mikudagur 29. juni 1966síða 2

- Nr. 50 »Sorensenit« nytt mineral RUSSAR HAVA FUNNIÐ TAÐ i GRONLANDI OG GOVU' Ti NAVN EFTIR DONSKUM PROFESSARA Eina tid hevur verid samvinna | 'russa og dana millum å visindaliga | | miniralogiska økinum. Hetta nyggja | | frumevnid og felags frågreiding eru |tey fyrstu ásýniligu úrslitini av hesi | samv innu. | | | Frågreidingin fer at vidgera »So- | rensenit«, og hvussu fram er funnið | | til hetta i Narssaq. Teir, | ið funnu. eru russarnir Semynov og | | Gerasimovsky. Frumevnid hevur| | eingin kent fyrr. M. a. inniheldur | ltað berylium, natrium og tin. —| | Hvussu tað fer at verða brúkt (um nånd av |tad verður brúkt) er ikki gott at| siga enn. | Hvussu hetta nýgggja dansk- | russiska orðið er komið? Tað eru) >Sorensenite | teir báðir russisku granskararnir, ið| »Sorensenit« er eitt nytt navn og F : , , ; 1, : i hildu, at teir å henda hått best heid | eitt nýtt miniral, framvunnið úr| 7 Í Í | 2 ou … raðu ekspedisjónsleiðaran, protess- | grønlendskum fjalli, og síðan kom | ? aran Henning Sørensen frå univer- | SOSIALURIN placering sum nr. 1. Væl rógva hes- ir ungu dreingir eisini; men Tjaldr- ið er í hølunum á teimum, spenn- andi róður verður næstu ferð. Árnfirðingur, ja, vit hava fyrr róst teimum fyri teirra róður, men vit gera tað við gleði eina ferð enn. Tað sær út, sum teir ætla at gera sær tað til ein vana at vinna, menn ikki kann sigast annað enn, at hetta fyri teir er ein góður vani. Teir hava trimum stevnum og vunnið allar. - Oført! verið á FLOTTASTI RÓÐUR, IÐ VERÐ- IÐ HEVUR Størstan áhuga á eini stevnu hev- ur róðurin millum 10-mannaførini altíð. Havnarbáturin gjørdi henda 10- mannafars róðurin til eitt upplivilsi Frá at vera nr. 5 og 4—5 báts-| longdir aftanfyri nr. 1, settu teir á | við einum væleydnaðum spurti og tóku allar aftur og fóru um málið sum ar. I. | Hetta. ið Havnarbáturin her | gjørdi, var einki minni enn eitt! | roysni. Oll høvdu vit avskrivað| tað fram í vísindaheiminum frå gu ; | Havnarbåtin sum vinnara, tå hann SS. | Sennum í Keypmannahavn | á 1000 m.-málinum var so langt | —— — re | afturút. Men 11 mans vildu ikki | - - ganga við til hetta, og tað vóru teir ÍTRÓTTUR [SV Nr | da | å Havnarbátinum. | „ Fr or Við vøkrum róðri, kraft og vilja) Kappróður á jóanseku (+ nakað væl av illsinni yvir start-/ | . . 4 . | | in), togaðu teir seg frå nr. 5 til nr. Í kappróðrinum á joansøku lut- 6. Fiskur | Í. —- Oført | tóku 28 båtsmanningar, hetta erl 7. Dúgvan | størsta luttøka higartil í ár. 8. Erla Kongsdóttir | B36 vann KÍ | Veðrið var gott, og stórur spenn-| | ; ; 2 | 7 j SE re. | , É | Seinasta sunnudag leiktu B36 og) ingur var um, hvussu úrslitið fór | 8-MANNAFOR: HO ; = LX: | KÍ landskappingadyst. at verða. Fípan Fagra mannað við | 1. Árnfirðingur : . ; ; : ; , | Ikki varð dysturin vælleiktur,| gentum úr Klakksvík, hevdi vunnið 2. Ørvur úr Havn | , i , 1. | Aa | me ; | men Oføra spennandi var kortini | á báðum teim fyrru sievnunum í 3. Strandingur | Ar Fl hor Á tt | up SI 0 vo | B36 fekk mål i fyrra hålvleiki. | ár. Sili, við dreingjum, eisini tvær | 4. Skúgvur Á ; a ; ; sd | 000 , | Tórstein avleveradi høgt inn till reisur, tað sama Árnfirðingur og S. Toftabáturin > ; á ; ei | , þú 7 | Baldvin, sum við høvdinum lyfti | Havnarbáturin. | 6. Nevið reyða lu: : : 4 É æ: ; ? | bóltin yvir málmannin hjá KÍ. 1—0 | Úrslitið av kappróðrinum gjørd- | | Lt 4 4 ; Á | | . j | | og stór frøi á tí stóru áskoðara- | ist hetta: ! 