leygardagur 10. september 1966síða 3

SOSIALURIN Nr. 71 10. september 1966 Endnu savner man acceptable forklaringer pá en lang række biologiske rytmer Flest dodsfald o fødsler om morgenen VIS idrætsfolk ikke allerede ved det, burde de tænke over, at flyveture til andre fjerntliggende lande meget vel kan få indflydelse på deres præstationer, uden at de tænker over det. Den svenske professor Ask-Upmark siger i en artikel om medicinsk biologiske rytmer, at det kan vare flere dage, inden organismen indstiller sig på de nye omgivelser. »Den indre tid« er blevet forrykket, man tvinges for eksempel til at spise middag på et tidspunkt, hvor kroppen normalt er indstillet på at sove, Omstillingsproces=- sen gælder naturligvis alle. Fra musikverdenen vides det, at det engang tog Wiens fil» harmoniske orkester 4 dage at »omstille sig« under et hesøg i Japan. ENDNU i dag hører de biologiske rytmer til noget af det mindst for= stående, delvis også mindst udfor skede indenfor naturvidenskaben, Det er som om der alle steder eks- í slam 3sterer rytmer afhængige af ukend- te faktorer. Ingen meteorologer far endnu fundet ud af, hvorfor der er 150-årige rytmer i klimaet således som det spejles i årringene Í de californiske kæmpetræer. Der er heller ingen der ved noget om, hvorfor mængden af pelsdyr f de æanadiske skove svinger indenfor en 9,6-årig periode. Det er en kendsgerning,. som, Hudson Bay- compagniets:.regnskaber giver be- wiset for. Hvorfor fødes der flere børr i Østersøegnene ved flod end ved tbbe? Der er utallige andre rytmer, der enten må være be- stemt af kemisk-fysiske eller astro- nomiske forhold, men indtil videre savner man forklaringer på de fleste af disse fænomener. Fra 150 år til 20 sekunder Træringene i Californien er an= 4agolig en af de længste biologiske rytmer, der kendes. En 35-årig klimarytme er bedre kendt, måske fordi den ligger indenfor grænser= ne af »mands minde«. En solplet= periode på lidt mere end 11 år har længe været kendt og stu- deret, men er ikke forklaret — og specielt ikke dens virkninger på levende væsner på Jordkloden, Professor Ask-Upmark omtaler også en 7,54-årig periode í barome- terstanden. I samme åndedræt op« Jyser han, at man har ment at kunne jagttage en '7-årig periode i store mænds åndelige produktivi« tet. (Har de Gaulle sluttet en pe= riode eller er han ved at begynde en ny?) Goethe troede selv på en sådan 7-års periode. Man har også Samtale mellem to Toynbeer Forbløffende vurdering af Israel er 00 0 Arnold Toynbee VI HAR BEGGE TO haft det held. at vi har fået det arbejde, vi ønsker os ... Mulighederne for at gøre, hvad vi har lyst til ... Halvfems procent af menneskene betragter deres arbejde simpelt hen som en byrde, mens vores arbejde på en måde også er en hvile for os ... Jeg kunne ikke tænke mig at have det på anden måde ... Det ville væ- re rædselsfuldt. Med disse — her lidt sammen- frængte — udtalelser fortæller Ar- nold og Philip Toynbee om sig selv å den nu på dansk foreliggende bog »Dialog mellem to generationere. Arnold Toynbee er jo en meget kendt om end til tider omstridt hi- storisk skribent. Hans søn Philip er mest kendt som litteraturkriti- ker. Deres »dialog« er en samtale om mange emner — religiøse, politiske, sociale og økonomiske, Da det er to højt begavede mænd, er det så af sige uundgåeligt, at dialogen mel- Jem dem indeholder mange åndrige og tankevækkende betragtninger, Mindst om økonomiske problemer, De foran citerede udtalelser om de to mænds arbejdsvilkår placerer dém, som det siges i dialogen i en helt anden situation end de »halv- fems procent af befolkningen, der betragter deres arbejde simpelt hen som en byrde«. De to Toynbeer's manglende erfaring og viden pá dette område gør, at de feks. nok forstår, at der under arbejderrege- ringen efter krigen er foregået en økonomisk evolution i England, men ikke igtig forstår dens sande betydning. Der er betragtninger i dialogen, som simpelt hen er forbløffende, særlig betegnelsen af israelerne som europæiske imperialister«. Men en sådan udtalelse forklarer sym- patien for Nasser, der jo har spær- ret Suez-kanalen for skibe, som sej- ler på Israel. Krigsfaren og »den kolde krigs beskæftiger de to Toynbeer meget. De lufter den kendte, banale anti- amerikanisme, men er dog senige om, at vi uendelig meget hellere ville bo i Amerika end i Rusland« — hvilket får Philip Toynbee til at spørge: »er vi ikke ved at blive for anti-amerikanske«. Religiøse og