mikudagur 23. oktober 1968síða 2

Nr. 83 SOSIALURIN Johan Nielsen i Fólka- tinginum DET TURDE VÆRE KRYSTALKLART, AT JEG EFTER AT HA- VE HØRT DE FORSKELLIGE MEDLEMMMER ORDNE FOR- HOLDENE UDE I DEN STORE VERDEN OG FORTÆLLE FOLK I ØST OG VEST, HVAD DE SKAL TRO OG GØRE, MÅ FØLE MIG LILLE VED AT KOMME OP HER OG TALE OM FÆR- ØERNE. Jeg kommer i tanker om Mester | mer til at koste mellem ll mill. Ole Vind, da han sagde: | ki og 12 mill. kr. »Man har for ordsprog her til | — + ; Í lands: hvad skal en spurv í trane- |* FBYGGJAN Á LANDI dans og ugle mellem krager?« Hertil kommer, at vi endnu ikke Men nu er jeg valgt deroppe; jog | har udbygget vor fiskeindustri på skal tale øernes sag. og det var! land. Der er visse øer som f. eks. derfor, jeg bad om ordet. | Vågø og Sandø, der ligger som u- | landsomráder, både hvad skibe og | : VEDURTIDINDI | fabrikker angår, og Vi har endnu | ikke færdigbygget de veje og hav- OG SJALVSTYRISKRØYV Jeg skal vedgå, at selv om jeg i den | som man i sin tid i dette høje at ne, ting havde glemt man skulle | bygge på Færøerne. Derfor var det med stor glæde jeg hørte statsministeren at sige, | det er naturligt, at erhvervsudvik- | lingen må indtage en central plads tid, der er gået, siden den nye re- gering blev dannet, har lært den | højtærede Statsminister positive | indstilling til Færøerne at kende, var jeg en smule spændt på, hvad statsministeren havde at sige 1 sin trontale om de færøske problemer Færøerne ligger jo så langt væk, at det næsten kun er vejrberetningerne og selvstyrekravene, som kan høres hernede i Syddanmark. Vi kan ik ke påregne den velvilje, som Grøn- Grønlænderne vil Der er at land har gerne ære danske. nogle af os, uartige de vil Det på der er så færinger er således ikke blot nanden gaden, ved såre lidt som danske talt om det riges centrum nen jeg har også med politiker, hvis viden om Fær- øerne har været ringe, og hvis in- eresse for færøske problemer har været endnu mindre. Dette være ikke for at laste nogen; det sagt turde være en menneske lov, at det, som man ikke ved noget om, inte- resserer man sig ikke for STØRSTI FRAMBURDUR i NORDANLONDUM Og dog sker der i disse år på Frrøerne den største udvikling, der er sket i noget tiår i noget nordisk land. Investeringsprogrammet er í øjeblikket 100 mill. kr. Det er særlig de store havgående stål- på ca. kuttere, som man lader bygge 400-500 t til Disse skibe er på godt dødvægt og koster fra 3 mill kr kr De nyeste er bygget overdækket ca, 5 mill. alt efter størrelsen eg gad for øvrigt vide, om der et 10get medlem af det høje ting, som, ved, hvad det vil sige, at et skib er bygget overdækket! De er bygget sådan, at mandskabet skal| kunne arbejde under dæk i al slags vejr. for de ligger jo både sommer g på New Foundland og Grønland. Nog- af til sildefangst installert kraftblok skibet vinter oppe bankerne ved le disse kuttere er beregnet har derfor og hvilket fordyrer endnu mere. Jeg kan eksempelvis nævne, at en not til kraftblok kos- ter mellem 300.000 kr. og 400.000 | kr Foruden disse stáikuttere Har man også kontrahert flere hæk trawlere. Den største, en trawler på 1.400 t. skal et værft i Bremer- haven levere til et rederi i Tórs- havn. Dette fartøj bliver Skand' naviens største fiskerfartøj og kom være | mangen | | store li alle fremtidsovervejelser, og at dette også gjaldt Færøerne Min | | glæde her er så meget desto større, som jeg som socialdemokrat var | | bange for, at den nuværende rege- | ring ikke skulle vise Færøerne den samme interesse som de socialde- | | mokratiske «regeringer, særlig rege- | ringerne Kampmann og Krag, som | ved deres kloge Færøpolitik sam- | men med skiftende færøsk lands- | styre har skabt den udvikling, vi | har i gang i dag på Færøerne SAMVINNA VID NYGGJU STJORNINA Lad mig derfor understrege, at det | er med meget stor forventning, jeg |ser hen til samarbejdet i folketin- | get med den højtærede stalsminis- | ter; selv om jeg sidder på den mod- | satte side, er statsministeren min | minister, da han er Færøernes mi- | nister, og mine problemer bliver jeg nødt for en stor del at gå til statsministeren med og som jeg sagde før, har jeg hidtil mærket forståelse; lad mig give statsmi- | nisteren de politiske blomster: hver gang jeg har henvendt mig til stats- hington boðar frå, at 1968 verð- jur eitt rekordár fyri heimin | hveitiheystingini viðvíkjandi. i | Samlaði akurskurðurin av | hveiti er mettur til 294 miljónir | tons ella 6 pst. meira enn sein- lasta ár og 3 pst. meira enn re- | kordárið 1966. | | | vænta J Bara í Norðameriku teir sær 63 milj. tons ella pst. mekr enn seinasta ár. men Johan Nielsen VEIÐA MEST í NORÐATLANTINUM Når dette er sagt, er jeg nødt til at í 1948 ikke giver os færinger andre tilføje, at hjemmestyreloven af muligheder for at skaffe penge end at komme til Syddanmark. Vi kan ikke på egen hånd optage lån i ud- og landet, landet, de lån, vi har opnået vidt til kan har vi, er betalt kommer, af et her i så jeg