leygardagur 4. februar 1967síða 3

———————————————E"—WEI—Á—- FUGO Wladyslay Seremet: — Bange? Jo, hver gang. mennesker E MORGENFRISKE på Amager kan med jævne mel- lemrum se en besynderlig tingest hænge højt i vejret med snurrende propeller, Og ser de nøjere efter, opdager de, at det er et motoriseret menneske, der bevæger sig rundt eroppe og beskuer os andre fra fugleperspektiv. Det er den 36-årige montør Wla- Vincent Seremet, dansk polske fortets, som eks- enterer med sin énmands- 1 } Og som ár helikopte- rens Elle aner, han nu er, så stiger den. — Men den er nu også faldet et par gange, hvor jeg fik motorstop. Men det sker ikke mere, for j har dret konstruktione F nu svæver ned på lJuftnrodsianden i propellen i friløb, fortæller Seremet. — Hvor højt kommer De op, og hvor t flyver De på en tank? — jeg ikke været meter oppe, men t vi man »ar kilo- før med, mere når den fun; vel kunne bevæge sig í meters højde, og jeg re at en kunne strække til ca. 20 minutters f.yvning med 73- on 1. - Man s dar en Den danske opfinder af enmands-helikopteren lever farligt for at vise, at han ikke er et skrog - Opfindelsen af luftens motorcykel skrider godt frem, og den er nu ufarlig i tilfælde af motorstop - Vil komme til at koste 12-15.000 kr. »i luften« på almindelig benzin, skulle det ikke blive noget problem. MANGLER ENDNU LIDT — Hvordan virker denne luftens motorcykel? — Der er visse ting, Jeg natur- ligvis ikke kan sige noget ort. Men i princippet er det en speciel let vesttysk 35 hk to-takts motor, som spændes på ryggen som en rYg- sæk. Den er gearet til en aksel, der fører op til rotorhovedet med tre rotorblade, som også er en hemmelighed, Landingsstellet er benene. Og jeg har foreløbig fået den til at virke sådan, at jeg kan gå lige op og ned og fremad, Men jeg mangler endnu at kunne flyve sidelæns og baglæns. Det er nem- lig ret kostbart at eksperimentere med den slags ting, jeg kan kun arbejde videre med maskinen, når jeg har råd til det. Jeg har vel sag ede brugt 20.000 kr. og fem års arbejde på d > del. Og familien under min »galskab«, der er der ingen firmaer, inter og som vil støt - bejdet nomisk? — Både vesttyske og amerikan- ske firmaer har tilbudt at købe verdenspatentet, når jeg har den endelige model færdig, Men støtte sagen på forhånd er der endnu ingen, der vil. For øvrigt er Jeg tvunget til at holde meget tæt med mine opfindelser til helikopteren, idet et verdenspatent koster om- kring I million, og det får jeg næppe råd til at tage lige med det sanrme, — Hvad vil den koste på marke- det, når den en dag er færdig til at sættes i storproduktion? — Jeg vil tro en 12-15.000 kr., or det skyldes kun min billige ar- bejdskraft. Skulle en af de store amerikanske helikopter - fabrikker lave den, ville den første helikop- ter koste omkring 1 million med de dyre ingeniørers indsats. Og det er vel den væsentligste grund til, at disse fabrikker ikke laver den, For de må kunne gøre dei lettere end jeg. Til. FLYVENDE POLITI Hvad skal den bruges til? — De en vil komme til at fylde meget lidt og kun 4 30-40 kg, så det bliver vel for nogle en sl legetøj, som man kan tage med i bil len på landet. Og som praktisk formål nrå politiet kunne d nytte af den til flyvende poli eftersøgninger eller trafikregule- nog i trætoppenes højde svæver den danske helikoptermand som en anden fugl. Men der mangler endnu et stykke vej, før han er tilfreds med sin opfindelse. ringer, og redningskorpsene má også kunne få glæde af den i red- ningsarbejdet. Og máske kan den bruges til rumfart engamg. Den ameriks e »Rocket Belt Man«, som optrådte med sin énmands- raket i København, fortalte mig, at hans raket først og fremmest var udviklet til brug for rumfar- ten. Den kunne kun flyve 22 se- kunder her på jorden, men pá Månen f. eks, vil han kunne flyve 10 minutter på mme brændstof, Og '+ min helikopter kan flyve 20 minutter her på jorden, er den mere nyttig, omend lyve sådan ' — De har vænnet sig til det. Og jeg har da også gennem mange år som hobby dyrket faldskærmsud- spring. Jeg elsker at have luft un- der fødderne. p — Er De aldrig bange? — Jo, hver gang. Men det er l, a. også derfor, jeg bliver ved. For at vise mi i jeg ikke er et pjok. — Er det i springe ud i faldskærm? vist, at det er som at falde I, hver gang man lander? — Vrøvl! Hvis