mikudagur 14. september 1966síða 6

14. september 1966 SOSIALURIN Hitlers pompøse indtog i Wien — lærte østrigerne ikke nok af det? AMERIKANSK TV PÅSTOD: HVER ANDEN ØSTRIGER ER NAZIST Voldsom ophidselse i Østrig — men helt uden grund er påstanden måske ikke BONN (Privat) M ØSTRIG er det mest nazi- stiske land i verden og hver- anden østriger er den dag i dag nazist og antisemit, Hit- ler er det politiske forbillede for store dele af befolkningen = sådan kommenterede det amerikanske fjernsynsselskab NBC tilstandene i Østrig 1966 for 40 millioner amerikanere. i I MELLEMTIDEN er der blevet en »østrigsk affære« ud af udsen- delsen, en skandale, der ophidser østrigske politikere, litterater og manden på gaden lige meget. Den dejligste dag For ikke så længe siden havde Jandet en anden oplevelse, som er egnet til at understrege, hvad der blev sagt i det amerikanske pro- gram: Episoden med professor Bo- rodajkewycz, en mand, der under sine forelæsninger roste Hitler og det nationalistiske regime og be- tegnede »førerens« sammensmelt- ning af Østrig og Tyskland som sden dejligste opleveles i mit live. Debatten om antisemitismen og nynazismen har i en årrække ført til åben strid i landet. I de Højeste politiske cirkler bliver den ført stille, men på kafeer og restauran- ter fører den derimod ofte til håndgribeligheder, hjernerystel- ser, sygehusophold og dgd. Enhver udlænding, der har været vidne til disse sammenstød mellem neona- zister og deres modstandere, som særligt er organiseret i de ungso- cialistiske foreninger, rejser let rystet fra wiener-schnitzelens og Strauss-valsenes land, Det man kan høre i en knejpe kan let få udlændingen til at drage samme slutning som George Viacz, produ- centen af NBC-udsendelsen: »Hver anden østriger er naziste. Det, østrigerne nu ærgrer sig mest over er, at deres egne lands- mænd, nogle af dem kendte forfat- tere, har været med til at lave programmet. Kun en ganske lille del af befolkningen stiller spørgs- målet om, hvorvidt der ikke er en dråbe sandhed i påstanden, og om det ikke er bedre at rydde op, der hvor der findes håndgribelige be- viser på, at den brune pest har fået fodfæste, end at harmes over pro- grammet. Kun ganske få af beviserne er kendt. Det er for eksempel en kendsgerning, at 40 pct. af alle de krigsforbrydere, der stod tiltalt i Østrig gennem de sidste år, er ble- vet frifundet. Ligeledes er det klart, at dommerne gjorde deres første juridiske erfaringer i et fa- scistisk land. Valfart til Braunau Heller ikke episoden med Boro- dajkewycz er til at komme bort fra, Var han en 'outsider? Et en- kelttilfælde? Hitler er ingen bus- semand i alpelandet, Hans føde- sted Braunau am Inn er ikke alene en turistattraktion, men også et valfartssted, hvor der, for at næv- ne et eksempel, kommer gymna- siaster og realskoleelever til min- destunder på »førerens« fødselsdag den 20. april. Det er ikke noget til- fælde, at 5 pct. af eleverne havde læst »Min kampe«. Som i Tyskland hedder det gang på gang, at ingen fattede mistanke til Hitler og hans politik: »Vi lær- te Hitler at kende i 1938 på et tidspunkt, da elendighed og ar- bejdsløshed herskede her — det er forståeligt, at vi fejrede ham som befrier«, siger man. Følgerne af krigen var nok gru- somme også for Østrig, men de var ikke så alvorlige som for Tyskland. Det forklarer lidt af grunden til, at minderne om Hitler ikke er lige frygtelige. Østrigerne lærte ikke at gyse. Som en anden grund nævner det amerikanske TV-program, at be- folkningen efter krigen ikke lærte noget virkeligt fungerende demo- krati at kende. De to store partier, Folkepartiet og socialisterne, delte magten mellem sim Der var knapt, nok nogen egentlig opposition. Det kan også have bidraget til de strømninger, der nu foruroliger verden. Hovedårsagen er vel trods alt den, at østrigerne aldrig virkelig lærte Hitler og hans diktatur at kende, og da den politiske ud- jævning har været slagordet i efterkrigstidens Østrig, er de nu også allerede begyndt at bagatel- lisere Det tredje Rige. Sandsynligvis har