leygardagur 13. september 1969síða 4

NR. 71 100.000 sildir skulu | længe havde vidst fandtes op- SOSTALURIN skjótast i búkin Hin størsta fiskiranns6knin, id nakrantíð er gjørd her nærhendis, fer nú fram i Norðsjónum, har 100.000 sildir skulu merkjast vid at »skjota« eitt lítið metalmerki inn i magan á hvørjari einstakari sild. Fiskifrødingar úr nógvum londum royna at fáa greiðu á, um veiðan av ídnaðarsild kann forkoma sildastovninum í Norðsjónum. | og nogle få år blomstrede op, som i dag er blevet til en stor- briksanlæg knyttet til vore stør- re fiskerihavne og med en væl- dig flåde af fiskefartøjer. Efterhånden som industrifi- Ella, sagt við hvassari orðum: Um norðsjóar- | veiðumenn eru í ferð við at saga ta greinina av, teir sjálvir sita á Tað er keypssamtøku- blaðið SAMVIRKE, ið | sigur frá hesum, og vit loyva okkum at end- urprenta hesa sera for- vitnisligu greinina. $——— DET danske havundersøgelses- skib Dana løber i denne måned | ud for at jagte sildestimer i Nordsøen og dermed yde Dan- marks bidrag til en fiskeriun- dersøgelse, som vel nok er den største, der nogen sinde er gen- nemført i denne del af verden. | I løbet af otte måneder vil et hold eksperter om bord ij et| norsk fiskefartøj gennemføre mærkning af ikke mindre end 100.000 Nordsøsild. Danas op- på skift med under- søgelsesskibe fra Polen, Hol- land, Tyskland og Frankrig at lokalisera sildestimerne ved | hjælp af undervandslytteappa- | | | gave er og rater sonar og ekkolod hvorefter det norske skib fanger fiskene og sætter dem ud igen efter mærkningen, | sløje tider for | Jyllanc len kra | af store sild. | indtægtsmuligheder | at | der ganske vist var alt for små VI skal tilbage til slutningen af fyrrerne for at finde baggrun-| for den forestående store sildemærkning. Det var i de år fiskerne langs s vestkyst. De ramtes på en gang af dårlige afsætnings- muligheder for konsumfisk og| tig nedgang i fangsterne | den Nog begync e af de vestjyske fiskere te at se sig om efter nye | fandt | dem pá Bloden grund et stort område i den østlige del af Nordsøen. Her vidste det vrimlede med smásild. og man | til at afsætte som konsumfisk, | men som ville være en fin vare | for fiskemelsfabrikkerne. Hidtil | havde disse fabrikker klaret si på leverancer af affald fra kon- sumfiskriet, men nu fandt en lille gruppe fiskere på, at man jo kunne begynde at fiske dir- | ekte efter småsildene, med hen- blik på at lande dem til fiske- melsfabrikkerne. (9 Det blev indledningen til In- dustrifiskeriet, som i løbet af| | på | industrifiskeriet har fundet sted, | som fra international side. mens | | det viste sig ret tidligt, at spørgs | skeriet udviklede sig, kom flere og flere fiskearter med ind i billedet. I dag fisker man, for- | uden ungsildene, arter som fo- brisling en lang række andre arter, men gennem årene har ungsildene Bløden været en meget væ- sentlig faktor. bis, spærling, og Det er klart, at såvel fiskeri- biologer som fiskere. stillede | sig selv et par spørgsmål i for- bindelse med dette fiskeri Kunne det vare ved? Ville ung- sildene ikke forsvinde fra Blø den grund? Og ville det inten- sive fiskeri på de unge sild il det lange løb skade bestanden! af voksne sild? | stofferne. IGENNEM de næsten tyve år, | | har biologerne derfor ikke lig-| get på den lade side. Der er| foretaget meget = omfattend | undersøgelser såvel fra dans e k | málene var langt mere kompli-| cerede, end man først havde antaget. Alligevel er det faktisk lykke des at påvise, at ungsildenes ophold på Bløden fra august til | | | | | | | | | Í industri med mange store fa-| der nu dukkede op i området, | | | nogle fá procent. | | Bloden. | rende april hvert ár nok vil fortsætte | så længe, der overhovedet ungsild. Sildene æder ikke lige meget hele året rundt. Deres vigtigste ædeperiode falder i månederne maj, juni, juli og netop på den- ne årstid kunne man ikke træf- er | | fe de store ungsildeforekomster i Bloden-omrádet. Man begyndte at undersøge sildenes fedtindhold, som man lagret omkring tarmene på vis- se årstider, og resultaterne af disse undersøgelser begyndte at antyde en forklaring på silde- nes forkærlighed for netop den- ne del af Nordsøen. Lige efter ædeperioden ved udgangen af juli, kunne sildene, 13. SEPTEMBER 1969 kraftig nedgang i fangsterne af voksne sild i den Engelske Ka- nal. Man var allerede på det tidspunkt stærkt tilbøjelig til at give industrifiskeriet skylden, men de danske fiskeribiologer kunne naturligvis ikke gå med til, at der f. eks. skulle indføres restriktioner i det vigtige dan- ske fiskeri, uden at der forelå | helt klare beviser for fiskeriets skadevirkning. På den anden overfiskning af sildene ikke side ville en indeholde så store fedtmæng- | der, at