man træning, er det ikke at cykle på en glat blot være forsig ret, sá sker der ikke n Skal I man ha cærm på, me Deres. énr I.F SVENSKERNE NÆGTER AT TRO PÅ DEN DANSKE STATISTIK A. Haslund # DANSKERNE blive bå rn c ” +) i . Dctte frenrgi Á iedeligt af r bexire men- nesi dr. fængselsvægners, ungdomsforsor- gens, kriminnlpolitiets og forsorgs- aclskabets statistik. Trods stigende bctoikningsta! og dera? forventet kriminaliteten viser ne — de tørre tal siicning í me ot Ger í gjehlikket sidder ca. 200 færre i fængsel, end tilfældet I me tidspunkt i fjor. Tallene er så bemærkelsesvær- dige, at man i udlandet diskuterer dem og nærmest antyder, at de ikke passer. Sagen er den, at kri- minaliteten i velstandens Europa har været i stærk stigen overalt — lige med undtagelse af Dan- mark. Her har den været nær- mest konstant faldende siden 1948. Tallenes rigtighed behøver man i øvrigt ikke at drage i tvivl, idet statistikken er ført med pinlig nøjagtighed. i alt 3000 strafafsonere — Stik imod forventning har tallene været ekstraordinært stærkt faldende fra januar til dato, for- tæller fængselsdirektør, cand, jur. Peter Christiansen i fængselsdirek- Tendensen har holdt sig næsten [onstant. Det begyndte med, at vi havde 30-50 fanger fær- re end i samme uger sidste år, og det har udviklet sig til, at vi nu har ca. 300 fanger færre end til- svarende uge sidste år. Tallene om- fatter samtlige indsatte i fængsels- væsnets anstalter. I alt findes der i Danmark i dag ca. 3000 afsonere — det svarer til antallet af indbyggere i byer som Skelskør, Stege, Ringe eller Års. toratet. Faldet i fangeantallet svarer altså til ca. 10 pct. Selvfølgelig har det- te fald forundret os, idet vi havde regnet med en svag stigen — Hvad er forklaringen? — Det er vanskeligt at svare på. Flere årsager til faldet En af grundene kan være, at dom- stolene giver flere betingede straf- fe, hvor de tidligere ville have givet en ubetinget. En anden medvir- kende årsag er måske ændringerne i prøveløsladelsesreglerne, Tidli- gere skulle en afsoner være idømt mindst 8 måneder for at opnå prø- veløsladelse efter at have udstået to tredjedele af straffen, nrens vi nu kan prøveløslade dem, der er idømt 6-8 måneders fængsel, når de har udstået to tredjedele. Her- til kommer den reelle nedgang i kriminaliteten, hvilket f. eks. kan skyldes, at »de store årgange« er blevet ældre og mere fornuftige. Laveste tal i mange år Også i børne- og ungdomsforsor- gen har man mærket en faldende tendens. Direktør Holger Horten udtaler: — Tallet har været jævnt fal- dende i de senere år, og jeg an- tager, at det skyldes de forbedrede økonomiske forhold i samfundet. Vi har jo især taget os af de 15-18- årige, der er kommet på gale veje. I 1960 havde vi 112 pr, 10.000, men nu er tallet helt nede på 87, Det er det laveste tal i mange år. Faktisk r det på linje med årene 1948-49, — Hvad kan årsagen være? — Vi regner med, at den fore- byggende ungdoms- og bórnefor- sorg med flere ungdomsklubber, fritidshjem o. 1. har slået igennem, så kriminaliteten er blevet mindre. Men i mange andre vesteuropæiske lande er det gået direkte modsat. Svenskerne, der har haft en stærk stigning i ungdomskriminaliteten, Holger Horsten I hele Vesteuropa har kriminaliteten været stigende, men i Danmark er den faldet hemærkeisesværdigt nægter ganske simpelt at vore tal, selv om vor stati pinlig nøjagti y — De me ungdommen — Unægtelig! Overbelastning hos politiet Politiinspektør A. Haslund — Jeg har ikke statistik at holde mig til, men den faldende | har egentlig ikke været kelsesværdig hos os. Vi kunnet mærke, at vi har haf t mi dre arbejde. Derimod har det væ ret beklageligt, at vi på grund at mandskabsmangel ! måttet lace mange præventive opgaver ligge. Flere betingede straffe I Dansk Forsorgsselskab udtaler sekretær Aage Bang: — Vi foretager sædvanligvi sonsundersøgelser, når der være tale om betingede straf derefter afgiver vi en indst til donrstolen, I 1965 foretog vi 2447 sådanne undersøgelser mod 2298 året forud, I 1965 h e vi en tilgang på nye tilsyn i 2926 til- fælde mod 2644 året forud. Jeg går ud fra, at forøgelsen af tallene skyldes de nye regler om prøve- løsladelser. — En falde nde tendens? — Det ville være glædeligt, men endnu er det ikke slået igennem i vor statistik, --ark. tilling