leygardagur 29. apríl 1967síða 3
‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
JULIUS KLEIN - tilsyneladende lykkes det ham ikke at klare frisag denne gang
Historien om, hvordan man gør en helt ud af sig selv,
hvis man er tilstrækkelig smart
„EN FARLIG MAND”
Sådan karakteriseredes JULIUS KLEIN
af en generalmajor i Illinois” nationalgarde
da han var blevet afskediget efter at have
ført sig for stærkt frem
Senator Fulbright sagde, at Klein
misbrugte sine venner
Nu er han en af hovedpersonerne i en af
USAs største politiske skandaler
BM JULIUS KLEIN var alle dage selv sit public relations-firmas
bedste kunde. Julius Klein Public Relations har skabt et bil-
lede af Julius Klein, som mange vil misunde ham.
Skal man tro reklamefirmaet, var Klein i en alder af 13
en agtet krigskorrespondent i Tyskland, soldat :
de ameri-
kanske ekspeditionsstyrker som 17-årig, og da han var 18
»medlem« af den amerikanske militærmission i Berlin.
#l í TYVERNE giftede han sig med
en grevinde og levede en spæn-
dende tilværelse som Hearst-red-
aktør i de dage, da der virkelig
var noget ved at være journalist
i Chicago. Næste stop var Holly-
wood, hvor han blev filmdirektør
til 75.000 dollar om året. Så kom
den anden verdenskrig, tjeneste
under general MacArthur, medal-
jer for heltemodig indsats i Stille-
havet og endelig to-stjernet gene-
ralmajor.
Han var flittig
Da krigen så sluttede, indledte
han en ny karriere som kold-krigs-
rådgiver for kongressen, for det
republikanske parti og for uden-
landske politikere. Han skaffede
sig »flere venner i senatet og re-
præsentanternes hus end nogen
anden mand, jeg kender«, sagde
nuværende vicepræsident Hubert
H. Humphrey i 1962 i en udtalelse,
som Julius Klein PR, Inc., har ud-
sendt i USA og Europa.
Desuden fandt han tid til litte-
rære arbejder, at forsyne forsvars-
ministeriet med »dets første dos-
sier om undergravende virksom-
hed« og ind imellem desuden til
at arbejde som »Washington-kor-
respondente.
For godt til at være sandt
Billedet af Julius Klein var,
kort sagt, for godt til at være
sandt. Men det skaffede ham
150.000 dollar om áret og udru-
stede ham med sá stor indfly-
delse, at man nu mener, han var
i stand til at gøre en af De for-
enede Staters kendteste senato-
rer, Thomas J. Dodd, til slet og
ret bydreng.
Klein-Dodd forholdets besynder-
Á lige karakter undersøges nu af
senatets etiske komité. Komi-
| éeen vil gerne vide, om Dodd
| ydede Klein tjenester eller det
| Dlot tog sig ud som om han gjor-
de det.
Et næsten lige så interessant
Øbørgsmål er det imidlertid, hvor
fæt det billede, Klein skabte af
Klein, kommer på sandhadag,
Krigskorrespondent
som 12-årig
Nu krigskorrespondenten helt til-
bage i drengeårene, Da gik Klein
på Sophien gymnasium i Berlin.
Som 12-årig skrev han en artikel
om kejser Wilhelms krigserklæ-
ring. Det er det nærmeste, man
kan komme.
Lige så lidt hold er der i opgi-
velserne om tjenesten i ekspedi-
tionskorpset og medlemskabet af
den amerikanske militærkommis-
sion i Berlin i første verdenskrig.
Han var kontorbud
Pentagons protokoller viser, at
Klein ved at lyve om sin alder —
fik et job som kontordreng i den
amerikanske hær i Berlin ca. en
måned efter krigens afslutning.
Han va: godt nok senere — i otte
måneder tilknyttet militærkommis-
sionen, men det har været at om-
gås kendsgerningerne mere end
letsindigt at påstå, at han har væ-
ret medlem. Han har derimod væ-
ret en mellemting mellem bydreng
og kontorbud for kommissionen.
Hans karriere som »redaktør« for
Hearst er lige så tåget. I det mind-
ste opgiver man inden for koncer-
nen intet at kende til hans redak-
tørvirksomhed. Men »Chicago Tri-
bune«s Washington-redaktør Wal-
ter Trohan kan godt huske Klein.
Slog ham i gulvet
— Han var salgsagent og jeg har
personligt engang givet ham en om-
gang bank, fortæller Trohan over
for »Washington Post<-medarbej-
deren Richard Harwood.
Under et salgsfremstød sidst i
tyverne havde »Herald Examinere
sendt et tog ned for at hente ofre
for en orkan i Florida. På en eller
anden måde lykkedes det Klein i
»Tribune«, der var Hearst's arge-
ste konkurrent i Chicago, at få an-
bragt et billede af dette tog i før-
steudgaven. Denne »spøg« var lige
ved at koste »Tribune«s billedred-
aktør jobbet. Næste gang Trohan
mødte Klein, slog han ham sim-
pelthen i gulvet i raseri.
