leygardagur 30. september 1967síða 3
‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
ASKE
"FORMUE -
Store summer venter I
USA på danske ejer-
mænd - Smarte ameri-
kanere lever af at stø.
ve arvingerne op - De-
res dusør: Halvdelen |
af pengene
Af JOHN NJOR
B Måske er De den retmæssige ejer |
r en formue uden at vide det. I
JSA findes enorme formuer i form
af uafhentede arvepenge, som til-
hører danskere. Problemet er blot,
at ingen i Danmark aner det. Det
samme er tilfældet for en række
andre europæiske lande, ikke mindst
Irland, England, Tyskland og Sve-
rige.
Mange af de tidligere emigranter
fra Europa tjente store penge i USA,
og adskillige giftede sig aldrig eller
fik arvinger i det nye land. Derfor
er de eventuelle efterlevende slægt-
ninge i Europa fuldt berettigede
til at hente deres arv. Kunsten er
blot at finde den.
Når et menneske uden direkte ef-
terkommere dør i USA, gøres intet
for at spore eventuelle arvinger. -
Pengene sættes ind på en konto,
som kun den amerikanske stat har
Adgang til. Der får pengene lov at
f vente, til eventuelle arvinger duk-
ker op.
Sporhunde arbejde
I USA har man ikke et slægts-
register, man kan slå tilbage i og
finde eventuelle slægtninge, og det
gøt det umuligt at holde rede på de
mange millioner mennesker.
Men ind imellem - det drejer sig
trods alt om mange millioner hvert
år alene til Skandinavien - finder
man frem til arvingerne i den gam-
le verden, og de mange penge til-
går de retmæssige arvinger, om end
i stærkt reduceret form. Det sker,
når »sporhundene« i USA har fun-
det frem til slægtningene.
»Sporhundene« - International
Tracers of America, som de selv
kalder sig - arbejder meget syste-
matisk. De gennemgår alle døds-
fald pá sygehuse, pensionistboliger
og lignende og kontrollerer om der
sættes arvekonti ind i banken pá
gr res navn. De forsøger derefter at
finde deres eventuelle slægtninge i
f.eks. Danmark og tilbyder at slå
en handel af med dem. Mod at
slægtningene vil dele arven med
»sporhundene« sørger disse for at
arven - eller i hvert fald halvdelen
= kommer i de rette hænder.
Mange penge til
Skandinavien
Stepehen Sohnsohn i New York
Jever af at finde arvinger til de
luafhentede formuer på arvekon-
tiene.
- Jeg mener, det er fair af dele
ififty-fifty. Jeg har besværet med at
finde både ud af om folk efterlader
inoget og finde frem til deres arvin-
r. Og desuden ville arvingerne jo
e få en klink uden min indsats,
eg Sohnsohn, der oplyser, at
ofte gør forretninger med Dan-
Imark.
Men også svenskerne henter
(4 penge her fra. Vel omkring
mill. kr. om áret. Det má have
været flittige mennesker, de skan-
:dinaviske emigranter. For øjeblikket
har jeg bevær med en lille sag, næ-
sten ikke værd at røre ved på grund
af besværet. Det er en arv på 10.000
kr. efter en svensk dame, Selma
ER DE AR
ikke
Skulle en af arvingerne være mel-
lem deres læsere, det kunne da tæn-
Lindstrøm, der er født i Kládpres- heller hitte nogen i
sargatan 4 i Gøteborg. Hun er død
uden arvinger i USA, men jeg kan
Sverige.
kes, er der 5000 kr. at hente, slutter
den smarte amerikener, der for øv-
rigt efter sine sidste vellykkede for-
retninger er flyttet til »status-synpr
bolet« for velstående amerikanere,
Wall Street. njor
Vi bad presse-
fotograferne
lægge
aktualiteten
på hylden et
øjeblik og
kigge i
arkivet.
Í serien
>Mit bedste
billedex er her
Per Wilmann:
JA, NÆSTE SEKUND VAR HAN SMIDT UD
M — Det bedste af dem, jeg har taget — med streg under
har — er ikke til at finde. Det har forputtet sig bag u-aktuali-
tetens slør. Men et godt billede, endda ikke offentliggjort
tidligere, er det, De ser her:
Under Khrustjovs danmarksturné i 1964 gik turen også til
kongeparret på Fredensborg. Mens de ca. 400 pressefolk stod
og ventede på, at den nu detroniserede ministerpræsident
skulle vise sig på trappen sammen med de kongelige begyndte
det at øsregne. En svensk journalist kunne ikke li' vandet og
gik i ly. Sekundet efter at billedet var taget, blev han dog
lempeligt verfet ud af det kongelige skilderhus.
Per Wilmann,