leygardagur 17. desember 1966síða 3
‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
17. desember 1966
Marine Østerby er to(h)julet. Hun ses her under den sovjetiske messe i Forum,
hvor hun arbejdede som tolk for at tjene til julen, Det er jo ikke billigt at
holde jul to gange med en uges mellemrum.
Hun holder jul
hele to gange
Lille Per Østerby på kun 1 ár kan gøre de fleste børn grønne at
misundelse. Han skal nemlig fejre juleaften to gange i år,
først dansk jul den 24. december og sovjetisk jul den 31. de-
cember. Per er søn af stud. mag. Mads Østerby og hans rus-
siskfødte hustru Marine, født Orlova, der nu bor i København,
hvor ægteparret studerer.
Mads Østerby studerer russisk,
mens hans hustru lærer tysk og
dansk. Efter kun to måneders op-
hold i Danmark taler hun fortræf-
feligt dansk, men hun har også
øvet sig hjemmefra.
Efter i 1957 at have mødt nogle
unge danskere i Moskva, begyndte
Marine at interessere sig for Dan-
mark. Hun tog fat på at studere
sproget og mødte siden Mads
Østerby, der var på studieophold
i Moskva. De blev gift og slog sig
for et par måneder siden ned i
Danmark, hvor Marine skal ople-
ve sin første danske jul.
— Jeg véd nu godt, hvordan
man holder jul i Danmark. Bort-
set fra det religiøse præg, der er
over den danske juleaften, er der
ikke den store forskel på dansk
og sovjetisk jul, fortæller Marine
Østerby.
— Danskerne holder jul den 24.
december, mens vores faktisk er
en nytårsfest, der fejres den 31.
december. Men vi har da et pyn-
tet grantræ, som vi danser om-
kring, og »Far Frost« kommer med
gaver til både børn og voksne, el-
Jer der lægges gaver under træet.
Men vi fester mere end danskerne
gør juleaften — og måske også me-
re end de gør nytårsaften.
KOLD „JULEMIDDAG"
— I Sovjet tager man aldrig
hjem fra nytårsfest før op ad næ-
ste formiddag, og så er det endda
kun for at drikke morgenkaffe og
skifte tøj, før man tager videre
og fester et andet sted, fortsætter
fru Østerby.
— Hvad spiser man ved en so-
vjetisk »jule-middag«?
— I modsætning til i Danmark
spises kold mad. Russerne får det
store kolde bord — zakuska, som
det kaldes — og der spises kød,
fisk, sild, kaviar med mere, for ik-
ke at glemme de saltede agurker
Det spiser man vist ikke i Dan-
mark, men vi russere kan slet ik-
ke undvære de saltede agurker.
Det er verdens mest vidunderlige
spise.
— »Far Frost« er han klædt ud
som den danske julemand?
„her?
— Ja, han har skæg, rød nisse-
hue, træsko, og han kører i kane. '
Naturligvis, for vi har jo næ-
sten altid hvid jul i Sovjet. Men
på et punkt adskiller han sig fra
jeres julemand, idet han ikke
kommer alene. Han har altid føl-
geskab af »Snehvide«.
NYTARSGAVER
— Og han. deler gaver ud som
”
— Ja, men gaverne er normalt
lidt mindre og mere spøgefulde
end de danske. Det er jo nytårs-
gaver. Men man giver jo også
nytårsgaver i Danmark, og Grundt-
vig skriver da også i sine salmer
om nytårsgaver. Det er ikke no-
get specielt sovjetisk fænomen.
Men kristen jul fejrer vi ikke.
— Holder man »jul« i familiens
skød?
— Man inviterer mange venner,
ofte i form af sammenskudsgilder,
og man drikker meget vodka vin
og champagne.
— Og skyder man nytår ind?
— Nej. Fyrværkeri er forbudt.
Og det er godt. Men der findes
visse former for kommunalt fyr-
værkeri, hvor man frembringer
ret få knald, men affyrer mange
raketter. Man danser ikke om »ju-
letræet« hjemme, men til større
børnefester både danser og syn-
ger man omkring nytårstræet, som
vi kalder det. Det er ligeledes for-
budt at have levende lys på »ju-
letræerne« i Sovjet af hensyn til
brandfaren. Vi har dog kunstigt
lys på, og det er da også meget
festligt.
— Spiser man også for meget í
»julen« i Sovjet?
— Ja, og vi spiser især mange
store lagkager, som sætter sig på
sidebenene. Og helt galt bliver det
i år, hvor jeg tillige skal fejre
dansk jul.
— Men Deres søn bliver glad.
når han får dobbelt gaveportion?
