Sosialurinarkiv
Sosialurin 1969-04-09, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

mikudagur 9. apríl 1969síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Nordoya Sparikassi telefon 5360 Renta av innistandandi peningi: 6 mánaða uppsøgn 3 mánaða uppsøgn vanlig konti kekk-konti Avgreiðslutíð: vanligir gerandisdagar kl og leygardag kl. 9.30 stovnadur 1919 SOSIALURIN ls AA [AA ÅA [AA [ [Å[Å[É[[ Deildir: Leirvikar Sparikassi Sparikassin í Nor8dep.i telefon 30 Avgreiðslutíð: týsdag og telefon 70 Avgreiðslutíð: týsdag og fríggjadag kl. 15.30-17.00. hósdag kl. 15-16.30 — telefon 5360 Så orsssaonsennr 6 %p. a NSS p ) ER 41% p. a SE ; Pig j =. SK " J RR 3M% p. a Sys HR Á 74 „10-12 og kl. 13.30-1530 5 12.00 | Pt. J. F. KJØLBRO, heilsøls | tif, 5396-5489-5491 | Feroya Kríggstrygging Foroya Sjóvátrygging . Feroya Brunatrygging (Bátar, skip, verur, hú EIRVIRÐISGJALDIÐ afgift kom man ved merværdiafgiftens (Framhald) Ifølge de oprindelige lovfor- skulle der af varer, der slag let, svares af- indføres fra udlanc gift efter den for den inden- landske omsætning gældende af giftssats, dengang 10 pst. Under folketingets behand- ling af lovforslaget blev der især fra grosserernes side peget på, at en sådan bestem- melse eventuelt kunne medføre, at importørerne ikke opnar samme likviditetsmæssige stil- ling som andre erhverv. Der blev derfor í forslaget indsat en bestemmelse om, at afgiften af) registre- af kan bereg- varer. der indføres rede virksomheder, nes med en reduceret sats 7 pct. i stedet for de 10 pet Im- | skulle herved ud fra portøren en gennemsnitsbetragtning blive livestillet med den indenlandske omsætning. hensyn til momsen kan jeg Med stilling under opl se følgende. Allerede i forbindelse med gennemførelse af engrosafgiften i 1962 blev det anset for uøn- sket. at omsætningsafgiften skul le medføre en fordyrelse af ny- byggeriet. Der blev derfor i lo- ven givet myndigelse til efter forhandling med boligministeren at fast- sætte regler om godtgørelse for afgift af materialer, der er an- vendt til opførelse af bygninger. Da det alene var byggemate- rialer. der var afgiftspligtige, og Tryggingarsambandið FØROYAR Føroya Vanlukkutrygging Vit tryggja: Føroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging. byggeriets | finansministeren be-| TIf. 1090 s, innbúgy, aklar o. á KEYPIÐ SOSIALIN! SOSIALURIN — altíð bestur! HALDIÐ SOSIALIN! LESIÐ SOSIALIN! | ikke byggearbejdet som sådant, omfattende detailleddet, | | var det vanskeligt at opgøre de | faktisk erlagte afgiftsbeløb for | det enkelte byggearbejde. Det | blev derfor nødvendigt at ud- | forme godtgørelesesreglerne på | |en sådan måde, at godtgørelser- |ne i langt det overvejende antal tilfælde blev givet på grundlag | laf = gennemsnitlig — udregnede | standardsatser pr. nyopført | ; forbindelse gennemførelse í med et meget stort antal er- hvervsvirksomheder, der ikke tidligere havde ført afgiftsregn- skaber. Men anså det bl. a. der for for absolut nødvendigt, at der allerede inden lovens ikraft- træden foretoges en intensiv orientering af erhvervene om afgiften, og om de krav, der må m? | etageareal. betød Merværdiafgiften en | stilles til regnskabsførelsen. For udvidelse af afgiftspligten inden lat kunne orientere erhvervene for byggesektoren, idet denne|pá tilfredsstillende måde, var| afgift ikke alene omfatter de an vendte materialer, men | projekteringsarbejdet og hele | det nødvendigt, at toldvæsenet | rådede over et dygtigt og højt| | kvalificeret personale, som var det arbejde, som foregår på |1 stand til at drøfte virksomhe- | byggepladserne í forbindelse | dernes regnskabsproblemer på med opførelse og reparation af|lige fod med virksomhedernes | | bygninger. | regnskabschefer. | | Fra merværdiafgiftens ikraft- | tør Loiborg vil redegøre nærme- | træden ydedes godtgørelsen til | for disse meget væsentlige | byggeriet under 2 forskellige | forudsætninger for, at et mer- Í former. Foruden at give regi-| værdiafgiftssystem kan fungere Í strerede virksomheder fradrag |på en måde, der tilfredsstiller for indgående afgift af byggeri | såvel erhvervsllivet som de fi- | til brug for virksomheden, blev | skal e myndigheder. | der som hidtil ydet godtgørelse | | med et fast beløb pr. m? etage- areal til nybyggeri af boliger, alderdomshjem, plejehjem, bør- | neinstitutioner, hospitaler lign. samt skoler. Som det fremgår af min rede- også | Hr. toldinspek | | re I fortsættelse af fuldmægtig | Zilmer-Pedersens foredrag om principperne for en moms skal | jeg redegøre for den praktiske | | administration af momsen, her- | under kontrollen med de virk- forudsætter merværdi- | somheder, der opkræver afgif- som for øv-|ten. Endvidere skal jeg kort rigt også en detailledsafgift | ridse op de forberedelser, der i | at alle omsætningsled registreres Danmark fandtes nødvendige og fører afgiftsregnskaber. Da | for at etablere en moms. man ikke tidligere i Danmark 0. I gørelse, | afgiftssystemet laf varer og afgiftspligtige ydel- | har haft en generel omsætnings- | KONTROLLEN med, at virk- Nr. 27 Vit hava altíð á goymslu alt tilfar tíl DEMICH Tlf. 1072 - Tórshavn blikksmíð sanitet hitaverk Verður seat um alt landið FÆRØSK MARGARINE 6 Vita FÆRØSKT PRODUKT No I | VITAMINISERET FINT PROE UK? Spinnid í Gøtu tygum fáa gott tógv, og skjóta avgreiðslu. Vit keypa óvaskaða og vaskaða ull og selja øll sløg av føroyskum tógvi. Við hjálp av rakettum Kunmu vit skjótt fáa tey fyrstu menni- | skjuni uppá mánan og tey | seinastu á jørðina. Mong mótmæla húsaneyðini. Men tað slagið hoyrir onga- SOSIALINUM 8 | staðni heima. somhederne opkræver og af- regner afgiften rigtigt til det of- fentlige, hviler på en regnskabs- pligt for virksomhederne. Af- giftsregnskabet kan føres enten | således, at det indgår som et led i det regnskab, en virksom- hed allerede i forvejen fører, el- ler virksomheden kan føre sit afgiftsrgnskab i et særligt regn- | skabshæfte som gratis udleveres | til = virksomheden. Erfaringen har vist, at der er et vist behov | for dette særlige regnskabshæf- | te. idet en del virksomheder ikke fører et akceptabelt regn-| skab eller slet ikke fører noget forretningsregnskab. Regnskabet skal vise virk- somhedens indkøb og afsætning ser, og det skal indeholde sær- lige konti, hvoraf størrelsen af den udgående afgift fremgår. Endvidere er der foreskrevet en faktureringspligt for de regi- strerede virksomheders salg, så- | ledes at der for enhver leve-| rance af varer eller afgiftsplig- tigeydelser skal udstedes faktu- ra, som bl. a. skal indeholde oplysning om prisen uden afgift og afgiftsbeløbets størrelse. Hovedkravet til det regnskab, der skal føres af de registrerede virksomheder, er, at det skal kunne danne grundlag for angi- velsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kon- trollen med afgiftens rigtige er- læggelse. Selvom der fastsættes ————— TØTINGARVIRKID v/ Ólavur Gregersen == tlf. 20 í Gøtu Keypið frá teimem, sum lýsa í | generelle retningslinier for kra vene til regnskabet, vil der a ligevet forekomme en del ti fælde, hvor toldvæsenet konkr« | má tage stilling til, om en virk | somheds regnskab kan godke! des som fyldestgørende, me den er her afgørende, at told væsenet i så vidt omfang, son det af hensyn til en forsvarli kontrol er muligt, tillader virk somhederne at indrette deres allerede bestående regnskab på en sådan måde, at de nødven- dige oplysninger om afgiftsti svaret fremgår af dette reg! skab. Virksomhederne — skal p grundlag af deres regnskab gø deres afgiftstilsvar og for hve! afgiftsperiode, for byerhverver? | hvert kvartal. Opgørelsen sk efter den såkaldte leveranc metode, d. v. s. på grundlag de foretagne leverancer: de! indgående afgift udgør således den samlede afgift af de var: og afgiftspligtige ydelser, der | periodens løb er leveret til virt somheden, og den udgående a gift er afgiften af de varer 2 ydelser, der er leveret ud f virksomheden i perioden, ud hensyn til om betaling har f det sted. Afgiftstilsvaret er alís! udgående afgift indgáer:J9 afgift. Der har í Danmark væ fremsat ønsker om opgørelse afgiftstilsvaret på grundlag de skete betalinger i afgiftspo rioden, den såkaldte betalin;* metode. Uden at komme nz" mere ind på denne metode ré jeg sige, at den í hvert fald st ler større krav til virksomhe dens regnskabsførelse. (Framhald ) 4