Sosialurinarkiv
Sosialurin 1967-07-01, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 1. juli 1967síða 3

‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

z RI / Der findes ingen børnebøger på KA —— srønlænder- børnenes eget sprog A or løser kæmpeopgaver i Grønland, men forsommer noget så vigtigt som at udgive en børnebog på grønlandsk, siger tandtekniker fru Kirstine Melchiorsen, Nykøbing Mors, der har lavet to udkast til billedbøger specielt for den nordlige landsdel, men ikke kunnet få dem sendt ud... Vi investerer millionbeløb i den nlandske udvikling, men for- ;mmer at give de grønlardske ørn den samme mulighed for at bevæge sig i fantasiens dejlige verden som de syddanske børn, og dette oprøres tandtekniker, fru Kistine Melchiorsen, Nykøbing Mors, over. — Grønland skal have sin udvikling af teknisk, social og æssig art, for den trænges ævnA 4:17 mn allerhøjeste grad til, men skolem der i man bør også tænke på de små ting som at få udgivet lærerige og fantasifulde børnebøger med grønlandsk tekst til de grønland- ske børn, siger fru Melchiorsen. Sådanne bøger kan børnene have stor fornøjelse af blot ved at kig- ge på billederne, og far, mor el- ler bedstemor kan læse højt for børnene af den grønlandske tekst Der findes ikke en eneste bør- nebog på det grønlandske sprog. Det erfarede fru Melchiorsen, da hun sidste sommer besøgte en datter og svigersøn i Grønland. Hun forsøgte at købe en billed- bog i Grønland med grønlandsk tekst til sine børnebørn, men måt- te opgive. Nu havde fru Melchiorsen med i flyvemaskinen til Grønland et par »blinde« passagerer« ved navn Pjekki og Pjokki, Det var et par morsomme kludedukker, som bør- nebørnene skulle have at lege med. Dukkerne kom til at spille en stor rolle i fruens energiske indsats for at få et forlag, grøn- landsmir 'steriet, kulturministeriet og mange andre, som hun hen- vendte sig hos, til at få udgivet en billedbog med både grønlandsk og dansk tekst. Skolefolk er begejstrede Pjekki og Pjokki blev nemlig fotograferet i farver i mange for- skellige situationer, da de besøg- te Grønland. Da de kom hjem til Nykøbing Mors, skrev fru Mel- chiorsen to udkast til børnebøger, som skulle illlustreres med dej- lige farvebilleder af Pjekki og Pjokki. Den ene af bøgerne hand- lede om de to dukkers liv i Syd- danmark og den anden om deres oplevelser i den nordligste del af riget. Skolefolk i Grønland er begej- stret for ideen, fordi bøgerne i fru Melchiorsens udformning, og- så vil være værdifulde som klas- sesæt, og en datter af rektor Stær- mose i Godthåb, der leder den grønlandske radios børnetimer, har lovet at oversætte fru Mel- chiorsens tekst til grønlandsk. Bø- gerne har både en lærerig og for- nøjelig tekst, men desværre har hverken ku'turministeriet eller grønlandsministeriet penge til ud- givelsen, og et forlag mener ikke, at bøgerne kan udsendes til en pris, så det giver et tilfredsstil- lende salg. Selv om kulturmini- ster Hans Sølvhøj i et meget per- sonligt brev til fru Melchiorsen fortæller, at han finder hendes udkast både nydeligt og charme- rende, må de grønlandske børn undvære en børnebog på deres eget sprog, indtil en eller anden + tør påtage sig udgivelsen. Katten med syvmile- støvlerne — Det behøver ikke netop at være mine udkast, der skal ud- En dukke med gr: inlandske | træk kunne jeg heller ikke købe i Grønland. Hvorfor skal de yn- dige grønlandske børn ikke have at elsk edukkebørn, der lig- ner dem selv. Mon ikke ogøå så- danne dukker ville være velkom- lov | men hos syddanske børn. De 7 i få en kommende generution af syddanskere til at holde af grøn- lænderne. Fru Kirstine Melchiorsen med de to »blinde« passagerer, som er hovedpersoner i hendes to udkast til grønlandske børnebøger gives på grønlandsk og dansk, si- ger fru Melchiorsen, Det kan væ- re, at en anden har et langt bed- re manuskript — og måske også har bedre muligheder for at få en bog udgivet. Tre uger var jeg i Grønland, men jeg oplevede så meget mel- lem beboerne, at det har brændt sig ind i sindet på mig. Aldrig har jeg på så kort tid set så me- get smukt og betagende, men hel- ler aldrig på så kort tid set så meget dårligt, Kæmpeopgaver bliver løst i Grønland, vældige summer bliver investeret — men en billedbog med grønlandsk tekst kan ikke købes. Det får mig til at tænke på katten med syvmilestøvlerne. Jeg kan heller ikke lade være at tænke på et af versene i den grønlandske nationalsang: Det ly- der: I voksne nationer, stræk ud jeres hånd. Jert sprog, vi nu længes at følge. En verden af bøger skal mane frem — den ånd, som bærer os op på nykulturens bølge. Ægtemænd vil være med ved fødselen 4600 børn født på et år pá