leygardagur 8. juli 1967síða 4

Nr. 53 SOSIALURIN 8. julí 1957 Ungdómurin í Norðanlondum Í SUMMAR VAR EITT ARASKEIÐ Á KEYPMANNAHAVNAR RÁÐHÚSI. KTYFMANNAHAVNAR KOMMUNA, HESA STEYNU Í LAG, i SAMBAND VIÐ AT i ÁR ER! NORDURLENDSKT UNGDÓMS$LEIÐ- [AD VAR SUM HEYÐI FINGIÐ LIDIN 800 ÁR SÍÐAN »ABSALON BYGGED BORG VED HAVN«. ÚR FØROYUM LUTTFÓKI LINDENSKOV Tað var í fagrasta summar- veðri vit komu til Keypmanna- havnar leygardagin mai. Vit fóru úr Vágunum Faroe Airways flogfarinum in. ófýsi var og nógvur Vit skuldu umboda Tórshavn á Ungdómsleiðaraskeiðnum, ið Ke; pmannahav! r byur skip- urin hevur 800 år á bal um, funnu fram til gistingarhu okkara tað var ikki eins lætt og at síga tað. ú V skuldu staðni við Kalvebod Vit komu leiðina tað skal sigast. at vit ur enn ikki núrunarsamir. »Gistingarhus« okkara var ein stórur gamal floddampari úr Ameriku. sum norðmenn høv- du keypt at brúka sum hotel- skip. Keypmannahavnar Kkoin- muna hevði so leigað skipið í summar. tí ferðafólkið kom sjálvandi at vera ovurhond nógv í ár. Vit komu skjótt til sættis. fingu okkara kamør ávíst. tað var hugnaligt umborð. Skipið var, sum vit kunnu hugsa okk- um tað var umborð í einum amerikanskum flotdampara um aldarmótið. Tá vit komu í umborð. varð sagt okkum. at fólk vildu hitta okkum. Tað visti at umbodsmenn fyri kommununa høvdu verid å flogvøllinum at taka ímóti okk- um. teir høvdu fingið bod um at flogfarið skuldi koma klokk- an 2030, men vit lendu ein tíma fyrr. matarhollina seg. tveir 150 LUTTAKANDI Sjálvt skeiðið byrjaði týsdag- in 9. mai. Vit samlaðust á ráð- húsinum. hvor luttakari fekk eina mappu við nógvum pappír um. har vóru reklamir av yms- um slagi. kort sum gav ókeypis koyring við sporvogni. meðan stevnan stóð við. navnaspjaldur sum hvor luttakari skuldi hava uppi á sær, og gav íað sam- stundis ókeypis atgongd í Tivo- li. Haraftrat leiðbeiningar um tað. sum vera skuldi o.s.fr. Vit fregnaðust sjálvandi eftir hverjir luttakararnir vóru. 150 í tali. Har vóru umboð úr ollum norðurløndum. Vit vóru tveir úr Tórshavn. úr Godthåb, 3 úr Reykjavik, og síðani storri tal úr ymsum størri býum úr hinum Nordanlondunum. Har vóru umboð frá ymiskum felags skapum, politiskkum, KFUM og K. Frelsunnarherinum oðr- um kristiligum ungmannafelags > og skapum. IOGT. skotarørslum, Reyða Krossi o.s.fr. Har var meira enn so onkur. sum «mn bar kenslu á. td. var ein um- boðsmaður úr Oslo. frelsunnar- heroffiserurin Karsten Aker, ungdåmsskrivari, sum í síni tíð var stasjoneradur í Vági. skuldu halda fyrrapart- | JOHANNES ÁLVHEYGG OG JÁKUP Kevpmannahavnar ráðhús er stórur. pryduligur bygningur, sum er verdur at síggja. Vit í veitsluhøllini, t til Luttakarar á ráðhúsplássinum KFUM skrivari i Havn, en norskur li vinstrit ari. hab og ein prýðilig holl, sum m.a. var skrýdd við ollum býarvápn- unum í danska ríkinum. Evynið. sum hetta ungdoms- leiðaraskeiðið skuldi halda seg til. hevði til felagsheiti »den nordiske ungdomslederkonfe- rence om storbyproblemer«. Her vóru jú samankomin fólk frá nógvum og ymiskum ímsfelagsskapum og skeid- var ti lagt soleiðis til rættis, at evnini, id vidgerast skuldu, vóru slik, sum hevdu felags áhuga hjá ollum. 