leygardagur 15. juli 1967síða 3

Vatikanets millioner En dansk katolik kommenterer i TVs udsendelse ORLEDEN havde fjernsynet en udsendelse om »Vatika- i nets millioner<. Den gav genlyd — paven og alt hvad "hans er, er jo godt stof, næsten lige så fint som kongerøgelse, H jog her kom oven i købet finanserne i søgelyset. Hkke sá meget, hvor pengene kommer fra og hvad de gár til, koptager sindene, men det Memrummet. AR TALLENE og de andre op- lysninger korrekte? Selv kato- í Hkker kan vanskeligt svare her- !- pá, for vi fár ikke besked på, hvor- dan den kirkelige ledelse forvalter sine midler, Det gjorde jævne ci- vile borgere vel heller ikke i for- dums tid, da enevoldskonger stod for statens styre. Men i vor demo- kratiske tid og især efter det til- syneladende så revolutionære kon- cilmøde lyder der fra mange sider krav eller i hvert fald høfligt frem- satte ønsker om, at de troende, som betaler deres kirkeskat, også bliver informeret om, hvilket bud- get, def er lagt, og hvad udgifterne AOK isk er gået til — det være sig í aan enkelte menighed, i et bispe- stift eller på højeste plan, Vatika- mets centraladministration. Også blandt Skandinaviens katolikker lyder der sådanne toner. I vore „lande er vi vant til offentlighed Í omkring brugen af de penge, vi indbetaler i skat. Rom siger nej I Rom har man hidtil nægtet at frigive sådanne oplysninger. Så bør man heller ikke undre sig over, at de nysgerrige ad bagveje søger at finde frem til dem og derved risikerer, at der indløber fejl. Katolikker i alle lande må na- íuriigvis bidrage til den centrale administration af deres kirke, li- gesom staterne må deltage i FNs udgi“ter. Hvor meget kommer / der ind årligt? Det ved vi ikke, men de største beløb skal nok hidrøre fra Amerika og måske Tyskland — sidstnævnte skal i mystiske: hvor de tilbringer mel- 1964 have ydet Vatikanet 1 mil- lion DM, Hvor meget indbringer obligationer og aktier i det ita- lienske erhvervsliv? Det kunrre da de italienske katolikker have krav på at få at vide. Den itali- enske finansminister Tremelloni oplyste i fjor, at Vatikanets ak- tier i italienske virksomheder år- ligt indbragte ca. 38 millioner kr, Heraf blev der betalt en skat på 15 pet. til den italienske stat. Der havde i pressen stået blæst om den påståede skattefrihed for pavestolens investeringer. I øvrigt er det ikke usædvanligt, at et land søger at tiltrække fremmed kapi- tal ved at give skattelettelser. At den katolske kirke i det hele taget har pengemidler til sin rå- dighed, bør vel ikke vække for- argelse i et land, hvis præster løn- nes af staten. Og at de investeres for at give mere, det er nu engang skik og brug under den vestlige verdens kapitalistiske system. — Hverken kommunister eller sociali- ster i vore lande lader deres penge ligge i en skuffe. Også fagforenin- gernes arbejdsløshedskasser sætter vel kontingentpengene i virksom- heder, når de ikke skal bruges til udbetaling. Studehandel? Hovedparten af Vatikanets for- mue stammer fra de 380 millioner pund sterling, som den italien- ske stat i 1929 betalte til Vatika- net, Et københavnsk blad demon- strerede sin indsigt ved at med- dele, at Mussolini udbetalte pen- gene til Johannes XXIII i en Tænker hans finanseksperter sig godt om? studehandel »for at lade stå tila. Summen, som Pius XI fik udbe- talt, skulle som bekendt være en erstatning for de Jordområder, man tidligere havde erobret fra paver- ne. At kirken både her og rundt om i landene ejer så meget jord, stammer fra tiden før den industri- eller revolution — i gamle dage kunne penge faktisk ikke sættes i andet end jordegodser, hvis udbyt- te så tjente til underhold af præ- ster, kirker, universiteter m. m. Sådan var det også i Danmark, Har millionerne ynglet? Men nu ville vi gerne vide, om disse 380 millioner har ynglet siden 1929. Eller er renterne brugt hvert år til de kirkelige formål? Alene det at holde Peterskirken vedlige og have den åben for turister og andre, må være en stor post. For et par dage siden rapporteredes fundet af en lang vindeltrappe i katakomberne, hvor arkæologerne arbejder på Vatikanets bekostning. Og den planlagte audienshal til 25.000 personer, som bl. a. skal være mødesal for kommende kon- cilmøder, skal nok løbe op i mil- lioner. Endelig er der naturligvis selve administrationen af en ver- denskirke med 550 millioner troen- de. En institution som FN koster 897 millioner kr. årlig. Så er der videre en vrimmel af skoler, uni- versiteter, biblioteker, forsknings- centrer og al den humanitære hjælp, som også blev nævnt i fjern- synet. Pacellierne blev rige For nogle år siden vandrede en anonym artikel om Vatikanets rig- domme rundt i forskellige lande. Svenskerne fandt ud af, at forfat- teren hed Palle Hagman, og at han havde brugt nogle udenlandske bladkilder. Meget var usagligt og direkte fantastisk. Hentydningen til Pius XIIs tre nevøer og deres forhold til Vatikanets økonomi havde ikke desto mindre et reelt grundlag: Pius' familie, Pacellier- ne, var