leygardagur 11. juni 1966síða 3

juni 1966 SOSTALURIN Nr, 45 Videnskabsmænd fra hele verden drøfter igen det evige problem: ER VI ALENE I RUMMET? De tror det ikke og regner med, at vi i det 22. århundrede opnår kontakt med væsener fra andre planeter [ff ff [[[[[f[fAA AA [ff É[[|[f[ [|| [| |[—ff—|—…—-——— Af JOSEPH L. MYLER, United Press WASHINGTON, lørdag M PÅ ET MØDE i det amerikanske astronautiske selskab for- nylig antydede anstronomen, dr. Carl Sagan, muligheden af, at super-rummænd fra et eller andet sted í universet langt borte fra vor lille ravnekrog kan have aflagt besøg på jorden tusinder af gange i det sidste par milliarder år. Mindst et af disse besøg kon, siger dr. Sagan, der underviser ved Harvard universitetet, have fundet sted i historisk tid. Det kan derfor meget muligt være, at det bedste sted at se efter beviser på liv andre steder i rummet er her på vor egen klode. Men vind og vand og tidens forgængelighed kan godt have udvisket sådanne spor. Æ DR. SAGAN siger ikke, at han har ret, men kun, at han kan have ret, og hans opfattelse deles af de fleste andre videnskabs- mænd, som mener, at der bogsta- velig taget kan findes milliarder af planeter i universet, der ligner Jorden tilstrækkeligt til, at der kan eksistere liv der under samme former som her. På nogle af dem kan livet være opstået tidligere end her, så de har nået et højere stade af teknisk civilisation, der kan have blomstret over en lang periode. Det kan også meget vel tænkes, at mange af dem har ud- sendt følere i et eller andet forsøg på at skabe kontakt med andre le- vende væsener, Men mange videnskabsmænd deler ikke dr. Sagans formodning om, at andre væsener ude i rum- met kan have skabt langtrækken- de rumfartøjer, der må kunne op- nå en hastighed i hvert fald på grænsen til lysets for at kunne gennemføre opdagelsesrejser fra et solsystem til et andet. Disse vi- denskabsmænd mener, at bekræt telse på, at der er liv andre steder i universet, må søges ved hjælp af lyset selv eller ved andre elek tromagnetiske bølger f. eks radio, der bevæger sig med samme hastighed som Og videnskabsmænd fra man- ge lande beskæftiger sig i fuldt alvor med studiet af de teknolo- giske problemer, der er forbun- det med at finde svaret på det jordnære spørgsmål: Er vi alene? Problemerne er bogstavelig af astronomisk format, for med dens familie af Jorden og de andre planeter er blot en af drede milliarder stjerner i vores mælkevej. Mælkevejen er — må- ske af hundrede milliarder andre mangemilliard-stjernean- samlinger i universet. Afstanden, mellem stjernerne i vores mælke- vej måles i lysår — den afstand, som lyset tilbagelægger i løbet af et ár med en hastighed af 300000 — el kilometer í sekundet. Afstanden mellem mælkeveje máles í hun- dredtusinder, millioner, ja, milli- arder af lysår. Den stjerne, som er vor sol nærmest í vores mælkevej, ligger omkring 4,25 lysár borte. Sá hvis derfor en planet i denne stjernes system huser en frem- skreden civilisation, vil det tage 4,25 lysår for et radiosignal fra den at nå os, og vort eventuelle svar vil bruge lige så lang tid tit- bage. Det er først i de se : år menneskene har udviklet ser — Jodrell Bank obserystoriet í England er verdens største. Det lytter til radiosignaler fra rummet, men indtil nu har man ikke opfanget lyde, der kunne tyde på, at de var afsendt af intelligensvæsener. Foreløbig ingen kontakt Og det er ikke længere siden end februar, at sovjetrussiske astronomer foreslog det interna tionale astronomiske forbund, at dets medlemslande skulle sam- arbejde i en femårsplan på at kontakte andre civilisationer in den for en radius af tusinde lys ar fra Solen. Inden for dette om ráde ligger der, mener astrono merne, omkring 10.000 planetsy stemer som