7 Og tað skal sigast, at hetta eydnaðist framúr væl. Har var væl fyriskipað. og tað var einki sum klikti. Hvor dagur byrjaði við fyri- lestri, síðan var tjak og uppaft- ur var høvi at seta fyrilestrar- haldaranum spurningar. so, sum mannagongdin vanliga er á slíkum skeiðum. Hvonn sein- rapart vóru vit ymsastaðir og sóu eitt g annað: sosialar stovnar. = barnaheim. frítíðar- heim. ungdómsherbergir. sjón- leikarhús. ungdómsklubbar. vir fingu at sísgja Carlsberg bryggjaríið. fingu at vita hvussu nógv ol teir bryggjadu, hvar teir exporteradu kring jarðarknóttin. hvussu nógv teir lata ul list, visundarligar kann- nigar Øl vælsignilsini, sum olið kastar av sær!!! Tann fyrs“ fyrilesturin »Ung- og 0.s.fr. dommens liv. sønster« sum so- ciologurin Høeg helt var óivað tann mest áhugaverdi. HØVUDSFYNILESTURIN Haldi ti, al ri at prenta fyrile:'rin su 10. eydnaðist at fåa | tur hevdi heitið »lUngd ny livsmø: ser allan | I. BESKRIVELSE AF STOR- BYUNGDOM Det generelle problem: Hvad | er ungdom? er spørgsmålet om | enserne barndom uddan- nelse voksen, Den nedre grænse kan passende sættes ved 10—12 årsalderen, nemlig det tidspunkt, hvor man erfarings- | t begynder at tale vok-| | børnene. græn- | mæssig sent tí Aldersaf; anden ende er na- | ningen i den turligvis mere fyldende, idet | problemerne for de 15-18 årige í umidjuni Johs. Ålvheygeg, megin Peter Petersen úr Godt- og 18-25 árige selvsagt er meget forskellige. Nár man kan have interesse i en seriøs socialogisk beskriv- ngdommen. skyldes det else af u især, at ungdommen altid er godt stof for pressen. men at det desværre alt for ofte er den negative side. der fremhæves. Dette er forståeligt, da der er sensation i at omtale de ekstreme tilfælde. I det følgen- de vil der blive forsøgt givet et langt mere lystigt, spændende men også langt mere krævende billede af denne gruppe. Politiskt set er der, når man analyserer statistikken grundigt den ejendommelighed, at det politiske engagement er ganske forskelligt for ugifte 3 mest Oo tagelsen er langt større blandt de gifte. Et anden væsentligt brud med en traditionel myte, er ifølge nyere sociologiske un- dersøgelser, at de to partier, ale indretninger. som nu engang færdig gruppe | gifte | unge. således at f. eks. valgdel- | efter en per- er eller som skal bruges. |sonlig vurdering máske lidt ke- Med hensyn til uddannelses- delig. sektoren, er der jo sket en fan- | tastisk forandring fra tidligere. | Her gælder, at netop de unge | langt mere end nogen AKTIVISERING Det vil være ønskværdigt at anden få en aktiv ungdom, jo færre jgruppe har opfattet uddannel- | sociale afvigelser vil man få. Jo | sens muligheder : og benytter | mere vil de nærme sig den mål- sig af dem. sætning, man vil kunne ønske sig for morgendagens samfund. ØKONOMI For at forstå, hvilke veje man må gå i sine aktiviserings- bestræbelser, er det helt funda- mentale, at vi har at gøre med en sund romantisk ungdom, der virkelig føler det kolde sam- fund. vi lever i, og de må rea- gere. når de har fysikken og Med hensyn til den økonom- iske side af sagen, er der jo sket det glædelige, at den unge langt tidligere har mulighed for at op den voksnes løn, hvilket blandt andet har været medvir- Í i i { kende til at mindske pubertets- ; 3 må . erat alma PUTS | psyken i orden på måder, som alderen. Som følge af den korte 'kke kan lide. Det er helt periode den unge i di ar ti Be Gt form eriod nge i dag har til rt. at det er bedre at fortol ; . . Pi LE bød h høj k se sin pubertet, vil man få et falsk i or indiryk af stigend ke disse symptomer som symp- indiryk af stigende kriminalitet i Ná 9 re ! 