vitterligt fattig, da han blev pave. Og ved hans død rådede den over et par hundrede millioner kr. Præservativer og våbenfabrikation Tænker pavens finanseksperter sig godt om, inden de vælger en virksomhed at investere i? For nylig bragte et kommunistisk blad i Italien et rygte om, at Va- tikanet havde aktier i en dansk finansgruppe, som atter var in- teresseret i forskellige investe- ringer i Europa og USA, bl. a. i et medicinalfirma, som skulle til at fremstille præservativer. Det var nok så pikant i betragtning af, at den katolske kirke hidtil har forbudt de troende at anven- de sådanne. Rom dementerede. Men i TV nævntes også våben- fabrikation, og det er der bestemt mange katolikker, der ville mis- billige. Hvis vi kan få præcise oplysninger om, hvilke vabenfa- brikker der er tale om, skal vi gerne snarest sende en protest til paven, At den kom fra Skandina- vien, ville sikkert være et plus. Godt tysk eksempel I Tyskland er der en ærkebiskop, kardinal Døppfner i Minchen, som resolut har besluttet at publicere sine regnskaber — et godt eksem- pel både opadtil og nedefter. I 1964 fik han 75 millioner DM i kir- keskat, og den tyske stat ydede 6 millioner. Hovedparten af disse penge gik til byggeri af kirker, skoler, boliger o. lign. og til løn- ninger. Her i Danmark har den katolske biskop Martensen nok større kva- ler med at få udgifterne dækket end med at investere i erhvervslivet! Men også han er sammen med sit økonomiske råd indstillet på, at regnskaberne skal frem, efter god dansk skik. Og alligevel — paven, Roms biskop, skulle jo efterleve den fat- tige fisker fra Genesareth sø, Pe- ter. Kunne der ikke skæres ned på nogle felter, stryges visse pragtud- foldelser, så kirken virkelig blev »de fattiges kirke« — det spørgs- mål lød flere gange på Vatikan- koncilet. Der er stadig lande, hvor kontrasten mellem kirkeledernes status og en ludfattig befolkning er for stor, Men det er et helt andet spørgs- mål end det med Vatikarets mil- lioner. Ellen Nielsen. AND AMM? AMS AD ADD ADD? AND? ADD? ADM TY? MOMO)> ADS ADM? ANY? ADM? ADD? AD? AD MOM? AO? AVG? ADS Fattigmands-sygdomme tiltager på Grønland Afslørende undersøgelse i Sukkertoppen 7 — Siore sundhedsproblemer for bornene Hængemave« er et udbredt fænomen blandt skolebørn på rrønland. Overvægt er også udbredt, Det fremgår af en skole srnsundersøgelse i Sukkertoppen, foretaget af sundhedsplejer ce Ellen Jørgensen og distriktslæge Preben Thomsen. 410 børn er undersøgt, og resul- tet meddeles i »Ugeskrift for Læ- 43 pct. af børnene i 1. klasse er latfodede. Det er næsten ti gange hyppigt som i det sydlige Dan- irk, Lus samt æg fandtes hos 18,5 t. af børnene, men findes faktisk <e i det øvrige Danmark. fvert 10. barn havde holdnings- 3,6 pct. af alle børn havde igemave«, 2 pct, af børnene hav- edsat hørelse — mod én pct. i lers så støjplagede Syd-Dan- Nøglebørn række såkaldte fattigmands- mme er tiltaget, selv om leve- arden er steget. Det kan skyl- es, at begge forældre arbejder i industrien, så børnene overlades til sig selv i langt højere grad end fø: Det afspejler sig også i den stigende bórnekriminalitet. I mange tilfæld« går børnene for lud og koldt vand. Ordentlig mad får de ikke. Vasket bliver de endnu mindre. Derfor ha: skolen i Sukkertoppen indført sko- lebespisning i de tre vintermåneder. Børnene skal i tvunget skolebad én gang om ugen, Men i mange hjem er det så som så med renlig- heden. Selv i dag har de færreste privatejede huse rindende vand. Der findes en halv snes kommunale taphuse, og ofte må man slæbe op til en halv kilometer med spandene. Lægen og sundhedsplejersken un- drer sig derfor ikke over, at fami- lierne hellere lave; kaffe af van- det, end at de vasker sig i det. Vandhentningen giver også børnene skrá-skuldre. Børnene í Sukkertoppen er ringere stillet end i Syddanmark sås davd Tilflytternes skæbne Det kan også indvirke på syge- ligheden, at mange udstedsfamilier i de senere år er flyttet til Sukker- toppen. De er oftest fattigera og de- res børn dårligere ernærede Tilflytterne, især fra fremmede kommuner, glider meget ofte ikke rigtigt ind i samfundet. De b'iver ligesom ikke accepteret, og det pá- virker deres indkomstmuligheder, Det spores tydeligt på børnene. Man kan forbavsende disse børn fra byens egne. De er dårligt lurvet påklædt og fyldt ofte skelne ernærede, med sår og fnat. Kønsmodningen synes at indtræde Syd-Danmark. Grøn- gennemsnit første menstruation, når de er 15 år og 5 måneder, I 1951 blev til 13,8 ár hos kø- landske k nder 1nder senere end i V får deres tidspunktet sa 1 gennem- snit 6—8 pet. I 1. klas- se er næsten halvdelen af mere end 10 pet 9 gevel er de »bagefte børn i højde og væ børnene ove deren er den grø centimeter kortere og mindre end den europæiske Distriktslægen og sundhedsplejer- sken regner med, at denne forskel skyldes underernæringen og hygi- ejnen. Grønlændere, der kommer herned på efterskole, realskole os skyder i vejret og bliver lige høje som jævnaldrende danske