leygardagur 17. februar 1968síða 3

17. februar 1968 Radikalu lum í felluna Politiskur býttleiki at fella stjórnina Krag og visa frå særfjavnadarluttøku í nýggju stjórnini sigur radikala valevnid í Hillerød-valdøminum,! Jan Østergaard, Bertelsen. Der er al mulig grund til at lyk-| Det radikale Venstre har al-| ønske de Konservative med |drig anerkendt socialisme eller | valgresultatet. Først en frem- liberalisme som gyldige løsnin-| gang pá 3 mandater og nu oven |ger på det moderne samfunds | i købet en »konservativ« stats- |udfordringer — men har ved- minister. kendt sig at man i et dynamisk samfund nødvendigvis må styr- For en radikal er det en be- „ON |ke fællesinstitutionerne. synderlig oplevelse nu at finde sig i selskab med den bornerte | borgerlighed — til det sidste troede man ikke rigtigt på det med VKR-regeringen. Nu bag- efter kan man godt se, at Bauns gaard med vanlig dygtighed har sørget for, at alle andre muligheder = var udelukkede. Det er for mig ubegribeligt, at man tolker en nettofremgang | for Venstre og Konservative pá | SAMARBEJDET mellem Soci- En udbygning af samfunds- magten efter nødvendighedens |lov har været anset som et mid- | del til beskyttelse af de små i |samfundet og i helhedens inte- |resse. En politik der tager sig- te på helheden kan ikki undgå jat træde de besiddende over | tæerne. 2 mandater og en fremgang for | aldemokratiet og Socialistisk | le Radikale på 14 mandater | Folkeparti satte splid mellem SOSTALURIN paðir »Det er klart, at de allersenes- te ár — og vel især 1967 — har været vanskelige for dele af erhvervslivet. Navnlig de eks- porterende og importkonkurrer- ende erhvervs profitrate er ef- delsskrankerne og den stigende |internationale konkurrence má naturligt føre til skærpede vil- |kår for erhvervslivet og må selvsagt føre til, at mindre ren- |table virksomheder eller i det |somheder kommer i alvorlige vanskeligheder, det ville i den givne situation være udtryk for jen højst beklagelig erhvervs- ter alt at dømme faldet i de se- | politisk konservatisme, om man nere år og i hvert fald siden | ikke under disse forhold erkend højkonjunkturens begyndelse ijte, at den resulterende sanering 1958. i erhvervslivet på lidt længere Dette vil imidlertid ikke sige, | sigt vil have gunstige virknin- at det er blevet »dårlige tider« | ger«. for erhvervslivet — derimod | måske nok, at tiderne er blevet) UDEN AT MAN KAN paral- vanskeligere. En sådan . udvik- | lelforskyde situationen i 1963 ling må betragtes som ganske til i dag, så bliver det dog no- naturlig, og at den også har|genlunde de samme midler, der ført til, at virksomheder har|skal tages i anvendelse. Der er måttet lukke eller indskrænke, | den afgørende forskel, at hvor kan ikke på nogen måde tages| man i 1964 kunne tillade en som indicium for, at vi befin-| vældig aktivitetstigning, sá má der os i en økonomisk krise- | vi nu frygte, at en for stor situation. Nedbrydelsen af han- | vækst i produktion og beskæf- |tigelse vil øge underskuddet på | betalingsbalancens løbende | poster. Uanset alle de dyre ord, |må man erkende, at hensynet SKULA TIT BRUKA BIL persónkoyring ella skúla- koyring, so snarið tlf. 3456 meget snævre grænser for, hvor ekspansiv en politik, der kan | føres. fektivt så er der i 1968 lagt op Alexander Dalfoss Men den almindelige økonomi- ske politik nytter ikke meget | her. Skattestigninger og | forhøjelser kan |hele mindre godt ledede virk- | |til vor udenrigsøkonomi sætter | Hvis man ikke gør noget ef-| til en ny omkostningseksplosion | rente- | ikke reducere | Nr. 13 | onernes tilslutning. De Konser- vative har jo gang på gang af- |vist at føre indkomstpolitik, og |kan den nye regering ikke gen- | nemføre det, den gamle faldt | på, så er jeg bange for at vi vil opleve en fordobling af arbejds løsheden inden længe. Selv ikke en VKR-regering kan sætte sig ud over de økonomiske love. Derfor var det en politisk dumhed af rang, at man vælte- de regeringen Krag på det aktu elle grundlag. Og det var en po litisk dumhed, at man under valgkampen afviste socialdemo- | kratisk regeringsdeltagelse. Der er ikke noget at sige til, at Krag forstærker VKR's van- skeligheder ved at opstille ulti- mative krav for socialdemokra- tisk regeringsdeltagelse de andre partier har selv været ude om det, og Krag kender jo den økonomiske situation. Det værste er, at Baunsgaard sikkert også er klar over de al- ternativer den økonomiske situa tion byder, men de Konserva- tive har jo næsten genialt fået lokket de Radikale i fælden. Men Baunsgaard og Co. har selv været ude om vanskelighe- |derne og de ønskes god fornøj- else i det nye selskab. Vi glæ- der os til at opleve den progres- give, dynamiske helhedsbestem- |te politik som den ny regering vil føre på det økonomiske om- råde, på jordlovsomrádet, på det uddannelsesmæssige områ- de og på det kulturelle. For É for det! som pegende mod en VKR- re- gering. Det radikale Venstre har al- tid været et »uldent« parti i den | forstand, at vælgerne aldrig har fået ren besked om, hvilken re- gering partiet ville anbefale ef- ter valget. De fleste vil vist er- kende, at dette ikke er noget urimeligt standpunkt — og hav de man også fulgt det denne sang, så havde der sikkert væ- ret andre reelle regeringsmulig- heder end VKR .