mikudagur 15. februar 1967síða 4

SOSIALURIN 15. februar 1967 Nr. 13 21 milj. árliga í halli Atomskipid »Savannah« verdur nu lagt Heimsins fyrsta og higartil einasta atomdrivna handilsskip- ið. »Savannah«, sum kostaði góðar 300 milj. kr. at byggja í sínari tíð, verður nú lagt frá august at rokna. Amerikanska sjóferðsluráðið sigur, at orsøkin er, at figgjar- ligu vánirnar í USA hava ført vid sær, at skipid neyvan kem- ur aftur at sigla. Skipið er 21.000 tons til støddar og und-| ið í sínari tíð hevði allramanna áhuga. Skipið var ikki so væl- (komið allastaðni, og hóast tað slapp at leggja at t.d. í Keyp- mannahavn, so høvdu havna- myndugleikarnir har nógv høv- luðbrot, og ikki minst var atom- inevndin spurd til ráðs, um (vandi kundi standast av atom- |skipinum. | Men tað er at hava at »Savannah« varð by huga, sum gå = st royndarskip, hetta varð eisini týðuliga sagt, tá skipið fór sína longu presentasjónsferð til mong av heimsins londum:. Tá var eisini sagt, at eini 3—4 ame rikonsk útgerðarfelog høvdu i kvittan at lata atomdrivin skip byggja, men tá >Savannak> su verður løgd, so kann tað næst- an verða sagt sum givið, at fyribils verða eingi atomrikin handilsskip at síggja á heimsins mongu høvum. Tað verður valla snarur dag- ur. at hetta nýggja kapitlið hjá ur, at hetta nýggja kapitlð hjá fullført — tað fer tíðin einsa- |møll at vísa okkum. irskotid er um 21 milj. krónur | um árið. 600 KILO Í 4 ÁR Tá »Savannah« fyri 4 árum síðan fór fyrstu ferð sína, varð sagt, at hetta var byrjanin til eitt nýtt kanitul í sjóferðslusag- uni. »Savannah« kann sigla BI4 ár og in tein røkkur 13—14 ferðir um jarðar knøttin 1 sigla að einaferð vid 600 kg av uran. Tað var ti sjálvandi. at skip- Børns tabte kan gro fast igen Men hvorfor mislykkedes hovedparten af replantationerne? — Videnskabelig gåde skat løses på Rigshospitalet VIS børn får slået en tand ud under leg eller ved en trafik- ulykke, er der chancer for, at den kan gro fast igen. Og måske holde resten af livet Men barnet skal straks samle den udslåede tand op, putte den í munden og løbe til tandlæge Tiden er nemlig knap — chancerne er størst, hvis barnet sidder í tandlægestolen en lille ti- mes tid efter uheldet. Underet kan altså ske — men hovedparten af tilfældene vil bar- nemunden ikke kendes ved tanden 1gen. Den bliver bogstavelig talt skubbet ud som 2t fremmedlegeme Hvorfor? Denne gåde søger man nu at løse pá R:gshospitalets tand- klinik med støtte af Videnskabs- fonden 25.366 kr er givet til ind- køb af en boremaskine og labora- torieassistance til to forskere, der specielt har interesseret sig for eks- sum | - og bara verða >fóðr- | | | | | | er at síeðga við. | Tvorturímóti — | beiðsíera og dugiliga fólkið. í 1950-unum leitaði hópur av fólki til onnur lond at finna larbeiði. Tá var talið tvífalt so stórt um- sær tá vóru eisini enn sum nú; men stødurnar verri nú. tand perimentelle undersøgelser over re- plantation af tænder. Det er tand- lægerne Erik Hjørting-Hansen og Jens O Andreasen, På den store, internationale oral- kirurgiske kongres i København 1 sommer blev der fremlagt mange undersøgelser over replantation af tænder Men ingen af de uden- landske forskere kunne forklare, hvorfor det gik godt 1 nogle til- fælde Og skidt 1 de fleste. På kongressen var alle enige 1, at forældre skulle sige til deres børn, at de straks skulle samle den tabte tand op — hvis de kom ud for uheld Der var en chance at ta', selv om odds står dårligt. Vil man løse