1: tomer på, at de har overskuds- og flere uægteskabelige børn ef På MM har ikke f nd tidligere. - > energi, men man har ikke fun- end tidligere. 7 } i : det noget at kanalisere dem Et ofte overset træk er, at når 5 . med. de unges kår er forbedret, så- må man nød- vendigvis også forbedre for- Forholdet mellem som de er, ledes TIR IH. FREMTIDEN eldrenes kår. For at bedømme udviklingen orældre og børn bliver præger | fremover vil det være hensigts- af kedsomhed netop fordi de mæssigt først at gå 100 år til- ældre ikke har fysik og psyke kage .Her stod man í hvert fald til at tage disse veluddannede (for Københavns vedkommende og energifyldte unge. med en af de elendigste sam- Ser man på forholdene om- fundstyper. man kan tænke sig. Det var det industrikapitalis- tiske samfund, høj dødelighed. unge gamle: det ene |arbejdsløshed. et samfund præ- jer at lave en romantisk, stabil, get af manglende målsætning. vidunderlig familie. Det andet |Pá denne baggrund må ses fag- (er forestillingen om de unges bevægelsens arbejde for at or- promiskuitet, hvilket dog er en ganisere disse málsætningslose fatal fejltagelse og en af de mennesker. Det blev muligt at største misforståelser. man kan organisere organisationer, hvor alle fik konsensuelle mål til op- kring familien, er der tre ting, der går tar man under- 19g8N, søger or gøre sig skyldig i, at det tredie er den faldende vielsesalder, gave at løse. Det første mál Man må acceptere, at familie. man her interesserede sig for vejledning må sætte ind langt Var den økonomiske målsætning tidligere. Man må dog ikke for dette at have penge og brød på ledes til at tro at sexuelle for- | bordet. Vi er nu allerede inde bindelser startes i en tidligere Í den anden fase. hvor det at alder end forhen — tværtimod have fuld beskæftigelse — pen- viser både danske og svenske ge og brød på bordet er en at tidspunktet selvfølge. Og derfor står vi nu undersøgelser, første coitus sandsvnligvis over for det næste behovsystem for bliver forskudt længere og læn- på planlægningstrinet, det er gere hen i puberteten. Dette for uddannelse. = familietrivsel og hold er dog ikke spor mærke- 'stor boligudvikling. Og sá er vi ligt: for uddannelse og økono- endda på vej ind i den tredie miske forhold har bevirket, at fase, hvor vi bliver fri for det den unge har andre muligheder fysiske arbejde: her er målsæt- (for følelsesmæssig kontakt med ningen, det skabende menneske jandre. i hvilket lys man skal se »pro- Hvis man skal give en sam- ;voerne«. dem der vil reagere mentrækning af ovennævnte ;imod det ejendommelige. gam- profil af metropolitanungdom- meldags. stive samfund, vi le- men, så er det det. at ungdom- ver i. Dette at man vil gøre sig men formodentlig er en puri- til en skabende individualist. tansk. moderat, dygtig og stil- (Framhald á 8. síðu) der i alt overvejende grad træk- | ker do unge er Det konservative Folkeparti og Socialdemokrati- et. Der skulle således være tale om en moderat politisk indstil- ling. Det er for såvidt, når vi den rekreative kultur, kan sige ønskværdig ungdom (ud fra den samfundstype. vi har. De er pá den ene side inte- ressert í at kunne slappe af, pá den anden side interesseret í at kunne løbe gassen af sig, spæne rundt på en idrætsplads og på den tredie side. hvad vi jo er nødt til og hvad vi jo yne: det mest ønskeværdig gså en £ i og for ».r ér in- terresseret i om det samfunds tekniske og ser på man mpe Í at vide n oci- | — Ráðhúsunum Myndin sýnir veitsluhøllina á