leygardagur 11. juni 1966síða 4

BOGER ri i ost >> 28 spionage 0 NS — Haig kæmpede i sin tid sammen med partisanerne og er efter krigen så at syge emigreret til det aud, han er kommet ti) at holde af, Han er socialist og vil være med 1 gen- opbygningen. Under en efterforsk- ning efter nogle maskiner, der ikke er nået frem til den fabrik, han leder, forvilder han sig ind i den jungle, hvor sikkerhedspolitiet, spionagen og undergrundsbevægel- sen opererer mod hinanden, Pigen Gordona »sættes på« ham, og han forelsker sig i hende Selv »præsi- dentens ven fra fjeldene«, som han kaldes, udsættes for mordforsøg og arresteres til sidst sammen med pl- gen, som imidlertid også har for- elsket sig 1 ham, og som har Jagt alle kort på bordet. Gordona tør, efter et ungt liv fuldt af rædsier og dobbeltspil. Haig udvises »g må efterlade sit elskede arbejde i cen elskede landsby Kamrova Tiibage bliver vennerne. junglen og min- derne. Kærligheden har for rmge kår Livet er befængt og råddent. Haigs idealisme kommer til kort. «Femten døgn« er spændene og rummer selvfølgelig det nødiørf« tige kvantum miljø-ægthed. Der er farver, typer og skæbner, som går an. Stilen er »international«, dvs. komplet upersonlig, kun effektiv Realisme? Tjo Virkelighed? Vel- sagtens. Vedkommende? Overno- vedet ikke Men som sagt: hyggelig. g internatiov alt Knud Holst. Sigurd Evensmo k Cd IGURD ” EVENSMO vil være mange læsere bekendt for ro- manen »Englandsfarere« fra 1945 og for romaner og film af stor spænding og elementært drama si- den. Han er et af de få svar, Skan- dinavien ejer på de talrige englæn- dere, som så at sige har skart og rendyrkef en genre, Øer vel Kan . betegnes som realistisk iinderhold- hing i stærkt dramatiseret ram:ne. Krigs- og spionhistorien på et ak- ceptabelt plan Der pilles særlige og specielt fascinerende sider ud ef virkeligheden, men der bibenol- des stadig en vis illusion om at det er virkelighed. Der er så megen sandfærdig reportage i det, at man ikke blankt afviser det, og så sim pel en psykolog, at alle kan være med. Og som A er det hele íun- deret i en eller anden form for sen- timentalitet. Man kan, paradussalt nok, hygge sig vældigt med uet. Nu har hr og fru Kruuse fra Ár- hus oversat Evensmos sidste Opus, sFemten døgn«, romanen om en kærlighed, der er dømt til at stran- Ge i et grufuldt net af inirifer. spionagekanaler, snigmord og nade-« fuld hævntørst. Handlingen er tjen- lagt til et ikke nærmere angivet østland, hvis træk nærmest minder om Jugoslavien. Hele den koiorit, som den vestlige turist fornemmer. og al den uhyggelige vogten pá tiin- ondskab ramte ham mærkelig for- anden, som man uvægerligt fár svarslós, sårede hans hjerte. — færten af. og hvis baggrund man Men han røbede det ikke i sine let kan læse sig til, om man gider, tegninger Ved at holde masken Sigurd Evensmo: »FEMTEN DØGN. Oversat af Annabeth og Jens Kruuse. Schønberg. 170 sider. Kr. 19,75. øg ET danske smil under besæt- telsen« kalder Carit Andersen en Storm P -bog med tegninger, der også når at få befrielsen med (224 sider, kr 38,25) I sit smukke for- ord tegner forlæggeren et portræt f Robert Storm Petersen, som vil glæde Storms venner, både dem, der kendte ham personligt, og de mange, der følte sig som hans venner, fordi de holdt af hans vid, hans varme, venlige humor, Det er sikkert rigtigt, som Poul Carit Andersen skriver at Storm ikke 1 sine malerier kunne være blo- digt satirisk, og besættelsestidens giver miljøet. Englænderen Savið gjorde han sin