leygardagur 8. juli 1967síða 3

# a nogie í. de Sákaldie borne- hjem i Østens lande kan man fin- de børn siddende sammen i små lokaier, dag ud og dag ind, og bare stirre slavt ud í luften. Børn uden hjem, uden forældre Børn som trærger til pleje og fra od. 2400 ÆGTEPAR PÅ VENTELISTEN I Danmark står 2400 ægtepar på ventelisten hos Mødrehjælpen for at adoptere et barn — og tallet I KOREA er der ca. 70.000 børn på børnehjem. Hittebørn og forældreløse Børn. I Tyrkiet er tallet måske på 40.000. Og i Indien er det et endnu større tusindtal, som er anbragt på børnehjem eller overladt til sig selv. Det er ikke børnehjem, som vi kender dem. Der er ikke personale nok til at passe børnene. Der er ikke mad nok til børnene. Og legetøj findes slet ikke. Børnene ved ikke, hvad det er. var nogenlunde det samme de fore- gående år, Men kun 320 ægtepar fik et adoptionsbarn sidste år — og omtrent det samme har tallet været de senere år, oplyser kontop- chef Kirsten Bach Mortensen. De 320, som overhovedet kom 4 betragtning gennem Mødrehjælpen havde ventet både 4—5 og 6 år på deres adoptivbarn. I Danmark er adoptivbørn ratio- neret, hvad enten adoptionen går gennem Mødrehjælpen eller De danske Plejehjemsforeninger — men man kan godt adoptere flere børn gennem Landsforeningen for glemte Børn, som formidler kon- takten med udlandet ved adoption af udenlandske børn. Misforholdet mellem de utallige børn i Østens lande, som bogsta- veligt taget skriger på pleje og for- ældre, og alle de forældre i Dan- mark, som ønsker at tage et barn til sig, er uendeligt greelt. BARNET ER HOVED- PERSONEN Barnet er altid hovedpersonen i adoptionssager. Det er dets trivsel og velfærd, der først og fremmest tænkes på, Derfor skal adoptions- forældre i Danmark gennem en slags eksamen, som skal vise, om de er helt egnede forældre: Adoptivforældre skal mindst være 25 år — og moderen ikke over 38, faderen ikke over 45 år ifølge Mødrehjælpens bestemmel- ser. Helbredet skal være 100 pct. i orden hos begge adoptivforældre. De skal have orden i økonomien og mindst en 1% værelses lejlig- hed. De må ikke selv have et barn. Og de skal have været gift i 5 år, så man kan se, at det er et godt og stabilt ægteskab. Hvis det sker, at ægteparret fra den dag, de indgiver ansøgning om adoption og i løbet af de 5—6 år det selv skulle få et barn, ja, så glæder vi os over det varer, og stryger dem af ventelisten, si- ger man i Mødrehjælpen. DEN LILLE DISKRIMINATION Der er størst efterspørgsel efter de danske børn — og dem, som kommer fra Jylland og øerne. Den lille diskrimination findes også her. Og der er derfor også længst ven- tetid på disse børn. Adoption af grønlandske børn foregår hovedsagelig gennem Mød- rehjælpen, De små afhentes i luft- havn eller ved skibet af en re- præsentant for Mødrehjælpens bør. nehjem i Skodsborg. Her lægeun- dersøges de og får lov til at falde lidt til ro, før man anbringer dem et adoptivhjem, hvor man ved barnet får lov til at vokse op i gode og kærlige omgivelser. DE STÅR I KØ - PÅ TO MÅDER Da så mange forældre ligefrem står i kø for at få et dansk barn, må det for barnets skyld, være det bedst egnede, der vælges. Forun- dersøgelser af biologiske forhold, af adoptivforældre og børn er der- for grundig og meget langvarig. Og selv om det omvendte er til- fældet i Østen, hvor det er børn, der står i kø for at få forældre, så er det næsten lige så vanskeligt at komme i betragtning til udenland- ske børn. Hvordan ville det lille barn, født i Indien eller Korea kunne trives i Danmark? Hvordan ville det være at omplante et svageligt barn til fremmede ukendte omgivelser? Og hvordan efterspore og under- søge barnets forhold og herkomst, når barnet ingen tilknytning har noget steds, ingen forældre eller familie? PRISEN Det koster intet at adoptere et dansk barn, dem der er for få af. Men det koster dyrt at adoptere et græsk, koreansk eller indisk barn. 10—15.000 kroner kan adoption af et græsk barn let komme op på, fordi adoptionsforældrene skal op- holde sig i nogen tid i Græken- land, til adoptionen går i orden, og desuden betale for barnets mors rejse frem og tilbage, hvorfra bus end kommer i Grækenland. For koreanske børn kan udgit- terne let komme óp på 6000 kro» ner — og det samme må gælde í andre børn fra Østens lande, & det simpelt hen er rejseomkost- ningerne, man skal betala BLEV PENGENE BRUGT RIGTIGT? En svensk kvinde adopterede et barn i Indien og udgifterne fop at få det lille barn hjem kom på 8— 6000 kroner, Barnet har fået et godt hjem, klæder, mad, kærilg- hed. Barnet blev hentet på et hjem í Indien, hvor 200—300 børn lå syge og svagelige. En svensk avis stil- lede spørgsmålet, om det ikke vílle have været bedre, hvis hun i ste- det for de 5000 kroner for sit eget adoptivbarn, havde brugt pengene til at hjælpe de andre små børn på stedet? Som måske er døde af sult mu, tilføjes det med grusom realisme, Der er en lang venteliste af før ældre i Danmark, som ønsker at adoptere børn. Der er en uendelig lang og ukendt venteliste af forældreløse, børn, som inderligt ønsker at få nogle, de kan kalde far og mor. ikke så lei Men problemet er løst, hverken inden for eller ud- over landets grænser. Marmor-champagne Apropos amerikanske kirkegårde, begravelser m. v. er her et friskt skoleeks:mpel på al usmagelighe- den. Det kommer fra byen York i staten Maine. Millionær James McMillan Gibson er død. Det skete nu allerede i maj måned, men først for nyligt blev hans gravsten sat op. På hver side af navnepladen der såmænd i sig selv er uhyre en- kel, knejser et par champagnefla- sker i hvidt marmor. De er en lille meter høje begge to og bærer eti- ketten, som afdøde plejede at have i sit barskab, Hans yndlingsdrik med andre ord, En »Brut« — oven i købet af ekstra fin kvalitet, står der! At familien har vist James McMillan denne ære er formentlig sket af ren og skær kærlighed i overflod. Det er imidlertid — trods alt — faldet andre for brystet. De er utilfredse med, at flaskerne er blevet en slags turistattraktion og har krævet dem fjernet. Det sker nu! Selv en millionær i Guds eget land — det var for øvrigt ham, der solgte sin lejlighed i Washington til Jacqueline Kennedy — kan ikke sidste få hvad-som-helst over sit hvilested, Endnu!