Solens. Det vil, siger russerne ikke være muligt for en enkelt nation at afsøge hele dette område for den form for kontrollerede radiosignaler, som intelligente væsener kan tænkes at afsende. Radio-astronomer i USA for søgte i 1960 en kort periode at opfange mulige -intelligente- transmissioner fra et par solsy- stemer, der ligger omkring 11,5 lysår borte. Hvis der var nogen derude, som sagde noget, så havde amerikanerne i hvert fald ikke stillet ind på den rigtige bølgelængde. De gav derfor op Teleskoper i kredsløb efter et par måneders forløb, og ingen har prøvet siden n í > hatt 1 % D yder ikk som USA håber at kune bringe í kredsløb over Jordens atmostære rettet mod planeter i andre stjer- nesystemer, som man finder det umagen værd at udforske. Men slige projekter ligger langt ude $ fre den. Menneskelignende væsener? Selv om videnskabsmændene i det store og hele er enige om, at livet må være temmelig fro- digt i vor egen eller andre mæl- keveje, er dog ikke alle overbe- viste om, at det vil have antaget samme form som her på Jorden, Evolution, sådan som menneske- lige videnskabsmænd ser på den, er en chanceagtig affære. Livets grundlag kan meget vel være det samme overalt i uni- verset, Der er således grund til at tro, at kulstof er et væsent- ligt element for skabelse af liv í det fjerneste såvel som det nær- meste solsystem. Men er intelli- gent, menneskelignende liv et uundgåeligt produkt af evolutio- nen overalt? Det har det ikke været på Jorden. Intet, der lig- nede mennesket, udviklede sig f. eks. i Nord- eller Sydamerika eller i Australien. Mennesket indvandrede til disse kontinen- ter, udviklede sig ikke der. tion på Jorden? s let, er det t man i udviklingslæren kalder »overlevelsesværdi«, Har den det, sá må intelligens næsten med sik= kerhed have udviklet sig i alle disse andre verdener. Har den det ikke — og ces som ikke-intelligente insekter har på Jorden tyder på, at intel- ligens kan overvurderes som for= udsætning for at overleve — er der ikke nogen tvingende grund til at antage, at tænkende liv er al- mindeligt i universet. Det er, som den suc det er blevet sagt, selvfølgelig mere tillokkende at tænke sig, at intelligens dominerer mere end instinktet i stjernernes store ver= den, således som intelligensen gør det på Jorden. Men intelligens ale» ne ville ikke nødvendigvis give plantevæsener garanti for at opnå evnen til at udveksle budskaber med andre væsener på andre pla- neter. ; Delfinen i Jordens have er in- telligent, men den ville alligevel ikke være i stand til at diskutere intelligent på tværs af alle lys årene med en delfin, der måtte pløje havene på en anden planet hinsides mælkevejen. Der kræves mere end s, Ja end civi- lisation for at k i nerne imellem. Det er et højt stade af te finement af den sl intell Kontakt i det 22. ár- hundrede? Jorden er, efter de sidste ba- regninger, 4,7 milliarder ár gam- mel. Primitivt liv opstod for om- kring tre milliarder år sidem. Menneskeheden opstod, målt med tidens alen, så at sige først i morges. Astronomerne finder det klart, at der er beboelige planeter, som blev dannet måi- ske årmilliarder før Jorden. Så danne planeter med en teknisk civilisation, der er mere avance- ret end Perikles' Grækenland eller vor egen tid, eksisterer må» ske nogle få hundrede, få tusim« de, få millioner eller få milliar- der lysår fra Jorden Videnskabsmændene møder vil på internationale de næste få år give sig i kast med proble- merne omkring at skabe kontakt med dem, hvis de eksisterer. Im» gen kan mere end gætte på, hvornår en sådan kontakt etab- leres, men dr. Charles S. Shel- don fra det amerikanske rum- forskningsinstitut, Nasa, skyder på, at Jorden vil have opmået sin første kontakt med den ydre verden i det 22. århundrede,