leygardagur 17. desember 1966síða 3

17. desember 1966 Marine Østerby er to(h)julet. Hun ses her under den sovjetiske messe i Forum, hvor hun arbejdede som tolk for at tjene til julen, Det er jo ikke billigt at holde jul to gange med en uges mellemrum. Hun holder jul hele to gange Lille Per Østerby på kun 1 ár kan gøre de fleste børn grønne at misundelse. Han skal nemlig fejre juleaften to gange i år, først dansk jul den 24. december og sovjetisk jul den 31. de- cember. Per er søn af stud. mag. Mads Østerby og hans rus- siskfødte hustru Marine, født Orlova, der nu bor i København, hvor ægteparret studerer. Mads Østerby studerer russisk, mens hans hustru lærer tysk og dansk. Efter kun to måneders op- hold i Danmark taler hun fortræf- feligt dansk, men hun har også øvet sig hjemmefra. Efter i 1957 at have mødt nogle unge danskere i Moskva, begyndte Marine at interessere sig for Dan- mark. Hun tog fat på at studere sproget og mødte siden Mads Østerby, der var på studieophold i Moskva. De blev gift og slog sig for et par måneder siden ned i Danmark, hvor Marine skal ople- ve sin første danske jul. — Jeg véd nu godt, hvordan man holder jul i Danmark. Bort- set fra det religiøse præg, der er over den danske juleaften, er der ikke den store forskel på dansk og sovjetisk jul, fortæller Marine Østerby. — Danskerne holder jul den 24. december, mens vores faktisk er en nytårsfest, der fejres den 31. december. Men vi har da et pyn- tet grantræ, som vi danser om- kring, og »Far Frost« kommer med gaver til både børn og voksne, el- Jer der lægges gaver under træet. Men vi fester mere end danskerne gør juleaften — og måske også me- re end de gør nytårsaften. KOLD „JULEMIDDAG" — I Sovjet tager man aldrig hjem fra nytårsfest før op ad næ- ste formiddag, og så er det endda kun for at drikke morgenkaffe og skifte tøj, før man tager videre og fester et andet sted, fortsætter fru Østerby. — Hvad spiser man ved en so- vjetisk »jule-middag«? — I modsætning til i Danmark spises kold mad. Russerne får det store kolde bord — zakuska, som det kaldes — og der spises kød, fisk, sild, kaviar med mere, for ik- ke at glemme de saltede agurker Det spiser man vist ikke i Dan- mark, men vi russere kan slet ik- ke undvære de saltede agurker. Det er verdens mest vidunderlige spise. — »Far Frost« er han klædt ud som den danske julemand? „her? — Ja, han har skæg, rød nisse- hue, træsko, og han kører i kane. ' Naturligvis, for vi har jo næ- sten altid hvid jul i Sovjet. Men på et punkt adskiller han sig fra jeres julemand, idet han ikke kommer alene. Han har altid føl- geskab af »Snehvide«. NYTARSGAVER — Og han. deler gaver ud som ” — Ja, men gaverne er normalt lidt mindre og mere spøgefulde end de danske. Det er jo nytårs- gaver. Men man giver jo også nytårsgaver i Danmark, og Grundt- vig skriver da også i sine salmer om nytårsgaver. Det er ikke no- get specielt sovjetisk fænomen. Men kristen jul fejrer vi ikke. — Holder man »jul« i familiens skød? — Man inviterer mange venner, ofte i form af sammenskudsgilder, og man drikker meget vodka vin og champagne. — Og skyder man nytår ind? — Nej. Fyrværkeri er forbudt. Og det er godt. Men der findes visse former for kommunalt fyr- værkeri, hvor man frembringer ret få knald, men affyrer mange raketter. Man danser ikke om »ju- letræet« hjemme, men til større børnefester både danser og syn- ger man omkring nytårstræet, som vi kalder det. Det er ligeledes for- budt at have levende lys på »ju- letræerne« i Sovjet af hensyn til brandfaren. Vi har dog kunstigt lys på, og det er da også meget festligt. — Spiser man også for meget í »julen« i Sovjet? — Ja, og vi spiser især mange store lagkager, som sætter sig på sidebenene. Og helt galt bliver det i år, hvor jeg tillige skal fejre dansk jul. — Men Deres søn bliver glad. når han får dobbelt gaveportion? — Ja. Der er allerede kommet en stor kasse med gaver fra vor russiske familie, og vi får ganske