En af Kleins medarbejdere for-
tæller, hvorledes hans chef ofte har
gengivet denne episode — som be-
vis på, hvor muntert det gik til i
Chicagos bladverden dengang i de
larmende tyvere.
Da han imponerede
Hearst
Klein har også fortalt, at han
opsøgte William Randolph Hearst
selv for at få sit job tilbage, Han
tog til New York, lejede en smo-
king og brød ind i det selskab,
hvor Hearst var. Denne blev så
imponeret over Kleins entré, at
han på stedet genengagerede
ham og tog ham med tilbage til
Chicago i sin private jernbane-
vogn,
Klein har også opgivet, at han
var manuskriptredaktør ved Uni-
versal og RKO-studierne i Holly-
wood. 'ntet af dette er sandt, I
hvert fald er hans navn ikke nævnt
i det udførlige film-leksikon, som
udgives af kongresbibliotekets co-
pyright office. Derimod vides det,
at han nu og da var public rela-
tion-mand for chefen for MGM,
den nu afdøde Louis B. Mayer,
Med hensyn til Kleins militære
karriere står de faktiske forhold
i lige så ringe grad mål med, hvad
Klein selv har opgivet.
Da han fik medalje
Om Klein nogen sinde har del-
taget i kamp i Stillehavet står
uklart, men det er rigtigt, som
han har opgivet, at han blev be-
lønnet med en medalje for helte-
modig indsats. Det er en medalje,
som ifølge Pentagon tildeles sol-
dater, der — i fredstid eller uden
for kampzonerne — har udført en
eller anden bedrift, som har reddet
menneskeliv.
I Kleins tilfælde var det for at
redde en eller flere lastvogne fra
ødelæggelse i Ny Caledonien. Ved
en tilfældighed antændtes et am-
munitionslager og patronerne be-
gyndte at eksplodere, Klein ilede
til og fik kørt nogle lastvogne bort,
som stod i nærheden.
Et lykkeligt vendepunkt
I 1947 blev Klein valgt som »na-
tional commander«, landsformand,
over de jødiske krigsveteraner, og
dette kom tilsyneladende til at be-
tyde et lykkeligt vendepunkt, både
politisk og økonomisk, i hans kar-
riere. Som sådan var han engang
så heldig at modtage et telegram
fra general Eisenhower, og kopier
af dette indgik naturligvis i det
materiale, som Julius Klein PR,
Inc., udsendte om Julius Klein.
Var også Humphreys ven
Klein fik også Hubert Humphrey
som ven dengang. Klein mødte
ham i sin egenskab af jødisk vete-
ran-leder, da Humphrey var borg-
mester i Minneapolis. »Og vi har
været personlige venner lige si-
den«, sagde den nuværende vice-
præsident, da han i en tale i sena-
tet i 1955 omtalte Klein som en
mand, der »nyder både republika-
neres og demokraters velvilje og
respekte«,
Kleins lederstilling i J. W. V.
og dette, at han var republika-
ner, førte til at han i 1948 blev
udnævnt til »forsvarsrådgiver« i
den republikanske nationalkomi-
té og samme år blev udtaget som
delegeret til den republikanske
national-konvention.
Spillede sine kort godt
I árene efter spillede han sine
kort sá godt, at han blev person-
lig ven af en række af USA's
kendteste politikere. Og han spil-
lede højt spil.
Da MacArthur vendte hjem fra
krigen, tog Klein til San Francisco
for at modtage ham og invitere
ham til Chicago, hvor Klein lovede
ham en heltemodtagelse og en 17
skuds kanonsalut fra Illinois' na-
tionalgarde. Klein var på det tids-
punkt af en republikansk guver-
nør blevet udnævnt til brigadege-
neral i denne nationalgarde, Men
salutten for MacArthur fandt al-
drig sted. Og kort tid efter mistede
Klein sin general-titel og Kleins
kompagni blev opløst.
Angrebet på Stevenson
Da var det, Klein kastede sig
ud i et, synes det, fuldstændig
tåbeligt og senere meget omtalt
angreb på Adlai Stevenson, som
på det ticspunkt var Illinois' gu-
vernør. Hin beskyldte denne for
at have handlet af hævnfølelse
over for Kleins loyalitet mod
MacArthur. Og han gik så vidt
som at gøre et stort nummer ud
af, at Stevensons handling havde
berøvet Chicago sit luftforsvar
og stillet byen i en håbløs situa-
tion i tilfælde af et fjendtligt
angreb.
Et bevis på, hvor godt Julius
Klein forstår at tale for sig, var
den blæst, der kom til at stå af
denne sag. Republikanerne mang-
lede kampagne-emner 1: 1951 á
1952. Partiet gjorde Kleins be-
skyldninger til sine og krævede
at Klein blev genindsat. Endog
Hubert Humphrey, der var dems-
kratisk senator, kritiserede Steven-
sons Mlinois-aktion.
