leygardagur 4. mars 1967síða 3

SPILLER DE TO RØDE GIGANTER Ui Rumænien frigjorde sig fra Moskva efter anti-sovjetisk bølge De lårkorte kjoler er også nået til Rumænien Af STEIN VIKSVEEN # HAR DE GAVER MED? spørger tolderen i den grønbrune uniform på tysk. - Nej. - Ingen gaver, mumler han og sætter en tyk blyantstreg på et skema. - Har De våben? Et gevær eller en pistol? Jeg studser et øjeblig og spørger: - Tror De, jeg har tænkt at begynde en krig her? Tolderen skyder huen endnu længere tilbage í nakken og me- mer: - Í vestlige turister er så glade for at gá på jagt hos os. Jeg forklarer ham, at for min skyld må bjørnene i Kapaterne leve, til de bliver hundrede år. Trods forsikringerne endevender hon en kuffer. Dermed er rumænernes modtagelsesceremoni på flyvepladsen Baneasa ved Bukarest afsluttet. Rumæniens statsminister, fon Gheorghe Maurer, kan more sig i bevidstheden om, hvor godt det er gået med frigørelsen af Moskva Den ene at de to røde giganter, som Rumænien har spillet på - Kinas statsminister Chou En-lai. Her ses han sammen med førstesekretæren for det rumænske kommunistparti, Nicolai Ceaucescu, der har markeret sit partis uafhængighed af Moskv M VI KAN GODT FORSTÅ, at Bukarest kaldes Østeuropas Paris. Byen har brede boulevarder og vel- plejede parkanlæg som Seine-me- tropolen. Stemningen her er hver- ken grå eller trist. Den ny mand í det rumænske kommunistparti, Ni- colae Ceaucescu, 48 ár, sætter som sin afdøde forgænger, Gheorghe Cheorshuidej, alt ind på at gøre hovedstaden til landets uds'.llings- vindue Det har er dobbelt virk- ning: bønderne fra provinsen er im- poncret over fremskridtene í Buka- rest, og udlændingene er fo: bavset over dynamikken í et nær'ngsliv, der í løbet af få ár har lavet den gamle Balkan-hovedstad om til en moderne by National brise Der fejer en national brise over Rumænien Det rumænske kommu- nmistparti indtager en megei selv- stændig stilling í Østblokken Sov- jets stilling er her í løbet af få ár blevet stærkt reduceret Den ide- ologiske strid mellem Mosva og Pe- king gav rumænerne en enestående anledning til at spille de to røde giganter ud mod hinanden for der- med at styrke sin egen position. I april 1964 offentliggjorde den ru- mænske centralkomité sin berømte j»uafhængighedserklæringe«, hvori det fastslås, at der ikke findes pri- vilegerede partier inden for den kommunistiske bevægelse. Alle par. tier, om de er små eller store, har samme rettigheder. Og intet andet land måtte i fremtiden blande sig i Rumæniens indre anliggender. Antisovjetisk kølge Umiddelbart derefter gik en an- tisovjetisk bølge over landet, og der faldt ytringer som: Khrustjov er mere brutal end Stalin«. Studenter- ne ved universitetet i Bukarest for- langte, at de sovjetiske lærebøger blev fjernet fra bibliotekerne. Det russiske Maxim Gorki-institut blev nedlagt. I dag vil rumænerne ikke engang fortælle os, hvor det ligger. Den obligatoriske russisk-undervis- ning på skolerne blev afskaffet. I dag lærer 80 pct. af eleverne i Bu- karest og mellem 60 og 70 pet, i den øvrige del af landet fransk som før. ste sprog, derefter kommer engelsk, tysk og til slut russisk. Et sovjetisk tidsskrift, der udkom på rumænsk, er ophørt med at eksistere, til gen- gæld har rumænerne i dag deres eget velredigerede tidsskrift med den pragmatiske titel »Lumea« (Verden), ledet af den udogmatiske Gheorge Ivascu. Her behandles det danske NATO-initiativ af Hans Hel. muth Jespersen fra AKTUELT, Art Buchwald fra »New York Herald Tribune« skriver, det stokkonserva- tive »U.S. News and World Report« citeres over en hel side om Viet- nam-krigen, og iøvrigt tages der af- snit fra „News Week«, »Neue Ziiri- cher Zeitunge<, „Le Monde«, »Le Fi- garoe, »La Nation« og andre vest- lige aviser. »Pravda«, der er den eneste østeuropæiske pressestemme, må nøjes med en adskilligt mere beskeden plads. Kritik af Sovjet Partiet har opnået, hvad det vil: det har givet tilladelse til en di- rekte og indirekte kritik af Sovjet. Men det forbyder en diskussion, der kan forvandle den spændte situa- tion til en ukontrollerbar eksplo- sion. Hovedsagen er opnået: Russer- ne véd, hvad rumænerne mener. Denne frigørelse fra sovjetisk ind- flydelse har ikke alene styrket den rumænske selvbevidsthed, men og- så modet og viljen til at opnå sta- dig ny og bedre