givet også mange fra vores danske familie den 24. december, Jo, han er heldig, lille Per. njor 7 % AAN SOSIALURIN Men de hang sammen ID var tvillinger — og det var ingen overraskelse. Men de hang sammen. Et stort felt af maveskindet, den nederste del af brystbenet — og, viste det sig desværre, også leveren — var sammenvokset hos de to nyfødte, der lå ansigt til ansigt, fuldstændig symmetri- ske, som de »siamesiske« tvillin- ger de var. Professor Carrai var ikke í tvivl. Der mátte opereres Men bortset fra risikoen for forskel- lige former for indre vanskabt- hed var der én overvældende ri- siko for de to spæde: At der slap luft ind í brysthulen under ope- rationen. En pneumothorax, som det hedder med det fine navn, ville betyde, at lungerne klappede sammen — og at de smås spinkle chancer for at overleve ikke læn- gere eksisterede. A det var — fortæller „Meði- cal News< — adskillelsen af de to sammenvoksede brystben, professoren var mest bange for. Men der var andre vanskelig- heder. Leveren var også vokset sammen hos de to, omkring en enorm vene, som kom fra navle- strengen og delte sig op med en gren til hver. Også mellemgulvsmusklerne var vokset sammen — viste det sig. De begrænser brysthulen, og den samme fare for pneumothorax var til stede, mens kirurgen uhy- re forsigtigt adskilte den sam- menvoksede muskulatur. Halvanden time tog det. Så var tvillingerne adskilt — og blød- ningerne fra sammenvoksnings- fladerne var standset. ORIENTERING LUNDBERGS D' italienske læger — det fore- gik i Firenze — havde ikke stødt på fatale defekter under de- res vanskelige arbejde. Men de var der desværre. Mod slutningen af operationen — da man allerede var begyndt at håbe på at få to små menne- sker ud af: et misfoster, begyndte den enes hjerte at svigte. Det blev behandlet efter alle kunstens regler, med hele det moderne apparatur. Men alt var forgæves. Den lille fyr døde. Hvilket ikke netop var nogen overraskelse, Man er jo. ikke sær- lig- vel udrustet til en operation, netop som man er begyndt at trække vejret — vokset sammen med sin bror, som man puster og vræler lige ind i ansigtet. Men en undersøgelse post mor- tem viste, at den lille tvilling ikke kunne have overlevet, selv om han havde været født for sig. AN havde haft sin mistanke allerede før operatinen. De to siamesiske tvillinger, der ellers lignede hinanden så me- get, var afgørende forskellige på et vigtigt punkt: Elektrokardio- grammet. Selv i den størrelse kan man hjerteundersøges. Forskellige ak- tionsstrømme, stammende fra hjertets eget impulssystem, kan ulekort til de politiske fanger Et kort med julelys omgivet af pigtråd sendes i disse dage til tu- sindvis af politiske. fanger cver hele verden. Det er en hilsen fra en international organisation *al- det Amnesty International, der si- den 1961 har gjort et bemærkelses- værdig! arbejde for at hjælpe sá- kaldte samvittighedsfanger. Amne- sty International blev startet i Lon- don 1961 med det formål for ø'e at finde frem til fængslede og gen- nem pres på myndighederne %t vir- ke for deres frigørelse Grundstammen í Amnesty-virk- somheden er de sákaldte 3-grupper, der normalt har fra 6 til 20 dei- tagere. Betegnelsen 3-gruppen s'6+ ter til. at gruppen får tildelt 3 o0- litiske fanger. én í øst. en i vest og en i den alliancefri del af ver- den, som den pågældende gruppe skal tace sig af og søge at få tri- givet. For tiden er 1200 »samvittighods- fanger« í 87 lande »adopteret« af 400 3-crupper i 19 lande, hvoraf de seks er etableret í de nordiske 'ar- de. Siden Amnesty begyndte í 1961, er det lykkedes at få omkring 800 sådanne fanger frigivet, mens forholdene er blevet væsentligt for- bedret for adskillige hundrede an- dre De er arresteret 1 en omtale af Amnestys virk- somhed i det norske blad »Freds- debatt: berettes om nogle fanger, Amnesty tager sig af. Blandt dem er Kyi Nyunt fra Burma, der var med på den inter- nationale DsU-lejr i Ermelunden