse fund er næppe til at overvurdere. Alene Shell—Esso- fundet vil kunne dække hele Stor- britanniens nuværende gasforbrug i mange år, og efter hvad det op- lyses i den britiske presse i den- ne uge, er Phillips og gasselska- bernes fund endog større! Vi borer stadig i Rønde. Fandt til 40 års forbrug Mens Storbritannien først kom ind i spillet om gas og olie for et par år siden — hvilket vil sige længe efter at den danske konces- sion var givet til A. P. Møller — har hollænderne været i »bran- chen« i over 20 år. Det begyndte med et oliefund i 1943 efterfulgt af otte andre gas- fund fra 1948 til 1960. Det sidste fund i Slochteren ved Groninge» fandt man i 3000 meters dybde. Det er verdens næststørste gasfelt med en gasbeholdning på mindst 1100 tusinde millioner kubikmeter gas, hvilket svarer til Hollands energiforbrug i 40 ár. Allerede i februar 1967 begynder de første leverancer af Nordsø-gas til britiske husholdninger, og i denne måned skal der træffes af- gørelse om bygning af et pipeline- system til 2 milliarder kroner. Ved hjælp af disse pipelines er det mu- ligt at fordele gassen økonomisk over hele ø-riget og give den briti- ske industri en ny energikilde til en pris, der ligger på omkring det halve af, hvad der betales for an- dre energiforsyninger, såsom kul og tung fuel-olie. Holland er endnu længere fremme. Blandt fagfolk anslås de hollandske ressourcer til en vær- di af ca. 70 milliarder kroner, og man er allerede så langt, at man ikke alene dækker egne behov, men er i stand til at eksportere i så store mængder, at man f. eks. nu er i færd med at lægge pipe- lines ind i Vesttyskland. Holland er således allerede godt på vej ind i en gas-tid, der vil få voldsomme følger for landets øko- nomi. Alene i fremmed valuta sparer Holland omkring 2% milliard kr. om året, og i de kommende år vil besparelserne blive endnu større. Man regner med, at forbruget af gas vil stige fra 1 procent af det nationale energiforbrug til 33 pro- cent af forbruget om fem år, når det hollandske pipeline-system er helt udbygget. Desuden vil man være i stand til at give husholdningerne og in- dustrien væsentlig billigere energi end ved de traditionelle midler, og samtidig blomstrer en industri op, der leverer apparatur til brug for gasudvindingen, gastransporten og gasudnyttelsen. MÆRSK MC-KINNEY MØLLER Det er ikke pinligt. Vi har begået en fejl Men hvad vil gasfund kunne be- tyde for Danmark? I gasværks- kredse står man allerede og trip- per og ser med nogen bekymring på den udvikling, der finder sted i andre lande, mens der bores i hullet ved Rønde. Direktøren for Alborg Gasværk, formanden for Gasteknisk Forening Kurt Nielsen siger til Søndags- AKTUELT: — Hvis man finder mængder, der blot kan dække halvdelen af vort grovbrændselsforbrug, bety- der det en valutabesparelse på om- kring 700 millioner kroner om året. Dette svarer til det største af de engelske fund. Dertil kommer eksportmulighe- derne, som Holland nu udnytter, idet man er i fuld gang med eks- port til Vesttyskland, Belgien og Frankrig. Vi gasfolk så meget ger- ne flere boringer sat i gang i Dan- mark. I England er det først og frem- mest oleselskaberne, der borer, men også gasindustrien, der er na- tionaliseret, er med i efterforsk- ningen. Herhjemme er det jo A. P. Møl- ler-rederiet, der har bevillingen til at efterforske, og det gør man i samarbejde med store udenland- ske olieselskaber igennem Dansk Undergrunds Consortium. Det ville i og for sig være rart, hvis staten interesserede sig mere for denne sag. Enten burde staten selv have be. gyndt boringer gennem et stats- ligt aktieselskab, eller også skulle vi have haft en anden koncessions- ordning, Fejlen er, at vi ikke har delt Nordsø-området og landet op i områder med en bevilling til et selskab pr. område. Det er af væ- KURT NIELSEN: Staten burde have boret. sentlig betydning.' at der findes noget hurtigt. Energiforsyningen er i dag af altafgørende betydning, hvis man skal have et stærkt in- dustrielt samfund. Mens direktør Kurt Nielsen ef- terlyser øget aktivitet, arbejder Dansk Undergrunds Consortium, der ikke er det første selskab, som har søgt at finde gas eller olie 1 dansk undergrund. Jagten satte ind allerede i 30erne, hvor det var Gulf, der havde koncessionen. Ef- ter krigen opgav man, og Esso overtog. Í alt har de to selskaber boret 30 huller på et par millione!t kroner stykket, uden at det gav resultat. I 1960 begyndte ministe- riet for offentlige arbejder for- handlinger med A. P. Møller om koncessionen, og da der ikke var nævneværdig interesse fra anden side, blev der givet en koncession i 1962 til A P. Møller-rederierne pá særdeles gunstige vilkår. Hvad Mærsk Møller ville sige På grund af den voksende æng- stelse for, at Danmark skaj kom me langt bagefter i kapløbet om Nordsøens energiressourcer har Søndags-AKTUELT stillet en ræk. ke spørgsmål til koncernens nuvæ- rende chef, skibsreder Mærsk Mc- Kinney Møller Søndags-AKTUELT: — Finder A P, Møller-koncernen ikke, at det er lidt pinligt, at der nu er fundet gas i anvendelige mængder ved den engelske kyst, mens Vi sndnu ikke har så meget som én soreplatform í gang í Nordsøen? Mærsk Mc-Kinney Møller: — Nej Jeg finder det ikke pinligt, men tværtimod opmuntrende for an- strengelserne på det danske områ- de. Derimod finder vi det ned- slående, at en række boringer på det tyske Nordsø-område (i alt syv») har givet negativt resultat. Søndags-AKTUELT: — Er De enig i, at det vil have overordent- lig stor betydning for dansk gko- nomi, såfremt man hurtigt finder gas elle rolie? Mærsk Mc-Kinney Møller: — Det ville sikkert være af overordent- lig stor betydning for dansk øko- nomi, om der på dansk land- eller sokkelområde fandtes gas eller olie 1 kommercielle kvanta, men det er mindre vigtigt, om de findes det ene eller det andet ár. Det væsent- lige må være, at Danmark ikke på ny bliver et område, som be- tragtes som blottet for kulbrinter i form af gas og olie. Der er jo allerede på dansk område foretaget 30 boringer med negativt resultat. Søndags-AKTUELT: — Har kon- sortiet lagt en plan for de fort- satte boringer? I bekræftende fald? Hvad går den ud på? Mærsk Mc-Kinney Møller: — Na. turligvis arbejder vi efter en plan, og den er tilrettelagt på den måde, som vi og de store udenlandske olieselskaber, vi samarbejder med, anser for den sagligt rigtigste. Søndags-AKTUELT stillede í øv« rigt flere andre spørgsmål, bl.a. om konsortiets bestillinger af bore> materiel. Det ønskede man af for» retningsmæssige grunde ikke ål svare på.