10-MANNAFOR: Í: ; | | LH båturi | fjøldini. | | . Havnarbáturin Í Gunn! há : ; | ÁTAR | 2 Suðri | Seinni hálvleikur varð spennandi. | EN AT/ 2. Sudringur Í Lg ; GENTU BA | í gu ; Í KÍ tyktist at spæla væl betur enn| 1. Sílið | 3. Klakksvíkingur | þar : , ; „Í AT F | AE . | B36, ið hvussu er ein stóran part | 2. Fipi "agre . Eysturoyingur í 1: 3 | en ; bed i | þú St 1 i ng | av hesum hálvleiki; men úrslit fingu | 3. Fiskur, Vági 5. Studenturin : DD: ; : | 3. I i gi e | 6. Várbi i teir einki, og dysturin endaði so-| 4. Firvaldur | 5. Vågbingur | ; su 2 | á. Í så | g ng statt við sigri til B36 —1—0, 5. Broddur, Sunnba | 7. Sunnbingur | 6. Erla Kongsdóttir Genturnar á Sílinum Vunnu. — | unni , 2 OBE | þ Á Á | Suðringar vunnu á HB . Falkur, gentur av Øgrum |Hesum hevdi fåur roknað við; men | | Á jóansøku spældi HB suduri í| (tær vildu tað ødrvisi. Tær vóru nr. | Skåla- | DREINGJABATAR: |3 å Nordoyastevnu, 2. å 1. Silid | fjardarstevnuni og nú nr i. 2. Tjaldrid | klárað av Silinum; ti Fípan Fagra |“ 3. Firvaldur jer ikki so at taka, men tær gjørdu | 4, Fipan fagra | tað kortini. 5. Broddur | Dreingirnir á Sílinum hildu sína | Í | Á MORGNI | Tín kossur, tín kossur, hin fyrsti, ið lá á vørrum, hann aldri eg gloymi. Tað var, sum hann alt mítt leiðið tá vá og fullfloygdi skaldsins sveimið: eitt kærleiksins dýpi frá himnanna heimi. Og sveimar nú sál ei eina um fjøll, men fylgist av skínandi sólum, ið hita og lyfta mót himnanna holl — og lag sum av túsund fiólum oss sveipar í kærleikans skjólum. Og fellur tí long mær tann bidandi stund, til aftur eg kann teg fevna, í sål tína søkka ta bivandi lund, í dýpið, um tindar hátt stevna: ein sæla, ei orð kunnu neyna- Vági móti samansettum líði úr TB| Væl | og VB. Suðuroyar liðini vunnu við | 3 7 Fyrri hálvleikur endaði 2—0 till TB—VB. Í seinna hálvleiki fingu | teir hitt triðja málið; men so kom) meira lív í spælararnar hjá HB, og | fingu teir tá 2 mál. | Sostatt endaði hesin leikur við | sigri til Suðuroyar liðini: 3—2. | Í | Í | Einar Waag 72 år f dag verdur Einar Waag, bryggjari og næstformadur Før- oya javnadarflokks, 72 år. 29. juni 1966 BUDDISMA OG KRISTINDOMUR i NYGGJARI GER MØLGAARD Å BUDDISMU SAMTIDARKRITTISKARI BOK PEIKAR HOL OG KRISTNU LÆRUNA SUM BJARGING FYRI NÚTÍÐINA OLGER MØLLGARDs sHvem er jege er en bog, man stud« ser over Den er irriterende, selv- optaget og selvhøjtidelig, Men den er ikke almindelig, og det kan ik- ke bestrides, at den er udført med íntelligens. Bogen er en videreførelse af Møllgårds »In tyrannose, der vak- te en del debat for en 4—5 år si- den. »Hvem er jege er uhyre for- dringsfuld. Den er tidskritik, mo- ralfilosofi, teologi, neurologi, na- turvidenskab, filosofi, dommedags- prædiken og meget mere på én gang. Udgangspunktet er den adskil- lelse af tro og viden, der i sti- gende grad har behersket den vest- lige verden siden begyndelsen af 1300-tallet. Denne adskillelse er kimen til vores kulturs ulykke, mener Mgøllgård Den menneskeli- ge begrebsverden og modsætnin- gerne godt-ondt kan ikke hentes i den dyriske natur, kun uden for naturen i det transcendentale (Moóllgárds yndlingsord). Moralen kan ikke forklares historisk, soci= alt eller humant. Hvis vi forsky- der det religiøse eller transcen- dentale moment fra vores liv, op- hører vi med at være mennesker. Dette er anmelderens forsøg på at gengive en af værkets hoved- tanker i et andet sprog end Møll- gårds eget meget komplicerede og