leygardagur 1. juli 1967síða 3
‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
z
RI
/
Der findes ingen børnebøger på
KA ——
srønlænder- børnenes eget sprog
A or løser kæmpeopgaver i Grønland, men forsommer noget
så vigtigt som at udgive en børnebog på grønlandsk,
siger tandtekniker fru Kirstine Melchiorsen, Nykøbing Mors,
der har lavet to udkast til billedbøger specielt for den nordlige
landsdel, men ikke kunnet få dem sendt ud...
Vi investerer millionbeløb i den
nlandske udvikling, men for-
;mmer at give de grønlardske
ørn den samme mulighed for at
bevæge sig i fantasiens dejlige
verden som de syddanske børn,
og dette oprøres tandtekniker, fru
Kistine Melchiorsen, Nykøbing
Mors, over. — Grønland skal have
sin udvikling af teknisk, social og
æssig art, for den trænges
ævnA 4:17 mn
allerhøjeste grad til, men
skolem
der i
man bør også tænke på de små
ting som at få udgivet lærerige
og fantasifulde børnebøger med
grønlandsk tekst til de grønland-
ske børn, siger fru Melchiorsen.
Sådanne bøger kan børnene have
stor fornøjelse af blot ved at kig-
ge på billederne, og far, mor el-
ler bedstemor kan læse højt for
børnene af den grønlandske tekst
Der findes ikke en eneste bør-
nebog på det grønlandske sprog.
Det erfarede fru Melchiorsen, da
hun sidste sommer besøgte en
datter og svigersøn i Grønland.
Hun forsøgte at købe en billed-
bog i Grønland med grønlandsk
tekst til sine børnebørn, men måt-
te opgive.
Nu havde fru Melchiorsen med
i flyvemaskinen til Grønland et
par »blinde« passagerer« ved navn
Pjekki og Pjokki, Det var et par
morsomme kludedukker, som bør-
nebørnene skulle have at lege
med. Dukkerne kom til at spille
en stor rolle i fruens energiske
indsats for at få et forlag, grøn-
landsmir 'steriet, kulturministeriet
og mange andre, som hun hen-
vendte sig hos, til at få udgivet
en billedbog med både grønlandsk
og dansk tekst.
Skolefolk er
begejstrede
Pjekki og Pjokki blev nemlig
fotograferet i farver i mange for-
skellige situationer, da de besøg-
te Grønland. Da de kom hjem til
Nykøbing Mors, skrev fru Mel-
chiorsen to udkast til børnebøger,
som skulle illlustreres med dej-
lige farvebilleder af Pjekki og
Pjokki. Den ene af bøgerne hand-
lede om de to dukkers liv i Syd-
danmark og den anden om deres
oplevelser i den nordligste del af
riget.
Skolefolk i Grønland er begej-
stret for ideen, fordi bøgerne i
fru Melchiorsens udformning, og-
så vil være værdifulde som klas-
sesæt, og en datter af rektor Stær-
mose i Godthåb, der leder den
grønlandske radios børnetimer,
har lovet at oversætte fru Mel-
chiorsens tekst til grønlandsk. Bø-
gerne har både en lærerig og for-
nøjelig tekst, men desværre har
hverken ku'turministeriet eller
grønlandsministeriet penge til ud-
givelsen, og et forlag mener ikke,
at bøgerne kan udsendes til en
pris, så det giver et tilfredsstil-
lende salg. Selv om kulturmini-
ster Hans Sølvhøj i et meget per-
sonligt brev til fru Melchiorsen
fortæller, at han finder hendes
udkast både nydeligt og charme-
rende, må de grønlandske børn
undvære en børnebog på deres
eget sprog, indtil en eller anden
+ tør påtage sig udgivelsen.
Katten med syvmile-
støvlerne
— Det behøver ikke netop at
være mine udkast, der skal ud-
En dukke med gr: inlandske |
træk kunne jeg heller ikke købe
i Grønland. Hvorfor skal de yn-
dige grønlandske børn ikke have
at elsk edukkebørn, der lig-
ner dem selv. Mon ikke ogøå så-
danne dukker ville være velkom-
lov |
men hos syddanske børn. De 7
i
få en kommende generution af
syddanskere til at holde af grøn-
lænderne.
Fru Kirstine Melchiorsen med de to »blinde« passagerer, som er hovedpersoner i hendes to udkast til
grønlandske børnebøger
gives på grønlandsk og dansk, si-
ger fru Melchiorsen, Det kan væ-
re, at en anden har et langt bed-
re manuskript — og måske også
har bedre muligheder for at få
en bog udgivet.
Tre uger var jeg i Grønland,
men jeg oplevede så meget mel-
lem beboerne, at det har brændt
sig ind i sindet på mig. Aldrig
har jeg på så kort tid set så me-
get smukt og betagende, men hel-
ler aldrig på så kort tid set så
meget dårligt,
Kæmpeopgaver bliver løst i
Grønland, vældige summer bliver
investeret — men en billedbog
med grønlandsk tekst kan ikke
købes. Det får mig til at tænke
på katten med syvmilestøvlerne.
Jeg kan heller ikke lade være
at tænke på et af versene i den
grønlandske nationalsang: Det ly-
der:
I voksne nationer,
stræk ud jeres hånd.
Jert sprog, vi nu længes
at følge.
En verden af bøger skal
mane frem
— den ånd, som bærer os op
på nykulturens bølge.
