leygardagur 18. mars 1967síða 3

Hvor længe kan danskere udholde total isolation på Rigshospitalet „ Amerikansk professors forsøg Den ideelle besætning i et rumskib: Samme antal kvinder og mænd + nedfrosne assistenter EN ideelle besætning i et rumskib på langfart består af det samme antal mænd og kvinder — af arbejds- mæssige, følelsesmæssige og seksuelle grunde — plus med- lemmer, der er lagt i køleskab under færden. Når der ved landingen bliver brug for de dybfrosne passagerers arbejdskraft, tøes de op. Dette er en hypotese, men der er så megen realitet i den, at amerikanske flyvemedicinere er begyndt at eksperimen- tere med nedfrosne hunde, fortæller fessor i psykologi ved New Yorks Leo Goldberger, pro- universitet, der er i Danmark for at foretage forsøg, som skal vise, hvor længe danskere kan udholde den totale afsondrethed. „Jó har studeret, hvad der sker, nár en person er alene i lang tid, mens han gennem gører, Øjne og de andre sanser modtager en konstant påvirkning, fortæller professor Goldberger. Et godt ek- sempel er det, der foregår ude 1 rummet. Astronauten ser kun atmosfæren, når han kigger ud gennem rumskibets små vinduer. Han bærer tungt tøj, som giver et konstant pres mod kroppen. Gennem gøretelefonen modtager han ordrer fra Jorden, men í pe- rioder er han helt overladt ul) si selv. 30 pet. gav op På Rigskosnitalet låner jeg et lydtæt rum, hvis temperatur og fugtighed er konstant. I rum- met findes en seng, som forsøgs- personen lægger sig på. Øjnene dækkes med to halve bordtennis- bolde, så han intet kan se. Det er et studium i at gøre ingenting! Inde i rummet er der en mikrofon, og uden for sidder vi med en båndoptager. Vi taler aldrig til manden, men af og til fortæller han, hvad han føler og tænker. Vi har haft personer inde I et tilsvarende rum i New York i 72 timer. Her vil vi kun isolere personer i op til fire timer. Det er tilstrækkeligt. I New York har vi ladet over 200 personer opleve den totale isolation. 30 pct. gav op, før for- søget var færdigt. De sedede sig. 70 pct. blev inde i den planlagte tid. De var í stand til at bruge ti- den til at sove, tænke eller gen- nemarbejde konstruktive ideer. Behov for information Forskningen af den fuldstændige isolations virkning på mennesker begyndte under Koreakrigen. Den amerikanske regering ville have undersøgt, hvordan det er muligt at foretage hjernevask. Man men- te, at en fange, der er alene til- strækkeligt længe, vil være mere modtagelig for propaganda, og det bekræfter vore undersøgelser, Et menneske behøver kontakt og in- formation udefra. Tager man det fra ham i en periode, vil han til sidst godkende næsten alt, hvad man siger til ham. En sulten person kan spise al- ting. Det viser sig, at det at få information er et lige så ele- mentært behov som mad og søvn. De personer, der isoleres í rummet, har fysiske måleappa- rater på hænder, fødder og ho- ved. Derved kan vi måle både den psykologiske og fysiologi- ske virkning, isolationen har på dem. Selv om forsøgspersonen er fåmælt af natur, kan vi på hans fysiologiske reaktion måle, om han har stress, er ophidset, meget vred osv. Det er princi- pielt den samme måling, der sker ved hjælp af en løgne-detektor. Hovedformålet med undersøgel- serne er at skaffe objektive oplys- ninger om iælationens indvirk- ning på mennesket uafhængig af, hvad dette menneske selv siger. Det vil få betydning først og frem- mest for det amerikanske rumpro- gram. I fremtiden vil astronauter være alene meget lang tid. Kom- mer vi nogensinde til Jupiter, ta- ger det 13 år. Turen til Månen er meget kortere, men meget lang endda. En anden praktisk baggrund for forsøgene er stationeringen af militært personel i isolerede egne af verden, f. eks. ved Nord- polen. Her må personellet sidde og se på radarskærme hele ti- den, betragte det samn:e, og de må ikke falde i søvn og blive ineffektive. De skal tværtimod være meget nøjeregnende og re- agere på det mindste, de ser på radaren. Problemet er det samme í indu- stri med stærkt udviklet automa- tion. Mennesker skal se pá de samme kontrolinstrumenter hele tiðen. Man har brug for afveksling. Det er deprimerende for en syge- huspatient at ligge pá enestue uden at kunne foretage sig noget. En radio og bøger virker stimu- lerende. Bøger for småbørn skal have masser af billeder for at give variation. Hvordan er det man siger: Afveksling er livets kryd- deri! Det bevises af vore under- søgelser. Afveksling er ikke luk- organis- sus, men et behov for men. Hjernen altid aktiv Professor Goldbergers forsøg viser, at mennesker reagerer over- for isolation på to måder: De 30 pct. af forsøgspersonerne i New York fandt det kedeligt Forsøgspersonen, der får sin natte- søvn undersøgt. Måleapparatet kan ses på hovedet. ikke at foretage sig noget som helst. De sagde farvel og tak før tiden: »Jeg kan ikke holde det ud«. »Det eneste jeg tænker på, mens jeg ligger på sengen, er, hvor længe jeg har været her«. »Det er frygteligt, hvad skal jeg lave« »Selv om jeg får penge for det her, er det ikke til at holde ud.