Sosialurinarkiv
Sosialurin 1967-09-30, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 30. september 1967síða 3

‹ fyrra síða allar 8 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

ASKE "FORMUE - Store summer venter I USA på danske ejer- mænd - Smarte ameri- kanere lever af at stø. ve arvingerne op - De- res dusør: Halvdelen | af pengene Af JOHN NJOR B Måske er De den retmæssige ejer | r en formue uden at vide det. I JSA findes enorme formuer i form af uafhentede arvepenge, som til- hører danskere. Problemet er blot, at ingen i Danmark aner det. Det samme er tilfældet for en række andre europæiske lande, ikke mindst Irland, England, Tyskland og Sve- rige. Mange af de tidligere emigranter fra Europa tjente store penge i USA, og adskillige giftede sig aldrig eller fik arvinger i det nye land. Derfor er de eventuelle efterlevende slægt- ninge i Europa fuldt berettigede til at hente deres arv. Kunsten er blot at finde den. Når et menneske uden direkte ef- terkommere dør i USA, gøres intet for at spore eventuelle arvinger. - Pengene sættes ind på en konto, som kun den amerikanske stat har Adgang til. Der får pengene lov at f vente, til eventuelle arvinger duk- ker op. Sporhunde arbejde I USA har man ikke et slægts- register, man kan slå tilbage i og finde eventuelle slægtninge, og det gøt det umuligt at holde rede på de mange millioner mennesker. Men ind imellem - det drejer sig trods alt om mange millioner hvert år alene til Skandinavien - finder man frem til arvingerne i den gam- le verden, og de mange penge til- går de retmæssige arvinger, om end i stærkt reduceret form. Det sker, når »sporhundene« i USA har fun- det frem til slægtningene. »Sporhundene« - International Tracers of America, som de selv kalder sig - arbejder meget syste- matisk. De gennemgår alle døds- fald pá sygehuse, pensionistboliger og lignende og kontrollerer om der sættes arvekonti ind i banken pá gr res navn. De forsøger derefter at finde deres eventuelle slægtninge i f.eks. Danmark og tilbyder at slå en handel af med dem. Mod at slægtningene vil dele arven med »sporhundene« sørger disse for at arven - eller i hvert fald halvdelen = kommer i de rette hænder. Mange penge til Skandinavien Stepehen Sohnsohn i New York Jever af at finde arvinger til de luafhentede formuer på arvekon- tiene. - Jeg mener, det er fair af dele ififty-fifty. Jeg har besværet med at finde både ud af om folk efterlader inoget og finde frem til deres arvin- r. Og desuden ville arvingerne jo e få en klink uden min indsats, eg Sohnsohn, der oplyser, at ofte gør forretninger med Dan- Imark. Men også svenskerne henter (4 penge her fra. Vel omkring mill. kr. om áret. Det má have været flittige mennesker, de skan- :dinaviske emigranter. For øjeblikket har jeg bevær med en lille sag, næ- sten ikke værd at røre ved på grund af besværet. Det er en arv på 10.000 kr. efter en svensk dame, Selma ER DE AR ikke Skulle en af arvingerne være mel- lem deres læsere, det kunne da tæn- Lindstrøm, der er født i Kládpres- heller hitte nogen i sargatan 4 i Gøteborg. Hun er død uden arvinger i USA, men jeg kan Sverige. kes, er der 5000 kr. at hente, slutter den smarte amerikener, der for øv- rigt efter sine sidste vellykkede for- retninger er flyttet til »status-synpr bolet« for velstående amerikanere, Wall Street. njor Vi bad presse- fotograferne lægge aktualiteten på hylden et øjeblik og kigge i arkivet. Í serien >Mit bedste billedex er her Per Wilmann: JA, NÆSTE SEKUND VAR HAN SMIDT UD M — Det bedste af dem, jeg har taget — med streg under har — er ikke til at finde. Det har forputtet sig bag u-aktuali- tetens slør. Men et godt billede, endda ikke offentliggjort tidligere, er det, De ser her: Under Khrustjovs danmarksturné i 1964 gik turen også til kongeparret på Fredensborg. Mens de ca. 400 pressefolk stod og ventede på, at den nu detroniserede ministerpræsident skulle vise sig på trappen sammen med de kongelige begyndte det at øsregne. En svensk journalist kunne ikke li' vandet og gik i ly. Sekundet efter at billedet var taget, blev han dog lempeligt verfet ud af det kongelige skilderhus. Per Wilmann,