mikudagur 21. september 1966síða 3

21. september 1966 and ——n——""ven"e ” * . mo SOSIALURIN „ 6 rt VT GØR er ÉT pære "GENFORENES - HVIS… Jerntæppet midt gennem storbyen — overgangen ved Heinrich Heine-Strasse, som skulle blive overflødig i 1971 BONN (Privat) Over hele Tyskland jubler folk, i Østberlin og Bonn, Hamborg og Dresden, kirkeklokkerne kimer, og befolkningen synger »Nu takke alle Gud«. Det er den 1. november 1976. Tyskland er genforenet, »det tyske forbund« tager form. Vejen frem til forbundet er for nylig blevet vist i en »politisk fantasifilm« i vesttysk fjernsyn. ERHARD-RADGIVEREN RUDIGER ALTMANNS FJERN- SYNSPROGRAM OM FREMTIDSDRØMMEN: ET TYSK FORBUND MED ERHARD SOM HELT OG BEFOLKNINGS- PRES SOM DRIVENDE KRAFT SAMLINGSREGERING I følge filmen begynder forbere- delserne til genforeningen allerede i år. Den 15. oktober 1966 hedder det i den vesttyske TV-avis: »For- yundskansler Erhard har i dag om- dannet sin regering til et kabinet med repræsentanter for alle par- tier. Vicekansler blev socialdemo- kraten HELMUTH SCHMIDT. Som udenrigsminister fortsætter GER- HARD SCHROEDER, Indenrigsmi- nister bliver WILLY BRANDT. På en pressekonference erklærede for- undskansleren, at regeringsom- dannelsen var blevet nødvendig, da Vesttyskland forbereder et omfat- tende, »udenrigspolitisk initiativ=. JOHNSON-BESØG I næsten to år varer forbere- delserne til en fuldstændig ny- orientering i Bonns udenrigspoli- tik. Erhard og vicekansler Schmidt rejser i november 1966 til USA til forhandlinger med præsident Johnson, og i marts 1967 kommer Johnson til Berlin. I en tale på Kennedy-pladsen forsikrer han, at de østeuropæiske stater ikke længere behøver at frygte for- bundsrepublikken. Den ameri- kanske præsident erklærer sa, at USA garanterer Polen og Tjek- koslovakiets nuværende grænser. For at góre disse scener realisti- ske, benytter fjernsynet gammelt filmmateriale fra Johnsons virke- lige besøg i Berlin for fire ár siden. Kun et ár senere kommer Polens kommunistleder Gomulka og stats- minister Cyrankiewicz på officielt besøg i Washington. Efter lange hemmelige forhandlinger offentlig- Af STEIN VIKSVEEN gør man et intetsigende communi- qué. BONN VIL FORHANDLE MED ØSTBERLIN Derefter kommer Bonn med sit nye og sensationelle initiativ. Ty- skere i begge dele af landet snap- per efter luft, da de hører nyheds- ro. udsendelsen den 4. februar 1968: — Forbundskansler Erhard har i dag erklæret, at forbundsrege- ringen er villig til at danne en fællestysk kor mission, der skal drøfte oprettelsen af et tysk for- bund. Og man offentliggør nye, politi- ske hovedretningslinjer: MW Bonn anerkender Oder-Ncissc- grænse, rkender, at der i dag eksi. stater W For at forene de to tyske del- stater foreslås der forhandlinger mellem regeringerne i Bonn og Østberlin. ØB Forbundsregeringen giver afkald på kravet om, at ders kal finde frie, hemmelige valg sted i hele Tysk- land, før forhandlingerne begynder. M Det or ikke længere nogen for- udsætning for forhandlingerne, at muren i Berlin rives ned. For me- ningen med drøftelserne med de østtyske regeringsmedlemmer er netop at få den til at forsvinde. ØE Forbundsregeringen foreslår op- rettelse af en kommission med 23 repræsentanter fra forbundsdagen i Bonn og 25 fra folkekammeret i Østberlin. Meningen er at finde grundlag for ct samarbejde. ULBRICHT SIGER NEJ Fremstødet får en iskold modta- gelse af politikerne i Østtyskland. Walter Ulbricht: — Vi ønsker in- gen forhandlinger, så længe Bonn stræber efter atomvåben ... Her benytter filmfolkene sig igen af originalmateriale. Ulbricht står gestikulerende på talerstolen i Folkekammeret. Kun de sidste ord i hans tale kan lytterne tyde- ligt høre: — Det såkaldte Tysk- lands-initiativ er ikke andet end et initiativ for revanche-politik- ken og atom-oprustningen ... Forbundsregeringen giver ikke op trods denne nedslående reaktion. 