denne gåde på Rigs- hospitalet í København? — Vi har gjort de samme erfa- ringer som kolleger 1 udlandet, si- ger tandlæge Hjórting - Hansen Men det er meget væsentligt, at vi får løst gåden. Og det er til det formål, Videnskabsfonden nu har bevilget os penge til laboratorie- udstyr, der er en betingelse for at løse gåden. Det er en kendsgerning, at man- ge børn får slået tænder ud. Det er ligeså uomtvisteligt, at tanden kan replanteres, hvis barnet følger vore anvisninger og kommer tide. Vi har eskempler på, at sådanne tænder igen er groet helt fast, og teoretisk bevarer sin funktion hele livet, men vi har også eksempler på det modsatte. Og det er desvær- re de fleste eksempler. Når det ikke går godt, er det ford: tanden bliver ædt op af or- ganismen, smidt ud som et andet fremmedlegeme, for at sige det po- pulært. Man ved faktisk ikke hvorfor. Der er mange faktorer, der spiller ind, men fællesfaktoren har vi ik- ke fundet frem til. Her på Rigshospitalet følger vi ganske regelmæssigt alle de patien- ter, hvor det gik godt. En speciel type journal er udarbejdet, og det er meningen, at vi skal holde den- ne føling med patienterne gennem masser af år med ganske bestemte intervaller. Hvis vi løser gåden omkring »den udsmidte tande, er der gjort store landvindinger. 800 til Íslands 800 manns longu farnir til islands Tað er ikki einkisvert fólk, ið leitar tann vegin. tað er heldur kjarnan av okkara fólki — hitt ar- í ár!! Hetta er tað, ið vert | Skipaflotin vånaligur og mink- andi. og lítið og einki arbeiði uppi lá landi. Tá javnadar-, sjålvstyris- og sam Í bandslandsstýrið hevði tíkið við í Tað eru skulabørnini í Keyp- mannahavn, sum eru so heppin at a = 800 ára fødingardag ; Ar K Har verdur ti hild- SÅN in ein lítil olympi- ada, har 800 skúla- F børn frå 55 stór- byum kring heimin hittast til kapp- ingar. Enn er ikki komid so langt, at fridagarnir eru fast åsettir. Heilt [OOA EO jum stedgur i hesa fólkaflyting. — og nú tykist bera heilt blómutíð fyri Føroyar — mongum prógvum um tað. 1959 fór at batna, og tað kom nær- í seinra helmingi landsstýris- skeiði — »sjålvstyrissamgongurnar« kom dik á aftur fólkaflytingina av. »Sjålvstyrislandsstyrid« var eingin teir mongu útflytararnir eru eitt av Eyka skúlafrídagar Føroysk børn eiga ikki at gleða seg ov tíðliga, tå yvirskriftin er lisin, ti hesir eyka fridagar verða minni enn so allir at rókka okkum. við ongum verða tó føroysku skúla- børnini neyvan. fáa væl av eykafridøgum. Hetta í| 10. juni giftast Margreta, prin- sambandi við, at Keypmannahavn| sessa, og Henri, prinsur, tá fáa í ár kann halda| oll skålabørn í rikinum frí. Hent kongahús — hjá skålabørnunum!! Konfirmantar Konfirmantarnir i Nordoya vest- ara prestagjaldi byrja at ganga til |tysdagin 28. februar 1967 kl. 16,00 í Klakksvikar prestagarði. Konfir- matiónin verður = pálmasunnudag hin 19. mars 1967 kl. 11.00 í Chri- stianskirkjuni. Klakksvík. Sálmabók, Nýggja Testamenti og Luthers katekismus skulu verða tik- |in vid. [AA [Af PROGV i ENSKUM Á Cambridge universitetinum |hevur Harry Heinesen, Klakksvík, {tikið = profiency-prógv í enskum | máli. sent — ET er meget godt, sagde en af mine ældre venner til mig, med alt det, de skriver om forkalkningen. Men nár man nu ved, man er forkalket, allerede har haft et „hjerteslage — og har fáet at vide af lægerne, at man má være forsigtig med dit og dat og má holde igen med arbejdet og sørge for mere motion — hvad kan det sá nytte? — Du siger selv, fortsatte