resultater. Det går fremad, ikke alene for landet som helhed, men også for den enkelte borger. Frigørelses- og levestandardkurven stiger i takt. Bukarests bybillede vidner om det. I timevis kørte vi på kryds og tværs gennem byen. Nye bydele rejser sig. På stilen kan man se, hvornår husene er bygget. De pompøse bygninger med tårne Ungdommen er nationalbevidst - og antisovjetisk og hundreder af udspring vidner om stalintidens blomstringsperiode. Derefter følger de første forsigtige forsøg på at skille sig af med denne arkitektoniske stalinisme. Og nu til slut de moderne højhuse med ind- købscentre og grønne plæner, der lige så godt kunne have stået i Genéve, Frankfurt eller København. Jo nærmere man kommer samtiden, jo tættere bliver bebyggelsen, Sta- tistikken bekræfter indtrykket. Fra 1954 til 1960 blev der gennemsnit- lig bygget 625.000 kvadratmeter bo- ligareal om året, Fra 1960 til 1964 var tallet 1.320.000 kvadratmeter. Fra land til by Rumærier oplever som de fleste lande flugten fra land til by. Man Jever bedre som arbejder end som bonde i denne bondestat, der så gerne vil være industristat. Buka- rest er et tydeligt eksempel på ud- viklingen. For tredive år siden hav- de byen 300.000 indbyggere, i dag er den i fuld fart på vej mod 2 millioner. Levestandarden er endnu forholdsvis lav, selv om ingen lider nød. Gennemsnitslønnen for en in- dustriarbejder — der er blandt de bedst betalte — ligger på mellem 1200 og 1300 lei om måneden, det svarer til ca. 700 kr. Et sæt tøj koster mellem 400 og 1000 lei, et par sko fra 80 til 300 lei, et fjern- synsapparat 4000 lei og en bil i mel- lemklassen 56.000 lei. Derimod er leveomkostningerne meget lave og huslejerne utroligt rimelige, en 2- værelses moderne lejlighed i Buka- rest koster 50 lei om måneden. Og folk i storbyerne er lige så rr oderne og velklædte som andre steder i Europa. »Lårkort« mode har alle- rede erobret Bukarest og affødt de første vittigheder: Lårkorte kjoler — En ung pige prøver sin første »lårkorte«. — Hvis jeg havde klædt mig sådan i din alder ..«, siger moderen, »så havde du været om- sværmet som ingen anden«, »Måske, men så havde du også været ti år ældre.« I dag går det støt fremad. Kom- munistpartiet, der tidligere aldrig havde bred støtte hos befolkningen, sætter i dag alt ind på at slutte fred med alle grupper af folket. Det hemmelige politis fuldmagter er blevet begrænset, og der er givet et omfattende amnesti for politiske fanger. Ifølge en oversigt fra den internationale juristorganisation i Genéve blev ca. 10.000 politiske fan- ger frigivet i 1964. Dermed er der praktisk taget ingen politiske fanger tilbage i rumænske fængsler. Blandt de løsladte drejer det sig om politi. kere og officerer fra kongedømmets dage, journalister, lederne fra lan- dets tyske og ungarske minoritet og tilhængerne af de tidligere fasci- stiske organisationer. Da forfatt i du Popescu sid- ste efterår offentliggjorde en biden- de kritik af tilst ne i Rumænien i folkerepublikkens første år i bo- gen »Den blå løve«, betegnede par- tibladet »Scinteia« Popescu som en meget talentfuld og lovende ung forfatter. Partiet tillod endog en anden forfatter, Petru Dumitriu, a kritisere den kommunistiske magt- overtagelse i novellen >Incognitoe. De fremmede i landet Den rumænske regering fører dag en meget liberal minoritetspo- litik. Over 400.000 rumænske stats- borgere er i dag af tysk oprindelse og taler tysk som dagligsprog Dc kom i forrige århundrede fra Sach- sen til Transylvanien. Denne mino ritetsgruppe havde det ik let ef ter Hitlers sammenbrud, Alle mæn 4 og kvinder fra 16 til 50 ár blex sendt på tvangs de til Sovjet hvor de blev helt til 1950. De ty skere, vi talte med, kunne fortælle om tragedier og grusomheder, de! } | e ramt . Men det 4 den tabte e og ikke efter skyl er et ktum, at vejend« del af den tyske befo ingsgruppe samarbejdede med den tyske okku- pationsmagt og den rumænske fasci Sé A børnene igen gå i I dag kan tyske skoler og børnehaver. Men hverken tyskerne her eller noge: anden del af befolkningen får ud- rejsetilladelse til den vestlige ver- den. Kun grupperejser til andre østbloklande er mulig. På dette om- råde er Rumænien endnu efter Tjekkoslovakiet og Ungarn. Stein Viksveen. Der er ufattelig forskel på land og by. Landbefolkningen er endnu på et primitivt stadium