tilbage rette at investeringerne underrettet, tid. Hertil resultat man se et på resultat, man Færøerne som kan Vi løbet næppe se an- det magen noget i dag det 10 stålkuttere har af føromtalte sted. og er sket i år fået af 11 er de og Der skibe, moderne trawlere af mere som skib, nordlige At- nogle de færøske fanger end noget andet i hvert tilfælde i det anterhav. Levefoden på Færøerne nærmer sig nu levefoden i de andre Derfor jeg, de nordiske lande. tror at statsministeren alle an- både og | dre medlemmer af det høje ting er enige med mig i, at det ikke blot ville være uklogt at standse ud- bygningen af det færøske erhvervs- nærme al energi og alle de penge være spildt, at det ville forbrydelse liv, men også sig er at lade den som man har ofret på Færøerne og det vil blive tilfældet, hvis man ikke fortsætter sådan, nu som man er begyndt. HILMAR BAUNSGAARD, FORSÆTISRÁÐHARRI SVARAR Hr. Johan Nielsen vil jeg gerne takke for venlige bemærkninger og | så sige, at jeg tror, jeg deler skæb- ne med alle hidtidige statsministre ministeren angående færøske pro-|i at have en udbredt interesse i det | blemer, har jeg mødt en sådan vel- | gode samarbejde med Færøerne | vilje, at det kniber ganske geval- | Jeg er uden forbehold enig med | . | digt for mig at betragte statsmini- | det ærede medlem hr Johan Niel- steren på den måde og nære de fø- |sen i, at Færøerne erhvervsudbyg- | lelser over for ham, som man iføl- | ning fortsat må ske gennem et sam- | ge gældende politisk etik bør nære | arbejde mellem Færøerne og Dan- | over for en politisk modstander mark | . oe velti-rekor | , , . | Landbúnaðarmálaráðið í Was- í Europu vænta teir eina 5 pst. minking ella 69,5 milj. tons. Liberalisering Hitt leiðandi portugisiska blað- ið >Diorio de Lisboa« manar til »liberalisering« í smáum. Blaðið letur leka út, at ein linking av díktaturinum er i væntu. 57? | 23. oktober 1968 Fra land til land Bulgarsk reise Vi kom fra Tyrkia og skulle passere en grense. Ved 16-tida hadde vi forlatt Istanbul som i tidenes løp har hatt så mange navner Miklegard, Konstanti- nopel osv. Nå var vi kommet til Edirne siste stedet før vi dro inn i et land som etter sigende skulle være så anderledes. Nå har vi jo en viss erfaring i å passere grenser og sammenlig- ninger med andre sa oss at det- te var ikke det værste. Passkontrolløren delte ut tran- sittkort og jeg sa at jeg ville bli noen tid i Bulgaria. Dette ble elskverdig innvilget på stedet. Noe stempel kom ikke i passet. Det hadde bare vært tyrkerne som hadde dekorert det med noen kråketær. Ellers var det blankt og u-stemplet. Vel, tollerne spurte som de pleier etter røyk og dram, men brev og man får fatte seg i kort- het. Det neste som gjorde et selsomt inntrykk var besøket i Dimitrovs mauseleum. Han lig- ger i sin glasskiste akkurat som Lenin i Moskva. Lyset skinner over ham der han sover den evige søvn mens tusener av hans landsmenn og utlendinger med passerer mauseleet. Ved inngangen står to soldater på vakt, ved kisten sitter to. All ungdommen vet hvem Ge- orgi Dimitrov er og de to jeg med fortelle: er sammen om ham med glød og begeistring. men jeg har ogsá fulgt med ham og lest om ham siden han i 1934 ble frikjent for beskyld- ningene om rigsdagsbrannstif- telsen sammen med Popov og Tanev. Dette mot og den tap- perhet han da viste gjorde ham aktet beundret over hele og So fia da jeg verken røker eller drik- ker sa jeg at den slags varer hadde jeg ikke. Konduktøren bråkte fælt fordi fire av passa- sjerne ikke hadde plassbilletter. Jeg ordnet opp for dem og sa falt alle til ro. Jeg gjør det klart at det var pá den tyrkiske siden at det var tale om disse plassene. De fire innviterte meg heim til seg í Sofia, Bulga- | rias hovedstad og dermed var oppholdet der sikret. I grålysningen kjørte toget | gjennom et fruktbart land, by- ene og landsbyene kjente fra kartet. Der stanset toget i den kjente byen Dimitrovgrad, en av de største industristedene i landet med jern- metall- fabrikker, kjemiske og andre tungindustrianlegg. Så endelig ved lO-tida kom vi til Sofia med sin koselige lille jern- banestasjon. Det var merkelig at den ikke var større med sine 900 000 innbyggere. Senere vis- te det seg at byen var meget vakker. Sentrum sogar noe av det smukkeste jeg har sett. Aleksander Newski-katedralen fascinerte og den gjør et dypt inntrykk Nasjonalbiblioteket var viet til minne til de som hadde laget skriftspråket Cyril og Metohkja to kjente biskoper. Jeg kan heldigvis lese de cyri- liske bokstavene og gatenavne- ne var lette å ta rede på. Dette skal jo være et reise- jeg og vedrifter | verden. Han ble Kominterns mektige generalsekretær, senere fikk han vende tilbake til sitt eget fedreland Bulgaria hvor han ble statsminister og fikk leve sine siste år der. Nei, her er så meget å se og iaktta sá det får stå over til bul- garsk reise nr. Il. Fridtjof Diesen. Skula tit bruka bil persónkoyring ella skúla- koyring, so snarið tlf. 3456 Alexander Dalfoss