1. maj 1968 giver Bonn skriftligt af- kald på enhver form for atomop- i så længe genforeningsfor- handlingerne varer, En måned se- nere erklærer forbundskansler Er- hard, at forbundsrepublikken ikke vil røre ved »den socialistiske gen- 19s resultater« i DDR, FOLKEPRES TVINGER ULBRICHT TIL FORHANDLING Den 1. august 1968 må Ulbricht i Folkekammeret vige for presset fra sin egen befolkning, Bonn har nu praktisk taget opfyldt alle de krav, det østtyske kommunistparti i årevis har fremsat, Han ørklærer. at folkekammeret vil sende 25 re- ter til den fællestysko on. Pave Paul den Sjette er den der lykønsker Ul- bricht med beslutningen. Den 15. september 1968 kommer kommissionen for første gang sam- men i den genopbyggede rigsdags- bygning lige ved sektorgrænsen i Berlin. Og nu begynder lange år præget af seje forhandlinger. Det går ikke hurtigt, men det går frem- ad. Filmens forfatter, Rúdiger Alt- mann, kommenterer situationen: — Mere mærkbart end de formel- le forhandlinger og kontakter er det stadigt stærkere pres, der kom- mer fra befolkningen. Forbunds- regeringen har med sit initiativ ud- løst en psykologisk lavine. opbygnir 4 præsen komm forste, A * Nr. 74 BERLINMUREN FALDIR' I 197T sk ] 1. maj 1971 kommer det første resultat. Ulbricht er villig til at lade Berlin-muren rive ned. Tra- fikken mellem de to dele af Ber- lin kontrolleres fra nu af kun sporadisk. Her bruges der film- materiale fra 13. august 1961, da østtyskerne byggede muren, Fil- | men køres bare baglæns, og man ser stykke for stykke forsvinde. ULBRICHT FALDER 1973 To år senere bliver Ulbricht, der i mellemtiden er blevet 81 ár gam- mel, tvunget til at gå af som for= mand for statsrådet, og hans efter« følger bliver Erich Honnecker, le- der af den dogmatiske fløj inden for det østtyske enhedsparti, der ønsker at afbryde forhandlingerne med Bonn. Han kommer med et provokeren- de ultimatum: Forudsætningen for videre forhandlinger er en omfat- tende socialisering i Vesttyskland. Forbundsregeringen afviser ikke hans ultimatum men prøver heller ikke at virkeliggøre kravene, Man forhandler videre, som om intet var sket, Det fører til Honneckers fald. Han afløses af Willi Stoph, der re- præsenterer den liberale fløj i kom- munistpartiet. STOPH SIGER JA I 1974 ; Den 14. det østt lig til lecember 1974 meddeler fjernsyn: DDR er vil- t danne et tysk forbund med forbundsrepublikken. Det har den nye formand for statsrådet, Willi Stoph, i dag meddelt for- | bundsregeringen. I første omgang skal dette tyske forbund som fæl- les organer have en fællestysk kom= mis der har lige antal medlem- mer fra begge dele af landet og en forbundspr dent, Forbundspræ« sidenten skal efter forslag fra Øst- berlin hvert tredje år bringes i fore slag af en af de to tyske stater, Den 18. januar 1975 får dette forbund sin præsident. Det bliver ingen politiker fra Øst- eller Vesttyskland men en kendt tysk forfatter, der bor i Hamborg. I november samme år begynder præsidenten sin første rundrejse: over hele Tyskland. Politiske iagt- tagere betragter det som en folke- afstemning for eller mod genfor= eningen. Den jublende modtagelse, han overalt får, overbeviser de fire stormagter om, at intet længere kan stå i vejen for en genforening. STORMAGTERNE ENES I 1976 I slutningen af oktober 1976 be- gynder de fire. stormagters Tysk- lands-konference i Paris. I TVs ak- tualitetsudsendelse 1. november 1976 hedder det: — De fire magters Tysklands- konference afsluttedes i dag efter fire dages forløb. Det afsluttende communiqué havde følgende ord- lyd: Regeringerne i USA, Sovjet- unionen, Storbritannien og Frank- rig er på grund af den seneste udvikling i Tyskland blevet enige om ikke at foretage noget skridt, der kan hindre Tysklands genfor- ening. De fire magter gør det på betingelse af, at ingen af de to tyske regeringer griber til nogen form for vold, og at ingen inter- ventioner er a. vente fra andre stater ... 2 Bonn og Østberlin erklærer den 1. november for nationaldag: Gen- foreningen er der, 31 år efter Tysk- lands sammenbrud, ti år fra i dag. ERHARDS RÅDGIVER Stykkets forfatter, Riidiger Alt- mann, kan ikke kaldes venstre- orienteret. Den 43-årige journalist er ikke alene medlem af CDU, men tilhører også kansler Erhards råd- giverstab. Programmet har fået en noget blandet modtagelse blandt de le- dende politikere, Både socialdemo- krater og fri demokrater mener, af et tysk forbund vil være en anven- delig metode til en genforening. CDU stiller sig mere skeptisk, men heller ikke her støder planen på lutter afvisning Med sin utopiske fjernsynsfilm har Altmann i alle tilfælde vakt nyt liv i de gamle konføderations« planer. Politikerne er blevet mere nøjeregnende i valg af metoder og midler for nt opnå genforeningen: Ingen tror længere, at politisk, di- plomatisk eller økonomisk pres kan få de østtyske kommunister til at opgive herredømemt over deres del af Tyskland. Nye tanker og ideer er derfor blevet budt velkomne i Bonn.