leygardagur 28. januar 1967síða 3

28. januar 1967 ss [fy fy ff AA [[— [|[—|[—|—|—|—|— SOSIALURIN ÉÉ[[[|[————————|[|———————|—=|[—|— Nr. 8 INDIEN - HJÆLPEN Peking-fløjen blandt de indiske kommunister er et led i Kinas globale strategi og virker som sahoter-gruppe hl. a. over for levneds- middelforsyningerne fra Vesten, erklærer indenrigsminister Nanda F Af ALBERT HENRIK MOHN | NEW DELHI yy Gul og grumset strømmer Hooghlyfloden gen- nem Calcutta. Den er en af den hellige Ganges' mange delta- ) arme og sejlbar for små og middelstore skibe fra Der bengalske bugt og op til denne myldrende verdensby, der for godt hun- drede år siden var tre landsbyer og i dag rummer, ja, hvor mange mennesker rummer Calcutta? Ingen kan give et sikkert svar. Nogle siger tre millioner, mens andre nævner hele otte. De fleste tal her er skønsmæssige, men sikkert er det, at store dele af Calcutta har så skræmmende mange indbyggere, at cn normal og menneskelig eksistens er en umulighed. í + I CALCUTTA er Øst- indiens mund — der går ikke mindre end 11 millioner ton gen- nem den hver år, men så kan den også tage 100 skibe samtidig. Og kajerne har fuld belægning denne eftermiddag. Et græsk gam- me!t fartøj, grát og rustplettet -- de samme farver som kendetegner de digre og frygtløse rotter her -- ligger og losser tørmælk fra New Zealand, mens den nymalede og velansete »Derbyshire« fra Liver- pool kommer med hvede fra Balti- more. Og lidt længere rede lukker Shanties moderne bov den varme eftermiddagssol ude. Det fremmede navn er et hindu-ord, der betyder verdensfred, og både denne skude og naboen »Nieor« tømmes for amerikansk hvede. »Jag Den gamle mands håb »Derbyshire« losses hurtigt og moderne med sugerør fra lastrum ti den aluminiumsblanke silo halv- treds meter længere inde med en uniformeret kontrollør, der gør et notat hvert kvarter, når et nyt tal er kommet til syne nede i rummet. Men over »Nicor« svinger kra- nmernes girafhoveder sig ind, og en kast sække afleveres til myretuen af svedende kuli-rygge nede på kejen. Når de væiter byrden ind i jernbanevognen, har deres sved- glinsende ryg sat Calcuttas stempel på hver sæk: Den magres udstik- kende skulderblade. Glimt af dokarbejdere i Calcutta Hejseværkets rytmiske melodi- stump, godstogenes lystige metal- klirren, skibenes mørke brummen, når de glider uden om hinanden, er akkorder i havnens atonale sym- foni; men for at ingen skal iro, at det er en hvilken som helst havn, blander en mo sig i det. Længe og ynkeligt brøler den i skyggen af leje nummer 5 for at minde alle om, at brosten poleret af nøgne fødder ikke er ideel til græsning. Ejeren, en gammel mand med nø- gen overkrop og det nederste dæk- ket af en smudsig og laset dhoti — denne mellemtiæg mellem bukser og skørt, som så mange bengalesere bruger -- sidder og følger kranfg- rerens behandling af kornsækkene fra >Nieor<. Den gamle håber vel, at han deroppe skal udvise lidt menneskelig skødesløshed og smække nogle sække i kajen, så de går i stykker. Men han skuffes, for kranføre- ren i sit glasbur er vågen og pá- passelig. Han ved, at der er andre øjne end den gamles, der vogter pá ham, at én fejl er nok, og at jobbet som kranfører ikke vokser pá træ- erne i denne byjungle. Et tog med 37 godsvogne, alle fuldlastet med korn, med mad til sultne munde i Rajasthan og Bihar, Orissa og Kerala, kører ud, idet vi forlader havnen. Det er redningen for mange, dette grimme bumletog, og derfor virker det også mere til- talende end den flotteste passager- Et skib med hvedelast losses i Calcutta ekspres, den hæse fløjten virker mere imponerende end gjaldende fanfarer. Den frie verden giver af sin over- flod, siger de, der så nødigt kredi- terer de vestlige demokratier for noget positivt, og de må selvfølge- lig sige, hvad de vil. Giverne er denne gang kloge nok til ikke at avertere deres samaritergerning, og dermed forøger de heller ikke den taknemlighedsgæld, der så ofte re- sulterer i et kraftigt bagslag. Giverne lader Indien have sin egen mening om dem, der hævder, at det at redde et barn fra at sulte ihjel, er udspekuleret ny-imperial- isme. Og mange indere lægger også mærke til en anden ting i disse dage: Ikke en eneste sæk med gave-korn er kommet fra Kina el- ler Sovjetunionen, der så højrøstet hævder, at de kæmper for verdens sultne proletariat. Regn - både godt og ondt Fra Calcutta til Delhi, fra en pulserende havn, der trods alt lun er en sktor, til centrum: Trans- portminister N. Sanjiva Reddy. Han modtager os i sin komfortable embedsbolig, før han går på kon- toret ,og man slipper for at hale ordene ud af ham. Han taler hur- tigt og illustrerer ordene med liv- lige bevægelser. Sanjiva Reddy er 53 år og har været med i det politiske liv i en menneskealder, først som ung- domsleder under Gandhi, senere som trofast støtte for Nehru inden