for et par år siden. Han er 35 år og tidligere præsident for The In- ternational Union of Socialist Youth Kyi Nyunt blev arresteret i Rangoon i midten af august 1964. Han blev fængslet, fordi han ikke tilhørte det eneste lovlige parti i Burma, The Burma Socialist Pro- gramme Party. og arbejdede for indførelse af mere demokratiske tilstande i Burma. Han er adovte- ret af en 3-gruppe i Norge. Fra Cuba rapporteres om fæ:1gs- ling af David Salvador, der var den første leder af Castros fagbe- vægelse Han fik 30 års fængsel forleden og er adopteret af en grup- pe i Danmark I USA sidder masser af milit er- nægtere i fængsel. En af dem er John Christian fra Ohio, der er idømt to års fængsel. Han siader i Federal Penitentiary i Pensyl- vania og er adopteret af en skole i Australien. En Amnesty-gruppe i England og en tilsvarende í Italien deles om at søge en sovjetisk præst, Ívan Ehmylevsky, frigivet. Præsten. jer er over 60 år, sidder i en arbejds- lejr for i hemmelighed at heve holdt gudstjenester og have døbt børn, Han har oplært unge i at tjene kirken og i at fremstille hel- lige billeder. I alt har Amnesty oplysninger om ca. 4000 fanger verden Q7er, Nr. 99 forstørres øg give vigtige oplys- ninger om hjertets tilstand. Den ene tvillings cardiogram var unormalt — og yderst for- virrende. Man kunne erkende, at * der var noget galt — eller i hvert í fald usædvanligt. Men ingen kun- ne afgøre, hvað det var. Før ope- rationen. Ved efterundersøgelsen viste det sig, at det hjerte, der havde svigtet, ville have svigtet under alle omstændigheder, operation eller ikke operation. Det maag- lede et kammer .... A den baggrund er man na- turligvis forsigtig i bedøm- melsen af den overlevende tvil- lings chancer. Professor Carrai lover ikke no- get — men har det bedste håb Den lille fyr befinder sig efter omstændighederne godt, Men om- stændighederne opfordrer unæg- telig til forsigtighed Men vi andre har jo også lov at håbe — at den 25-årige mo- der, som befindér sig godt, men 4 først skulle have tvillinger og ' siden fik et misfoster, fár et nor- / malt barn med hjem, når hospi- 4 talet om nogen tid tør slippe det ” usædvanlige tilfælde. $ For nogle år siden, da kirur- ger var mindre dygtige end i dag, ” var begge tvillinger sandsynlig- ; vis døde. ————"m— SN MDGOGN bvoraf de 800 er frigivet. Tilbage som „suadopteret< står ca. 200, hvoraf er del dog ved nærmere undersøgelse sikkert vil vise sig ikke at høre ind under »samvit- tigheds-kategorien«. Mens situationen i Europa er forbedret i de senere år, er der et stigende antal indespærrede i Ame- rika, Afrika og Asien. I en rap- port siges det bl.a: I USA er der igen tegn på vok- sende intolerance mod politiske af» vigelser, og det samme gælder i Sydamerika. Her er det især Cuba, Paraguay, Haiti, Columbia, Peru, Equador, Honduras og Guatemnia, at den personlige frihed til at trø og tale, som man ønsker, angribes. Udviklingen er også forværret over hele Asien bortset fra Australien, New Zealand, Japan, Philippiner- ne og Ceylon. Indien har oplevet en antikommunistisk bølge, »g Pa- kistan går hårdt frem mod r7ace- minoriteter, der ønsker lokalt selv» styre. . I Afrika har Nigeria, Sierra Leone og Zambia demokratisk sty= re, men i de fleste andre lande er der dårlig mulighed for opposition, Oppositionen i Angola og Mozam- bique er næsten i sin helhed sået i landflygtighed sådan, at den por« tugisiske regering kan hævde, at der næsten ikke findes politiske fanger. En lignende udvikling tore- går í de engelsktalende om:4der i syd. Da man kan være med i en 3- gruppe, bare man er fyldt 15 år, og der virkelig er mulighed for et konkret, livsnært hjælpearbejde, hvor resultaterne ikke afhænger af organisationen, men af éns egen indsats, er der sikkert mulighed for dannelse af et meget stort an- tal 3-grupper í Danmark. Sekrevæer for den danske afdeling er lærer Bent Østergaard, Rundvange= 6, Glostrup, telefon 9823 24. Malm