leygardagur 9. september 1967síða 3

Sådan blev det billede til Jeg sad og legede med Fi ag »GAULOISES BLEU“ M Udgangspunktet til dette billede er en leg med et par stumper avis- side, mit checkhæfte og en pakke Gauloises-cigaretter på et bord på en parisisk fortovscafé. Og pludse- lig var billedet der. Jeg sad og byt- tede om på felterne og tænkte på en udstilling af japanske træsnit, jeg netop havde set, hvor motiver- ne var ensomme mennesker i nogle meget store tomme rum. Det er faktisk det samme, jeg her er nået frem til, en kontrast mel- lem figurerne og det tomme rum, som er det hvide i billedet - mar- morpladen. Det store felt nederst til venstre er avisstumpen, og oven over, langs kanten, ligger check- hæftet med den blå cigaretpakke ved siden af. Sådan er jeg vist nået EN STUMP AVIS- og 20 cigaretter Fi F frem til billedet, men det er klart, at der ogsá ligger mange ubevidste ting bag. Men det er nu mest en leg med størrelser. Man må ikke tvinge folk til at se et bestemt mo- tiv. Der skal ikke være en forkla- ring. Man får for øvrigt ikke andet ud af billedkunsten, end det man har inden i sig i forvejen. Ole Schwalbe HYKLERI Á KUNST ER „Fi BLÅ BOG Æ OLE SCHWALBE, f. 1928 i Km" Uddannet 'itograf. Autodid: maler. Debut: Efterårsu 1945. Medlem af Den Frie UJ 1961. Udstillet i Sverige, N: land, USA og Frankrig. Udsi: vki ger bl.a: Osio-báden ri Margrethe«, Statsbiblioteket hus, Valash-fabrikken i Kw og Handelshøjskolen i Hernin?. Me præsenteret på Statens Museum for Kunst samt museerne í Århus, Al borg, Odense Horsens, Esbjerg Louisiana og Moderne et 1 Stockholm. Generalinde Fllecri Ko. foeds legat i 1961 og Oluf Hart manns Mindelegat 1994. Maleren Ole Sehwalbe: Vi har ikke råd til ikke at lave kunst M Kunstmaleren Ole Scwalbes bil- leder kan måske virke chokerende eller utilgængelige for nogle men- nesker. Men begge dele bør ikke være tilfældet, mener han da selv. - Kunstnerne arbejder ikke for at chokere folk. De, der bliver cho- keret over den moderne kunst, mangler blot viden om det mellem- rum, der ligger fra kronhjorten og op til i dag, forklarer han. - Skyldes det ikke også, at det, der skrives om kunst, ofte er både kostbart at anskaffe og desuden skrevet i tågede, svært tilgængelige vendinger? - Jo, til dels, men det er dog i bedring. Jeg selv udgiver f.eks. i lø- bet af efteråret en billigbog om at forstå kunst. Bogen, der kommer på Borgens forlag, er skrevet i et let tilgængeligt sprog og handler om det 20. århundredes kunst. - De arbejder også på en lito- grafisk mappe, der går lidt i sam- me retning? - Sammen med I. Chr. Sørensen er jeg ved at fremstille en mappe litografier, hvor jeg samtidig med 8 litografier vedlægger 8 store foto- grafier, der giver udgangspunkterne for litografierne. Oplevelsen bag »Sikke noget vrøvl« - Deres billeder er ikke bare konstruerede geometriske figurer. - Nej. Der ligger en oplevelse bag dem alle. Man kan ikke lave kunst uden en oplevelse. Jeg ople- ver f.eks. altid den i enhver ting le- vende konstruktion. Og billederne Af John Njor Foto: Carl Rasmussen „DABSKAPELLET I FIRENZE“ M Dette billede er bestilt af Carls- berg Fondet til udsmykning af en ny handelsskole, der indvies i Her- ning í denne måned. Det er et af hederne er så mange i det samme motiv. Hvor motivet stammer fra? Fra dåbskapellet i Firenze. Inspiratio- nen er sådan set den tidligere re- naissance i italiensk bygningskunst. Man vil let kunne genkende farver- ne, linjerne og buerne ved at be tragte billedet. Billedets komposition består af kontraster mellem (de rette og krumme linjer og en balance mel- lem figurerne. Jeg vil lede øjet rundt i billedet via linjerne, næsten som på skinner. Og desuden tvinges man til at flytte blikket diagonalt på grund af cirklernes placering i forhold til hinanden. er altid gjort på en 571 paf cerin dringer. - De finder mange 2? Dei ) tiver på rejser og olie 1 bygninger? rejser meg JEg 1 sagt gjorde, før t< 2 461 pá Lolland. Der er í } motiver at hente i de gamle ske bygninger. Dengang havde man råd til at lave kunst - og gjorde det. I dag har man også råd. Ja, man har ikke råd til at lade være. - Gør man det? - Man laver ikke nok. De man- ge talentfulde unge skal have stør- re opgaver, og man må have råd til at tage fejl også. Det kan ikke nyt te, at man kun accepterer den del af kunsten, der kan gøres op i pen ge. Det behøver ikke at have noget som helst med kvalitet at gøre. - Bør man have forstand på kunst for at være et dannet men- neske? - Nej. Sikke noget hykleri, at kunst er Hvorfor skal folk forstå ku beskæftige sig med det, hvis de ik- ke har lyst? Jeg forstår bare ikke, at nogen kan lade være. Jeg re- spekterer da lige så meget den mand, som har forstand på bilmoto- rer eller noget andet. Og jeg tror også at ham, der Lan høre på en bilmotor, om den går korrekt, at han har en bedre høreoplevelse end vrøvl. Det er noget fint. et eller ham, der har læst talstærke bind om musikhistorie, ren som ikke kan høre, om det spilles korrekt slutter Ole Schwalbe, som på den- ne side forklarer lidt om baggrun den for sine billeder. Denne kønne gamle bygning | Firenze har inspireret Ole Schwalbe. Kan De genkende linjerne i hans maleri fra Firenze?