leygardagur 28. oktober 1967síða 3

Det er bare et spørgsmål om at holde næbbet lige í hovedet, Det gi'r nul peanuts, når man falder ned, E-e-r jeg ikke dygtig? Det med at sige >Poppedreng * sukker!x - det er for begyndere. Her er nogle stykker, der kan løbe på rulleskøjter, fare rundt på løbe- hjul og køre på cykel - på line. De har lært det af mr. Alvin Har lem, der bor i Kirby Misperton í Yorkshire, England. Harlem er ame- rikaner og ingeniør, men holder me- get mere af at arbejde med fugle end med elektricitet. Derfor begynd- te han at omgås popegøjerne i en zoologisk have i MIAMI. Hans pro- blem var, at der var ikke nok af dem. Men så fik han brev fra England, hvor en mand ved navn Reg Bloom i »Famingo park zoo« i Yorkshire skrev: Kom herover. Vi har masser af papegøjer! Alvin Harlem er 36 år, en ren årsunge ved siden af mange af hans fugle. De kan blive mere end 100 år. Derfor får man også virkelig noget ud af at lære dem noget. Som for eksempel at spille kort. Det holder de kære dyr meget af. Og det hænder, at de kører på scoo- ter. Specialbyggede' på er et lille apparat, der kan Si = ' Når Fr gør det mæg £ t yklik-klika. siger det (»Klik« betyder peanuts. Poppefy- rene er ht gilde med dem og for- står hurt!» Mik-klik-systemet). Når det i siger »klik«, betyder det »ingen peanuts, Der er 21 papegøjer i gang for tiden. De fleste er faktisk færdig- uddannede. De venter på en cirkus eller en zoologisk have - og en mand med peanuts (almindelige nød- der kan også gøre det). Og det er en god investering. Pa- pegøjerne er arbejdsdygtige i mere end to menneskealdre endnu. Nevah Skal vi have det som i USA? TV-SPEAKERE S!' Et nyt indlæg i debatten om TV-avisens sprog fra lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, Hans Jørgen Schiødt #1 Hvad er et medie? Er det bare Met apparat eller det papir, der be- fordrer nyheden? Hvad er kommunikation? Er det „bare et spørgsmål om at gøre sig mage med sit sprog, file og polere = så går det nok? Ja, hvis det er tilfældet, så kan = jo sagtens, for sá gælder fli- alene. Har du været flittig i skolen, har du lært at stave og at tale tydeligt? Har du en pæn hánd- skrift, en nobel udtale? Men hvis kommunikationen svig- ter? er det sá kun en pære, der skal skiftes ud i radioen, et abonne- ment eller en licens, der skal be- tales?, Og ellers? Det forholder sig ikke sådan, og det er nemt at påvise. Tag avisens nyhedsartikler og læs dem op i ra- dioen. Kan det lade sig gøre? For radioen giver ikke indtryk af opsæt- ning, typernes størrelse, ledsagende fotografier. Og i radioen bestemmer oplæseren, hvor hurtigt artiklen skal tilegnes. Radioen sætter helt an- dre grænser for tilegnelsen end avi sen. Man kan ikke blade tilbage, springe over, læse flygtigt. Man må tålmodigt sætte sig til at lytte fra begyndelse til slutning. Sproget i radioen bliver et andet end avisens, mere enslydende og mere ensartet informationsmængde. Radioen har HVEM S JEG KAN GDE SN: DA OGS LØBE PÅ RULLESKØJTER! O.K. Du vandt ... Men det var bare, fordi jeg tabte min rulleskøjte. Vi tager en omgang til, Lets go! Måske fár vi et tilbud fra Holiday on Ice. Nu venter vi bare på engage- ment i en cirkus, hvor de ikke er fedtede med nødderne fo Vi kan også lave parløb, Lad os få Skøjteløberv alsen! ” ir én fast koncentrationsgrad, avisen har mange. Ethvert medie kræver sit eget sprog, mediet bestemmer sproget, og med mindre man gør sig det klart, kan man ikke styre kommunikatio- nen, Den går sine egne vilde veje. Hvad gør man da i fjernsynets nyhedsafdeling? Man gør sig umage, siger Knud Henning Pedersen i Søndags-AKTUELT. Og det er selv- følgelig al ære værd. Men hvad gør man sig umage med? Med sproget, lyder svaret. Men med hvad for et sprog? Vi har mange slags dansk: folketings- tale og hyggesnak, prædiken og sam- tale ved tebordet, kancellistil og mo- dejargon, overskriftsprog, P3-sprog, sportssprog, dialekt, slang. Hver sprogbrug er skabt af sine vilkår og sit medie. Overskriftsproget dur ikke i radioen, dialekten ikke i avislederen, P3-sproget ikke ved M AFI Br 03 TR du torsdagskoncert Os/. Mea dur TV sproget i TV? Det svage ved TV-aåvisens spr» er, at man som regel må beskri:e det negativt: det er et sprog, som ikke støder an. Altså også et spor, der ikke fænger. Det er kun, når speaker i nyhedsbilledet, at han kommuni- kerer, Han skal være på stedet, som reporter, lige så bundet til kameraet som radiomanden er til sin mikro- fon. Først så er hans sprog i pagt med mediet - og ikke det i den tynde luft frit svævende fjernsyns- stuesprog. Men i de fleste tilfælde står spea- keren ved siden af nyhedsbilledet. I ord annoncerer han nyheden. Bil- ledet sletter ordene ud af seernes bevidsthed, og straks efter sletter en følgende nyhed den foregående ud. Der kommer et misforhold mel- lem billed og tekst, de bekriger hin- anden, opløser hinanden, og tilbage en er med sne í sanitet fpeekeren kommunikerer kun, når hon er på skærmen, skriver Hans Jørgen Schiødt bliver speakerens slips, mimik og frisure som det egentlige interesse- moment. I USA har man £ lig slutning af de Man har flyttet nyhedsstedet til Á Speakeren bliver gjort Der går han rundt diet, vælger nyheder ud og serverer dem for seerne under sveden hyggesnak. — Dermed er nyhedsudsendelserne ble- vet underholdningsprogrammer, lidt tidsfordriv ved morgenkrydderen og aftenkaffen. Men er det den vej, dansk fjernsyn skal gå? Hans Jørgen Schiødt til afgud. -