mikudagur 4. juni 1969síða 2

NR. 43 SOSIALURIN 4. JUNI 1969 Fjarsýn vil bøta um gonorrhoesjukuna Vanligasta sjúkan í Grønlandi í dag er gonorrhoe. Bert í fjør vóru 6.191 tilfelli »ATUAGAGDLIUTIT« mælir í oddagrein til at seta á stovn landsumfatandi radio, fjarsýn, sjónleikarhús o.a. so grønlendingar hava annað og meiri fjølbroytt ítriv enn »kønslig adspredelse«, sum tikið verður til »Grønindsporsten« skrivar und- ir yvirskriftini: En »fy-fy« syg- dom: J. F. Grønland har fået en folkesygdom, gonorrhoe. Der blev í 1968 konstateret 6.191 tilfælde af gonorrhoe i Grønland. Dermed er denne kønssygdom den oftest registre- | rede sygdom i Grønland, og| dermed har Grønland endnu | engang præsteret en rekord afi| lidet flatterende art. | Før i tiden var tuberkulosen | en plage og en folkesygdom i] Grønland, Tuberkulosens rolle som folkesygdom er nu afløst af gonorrhoe. Det er fremgang. Sådan kan man også se på det. Men der er bare en forskel: Man kan gøre meget mere for at undgå gonorrhoe, end det | var tilfældet med tuberkulosen i gamle dage. Før j tiden betrag- tede man tuberkulosen heroppe som skæbnens tilskikkelse. Go- norrhoe blev derimod betegnet | som en »fy-fy« sygdom. Den opfattelse af de to syg-| domme gælder ikke mere li dag. Det er godt for den førstes ved- ny | FØROYA Frå og vid 2. juni 1969 eru av- greiðslutíðir í út- Mánadag-hósdag: kl. 9.30-12.00; 14.00-16.00 Fríggjadag: kl. 9.30-12.00; 14.00-16.00; 17.00-19.00 Leygardag: kl. 9.30-12.00 Lorvík: Mánadag: kl. 9.30-11.00 Hósdag: kl. 14.00-15.30 Gota: Mánadag: kl. 9.30-11.00 Mikudag: kl. 14.00-15.30 kl. Hósdag: Strendir og Skáli: Månadag: kl. 14.00-15.30 Mikudag: kl. 9.30-11.00 Friggjadag: kl. 14.00-15.30 Toftir: Tysdag: kl. 14.00-15.30 kl Friggjadag: PARTAFEI FØROYA bankum okkara i BANKI Eysturoy hesar: Saltangarå og Fuglafjorður: 14.00-15.30 9.30-1 1.00 kommende, men det er trist for den andens. Hvorfor så megen gonorrhoe i et lille samfund som det grøn- landske? Kønssygdomme er åbenbart en fast bestanddel af et samfund, der undergår en voldsom udvikling med de der- af følgende mange store pro- blemer, De mange enlige mænd, sæsonfolk, der kommer udefra skaber problemer også på det kønslige område. Her gælder det, som det er tilfældet med spiritus: Den lokale befolkning er ikke alene om udbredelsen. Sæsonfolk og søfolk udefra har også deres store andel. De 6.000 gonorrhoetilfælde betyder langtfra, at det drejer sig om 6.000 nye tilfælde. Læ- gerne har påvist, at gonorrhoe mellem ægtefolk er uhyre sjæl- dent. Det er mest unge menne- sker mellem 17 og 29 år, det går ud over. Ligesom spiritus | er gonorrhoe et problem for forholdsvis få, der får sygdom- men mange gange i løbet af et år. Det er uretfærdigt at skyde GID BANKI | num | á teir, sum eru skylden på den lokale befolk- ning alene, når det drejer sig om gonorrhoe. Også på det område er der tale om et sam- j arbejde, omend samarbejde af jen mere utiltalende slags. Hvad kan man gøre for at | begrænse tilfældene af gonorr- hoe? Det er svært 1 et land som Grønland, hvor den kønslige adspredelse skal erstatte teater, landsdækkende radio, fjernsyn og for den lokale befolknings vedkommende grønlandske bø- ger og læsestof i det hele taget. Det er en af forklaringerne på, hvorfor gonorrhoe er så ud- bredt i Grønland. Lægelig kam- pagne kan betyde meget. Mén det er ikke nok. Hvis Præservativer? de nogenlunde kan beskytte mod sygdom, hvorfor bruger man dem ikke í så stor udstrækniing, som de mange tilfælde lader een formode er nødvendigt? Grønlænderne undser sig for at købe den slags. Man har i mange ár efterlyst automater, men man er ikke kommet et skridt videre í den sag, udover på restauranterne. Lad os få teatre, landsdæk- kende radio og fjernsyn, flere bogudgivelser og mere læsestof, og se, om det ikke kan lykkes at befri Grønland for denne »fy-fy« folkesygdom. Hvat er betri - stórur býur ella lítil býur? 22.5.69. Moskva Tað hevur verið nógv tosað og skrivað í áravís um tað, at nú eru býir- nir vorðnir ov stórir, og at nú er tíð at samannrunkingin verð- ur