« De 70 pct. gennemførte forsøget. De tænkte på deres problemer, på deres venner, begyndte at plan- lægge en bog, de måske aldrig har fået skrevet, drømte, Dagdrømme kan være stimulerende og kon- struktive, med mindre de tager så meget overhånd, at de hindrer handling. Hjernen er altid aktiv, men hvis man er bange for hjernens aktivi- tet, når man ikke udsættes for ydre påvirkning, så lukker man af — og begynder at kede sig. De to slags reaktioner kan for- udsiges, når man kender forsøgs- personens karakter og personlig- hed. — Derfor foretager vi en psyko- logisk test, før vi lukker ham ind i rummet, og efter denne test kan vi anbringe ham i én af de fire grupper, siger professor Golaber- ger. Nogle er hysterikere, andre fantasifulde, nogle er indelukke- de andre indadvendte — altsam- men inden for det normales græn- ser. Når de kommer ind i det iso- lerede rum, reagerer de på er måde, som svarer til den forud. gående testning. Danskerne taler isolation! — Hvad vil De opnå med Deres forsøg i Danmark? — Prøve at finde ud af, hvor- dan mennesker i andre kulturer reagerer på isolation. Vi har rap- porter fra Japan, der ligner de amerikanske erfaringer, Derimod fortæller rapporter fra Norge om mennesker, der lever isoleret ! afsides egne mellem fjeldene, at de ikke får stress, når de lukkes ind i et rum, De ændrer sig ikke, for de er fra barndommen vart til ensomhed. — Hvad venter De af forsø- gene på Rigshospitalet? — Jeg har gjort mig visse tanker. Måske vil danskerne finde det forholdsvis let at være isolerede. Danskerne har jo be- hov for hygge, har de samme venner, den samme lille om- gangskreds. Amerikanere, der har boet her i nogen tid, siger, at danskerne er de venligste mennesker, der findes — men at det er vanskeligt at lære dem at kende. Man møder dem kun over- fladisk. De har noget inden 1 sig, der er lukket for andre, der ik- ke er med i kliken. Jeg tror, danskerne har tendens til at væ- re meget sig selv, men også til at respektere andres private fø- lelser. De udtrykker ikke deres følelser så åbent. Sætter man dem i en situa- tion, hvor der ikke er nogen at tale til, om hvad de føler, tror jeg ikke dette er så forskelligt fra den tilstand, de er i til dag- lig. Selvfølgelig er der forskel på danskere. Men jeg tror det er let- tere for folk udefra at vurdere disse ting objektivt. Iøvrigt er det ret problematisk, hvis man søger at sige noget afgørende om de for- skellige kulturer. Vi kan kun se på tilbøjeligheder og tendenser. Kvinder kan holde ud — Vil nordmænd fra afsides fjelddale være de bedste rum- mænd? — Det ved jeg ikke, Vi ved, at de kan udholde lang tids isolation, men i et rumskib skal der også udføres operationer. Det er mu- ligt, de kan slappe af, som man skal kunne på en rumfart, men måkse duer de ikke til at udføre operationerne. En astronaut skal evne begge dele — kunne gå di- rekte fra dagdrøm til arbejde. Måske egner kvinder sig bedst til at blive »rummænd«. Forsøg viser, at de klarer isolation bedre end mænd. Biologisk er de måske mere passive. Hvis mænd og kvinder lander på en øde ø, er kvinder bedst til at overleve. Det er jo ingeniør-uddannede personer, der bliver astrounauter LEO GOLDBERGER - skoledreng i Danmark, nu professor i USA Rummanden oplever toppunktet af ensomhed og testpiloter. En kvinde, der e: ingeniør, vil antagelig — alt an- det lige — bedre kunne klare jobbet som astronaut, fordi hun har mindre behov for ydre stimu- lans. — Skal vi have flere kvindelig« astronauter? — Det er tænkeligt. Det er nok bedst, når en mand og kvinde ar- bejder sammen ude i rummet. — Af følelsesmæssige eller sek- suelle grunde? — De to ting kan ikke adskilles men jeg tror de to køn vil kunne supplere hinanden. Ideal-besætningen Jeg kunne tænke mig, at dei allerbedste ville være at have ei ligeligt antal mænd og kvinder i et rumskib på langfart plus et an- tal personer i et køleskab, hvor de er frosset ned, indtil der bliver brug for dem. Det er højst sand- synligt, at rumskibene en dag medbringer fryseskabe med men- nesker i frossen tilstand. De vil være fuldstændig passive. De- res funktioner er ophørt med undtagelse af hjertets slag, der bliver meget langsomt. Når der bliver brug for deres arbejde. f eks. ved landingen, tøes de op. Medicinerne 1 det amerikanske luftvåbens laboratorier arbejder med nedfrysning af levende hun- de — en dag kommer turen måske til mennesker, sør Kantorens søn fra København ROFESSOR LEO GOLD- BERGER boede i Dan- mark fra 1935 til 1946. Goldberger er født i Ju- goslavien, og i 1935 blev hans far kantor ved synagogen i København. Bortset fra et ophold som flygtninge i Sve- rige 1943—45 boede familien her til 1946. Faderen sang ved en række koncerter, bl. a. i Tivoli og i radioen, nogle gange under afdøde Thomas Jensens ledelse. Leo Goldberger tog dansk mel- lemskoleeksamen og gik i 1. G på Sct. Jørgens gymna- sium. ' I december 1946 rejste fa- milien til Canada. For to år siden trak faderen sig til- bage og bosatte sig i Israel, Mange år før var Leo Gold- berger begyndt på en ud- dannelse som psykolog. I 1958 blev han doktor ved universitetet i New York, hvor han som sassociate pro- fessor« har gennemført en række bemærkelsesværdige forsøg. Han arbejder som souschef i et forskningscen- ter for mentalhygiejne. Det amerikanske sund- hedsvæsen har ønsket, at han gennemfører en række undersøgelser også i Dan- mark om menneskets psyki- ske reaktioner, når det er totalt isoleret fra omverde- nen. ( | }