leygardagur 6. august 1966síða 3

6. august 1966 JEG KOM IKKEL | i N 2 der skriver tin VAD bruger man sin magt til, når man har 40 procent af den britiske dagspresse plus et uoverskueligt antal uge- og fagblade i sin hule hånd? Når man bl, a. disponerer over den vestlige verdens største morgenblad, »Daily Mirror«, der nu når ud til 5 millioner sjæle? Indehaveren af den mægtige hule hånd, leder af International Publishing Corporation CECIL HARMSWORTH KING, kan kun finde på ét eksem- pel — som bør kunne få en tåre til at pible frem i øjenkrogen selv hos den mest forhærdede ... OR NOGLE AR siden hørte vi, at der på børnehjem fand- tes børn, som aldrig havde mod- taget besøg eller fået en gave til gul. Vi gik videre med sagen og fandt ud af, at 29.000 børn i Eng- land var så ilde stillet, Vi arran- gerede så, at alle disse børn til jul fik et personligt brev og en per- sonlig gave, og jeg kan betro Dem, at det var et enormt arbejde. Nu er de fleste af disse børn adopte- ret, og problemet er meget lille. Hvis man har rådighed over en stor organisation, kan man gøre den slags ting, og for mig var det en stor tilfredsstillelse . . . Den til Danmark medbragte pressesekretær har allerede for- talt os, at Cecil King er en stor intellektuel, et af de mest belæ- ste og berejste mennesker i ver- den, og at han har en vidunder- lig kone. Nu antydes det, at han også er en god mand, Vi skulle have nydt hans selskab i en time på afrejsedagen, men der blev altså kun tyve minutter til rest, da statsminister Krag og det ju- bilerende Ritzaus Bureau havde taget deres part og lidt til af den mægtige mands tid. Ikke farlig Her på falderebet er mr. Kings forekommende eksportfremstods- smil ved at blegne lidt. Goodwill- rejsen er forbi, og imperiet venter. Han sidder som på spring helt ude på kanten af stolen, og det store smil bryder kun frem på det rød- mossede, vejrbidte, stærke ansigt, nár han mindes om en vittig ting, han engang har sagt. — De er blevet beskyldt for magt- syge? — Det er rigtigt, at jeg er langt Mere interesseret i magt end i pen- ge — men syg er jeg ikke. — De skal have sagt, at der ikke er noget galt ved personlig magt — så længe det er Dem, der har den. — Efter min mening findes der mægtige mennesker, der udøver ' deres magt med langt mindre an- svarsfølelse end jeg, og jeg er al- drig blevet anklaget for bare at bruge magten til min egen tilfreds- stillelse. | — Under ledelse af Lord Shaw- | €ross — kendt fra Niirnberg-pro- cessen — indledtes for nogle år siden en undersøgelse, der skulle klarlægge, i hvor høj grad et blad- monopol kunne bremse ytringsfri- heden. —Ja, nogle mente, det var skidt, at så mange blade skulle kontrol- Jeres af den gruppe, som jeg for | tiden er chairman for. Engang i fremtiden kunne den komme i hænderne på mennesker, som ville misbruge magten, men det kan jo ske inden for enhver branche. Jeg Dægter bestemt at tro på, at jeg Skulle være en fare. | — Ser De på aviser som på en- hver anden vare — f.eks. et parti bacon — som man bare kan købe og sælge og skalte og valte med efter forgodtbefindende ? — Hvis nogen påstår det, ta- ler de usandt. Jeg er,dybt inter- esseret, og min familie var, før jeg kom ind i billedet, kendt for sin interesse for aviser og uge- blade. Min morbror, Lord North- cliffe, revolutionerede den engel- ske presse, og min onkel, Lord Rothermere, ejede >Daily Mir- ror«. Men foretagendet var på randen af bankerot, da jeg plud- selig sad med det i skødet, og familien var rædselsslagen over de krumspring, jeg foretog mig for at få skuden rettet op. Mine slægtninge, der hastigt realise- rede alle deres interesser, for- talte mig, at jeg bestemt ville lande i fængslet, Indtil nu har de haft uret — men man kan jo aldrig vide ... Skraber bunden — Har De planer om noget køb eller salg i den nærmeste fremtid? — Jeg kan ikke huske, at jeg har solgt nogen blade, men jeg har jo købt en del. — Hvad står næst på listen? — Der er faktisk ikke så meget tilbage, vel? Jeg sidder jo med det meste, og det er givet, at regerin- gen ikke vil tillade mig at købe flere dagblade. Jeg har lige købt et blad for folk, der fisker med snøre så nu tør man nok sige, vi skra- ber bunden ... — Da De købte Odham Press, fulgte det engelske Labour-blad »Daily Herald« jo med, og De skal have hilst det med: »Jeg åbnede pakken — og dér lá »Daily Heralde ... — Odham Press var en meget stor gruppe, og „Daily Heralde var decideret hovedpinen — og er det stadig, selv om jeg nu har døbt den om til »Sun«. Hvem gider købe en partiavis? I modsætning til hvad man påstår, ar jeg ikke brudt noget løfte Labour, for jeg gav dem nemlig ikke noget lofte. Jeg lovede bladets personale — på 2000 mand — at jeg ville holde deres arbejdsplads gående i syv år. Jeg har holdt det løfte — og der er stadig