han, at forkalkningen er en langsom proces, Men når man så har bevis for, at den er gennemløbet, at 5, man er forkalket — kan så for- #. andringerne i årerne gå tilbage igen? Jeg måtte indrømme, at det vid- 7, ste jeg ikke. Det skændes de lærde 7 om. Men jeg kunne heldigvis give 7 ham håb alligevel, Det er — så vidt man kan skønne — aldrig for sent. Vá ET er måske tvivlsomt, hvad ; der kan opnås med forandrin- gerne i arterievæggene — skønt altså nogle forsøg kunne tyde på, at forandringerne ikke er uigen- kaldelige. Men der er en helt an- den faktor, der giver nyt háb til alle forkalkede. Den hedder blodpladeadhæsivi- teten. Blodpladerne spiller en vigtig rolle for koagulationen. Når blo- det størkner, er det ikke mindst deres skyld, - Vi kunne ikke undvære dem. Hvordan man er stillet, hvis blo- det ikke kongulerer, ved vi fra den frygtede blødersygdom, hvor den mindste skade kan blive kata- strofal, Men blodet må heller ikke størkne alt for villigt. For det, der kan gøre forkalkningen skæbne- svange., er den blodprop, som i sidste instans lukker de uelastiske og måske forsnævrede, »forkal- kede. arterier. = ANINN tendensen til at danne blodpropper afhænger af blodpladernes større eller min- dre trang til at klumpe sig sam- men. Det er det, der kaldes blod- pladeadhæsiviteten. Den kan man måle. Og det har vist sig, at den er tydeligt større hos folk med forkalkningssyg- domme! Det er en norsk forsker, P. A: Owren fra Oslo, der er gået i spid- sen med en del spændende forsøg omkring blodpladeadhæsiviteten, Han har fundet ud af, hvordan den forøgede blodpladeadhæsivitet kunne nedsættes til det normale hos forkalkningspatienterne med enkle midler, Og han har derved sandsynlig- vis givet min forkalkede ven — og måske alle os andre — et vå- ben mod følgerne af den forkalk- ning, som de fleste af os ikke undgår. EN AN har kastet sig over alle de vegetabilske olier og fiske- olier — dem med fluormættede fede syrer — som man i forvejen ved kan nedsætte kolesterol- indholdet i blodet. Men som end- nu ikke har bevist, at de også kan nedsætte antallet af hjerteblod- prop — og hjerneblødning, som jo i reglen også skyldes en blod- prop. Han gav patienterne en deci- liter om dagen, af majsolie, lever- tran, solsikkeolie og soyabønne- SSI olie. De tre første havde ingen, eller meget ringe, indflydelse på slodpladeadhæsiviteten. Mens soyabonneolien nedsatte den med over en tredjedel. i Naturligvis gik man så disse ' fedtstoffers kemiske sammensæt- ning nærmere igennem — og kon- % staterede, at i soyaolie fandtes der meget mere linolensyre end i de andre tre. Så den var straks genstand for ' en varm interesse. SS NS RN EN linolensyre findes der endnu mere af i hørfrøolie — eller linolie, som den også kaldes, Hvorefter de norske læger gav forkalkningspatienterne hørfrø- olie, kun en femtedel af, hvad de havde fået af de andre olier. Men de 20 cm? daglig nedsatte på de tre dage blodpladeadhæsiviteten til det normale, fra godt 70 til godt 30. Jg kun 5 cm% om dagen, en teskefuld, gav på 7 dage samme resultat. Desværre var virkningerne for- bigáende. I løbet af 48 timer nåede blodpladeadhæsiviteten op på det gamle, for høje niveau. Man kan med andre ord ikke kureres en gang for alle. Men man kan, med små midler, holde sin blodpladeadhæsivitet i ave. Hvordan man skal bære sig ad i praksis — og grunden til, at så mange i dag har forhøjet blod- É pladeadhæsivitet — skal jeg vende í tilbage til pá mandag.