pligt. P.C. Max Catto: Framhald) Vit koyrdu nú omaneftir. Og so kom tað aftur. Sólin reis í eini handavending. Kann langliga rumlanin í búk Vaðingin stóð í glødandi roða num. hveppingarnar í jarðar-|eina lotu. stjørnurnar sløktust skorpuni, sum fingu indrini at'sum tu sløkkjur kertuljós. og lovsna frá. tað sigst ikki frá. |so var áljóst. Enn lá myrkrið i vit vóru. tí tað|teimum djúpu gjáunum. men ræddir kendist sum at alda fór undir hamrar og fossar ljómaðu, og IVUSSU kkum. Ég tók í stýrið. so eg|lvørturyvir ollum lá lak a kuldi vera sitandi. Og sam- hvítari "øsku nettupp sum sukur undis kendist aftur bruna-' smyrsl omaná køku. Øskan mól kurin so tráur. Tað var sum upp í luftina sum kavaflykrur 10 hon at luftin var tjúkri at anda. Her men hon var heit. tá f hendi tað sum mannaheilin ein-|feyk inn í bilin. Eg spytu. ki visti um. Stjørnurnar sveipt-| Hetta ørkimladi rovuna í munn tí tám. so fint sum slør. inum. Smakkaði óluksáliga illa. LL: í n um vi hevði ec ver- 1oddaði imoti kendi tað á ndlitinum. Eg hugdi at bil- So vendu vit og vit sóu býin num og strevk við fingrinum | niðriundir. Og uppi yvir okkum fil ålminum. Fingurin var kundi eg eisini síggja tað kubb- ØSKU. ta. trækynda goshoj fjalla- í hvíta. fina Eg blunkaði og hugdi Í toppnum. higartil hevdi eg sæð eðslu at faðiri Doonan. Hann tað sum deytt og tigandi eygleiddi fjalli He var hann men nú hevði tal knappliga y ørur. at hann hugsaði um tikið við lívi sum Ídingi. 10 krahúsið í hesu løtu. Vit hevur fingið nýtt slag av boll- fjórðunartar av vegnum oman.' ur munnanum Hann var hvítur Nú var nógmikið hjá mær. sum eimur, øs kublandadur -— Eg sætti í gongd. gloppaði dyrn | eimurin hvarv. tá ið hann kom ar. so hann kundi skilja. at an- nakað ae og var fangaður av tin kom hann við nú ella kundi revdu sólargeislunum. men ØSK- hann liggja eftir. Hann kom.an SED í oman gjøgnum líðir- bliknaður. nar og niður móti býnum. Hann tyktist UN RN Inn MIDMIÐINI føjet ry) Far NEDE ARE SE Fært at læse lektier det blevet ORHABENTLIG er bedre siden min tid. For skoler, jeg gik i, lærte vi aldrig at læse lektier. Det blev, naturligvis, forlangt, at vi kunne dem, Men hvordan vi skulle lære dem — det var stort set vor egen sag. Resultatet var, at de fleste gjorde det på den primitive måde, at de læste lektien en gang eller to — og håbede, at de kunne den — eller læste den igen og igen, indtil de kunne den, Det sidste gjaldt heldigvis de færreste. For det ville have k vet enormt — af tid og psy tis kræfter — for en normalt dreng eller pige. Så de fleste måtte til gengæld leve med en dårlig samvi } i da De havde læst, men ikke nc Og det vidste de. Næppe den sundeste Jstand for et harn. DAG er det værre, for í dag der endnu mere. Sá meget, at mange overanstrenger sig og ville klare sig bedre ved at læse mindre. Det er i håb om at lærcre og lig forældre vil Í 5 at skriver dis: udbyttet er nok tv børnene vil for: det er desværre ikke dem, der be- stemmer. Heldigvis kan jeg måske hjælpe dem alligevel. Ved at lære dem lidt om at Jæse lektier, Indlæring er jo princip samme, hvadenten man 1 eksamen eller til næste geogr time. Om eksamenslæsning jeg skrevet en mege t forr lille bog, hvis principper udmæ ket kan overføres på lektiel ning. Man får mest ud af hegge dele, når man er frisk, Derfor vil jeg tilråde en pause efter tid — men ikke, at man venter med at læse til om aftenen. En times tid ell efter eftermiddags halvanden en hør være NN i il EN nun y , Nr Þinn HAMM TTT tier på den j en on — giver