Østrig lige så mange — eller lige så fá — nazi- ster som Tyskland, men i modsæt- ning til i Tyskland findes der ikke så mange skarpe modstandere af det nazistiske regime, Der er grund nok til at være på vagt, men situationen er ikke fuldt så alvor- lig, som den blev skildret for 40 millioner amerikanere. STEIN VIKSVEEN— Rudolf Hess: Gal eller forbryder? SLIPPER HESS UD? BONN (Privat) M DR. ALFRED SEIDL, forsva- rer for »førerens stedfortræ- der« Rudolf Hess, kæmper nu indædt for at få Hess løsladt fra krigsforbryderfængslet i Spandau. Under krigsforbry- derprocessen i Niirnberg i 1946 blev Hess idømt livsva- rigt fængsel. M Í BREVE til dronning Elizabeth af England, den amerikanske og franske præsident og formanden for den øverste sovjets præsidium hævder Seidl nu, at Rudolf Hess har været uretmæssigt indespær- ret i de sidste tyve ár. Hess led af schizofreni allerede i 1941, da han i al hemmelighed og uden Hitlers vidende forlod Det tredje Rige og rejste til Eng- land på sin »fredsmission«. Alene af den grund skulle han aldrig have været stillet for nogen dom- stol, hævder Seidl i sit 33 sider lange memorandum. Der hersker delte meninger om, hvorvidt Hess virkelig var sinds- syg. Amerikanske og britiske psy- kiatere, der undersøgte ham for nogen tid siden, mente, at han led Nr, 72 af ungdomssløvsind, andre læger, bl.a. russiske, påstår det modsatte, Hess blev også underkastet ind= gående undersøgelser, før han blev stillet for militærdomstolen 4£ Niirnberg, og britiske psykiatere undersøgte ham under fangenska- bet i Storbritannien, "Dér kunne man ikke finde tegn på, at Hess ikke var normal. Mere taler for, at han blev sindssyg af ensomhe- den á enecellen, som han nu har siddet i i femogtyve år, hvis det da er rigtigt, hvad dr. Seidl hæv- der. „Forsvareren trækker også et an- det punkt frem i sit brev til de fire statsoverhoveder. Hess blev i Niirnberg frifundet for ankla- gen for at have, foretaget krigs- forbrydelse og forbrydelser mod menneskeheden. ,Sin livsvarige fængselsstraf fik' han for at »have gjort sig skyldig i at forberede en angrebskrige. , Menneskerettigheds-konventionen af 1950 bestrider gyldigheden af „denne dom, hævder Seidl. Inken kan ifølge den og folkeretten dóm- mes for en handling, der ikke var strafbar på det tidspunkt, da hand- lingen blev begået. Desuden er der efter verdens- krigens slutning blevet ført flere angrebskrige, uden at de ansvar- lige politikere er blevet draget til ansvar. Ud fra militærdomsto- Jens ræsonnement måtte for eks- empel de ledende politikere í Stor- britannien, Frankrig og Israel ha- ve været stillet for retten på grund af deres rolle i Suezkrigen. Det samme gælder alle statsche= ferne i de arabiske lande, som stadig forbereder angrebskrige mod Israel. Foruden Rudolf Hess sidder í dag Hitlers rustningsminister, den 60-årige Albert Speer, og den nu 58-årige »rigsungdomsfører« Bal- dur von Schirach i Spandau. — Speer og von Schirach fik tyve års fængsel i Niirnberg, og de bli- ver løsladt i september efter af have afsonet hele straffen. Tilba- ge bliver Hess, i dag 71 år gam- mel, tavs; menneskefjendsk og kun en skygge af sig selv. Ikkø blot mentalt går det ham dårligt, også fysisk har han vanskelighe- der. Men han nægter selv at ind- give nogen benådningsansøgning, for han betragter sig stadig væk som et uskyldigt offer for de al- lieredes krav om hævn. . Baldur von Schirach Amerikanerne, franskmændene og briterne har flere gange be- skæftiget sig med tanken om at løslade ham, men de støder på russernes modstand. Ikke sådan at forstå, at russerne er mere umenneskelige end andre, men den 71-årige førerstedfortræder er blevet en brik i det verdenspoli- tiske spil. Hvis russerne giver slip på ham, må de forlade et af de- res tre sidste støttepunkter i Vest- berlin, Spandau-fængslet. Sá læn«' ge Hess sidder i Spandau, kan de rejse uhindret ind i Vestberlin og holde tropper stationeret dér, Det- te kun i begrænset omfang, men det har — mener de — sin sym- bolske værdi. STEIN VIKSVEEN PESTEN mm — —- A Á ag ”