Han fortalte sandheden
Men sandheden. Ja, den blev se-
nere fortalt i Washington af gene-
ralmajor Harry L. Bolen, øverstbe-
AU) ED O-O GUÐ) OB ( UR) SMD 0 «0 (23 D (> O-O ODO ABE (et
Narkotika
falende for nationalgzerdons 44. Mj-
vision,
— Kleins historie, sagde hen, var
en forbandet løgn fra ende til an-
den. Den enhed, Klein havde kom-
mandoen øver, kunne ikke skyde
en krage ned. En fyr som Klein
er farlig. Vi kunne ikke beholde
ham i Illinois' nationalsarde og jeg
smed ham ud. Det var ikke Steven-
son. — I øvrigt er jeg republika-
ner,
Men Klein fik sit job i natioral-
garden tilbage, da en andes blev
guvernør, og på en eller anden
måde havde han altså kørt sin sag
så overbevisende, at hans forhold
til et par af de storc politikere blot
var blevet yderligere styrket.
Den nu afdøde senator Styles
Bridges, der var formand for se-
natets bevillings-komité, udnævnte
i 1954 Klein til ubetalt rådgiver.
Påhæftet denne titel begav Klein
sig ud på en ti-ugers rejse i Eu-
ropa, skrev en rapport om globale
anliggender og anbefalede blandt
andre ting — at man oftere kon-
sulterede MacArthur om udenrigs-
politik.
Til nyvurdering
Et andet punkt var, at
le tage op til nyvurdering sin be-
slaglæggelse af tysk ejendom í de
Forenede Stater efter den nuden
verdenskrig. Var de
tilfældighed, at Klei
USA skul-
kring det tidspunkt tørre og
større interesse for tysk rs
status?
I 1963 begyndte billedet af Klein
at slå revner. Han blev stillet í
senatets udenrigsnævn for at for-
klare, hvordan han tjente til livets
ophold, og så godt. Ser
liam Fulbright fremt
som eksemplet på « | n
sgennem misbrug af sit bekendt-
skab med medlemmer af k ngres-
sen, lor egen vindings skyld, af og
til vil lame s) Í f
regærtn, gsembeds
nirgsinteresser, s
flatterende billede 2
sertmycn fungerer«
Fulbright havde ret. Klein er nu
nr. 2 mand i en af de størs
daler, USA har oplevet inden for
det politiske liv, og tilsyneladende
lykkes det ham ikke denne gang
at klare frisag, EN.
Kåil-
A 0 } BE 0007 ED) AED) OG
-epidemi
blandt skolebørn
Også i England hærger narkotika-manic:
blandt de unge
LONDON, lørdag
EM BLANDT ENGELSKE psy-
kiatere er der alvorlig ængstelse
over det stadigt stigende antal til-
fælde at narkotikamisbrug hos
ganske unge. En specialist pá om
rådet udtaler, at der på visse sko-
ler ligefrem kan tales om narkc-
tika-epidemier
Det er først og fremmest de så-
kaldte »drugs« der er efterspurgt
blandt de unge, d.v.s. forskellige
former for medikamenter med op-
kvikkende virkning, De har navne
som »purple hearts«, »black bom-
bers« og drinamyl. Det er også det
meget omtalte LSD der giver ha!-
lucinalioner, eller som det også
siges »udvider grænserne for der
menneskelige bevidsthed« og som
flere gange antages at have været
skyld i alvorlige forbrydelser. Det
fås ganske vist ikke i handelen
mere i England, men der findes et
illegalt marked for LSD, og der er
udviklet en ganske særlig kult om
det. Mest skræmmende er det må-
ske, at de traditionelle former for
narkotikamisbrug også vinder ind-
pas hos de unge, Antallet af per-
soner under 20 år, der kommer un-
der behandling for afhængighed af
heroin, kokain og morfin var i
1964 40, Aret efter steg antallet
til 145,
Dr. P, A. L, Chapple fra St. Johns
hospital, Battersea, London, der i
de sidste tre år har arbejdet med
narkomaner, erklærer, at han har
helt sikre beviser på »drug-epide-
mier« på visse skoler, Han er over-
bevist om, at de unges »oprør«
mere og mere består i at tage før-
skellige former for stimulerende
Navnlig i Londons Soho kan mar
opleve at blive tilbuat „drugsa
midler, Detaljerede undersøgelser
på skoler andre steder i landet her
givet samme resultat,
Hvor får de unge præparaterne?
Ja, blandt andet på kaffebarer og
danserestauranter, Navnlig í Lon-
dons Soho kan man ofte opleve at
blive tilbudt »drugs«, Via unge
mellemhandlere spredes de ud på
skolerne,
Dr, Chapple er dybt foruroliget
over situationen, Den haster for
myndighederne med at tage sagen
op, Han foreslår bl.a, undervisning
i skolerne om faren ved narkotiku-
misbrug, inden de farlige vaner
bliver for udbredte, flindt ,