pretentiøse. Læseren, der allige- vel har mod på bogen, må forstå, at det ikke er småproblemer, men eksistensproblemet, der skal iøses i dette værk Flere steder gør Møll= gård det klart at han er profeten, der taler til sine disciple Disse, fár vi at, vide i en efterskrift, er især hans «venner inden for Dan- marks akademisk uddannede ung- dom. ETTE vil kalde latteren frem hos mange, fordi Holger Møll- gårds værk både 1 sprog og tanke« gang vender bagud Han virker naturvidenskabeligt og filosofisk vel skolet, men hans historiske og psykologiske forståelse af folket (som han noget nedladende kalder massen) er overfladisk Den hu- mane etiks folkelige muligheder forstår han ikke, menigmands fø delse af at være led i en evolution frem mod et" værdigere samfund forstår han ikke, organisationer- nes evne og vilje til at vejlede den enkelte frem mod større fri- hed forstår han ikke, og organi- sationernes mulighed for at men- neskeliggøre samfundet forstår han ikke. Som den eneste redning ud af nutidens vanskeligheder peger han på den buddhistiske og den kristne Lære. Pascal har sagt, at menne- | Tr Holger Møllgård sket både er et matematisk, et skeptisk og et transcendentalt vær sen. Det moderne, gudløse menne- ske har fortrængt sit transcenden- zale jeg. Hvad det nu gælder om er at få mennesket til at forstå, at det er en forudsætning for sit verdensbillede og derfor ikke kan være en bestanddel af det. Men- nesket er altså ikke dyr, ikke na- tur. Holger Møllgårds angst for men- neskets fornedrelse til et masse- besttie synes at være ærligt nok ment, og angsten deles i øvrigt af de velfærdspolitikere, han taler så ilde om. Men Møllgård tyder fortid og nutid med utilstrække- lig indsigt i mennesker. Derfor bliver tydningen falsk, og man tror ikke på hans løsning. Hans fejltagelser går helt ned i bogens detaljer. Han lader et sted den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright være den, der afsporer funktionalismen ved at udelukke billedkunsten fra funktionalistiske bygninger. Hertil er at sige. at Wright ikke var funktionalist og at han netop bevidst gjorde sin arkitektur til billedkunst. Han følte at han selv var billedkunst- ner, og meget naturligt ville han ikke have, at skilderier og statuer skjulte hans eget kunstværk Der er passager 1 bogen, der 1n- teresserer, ug der er flere af Møll- gårds mål, man tilslutter sig af hjertet Men man studser også over selvmodsigelser. og man for- bavses over afsnit af en forfær- dende demagogisk plathed Hans analyser af virkeligheden er ind imellem lige så pop'ede som den popmentalitet, han'frygter er et forvarsel om den kommende fagre nye verden. Holger Møllgårds gode hensig- ter er ikke nok. Kender man ikke verden, kan man ikke frelse den. Ole Hyltoft Petersen Holger Møllgård: »HVEM ER JEG«. Gyldendal, 209 sider. Kr. 26,50. Almindelig dannelse var mere almindelig før i tiden. *x Som taler má man kunne ud- trykke sig så klart, at man endog selv ved, hvad man siger. *x Kritik er en god ting — når bare den ikke er dárlig. x Vil man forbedre verden, kan man passende begynde med sig selv. *x Forfatterne synes at have glemt, at man også kan sætte liv í kludene ved at beholde dem på. * Kvinderne vil være friere. Hid- til har det været manden, der bejlede, * Det kræver brikker at rejse til Ægypten. Min kone er gået over til et andet vaskepulver. x Jeg forsager djævlen og al hans væsen. Navnlig skattevæsnet. Yreresresestetetete——[—|fO|| [De