— Ja. Der er allerede kommet
en stor kasse med gaver fra vor
russiske familie, og vi får ganske
givet også mange fra vores danske
familie den 24. december, Jo, han
er heldig, lille Per. njor
7
%
AAN
SOSIALURIN
Men de
hang
sammen
ID var tvillinger — og det var
ingen overraskelse. Men de
hang sammen.
Et stort felt af maveskindet,
den nederste del af brystbenet —
og, viste det sig desværre, også
leveren — var sammenvokset
hos de to nyfødte, der lå ansigt
til ansigt, fuldstændig symmetri-
ske, som de »siamesiske« tvillin-
ger de var.
Professor Carrai var ikke í
tvivl. Der mátte opereres Men
bortset fra risikoen for forskel-
lige former for indre vanskabt-
hed var der én overvældende ri-
siko for de to spæde: At der slap
luft ind í brysthulen under ope-
rationen.
En pneumothorax, som det
hedder med det fine navn, ville
betyde, at lungerne klappede
sammen — og at de smås spinkle
chancer for at overleve ikke læn-
gere eksisterede.
A det var — fortæller „Meði-
cal News< — adskillelsen af
de to sammenvoksede brystben,
professoren var mest bange for.
Men der var andre vanskelig-
heder. Leveren var også vokset
sammen hos de to, omkring en
enorm vene, som kom fra navle-
strengen og delte sig op med en
gren til hver.
Også mellemgulvsmusklerne var
vokset sammen — viste det sig.
De begrænser brysthulen, og den
samme fare for pneumothorax
var til stede, mens kirurgen uhy-
re forsigtigt adskilte den sam-
menvoksede muskulatur.
Halvanden time tog det. Så var
tvillingerne adskilt — og blød-
ningerne fra sammenvoksnings-
fladerne var standset.
ORIENTERING
LUNDBERGS
D' italienske læger — det fore-
gik i Firenze — havde ikke
stødt på fatale defekter under de-
res vanskelige arbejde. Men de
var der desværre.
Mod slutningen af operationen
— da man allerede var begyndt
at håbe på at få to små menne-
sker ud af: et misfoster, begyndte
den enes hjerte at svigte.
Det blev behandlet efter alle
kunstens regler, med hele det
moderne apparatur. Men alt var
forgæves. Den lille fyr døde.
Hvilket ikke netop var nogen
overraskelse, Man er jo. ikke sær-
lig- vel udrustet til en operation,
netop som man er begyndt at
trække vejret — vokset sammen
med sin bror, som man puster og
vræler lige ind i ansigtet.
Men en undersøgelse post mor-
tem viste, at den lille tvilling
ikke kunne have overlevet, selv
om han havde været født for sig.
AN havde haft sin mistanke
allerede før operatinen.
De to siamesiske tvillinger, der
ellers lignede hinanden så me-
get, var afgørende forskellige på
et vigtigt punkt: Elektrokardio-
grammet.
Selv i den størrelse kan man
hjerteundersøges. Forskellige ak-
tionsstrømme, stammende fra
hjertets eget impulssystem, kan
ulekort til de
politiske fanger
Et kort med julelys omgivet af
pigtråd sendes i disse dage til tu-
sindvis af politiske. fanger cver
hele verden. Det er en hilsen fra
en international organisation *al-
det Amnesty International, der si-
den 1961 har gjort et bemærkelses-
værdig! arbejde for at hjælpe sá-
kaldte samvittighedsfanger. Amne-
sty International blev startet i Lon-
don 1961 med det formål for ø'e
at finde frem til fængslede og gen-
nem pres på myndighederne %t vir-
ke for deres frigørelse
Grundstammen í Amnesty-virk-
somheden er de sákaldte 3-grupper,
der normalt har fra 6 til 20 dei-
tagere. Betegnelsen 3-gruppen s'6+
ter til. at gruppen får tildelt 3 o0-
litiske fanger. én í øst. en i vest
og en i den alliancefri del af ver-
den, som den pågældende gruppe
skal tace sig af og søge at få tri-
givet.
For tiden er 1200 »samvittighods-
fanger« í 87 lande »adopteret« af
400 3-crupper i 19 lande, hvoraf de
seks er etableret í de nordiske 'ar-
de. Siden Amnesty begyndte í
1961, er det lykkedes at få omkring
800 sådanne fanger frigivet, mens
forholdene er blevet væsentligt for-
bedret for adskillige hundrede an-
dre
De er arresteret
1 en omtale af Amnestys virk-
somhed i det norske blad »Freds-
debatt: berettes om nogle fanger,
Amnesty tager sig af.
Blandt dem er Kyi Nyunt fra
Burma, der var med på den inter-
nationale DsU-lejr i Ermelunden
for et par år siden. Han er 35 år
og tidligere præsident for The In-
ternational Union of Socialist
Youth Kyi Nyunt blev arresteret
i Rangoon i midten af august 1964.