det m ti Å: Jon næste mor- 1CNneski li - i skole. r om. ] man går et re i seng, for op. Men rænd ikke x efter en — at ] igennem, in ikke kan be- = > med man ntlige — det kan man. uden kan man hurtigt læs: ler eksamen gjort forar- r været 2) flere t det hænge? når man har banket »st genstrid spørgsmål ed en not im« Systemet »rfor den fordel, at man de á ly 1 at lære. h rt sig det nødvend Men det kan huske det længere, rkomme K n allerstørste fordel, at sen på ct 1n bliver overanstrengt, ing — og ikke ng til at rerrighed, til andre t sin natur sin medfødte ny: ALASDSDNUATLÐAVSDAVANANRRAÐMASNVASNDARLTUHUR HB —— —— A —————ei"—— i Faðir Doonan gløddi vid. svørtu hjólsporini i øskudålk-. Tað var nu álljóst. Eg ótt- Hann var ikki lystiligur at:aðu bruleggingini Fyri honum | adist fyri at gistingarhúsið eg skoða. sat bert og risti kross var tað sum at síggja jólakort var í skuldi detta niður, tí har fyri seg. Men hann var tó so mikið| var almikid av flísum og stukk- Eg havi ongantíð koyrt so vakin longu tá, at hann dugdillutum. Eg skræddi meg í eitt - 5 f at at tað vóru færri| sindur og leyp út á gøtuna til manaftur. hesu skjort | sum ferð. Vit skrambladu tvørtur- um ta gomlu træbrúnna við flúgvandi ferð. og bilurin gav seg illa og skinklaði higar og hagar. Og tá ið vit koyrdu inn í høvudsgøtuna, var alt uppi á gosi longu tjúgu minuttir aftaná s larris og fólk stóð jOrini. hjólini nøv- váðina eftir veg- = 7 æn du sett i hvitu num * * * Nú gur flogskiparin frá : lotu. Og tað bar so til at sum Aristide slepti hann hugði út blóð- int á sólin reis. nakin. sk pp úr svøvni tå ið Í skakaðist fyrstu ferð. Hamskiftur stóð hann og ev gleiddi lastbilin hjá Aristide. røtluna s (t | hóast tropusólin júst Var } hevja seg uppur. f hesi toku var ein køvan våvilsstankur. Skiparin var | ikk; minst bilsin at síggja bilinum nú. hini. Lufun var tjúkk av tí tráa manns aftanfyri Í enn táið hann fór niðan. Flyti- | stankinum. ið kom rullandi fuglarnir vóru farnir teirra veg: | oman av tromini og breiddi seg alt. Tokan hevði kvett av um tvøran; hugði | Teir | utyvir utvarpsmeistrina men eg Ég veit ikki hví. ] Doonan á faðir | høvdu gjørt gjøldur burtur úr allur tann ovari parturin av út- | sp orninum var horvin í tí í mjørkanum. Eingin eldur so vorðið: presturin | hvít Men fólk er ferð hevði at ski fantar og sást. ikki so mikid sum tað near sita best aftanfyri| rumlaði. bert tjúkka. hvíta Og tann bleyta øskan á gøl- nakin og I oll stóðu ik g stardu ímóti fjallinum Og eg hoyrdi eitt hálvvaksið royst g harkadu og|konufølk siga: »Hetta er sanni- paku! USS hovrdist frå teim! liga ikki gamansleikur«. Tað im. Fín øskustrond hevði nul var kona Gaston, vertin í »Gull i eg í vindeygað. Eg stre eyk | eplinume. Hon var í berum hana burtur við hondini. Ég | nát tkjóla. sum enn hevði j fast og tå ið fyrsta skak | seingjarhitan í sær. og tað sást gin kom. vari er vaktur við! meira av” henni. enn maður aldar tað kom mær | hennara hevði dámt onnur at fyri at seingin heyvði| síggja undir øðrum umstødum, landa mær. og eg klår-| men hann var so ørligur av adi g hoyrdi sp akuliga | hendingini. at hann varnaðist buldran langt niðri. eitt slag av/ einki sum at ovggin skuldi Hetta lá eg yg hugs ið næsti jarðskjálvtin | kom: at oyggin setti : eitt rop i Seingin knarraði. /eggmynd | skeinklaðist. Pettir dut niður | 'ur loftinum. | »Ikki havi eg sæð sovorðið. Her má okkurt gerast«, jamraði hann håsur, tað hljóðaði sum at Í hann helt umbodsmannin hava sína ábyrgd. (Framhald) svikið