avmarkað. Nógvastaðni hava myndugleikarnir gjørt ymist at tarna byarvøkstrinum eitt nú við forbodum móti at stovna nýggj ídnaðarvirki. Tað eru helst tey flestu. sum halda, at hetta er tann beina leiðin, men ikki er tað oll. sum halda so. Í sovjettiska bokmentablad- »Literaturnaja Gazeta« hevur ein kendur økonomur, V. Perventsev. lopið hvassliga ímóti stórum býum; hann spyr um tað er rímiligt at krevja, at býarvokst- urin skal avmarkast uttan at vísa á hví. Perventsev vísir á, at produktiviteturin er hægri i teimum stóru býunum; t. d. er produkteturin 38 pst. hægri í einum býi upp á eina hálva mil- lion íbúgvar enn i býum, sum eru til støddar 100.000-500.000 | íbúgvar. Eitt annað, sum talar fyri teimum stóru byunum, er. at har eru nógv fleiri hentleikar og stovnar av ollum sløgum, betri hvíldar, og mentalíkindi osfr. Perventsev leggur dent á. Føroya Studentaskúli Í Í Umsóknir um upptøku í 1. senda skúlanum innan 27. juni. Gjørt verður vart vid, at í mesta lagi 24 matematikarar og 24 Umsøkjararnir, fylla 16 år innan 1. februar 1970, tilskila, hvørja deild teir ynskja at koma i, og vidleggja dóps- ella kunnu verða upptiknir. váttan umframt realprógv; verður tað sent skjótast gjørligt. Næmingar úr årsroyndarumdømi. Tey, ið søkja inn i ný- vidleggja målsligu deildina, senda eisini prógv fyri Allir umsøkjarar biðja skúlan, teir ganga gingið í, senda ummæli beinleiðis. Hvor einstakur fær at vita í brævi, um hann verður upptikin ella ikki. Tey, ið ætla sær at søkja um bústað á verða biðin um beinanvegin, og skriva eftir umsóknarblað til hesa deild. ' Hoydalar, 2. juni 1969. at hetta seinasta fer at fáa alt stórri og stórri tydning, so hvort sum frítíðin leingist. Perventsev vísir eisini á, at hóast tiltøk móti vøkstrinum | halda býirnir fram at veksa; | voksturin kann kanska als ikki 1 | stødgast. Perventsev mælir til, at ser- frødingar fara undir at kanna allar økonomiskar, sosiologisk- ar og demografiskar avleidingar av byarvøkstrinum. Hann sigur | seg vera sannførdan um, at år- sliti av einari slikari kanning hevði verið, at tað vóru flest fyrimunir við stórum og veks- andi býum. (APN) Húsalánsgrunnurin Húsalánsgrunnurin hevur sent ut ársfrágreiðing og roknskap. Sagt verður, at í rakstrarárinum 1968/69 eru veitt 47 lán, og eru nú lánini 282 í tali og skifta seg soleiðis eftir sýslum: Norðoya sýsla 30, Eysturoyar syla 38. Streymoyar sýsla 25, Vága sýsla 4, Sandoyar sýsla 1,| Suðuroyar sýslur 18 og Tórs- havn 166. Stýrið vidgjørdi 134 nýggjar umsóknir um lán í árinum, av | teimum vóru tær 65 úr Tórs- havn og tær 69 av bygdunum. Hóast hækkandi sethúsa- byggiprísir er framvegis mikil hugur at byggja og at taka 3. prioritetspantirættarlán, eisini á bygdunum. Rakstraravlopið 1968/69 var 210.860,06 kr. og skjýtur stýrið | studentaflokk verða at nýmálslingar ið skulu navna- ikki er liðugt, 2. real de um hetta latinroynd. ella hava kostdeildini, innan 20. juni, at | REKTARIN | | | upp, at leggja í tiltaksgrunn 25.668,14, og munin 185.191,92 | . ' kr. i eykatiltaksgrunn. UR »POLITIKEN« Når færinger føler tørst Det er ikke noget helt udelt fornøjelse at være sekretær i af- holdsforeningen Blå Kors på Færøerne. Det har fuldmægtig Martin Petersen, — Thorshavn, personlig erfaring for han bombarderes nemlig med bestil- linger på ø'! Arsagen er, at in- dehaveren af Klagsvig-brygge- ret »Føroya Bjóres depot i Thorshavn tilfældigvis også hed der Martin Petersen Nu har Bia Kors-sekretæren tabt tálmoaigkeden, og i en meddelse í de lokale blade | gjert opmærksom på misforstå- elsen. Han beder sig samtidig | fritaget for fiere bestillinger på Kiagsvigøller og for at mod- tage :egnnger på øl-emballage! — Er mánin or- sek til jarð- skjálvta? Moskva 22.5.69. Nikolaj Kozy- rev professari segði í einum fyri lestri í sovjettiska jardfrødisfel- agnum herfyri, at ávirkan mán- ans á jørdini helst er stórri enn vit higartil hava hildið. Um- framt at toga í sjógvin og skapa flóð og fjóru togar mánin eis- ini í sjálva jardarskorpuna, so hon tognar fleiri centimetrar; hetta kann skapa jarðskjálvta, segði Kozyrev. (APN)