-regeringen. Vi har altid opfattet Det ra- dikale Venstre som et centrums parti og fremholdt det politiske amarbejde som et mål, der i sig selv var efterstræbelsesvær- ligt. Det har givet anledning til mange pudsige situationer — f. ks. boligforliget — hvor parti- et har været sá forhippet på at få »bred« tilslutning, at man zanske har glemt at formulere | adikal politik. Uanset hvor fornuftig det i vivne situationer kan være med red deltagelse i politiske forlig å kan et politisk parti nu ikke leve af at være midtsamlende. For mange radikale tillidsmænd ar disse floskler heller ikke| aft den store betydning mange af os har altid haft den | situation er uklogt ikke at ind- |drage Socialdemokratiet i | politiske beslutninger. liske de Radikale og Socialdemokra- tiet — nok ikke sá meget af po- |litiske årsager som af misundel- | se. Det var ikke morsomt for) | Det radikale Venstre at være | | vidne til, at SF indtog den plads | |man næsten regnede med var en grundlovssikret rettighed for Det radikale Venstre. Hånden på hjertet, så har der |jo ikke været meget soscialisme i de sidste 14 måneders politik. |Det »socialistiske« flertal er ikke blevet dømt på sine ger- ninger, men på de psykologiske | virkninger — på samme måde |vil det gá med VKR. flertallet, der psykologisk er en udford- ring til fagbevægelsen. Der er meget rigtigt i, at det er usundt, hvis et bestemt parti | rent faktisk får monopol på re- | geringsmagten eller opfatter sig |selv som den eneste regerings- mulighed, men den ændrer dog ikke ved det faktum, at det og- så i den aktuelle økonomiske de Man må se i øjnene, de økonomiske problemer ikke kan løses uden indkomstpolit- indgreb, og regeringens forslag om indefrysning af en at 'pfattelse af det radikale parti, | t hvis man endelig skulle fore- | tage en opdeling af de politiske | årtier efter højre/venstre ska-| len, så hørte Det radikale Ven tre hjemme til venstre for mid- ten i det politiske spektrum sna rere end på midten og i hvert fald ikke til højre. Som et bor- serligt parti har vi aldrig op- fattet Det radikale Venstre, men ikke desto mindre er det lykkedes for den radikale folke- lingsgruppe at opbygge et pænt borgerligt billede af os. Tak! | | dyrtidsportion var uangribeligt. Det var hamrende forkert af Det radikale Venstre, at med- virke til at vælte regeringen på det givne grundlag. Jeg kan ikke befri mig for den opfattelse, at også Det ra- dikale Venstre i de sidste 14 måneder har handlet mod bed- re vidende. At Venstre og Kon- servative har gjort det, var hvad man kunne vente. Al den snak om erhvervs- fjendtlig regering er jo noget gas. Ft citat fra »Finanstiden« de« af 26. januar 1968 tjener til at illustrere dette: omkostningsforøgelsen, med | slet ikke at nævne udenrigspoli- | mindre man derigennem søger |tikken. lat skabe øget arbejdsløshed! Alle partier har sagt, at de; ik ker :- P > ar ids- Í | ikke ønsker at anvende a bej |te, at Det radikale Venstre nu | løsheden som virkemiddel i den | hø tiske politk hel splittes i et radikalt Højre og et |pkonomiske politik — Men Gå/ radikalt Venstre. Vi er langmo- | barsk ali sådanne, at! ,. ; : barske realiteter er sådanne, a dige mennesker og vil naturlig- en VKR-regering indirekte kan | vis give det ny flertal fair play. komme til det. Men vi er nogle stykker, der vil Vil man undgå dette, kom-|følge VKR-regeringen politik mer man ikke uden om, at gri- | med vågne øjne og det radikale be direkte ind i løn- og ind- | program i hænderne, og så kan komstudviklingen med eller | vi tales ved på landsmødet i uden arbejdsmarkedsorganisati- | 1969, Vi glæder os til de »norske« stande, og man skal ikke ven- | Tryggingarsambandið FØROYAR Føroya Kriggstrygging .......... Tlf. 1090 Føroya Sjóvátrygging ....... …. - 1090 Føroya Brunatrygging .......... - 098 Føroya Vanlukkutrygging ....... - 1466 Vit tryggja: Bátar, skip, verur, hús, innbúgv, akfør o. a. Feroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging. FÆRØSK MARGARINE Vita No | VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT FINT PRODUKT d i Sosialinum