for Kongrespartiet og i parlamen- tet, en politiker, der etapevis er gået mod toppen, blandt andet har han været minister 1 Hyderabad og præsident i Kongrespartiet. Samtalen drejer ind pá monsun- tiden. Almindeligvis begynder det at regne i midten af juni, og efter den langvarige tørke håber alle på rigelig regn i år. Men megen ned- bør betyder også oversvømmelser, skader på jernbanenet og veje, for- sinkelser i leverancer fra dokkerne til sultne maver. — Den sidste måned har vore havne modtaget ca. 1,2 millioner ton, og de forskellige transport- midler har viderebefordret dette. Vi regner med visse vanskelighe- der monsuntiden, men De må ikke zlemme, at vi inden for traus- portsektoren har en margin. De 1,2 millioner ton, jeg nævnte, kom- mer jo i tillæg til det, vi i øvrigt importerer af råvarer, maskiner og forbrugsartikler. Det betyder, at vi i en mere akut krisesituation kan give fødevareimporten endnu stør- re præference. Det kommer til at gå ud over industrien og vil resul- tere i endnu flere arbejdsløse, men det er en nødudwvej for at undgå en katastrofe, siger transportministe- ren. — Har jernbanerne tilstrække- ligt rullende materiel? — Lokomotiver og vogne er der ingen mangel på. Vi bygger begge dele selv, og vi har mere end op- fyldt den planlagte kvota. På læn- gere sigt er jernbanernes kapacitet intet problem; men det er vejene. Vi skal bruge mange nye veje, ikke mindst til de distrikter, der efter- hånden får overrisling og et sta- digt voksende fødevarekvantum at føre på markedet. Kommunisterne Udlandshjælpens omfang og transportministerens kalkuler er positive træk i billedet, men uet er naivt ikke at regne med, at en række faktorer pludselig kan for- andre det hele totalt og fremkalde en massekatastrofe. Den hárfine balance for øjeblikket skyldes, at en række skræmmende -»hvis«er endnu kun er tænkte muligheder, Et af dem er: Hvad sker der, hvis Indien mister sin politiske stabili- tet? Kommunisterne — både fløjen, der domineres af Pekings strå- mænd, og de mere Moskva-venlige — driver en intens propaganda for at udnytte krisen til at ramme Kongrespartiet og regeringen, og denne kampagne er ikke uden re- sultater, strejkerne i marts-april taler et tydeligt sprog om, og der var dage, da Calcutta som modtagercentrum var paralyseret. For ikke at komme i vanry hos de sultne, prøver kommunisterne at camouflere deres aktioner. De hævder, at de vil gøre alt for at hindre, at fødevaretransporterne forsinkes, men samtidig får de ar- bejdere i nøglestillinger til at ned- lægge arbejdet. Aktionen i Calcutta den 4 mað er et typisk eksempel. En del bære- kulier strejkede efter ordre fra kommunistiske tillidsmænd, og der- med standsede losningen af 10 Ski- be med fødevarer. Havnemyndig- hederne blev imidlertid ikke sið- dende med hænderne i skødet, ds mente, at strejken var ulovlig, og indsatte et nyt held, ng efter nog due erklærede kommunisterne de- res aktion for »føluttet. Når sult bliver til hungersnød Den inder, der í første række er ansvarlig for, at ingen minoritet misbruger demokratiske rettighe- der til at true majoritetens eksi- stens. er indenrigsminister Nanda. Det var ham, der overtog statø- ministerpos:en 1 et kortere tidsrum lige efter Shastris død, og der var mange, som ventede, at han ville fortsætte denne stilling. Men Nanda appellerer ikke tú masser- re, han er for intellektuelt vræget og for fanatisk i sin asketiske livs- førelse; men hvad han malgler Í popularitet udadtil, tager han igen ved bestemmende indflydelse i Kongrespartiets inderste cirkler. Nanda møder os pá det store kon- tor i den røde regeringsbygnings sydlige del. Han er måger, i indisk klædedragt, stilfærdig Eg kortfat« tet. — Kommunisternes venstrefiøj, det vil sige dem, der í et og alt fól- ger Pekings linje, er en alvorlig trusse] í den øjeblikkelige situa- tion. 1200 af dem blev arresteret, da Pakistan angreb os, og vi erklæ- rede Indien í undtagelsestilstand, men vi har løsladt praktisk talt dem alle. De fortsætter undergrav- ningen og gør alt, hvad de kan, for at forværre den farlige situaber, vort land befinder sig i — Sidder myndighederne inde med oplysninger om, at kommuni- sterne lægger op til en større ak- tion? ; — Peking-fløjen her er et instru- ment i kinesernes globale strategi. Kina tror ikke på sameksistens, Peking dyrker kun lydige venner. og for de nuværende ledere i Pe- king er et selvstændigt Indien er. hindring for kinesernes ekspænsive planer i denne del af verder. | denne sammenhæng bliver åen in- diske Peking-fløj en energisk sab0- tørgruppe mod Indiens Nvæwigtise interesser. — Hvad vil De gøre, mvis bom- munisterne forsøger sig mæ en generalstrejke? — At arbejdere í nommafe der udnytter strejkerettøn, godtager vi alle, men en generaletrefke í dag med det resultat, at æøk bliver tå ikke tillade. ;