to år tilbage . .. — „Daily Mirrore er gennem- gående Labour-venligt, Hverfor? — Det de Konservative med hensyn til arbejdsløsheden, Og i tilfælde er jey nod de Konservative. De er i marcheret. Jeg har aldrig været begyndte i 80'erne, da intet foretog sig alle galt uf- medlem af noget parti — altså heller ikke af Labour partiet, men når jeg opfordrer vore læ- sere til at stemme på Labour — ja, sá stemmer pá dem. jeg selvfølgelig selv — Forfægter aviserne altid De res meninger? — Ja, naturligvis! Hvad gavn har man af at kontrollere en stor gruppe blade, hvis man ikke be- stemmer, hvad der skal stå i dem, Det gælder dog kun vigtige spørgs- mál — í mindre sager, jeg ikke interesserer mig for, overla- des beslutningerne til personalet. — Vender „Daily Mirror« den of- fentlige mening — eller får den offentlige mening „Daily Mirrore til at ændre kurs? som — »Daily Mirror. har stor ind- flydelse på den offentlige mening, men det modsatte er ikke tilfældet. SOSTALURIN Al BIRGIT RASMUSSEN — Hvad sker der, hvis bladets meninger viser sig så upopulære, at salget går ned? — Ja, så går det ned Á .. — Det har været antydet, at oplagsfaldet fik bladet til at vende om i forbindelse med Suez-krisen og senere med hensyn til Rho desia. — Det er direkte usandt — hare noget konkurrenterne finder på! Vi var imod Suez-ekspeditionen, og vi skrev det, før det skete, mens det skete, og efter at det var sket. Vi sagde, at det ikke duede, og at det var sindssygt af regeringen — hvad det også viste sig at være. Vore læsere kunne ikke lidø det, så vi mistede ca. 80.000 af dem, Nú, 80,000 mere eller min- dre har ingen betydning, men selv om det havde været 800.000, ville vi ikke have ændret kurs. Med hensyn til Rhodesia støttede vi Wilson i økonomiske sanktio- ner, men skrev, at vi ville prote- stere imod, at man sendte trop- per. Mr. Wilson sagde, at han åkke ville sende tropper. Han har åkke vist tegn på at ville ombe- stemme sig — og vi ombestenm- mer os ikke! — Hvad er Deres mening om Vietnam? — At det er en bedrøvelig affæ- re, og at der ikke er nogen frem- tid i præsident Johnsons nuværen- de politik, Men jeg har ingen for- slag til løsning af problemet, Det er Johnsons provins — ikke min, Jeg spilder ikke min tid på ting, jeg ikke kan gøre noget ved; der er nok af de andre .. — Samler De stof til aviserne på Deres mange rejser? ; har øjnene med mig, og når jeg kommer hjem, foreslår jeg, at man sender et par mand ud til de steder, hvor jeg har fundet no- get, der er værd at skrive om. Jeg har rejst over det meste af verden statsmænd, Om F jeg på forretnin: rejse til Australien, hvor ,vi har store interesser både inden for bog: 100 fre uger skal forlag og } a tion, Det med bladene er jo kun en gren af vor virksomhed, Vi har en af ver- største papirkoncerner og la- fra papkasser til tapet. børn, der kan føre idere? — den dens ver alt — Har De ns traditioner 1 — Jeg har tre sønner ene er ved dagbladene, den an- den i ugeblads-branchen, og den Deres aviser mord. Jeg går da ud danskere slår hinanden gang imellem. Men jeg ir at vor mord nu og da sådan art, at de omspændende intere skaber se. I et englænderne nerne siger altid, har geni for mord. Selv har de mange flere mord, end vi har, men de er ikke interessante — bare så- dan jævnt triste — mens nogle af g, som ikke passer de engelske virkelig er højst op- findsomme. — Hvilke begivenheder får op- laget til at stige? — Derbyet — en meget stor forbrydelse — og krig selvfølge- tig. Hovedsagelig ikke onskvær- dige forcteelser. Som det blev fastslået for længe siden: »Dyd er ikke godt stofe. — Hvad mener De om kKlasse- skellene i England? — Englænderne er fantastiske snobbede, og de elsker sociale skel, Hvis der ikke var nogen, ville de skynde sig at opfinde dem, Det er en national svag- hed. — De tror ikke på, at det æn- drer sig? — Det vil í hvert Jald gá me- Mr 1Vi! kontr mer, hvad der Nr, 61 Det spåede min familie ellers, siger den britiske bladkonge Cecil Harmsworth King i en samtale om monopoler, magt, EU, + mord, engelsk snobberi og konkurrenter, t. En del sociale skel get langson men så sætter vm forsvinder, straks nogle andre op i stedet. En masse af det er jo komplet Nonsens — men nár det nu gør folk så glade . . . Der er mange lag hos os, Englænderne må have en gruppe, de kan se ned på, og en, de kan se op til. Ellers er de ikke lykkelige. Tåbeligt, men såe dan er de lavet. Også inden for underklassen har man skam sine skel og nyder dem — med min dre man altså er allernederst. — Er De bladkonge for livstid? — Jeg siger altid, at gamle folk bliver hængende alt for længe. Når Jeg om fem år fylder halvfjerds, trækker jeg mig nok tilbage for at skrive mine memoirer, Det skullø blive ret livlig læsning ... Ja, naturligvis " man af at „hvis man ikke bestem { Í J