Ægtemænd vil være
med ved fødselen
4600 børn født på et år pá de klinikker, der indgik overens-
komst med Københavns amt
For et års tid siden indgik otte
fødeklinikker i det storkøbenhavn-
ske område et samarbejde med Kø-
benhavns amts sygehusvæsen. I det
forløbne år er 4600 børn kommet til
verden på disse fødeklinikker, hvor
fødepatienter fra amtsrådskredsen
indlægges for sygehusvæsenets reg-
ning. I praksis vil det sige, at pa-
tienter fra Københavns amt, som er
nydende medlemmer af en sygekasse
eller sygeforsikring, kan føde på
klinik uden egentlig udgift.
— Netop dette, at fødepatienterne
fritages for det økonomiske mellem-
værende lægger vi stor vægt på,
fortæller lederen af Skottegårdens
fødeklinik i Kastrup, fru Svenstrup
Jensen. Det vil sige, at de vordende
mødre kan koncentrere sig om føds-
len og den vigtige rekreation uden
økonomiske spekulationer.
En fødeklinik har patienter, der
ikke er syge, fordi fødselen er en
naturlig proces. Vejledningen før og
efter fødselen spiller en stor rolle,
og den moderne mor tager fødslen
på en naturlig og sund måde. Hun
lider ikke af fødselsangst og lytter
ikke til ammestuefortællinger. Når
fødslen nærmer sig, taler jordemød-
rene med den vordende mor om,
hvorvidt hun ønsker, at ægte-
manden overværer fødslen. I ca.
halvdelen af fødslerne på Skotte-
gården er de unge ægtemænd med
— iført hvide kitler og rettende sig
Børnebogen ville også kunne lø-
se en dobbelt opgave. Foruden at
være til gavn og glæde for bør-
nene, vil den kunne blive en tu-
ristvare både i Grønland og Dan-
mark. Hvis der i bogen kom et
resumé af teksten på engelsk, vil-
le mange turister sikkert tage en
sådan børnebog med hjem til de-
res børn som en hilsen fra jule-
mandens eget land.
Men det vigtigste er, at grøn-
lænderbærnene får børnebøger på
deres eget sprog og dukker, som
ligner dem.
Tommy Christiansen.
efter de særlige regulativer, der
hersker under en fødsel,
— Hvordan tager fædrene det.
Så naturligt som det nu engang
er, at et barn kommer til verden,
Det betyder meget for et ungt æg-
tepar, at de er sammen i det store
øjeblik, når deres barn kommer til
verden. Jeg var tidligere jorde-
moder i et distrikt, og her var det
en naturlig ting, at ægtemanden var
ved sin hustrus side under fødslen,
Det kan kun virke styrkende og be-
roligende på moderen, og jeg har
endnu aldrig truffet en vordende
far — han være sig aldrig så ung —
som ikke i denne situation levede
op til de pligter, han har ved denne
lejlighed. -mail
|
Præventiv-
pillen
anerkendt
i USA
WASHINGTON, søndag * Præven-
Í tivpiller, : som benyttes af 6 ull. amc-
rikanerinder og 15 pct. af Jordens
kvinder, har opnået den amerikan-
ske sundhedsadministrations fulde
anetmendelse som det bedst tænke-
lige fødselsforebyggende rniddel.
Godkendelsen er kommet efter ni
måneders omfattende undersøgelser
af de eventuelle bivirkninger ved
brugen af P-pillerne, men der er in-
tet kommet frem, som kan bevise el-
ler modbevise påståede bivirkning« st,
hedder det i en erklæring tra myn
dighederne.
Undersøgelsen er foretaget af en
kommission bestående af 10 føds els-
læger og gynækologer, son
gået ind for, at det hidtidige
til medicinalfabrikkerne om :
vare kvinderne mod at bruge P-pil-
Jer i mere end to år nu er ophæve
fordi der ikke er fundet tin
taler for, at påbuddet opretho
S+lvom der nu er
for P-pillerne, afslutter
uiudersøgelsen af deres eventuelle bi-
givet
A
m
grønt lys
virkninger, men vil fortsat holde
kontakt med læger staterne cver,
som skal indberette deres vurdering
al P- pillerne i forhold til andre præ-
ventiv-midler eller ingen prævention
overnovedet,
En af de mere alvorligere bivirk-
ningtcr, som frygtes at være knyttet
til P-pillerne, er brystkræft og for-
gelse af faren for blodpropper, men
der er ikke fundet faste holdepunk-
ter som beviser eller modbeviser
Get e, siger kommissionen.
Statistikken viser, at der ikke har
været nogen stigning i antallet af til-
fælde med brystkræft i de 6 år, P-
pillen har været på markedet i USA.
Men eksperimenter med østrogen
brugt i P-pillerne viser, at dyr får
brystkræft af østrogenet.
I kommissionen, som har forestået
undersøgelsen af P-pillerne, var der
fuldstændig enighed om deres egnet-
hed som præventivmiddel, — De er,
sagde et kommissionsmedlem, 99,9
procent effektive, Endog mere effek-
tiv end spiralen, som senere end P-
pillen er indført på det amerikanske
marked. Med spiralen bliver 4 ud af
100 kvinder gravide, mens det næ-
sten er udelukket, der kan opstå gra-
viditet, når P-pillen benyttes.
RIB-RIB OG RULLEKRAVE-MO-
DEN holder stadig, og her er den
strikkede bluse brugt under en
grá tercryl-flannels spencer med $0
dybe læg foran og lavtsiddende
bælte. Det er fransk konfektion
for efterår og vinter.