leygardagur 18. februar 1967síða 3

HAN VANDT, FORDI HAN VAR SEN PROFESSIONELLE KANDIDAT: SÅDAN BLEV HAN SOLGT TIL VÆLGERNE Skuespilleren talte for Goldwater, og så blev han betalt for at blive guvernør med reklamefolkenes hjælp MM Den ganske gode, men ikke overvældende gode filmstjerne Ronald Reagan blev Californiens guvernør. Der skal visse evner til for at blive valgt til et politisk top-em- bede. Ronald Reagan havde ingen af dem — troede hans modstan- dere. Men han havde dem næsten allesammen, mente vælgerne. De politiske modstandere så på sagkundskab, administrative evner, fastholden ved principperne. Vælgerne i Californien så på personlig fremtræden, på at Rea- gan var en mand, de selv kunne identificere sig med, fordi han ik- ke VAR myndighederne, men he- le tiden tog standpunkt MOD myn- dighederne, og så på, at han kun- ne tale i fjernsyn. Det var såden, han kem frem. Reagans første stæ offentlige fremtræden — ud over de 50 B- film, han har været med i som he-man, hovedsageisg i viroiler — var en fjernøynstale 1 éen hylde- de han Goldwater. Han gjorde det godt ler var et stykke skuespil, framfért med al den professionelle træwing, han kunne opbyde efter et li» i Holly- wood. Konservative pengeær=dse fik øje på ham. Og investerede i ham. Det betød, at amerikansk politik fik endnu en tand. Før havde man kendt professionelle eksperter i politiske kampagner, tale-forfatte- re, og sågar »politisk rådgivnings- firmaer«, Et af dem, Spencer-Ro- berts, blev betalt for at tage sig Reagan — birolle-skuespiller af Reagan. Og de skabte fornyel- sen: Den professionelle kandidat. Hvordan fremstillede man ham så for folk? Først og fremmest slog man på, at han jo var kendt allerede. Man lokkede alle mand af hus for at se en kendt filmstjerne. Med den begrundelse — selv om Reagan kom som politisk taler. Dernæst sørgede man for, at Reagans gamle film blev vist så tit som muligt inden valg-spærre- tiden satte ind for fjernsynet (dog kun dem, hvor han havde helte- roller). Og så gik man i gang med at skabe ham en »personlighed«. Hovedtrækkene: Skuespilleren måtte bruge sine Reagan — politiker talenter — men ikke opføre sig som en skuespiller. Hans rolle blev udformet som »den almindelige mand< der repræsenterede den sunde fornuft, »Sund fornuft« ytrede sig hos Reagan først og fremmest i, at han aldrig indlod sig på saglige debatter. Han opstillede en serie ting, der »måtte være rimelige at fá gennemført« (nedsættelse af skatterne uden tanke på, hvad de skulle bruges til 0.s.v.). For at understrege det blev hans stil lagt om. Af Goldwater-tilhæn- geren skabte man en »moderat re- publikaner«, der altid formidlede og talte om enighed. Men som sta- dig støttede John Birch-selskabets ultrareaktionære virksomhed. Hvorfor? Den professionelle kan- didat forklarede det på denne må- de: Hvis der er det dem, der har opfattelse, ikke mig, der har god- samarbejde, er godtaget min For rekiamefolkene havde for- talt ham: Hvis De afviser John Birch, begynder man at tale om Deres fortid som Goldwater-mand. Hvis De godtager dem, kan det køres op som om De er storsindet. Nu sidder »den almindelige mand« som guvernør i Californien, et embede, der betyder et hårdt greb om det politiske liv i USAs mest neurotiske stat — og måske kan være et trin på vejen mod en rolle i amerikansk national poli- tik, hvis neuroserne griber om sig. Og reklamefolkene er dygtige nok. seid SAIGON - ET PARADIS FOR Af ANDERS TANDRUP Æ I de sidste 20 år har Sydviet- nams hovedstad Saigon og dens forstad Cholon været et paradis for sortbørs og korruption, Og der er næppe grund til at tro, at rege- ringens aktion har ændret vtte, Både under det franske og det vietnamesiske styre har politiet haft nok at gøre med at bekæmpe de politiske modstandere. Alt an- det måtte ligge som det bedst kunne. Myndighederne magtede simpelthen ikke begge dele. Det var grunden til, at fransk- mændene i slutningen af 40'erne allierede sig med Binh-Xuyen- organisationen, en ren røverbande, der fik overdraget ansvaret for Saigons sikkerhed, Mod at holde vietminh-terroristerne ude fik de 3 spil med opiumshandel, spille- er og bordeller. De holdt vietminh ude af byen, og de gjorde det samtidigt af med enhver, der truede deres monopol. For så vidt kunne man sige, at åer var orden i tingene i de ár. Det var da heller ikke det, den øenere præsident Diem var util- freds med, da han ville knuse Binh-Xuyen i 1955, Arsagerne var rent politiske, Binh-Xuyen var fra franskmændenes tid vant til at spille en hovedrolle i politikken, og det var denne indstilling mere end deres indbringende bijobs, der fik Diem til at se sig om efter et andet politikorps. Da opstanden mod Diem-styret efterhånden bragte landet i krigs- tilstand, voksede sortbørs, korrup- klon og prostitution atter frem. "Officielt holdtes det nede gennem Politiet i Saigon bræn- der beslag- lagte sortbørs- lagre. Regeringen havde givet 17. november som sidste frist for rømningen af sortbørs-stader i to gader ved den amerikanske ambassade. en hård lovgivning, men det vir- kede kun på overfladen. Det er da også spørgsmålet, om præsident Ky's seneste skridt mod den blomstrende sortbørshandel vil kunne give den dødsstødet. Efter Diems fald i 1963 har den været mere cg mere åbenlys, Stjålne amerikanske varer sælges uden for USA's ambassade, Lader sig udplyndre Franskmændene oplevede deres »piaster-affære« under krigen i Indokina. For at hindre et økono- misk sammenbrud holdt de den vietnamesiske piaster oppe i en kunstig kurs. Resultatet var, at man købte piastre til en langt lavere kurs på det sorte marked, smuglede dem ud og vekslede dem til den officielle kurs. Amerikanerne har endnu intet navn for deres genvordigheder. Men de kan spørge, hvorledes ame- rikanske varer for mellem 350 mill. og 500 mill. kr. kan forsvinde fra depoterne for at dukke op hos sortbørshandlerne. En del bliver ganske simpelt stjålet, men det farlige er stor- driften. I mange tilfælde lader de vietnamesere, der kører forsynin- gerne, sig udplyndre — mod pas- sende provision, Der er også eks- empler på, at vietnamesiske offi- cerer og embedsmænd har solgt af de modtagne leverancer. Alt dette er det, Ky og ameri- kanerne vil til livs. Spørgsmålet er bare, om de bliver mere populære på det, end Diem-styret blev på Ky's aktion mod sorthørshandelen kan næppe sætte en stopper for 20 års aktivitet sin overdrevne puritanske moral- lovgivning. Sortbørsmarkedet er det eneste sted, hvor vietnamese- ren kan købe amerikanske varer. Han må give mere end dobbelt så meget for dem, som hvis han kun- ne købe dem i det amerikanske militærs PX-udsalg, Men det er han rede til, og selv om sortbørsen ikke længere er en del af Saigons gadebillede, har Ky næppe opnået andet end at få de handlende til at arbejde mere i det skjulte, And—,