historiske problemer tager stor plads i dialogen og er vel det mest værdifulde. Men som hel- hed gælder, at efter læsningen har man en oplivende følelse af at have været i selskab med mennesker, der har sat mange tanker i gang. Ernst Christiansen Arnold og Philip Toynbee: »DIA- LOG MELLEM TO GENERA- TIONER«. (Oversat af Tork Haxthausen). Fremads Fokus- bøger, 136 s., kr. 9,75. ment, at vækst og alder følger en Iignende 7-årig rytme, Den mind= ste — eller en af de korteste — biologiske rytmer er en 20 sekun« ders periode i væksten hos krg= kus. De vokser med andre ord í „smá stød. Det hævdes, at man med Jup ligefrem kan se sådanne vækst» stød í voksende bambus, Máneskin og cigaretter Fra gammel tid har mar fore modet, at der måtte være en eller anden »kontakte« mellem menne« sker og Måne. Den er der mulige vis også, men er vanskelig at do kumentere. Ask-Upmark- omtaler; at en enkelt forsker mener at have påvist påfaldende hyppigt sam-= mentræf mellem menstruation og nymåne eller fuldmåne, Ask-Upe mark mener også at have iagttaget, at mænd ryger flere cigaretter ved fuldmånetid end ellers, og at al» koholforbruget kan være Større. I dagene før en menstruation spi= ser, drikker og ryger kvinder ofte mere end sædvanligt 'samtidig med, at deres vægt (— irritabilitef) vokser. Mens det, er vanskeligt eller umuligt at dokumentere Måne« virkninger på mennesket er der ången tvivl for forskellige havdyrs vedkommende. De lever og for= merer sig í en slags Måne-cyklus, Morgen og aften Abenbart findes der to slags mennesker (og så naturligvis dem fra Lolland) — de glade og fløj tende morgenmænd og skumrings- eller natuglerne, der begynder, nár andre går i seng. At mennesket har en morgen- og aftenrytme er der vist ikke tvivl om, Der fødes flest og dør flest om morgenen, De fleste selvmord sker í de tide lige morgentimer» Der er også på denne tid af døgnet de fleste blod« propper dukker op — og hos da psykiatriske patienter er depres« sionerne dybest om morgenen. Puls og blodtryk er lavest ved 4-tiden, På denne tid er iltfore bruget naturligt nok lavest, og det er som, om organismen er merg følsom overfor sygdomme og ubee hag. Smerter, kløe, hjerteanfald, stensmerter og meget andet duk- ker op, og Ask-Upmark gør op- mærksom på, at hjertepatienter kan være op til 40 gange mere følsomme overfor digitalis end om } dagen, Temperaturen er som be- kendt lavest om natten og højest om eftermiddagen. Pandens tem- peratur er lavest ved 3-tiden om natten ,højest ved I5-tiden. Også med 60—80 minutters interval. De større rytmer Man mener også at have lagt mærke til, at der kan være en vis regelmæssighed over menneskers reaktion på lægemidler, således at følsomheden f.eks. er større med omkring 8 dages mellemrum Ifølge tyske undersøgelser skal der også eksistere en vis periodicitet 1 hjertetilfælde hos læger og chauf- fører (de undersøgte grupper) men man kunne her tænke sig, at en eventuel biologisk rytme skju- les eller påvirkes af de kalender- mæssige forhold med weekend el- ler bestemte fridage. Af E. SCHELDE MØLLER Mange dør og mange begår selvmord i de tidlige morgentimer At sygdomme, forbrydelser og død ofte er årstidsbestemte er en gammel erfaring. De sé } 37 te sygdomme er et v kapitel i lægevidenskabens %ie, men, det er først de moderne Smum í aug á februar, mordere i nm Je have noget »formeringsperiode« om foråret er Skke bevist, selv om man har talt om horm - retn Her er en hilsen med speciel adresse til manden i ppt Til chefen, Direktøren, driftslederer kontorchefen 1 - aktøren. Kig nedenstående har klippet fra Dansk Au handlerforenings blad I hem. Brug det som et spejl. Gen- kender Dc anerk ser foretaget í en Ii ske virksomheder mulig grund til at antage, at resul- tatet udmærket kan overf il danske forhold. Her er, hvad de an- satte havde at udsætte på sth: big Doss«: 18 pet.; Chefen lovede alt mellem himmel og jord, men holdt ikke givne løfter. 16 pct: Cheten kværulerede og kritiserede bestandig, var altid bed- 44, Men her er der altså tala om en slags fotvanskning af statistilge ken * Der, findes utallige andre rytmje ske « r periodiske fænomener 4 er blevet Centrale Íada vr kede Yefe Høje chef - se her! reviðende, var nervøs og irri fik racerianfald over bagateller rá hed for indsmigrende niriger og 1averens kone chiktte bejderne, Eav mode siftede på anden mir : Forskellige andre grundas Er det et billede af Dem? Så tænk De hellere over nytársforsæfe terne én gang til; Je