Han blev fængslet, fordi han ikke
tilhørte det eneste lovlige parti
i Burma, The Burma Socialist Pro-
gramme Party. og arbejdede for
indførelse af mere demokratiske
tilstande i Burma. Han er adovte-
ret af en 3-gruppe i Norge.
Fra Cuba rapporteres om fæ:1gs-
ling af David Salvador, der var
den første leder af Castros fagbe-
vægelse Han fik 30 års fængsel
forleden og er adopteret af en grup-
pe i Danmark
I USA sidder masser af milit er-
nægtere i fængsel. En af dem er
John Christian fra Ohio, der er
idømt to års fængsel. Han siader
i Federal Penitentiary i Pensyl-
vania og er adopteret af en skole
i Australien.
En Amnesty-gruppe i England og
en tilsvarende í Italien deles om
at søge en sovjetisk præst, Ívan
Ehmylevsky, frigivet. Præsten. jer
er over 60 år, sidder i en arbejds-
lejr for i hemmelighed at heve
holdt gudstjenester og have døbt
børn, Han har oplært unge i at
tjene kirken og i at fremstille hel-
lige billeder.
I alt har Amnesty oplysninger
om ca. 4000 fanger verden Q7er,
Nr. 99
forstørres øg give vigtige oplys-
ninger om hjertets tilstand.
Den ene tvillings cardiogram
var unormalt — og yderst for-
virrende. Man kunne erkende, at *
der var noget galt — eller i hvert í
fald usædvanligt. Men ingen kun-
ne afgøre, hvað det var. Før ope-
rationen.
Ved efterundersøgelsen viste
det sig, at det hjerte, der havde
svigtet, ville have svigtet under
alle omstændigheder, operation
eller ikke operation. Det maag-
lede et kammer ....
A den baggrund er man na-
turligvis forsigtig i bedøm-
melsen af den overlevende tvil-
lings chancer.
Professor Carrai lover ikke no-
get — men har det bedste håb
Den lille fyr befinder sig efter
omstændighederne godt, Men om-
stændighederne opfordrer unæg-
telig til forsigtighed
Men vi andre har jo også lov
at håbe — at den 25-årige mo-
der, som befindér sig godt, men 4
først skulle have tvillinger og '
siden fik et misfoster, fár et nor- /
malt barn med hjem, når hospi- 4
talet om nogen tid tør slippe det ”
usædvanlige tilfælde. $
For nogle år siden, da kirur-
ger var mindre dygtige end i dag, ”
var begge tvillinger sandsynlig- ;
vis døde.
————"m— SN MDGOGN
bvoraf de 800 er frigivet. Tilbage
som „suadopteret< står ca. 200,
hvoraf er del dog ved nærmere
undersøgelse sikkert vil vise sig
ikke at høre ind under »samvit-
tigheds-kategorien«.
Mens situationen i Europa er
forbedret i de senere år, er der et
stigende antal indespærrede i Ame-
rika, Afrika og Asien. I en rap-
port siges det bl.a:
I USA er der igen tegn på vok-
sende intolerance mod politiske af»
vigelser, og det samme gælder i
Sydamerika. Her er det især Cuba,
Paraguay, Haiti, Columbia, Peru,
Equador, Honduras og Guatemnia,
at den personlige frihed til at trø
og tale, som man ønsker, angribes.
Udviklingen er også forværret over
hele Asien bortset fra Australien,
New Zealand, Japan, Philippiner-
ne og Ceylon. Indien har oplevet
en antikommunistisk bølge, »g Pa-
kistan går hårdt frem mod r7ace-
minoriteter, der ønsker lokalt selv»
styre.
. I Afrika har Nigeria, Sierra
Leone og Zambia demokratisk sty=
re, men i de fleste andre lande er
der dårlig mulighed for opposition,
Oppositionen i Angola og Mozam-
bique er næsten i sin helhed sået
i landflygtighed sådan, at den por«
tugisiske regering kan hævde, at
der næsten ikke findes politiske
fanger. En lignende udvikling tore-
går í de engelsktalende om:4der
i syd.
Da man kan være med i en 3-
gruppe, bare man er fyldt 15 år,
og der virkelig er mulighed for et
konkret, livsnært hjælpearbejde,
hvor resultaterne ikke afhænger af
organisationen, men af éns egen
indsats, er der sikkert mulighed
for dannelse af et meget stort an-
tal 3-grupper í Danmark. Sekrevæer
for den danske afdeling er lærer
Bent Østergaard, Rundvange= 6,
Glostrup, telefon 9823 24.
Malm