de klinikker, der indgik overens- komst med Københavns amt For et års tid siden indgik otte fødeklinikker i det storkøbenhavn- ske område et samarbejde med Kø- benhavns amts sygehusvæsen. I det forløbne år er 4600 børn kommet til verden på disse fødeklinikker, hvor fødepatienter fra amtsrådskredsen indlægges for sygehusvæsenets reg- ning. I praksis vil det sige, at pa- tienter fra Københavns amt, som er nydende medlemmer af en sygekasse eller sygeforsikring, kan føde på klinik uden egentlig udgift. — Netop dette, at fødepatienterne fritages for det økonomiske mellem- værende lægger vi stor vægt på, fortæller lederen af Skottegårdens fødeklinik i Kastrup, fru Svenstrup Jensen. Det vil sige, at de vordende mødre kan koncentrere sig om føds- len og den vigtige rekreation uden økonomiske spekulationer. En fødeklinik har patienter, der ikke er syge, fordi fødselen er en naturlig proces. Vejledningen før og efter fødselen spiller en stor rolle, og den moderne mor tager fødslen på en naturlig og sund måde. Hun lider ikke af fødselsangst og lytter ikke til ammestuefortællinger. Når fødslen nærmer sig, taler jordemød- rene med den vordende mor om, hvorvidt hun ønsker, at ægte- manden overværer fødslen. I ca. halvdelen af fødslerne på Skotte- gården er de unge ægtemænd med — iført hvide kitler og rettende sig Børnebogen ville også kunne lø- se en dobbelt opgave. Foruden at være til gavn og glæde for bør- nene, vil den kunne blive en tu- ristvare både i Grønland og Dan- mark. Hvis der i bogen kom et resumé af teksten på engelsk, vil- le mange turister sikkert tage en sådan børnebog med hjem til de- res børn som en hilsen fra jule- mandens eget land. Men det vigtigste er, at grøn- lænderbærnene får børnebøger på deres eget sprog og dukker, som ligner dem. Tommy Christiansen. efter de særlige regulativer, der hersker under en fødsel, — Hvordan tager fædrene det. Så naturligt som det nu engang er, at et barn kommer til verden, Det betyder meget for et ungt æg- tepar, at de er sammen i det store øjeblik, når deres barn kommer til verden. Jeg var tidligere jorde- moder i et distrikt, og her var det en naturlig ting, at ægtemanden var ved sin hustrus side under fødslen, Det kan kun virke styrkende og be- roligende på moderen, og jeg har endnu aldrig truffet en vordende far — han være sig aldrig så ung — som ikke i denne situation levede op til de pligter, han har ved denne lejlighed. -mail | Præventiv- pillen anerkendt i USA WASHINGTON, søndag * Præven- Í tivpiller, : som benyttes af 6 ull. amc- rikanerinder og 15 pct. af Jordens kvinder, har opnået den amerikan- ske sundhedsadministrations fulde anetmendelse som det bedst tænke- lige fødselsforebyggende rniddel. Godkendelsen er kommet efter ni måneders omfattende undersøgelser af de eventuelle bivirkninger ved brugen af P-pillerne, men der er in- tet kommet frem, som kan bevise el- ler modbevise påståede bivirkning« st, hedder det i en erklæring tra myn dighederne. Undersøgelsen er foretaget af en kommission bestående af 10 føds els- læger og gynækologer, son gået ind for, at det hidtidige til medicinalfabrikkerne om : vare kvinderne mod at bruge P-pil- Jer i mere end to år nu er ophæve fordi der ikke er fundet tin taler for, at påbuddet opretho S+lvom der nu er for P-pillerne, afslutter uiudersøgelsen af deres eventuelle bi- givet A m grønt lys virkninger, men vil fortsat holde kontakt med læger staterne cver, som skal indberette deres vurdering al P- pillerne i forhold til andre præ- ventiv-midler eller ingen prævention overnovedet, En af de mere alvorligere bivirk- ningtcr, som frygtes at være knyttet til P-pillerne, er brystkræft og for- gelse af faren for blodpropper, men der er ikke fundet faste holdepunk- ter som beviser eller modbeviser Get e, siger kommissionen. Statistikken viser, at der ikke har været nogen stigning i antallet af til- fælde med brystkræft i de 6 år, P- pillen har været på markedet i USA. Men eksperimenter med østrogen brugt i P-pillerne viser, at dyr får brystkræft af østrogenet. I kommissionen, som har forestået undersøgelsen af P-pillerne, var der fuldstændig enighed om deres egnet- hed som præventivmiddel, — De er, sagde et kommissionsmedlem, 99,9 procent effektive, Endog mere effek- tiv end spiralen, som senere end P- pillen er indført på det amerikanske marked. Med spiralen bliver 4 ud af 100 kvinder gravide, mens det næ- sten er udelukket, der kan opstå gra- viditet, når P-pillen benyttes. RIB-RIB OG RULLEKRAVE-MO- DEN holder stadig, og her er den strikkede bluse brugt under en grá tercryl-flannels spencer med $0 dybe læg foran og lavtsiddende bælte. Det er fransk konfektion for efterår og vinter.