det udgjorde helt op til | 25 pst af deres vægt, men | fedtindholdet dalede gradvis gennem vintersæsonen, indtil| det ved begyndelsen af næste | ædeperiode var helt nede på | Sideløbende med disse under | søgelser, havde man arbejdet med at klarlægge områdets na- turforhold og fundet, at der på | netop i den periode, hvor sildene opholdt sig der, | var noget koldere end i tilsva- ] lavvandede områder an- | dre steder í Nordsøen. Her var naturligvis forklaringen: I koldt vand nedsættes fiske- nes stofskifte, deres fedt- reserve kan holde længere. Med | andre ord, fiskene kommer til | Bløden for at spare på nærings- der ér ingen! grund til at antage, at de ikke | skulle blive ved med det. Og og HVAD det andet spørgsmål an | går om ungsildefiskeriet be- virker en total nedgang af sildeforekomsterne i Nordsøen ja så er det faktisk netop | det. man vil søge at besvare med det nu påbegyndte store mærkningsforsøg. Biologerne i de forskellige Nordsø-lande er enige om, at sildene i Nordsøen udgør flere stammer, som hver har deres egne gygeområder, men man er ikke nået til enig- hed om, hvor mange der er, og man ved ikke, om ungsildene på Bløden er af en enkelt eller flere af disse gydestammer. Allerede for adskillige år si- | den påpegede engelske fiskeri- | biologer, at der var sket en | der skulle | fiskeribiologerne anvender mindst skade danske fiskere, Nordsø-landene enedes om at iværksætte et mærkningsforsøg. afvikles over to år. Det skete i årene 1957-1958, hvor man ialt nåede op på at mærke godt 27.000 sild. Man indhøstede både viden er- faringer, hvorpå det nye stor- stilede forsøg i høj grad er ba- seret. og MÆRKNING af fisk med for- skellige mærketyper noget, me- get ofte, når det gælder at skaf- fe oplysninger om, hvorhen fi- skene vandrer, eller hvor hårdt en fiskebestand befiskes. Da sild er overordentlig følsomme. og f. eks. nemt mister skæl, el- ler skades af for lang tids op- hold over vandet, må der lige fra selve fangsten udvises sær- lig forsigtighed overfor denne fiskeart. Man anvender snurpenot som fangstredskab, netop fordi det- er te redskab, der består af en stor netpose, som efterhånden indsnævres, er det mest skån- somme, Når sildene er fanget. overføres de forsigtigt til et | stort flydenet, og selve mærkn- ingen foregår nu fra små både. Sildene fanges en ad gangen med ene ketsjer, mærkes hur- tig og udsættes i det frie vand på anden side af båden. Der anvendes ikke, som i mange andre tilfælde, mærker, der umiddelbart kan ses, når fisken engang fanges igen. Det ville ikke nytte meget, da alle sildene jo landes direkte til mel fabrikkerne, hvor man ikke har tid til at kigge efter mærker. Tyskland eftir 2. heimsbardaga (Framhald) Vit eiga at Eysturtýskland til, aft hevur, síðani staturin varð stovnaður í 1949, havt allar materiellar. búskap- arligar og fíggjarligar fórútsetn ingar ímóti sær. Vit kunnu bara nevna sovorðið sum ídn- aðar- demontagan og krigsend- urgjaldið til Sovjetsamveldi. umframt at fólkið í sjálvum landinum minnast og so sum heild Umframt hetta eru 3 mill. eysturtyskarar flydd- ir vesturum, serliga ungt fólk. | frá 1949 til Berlinmúrurin varð | Fólkið flýggjar bygdur í 1961 ófrælsa = statssamfelagnum; Út alt tatsapparatid er identiskt| við sosialistiska einheitsflokkin. | Flokkur og statur. stjórn og) umsiting, búskapur og fram- leiðsla. mentunarlív og fritid alt verður stýrt av SED og tess politbure at siga hvor ein- asti rgari er Í | | ein ella annan máta við í SED- Í | upp á Krustjóv apparatinum, tað veri seg á ar- beidsplåssum, universitetum, skúlum. barnahavum, kvøld- skúlum, felagslivi, teatur- og mentunarlivi, filmi o. s. fr. Og á odda í floksleiðsluni sum skipar fyri — >demokratiskari sentralismu« er Walter Ul- bricht. sum hevur verið tann leiðandi kraftin í at umskipa hevur verið negativt | Eysturtýskland frá »einum anti innstillað yvir fyri samfelagnum | fascistiskum - demokratiskum er Á Ulbricht Fysturtysklands Mikojan. sama hátt sum hann fyri at yvirliva allar stalinistisk- ar útreinskingar, soleiðis hevur Ulbricht evnað at sæð hvønn veg tað bar í Moskva, hann hevur rikist sum tongul í brimi. allir hava kunnað brúkt hann, og hann hevur latið seg utnytt- | að av Kreml. annaðhvort mað- urin har '1 Lið vynev.: var førur | | allar. hevur hann mangan ruddað út millum sín- ar egnu motstødumenn innan- floks og altíð slapp hann burt- ur úr ollum trupulleikum sum hin sterki maðurin. Eitt eru menninir í Eystur- berlin vissir í at álitið hjá teim- um er ungdómurin fult og heilt, tey gomlu eru so at siga slept upp á fjall sum »oforbedrilig«. Samstundis | statsligi | in eystanfyri, hevur eitt organi- | seraði í »Juge Picniere« | mill. ella 82 barnatalinum millum lár. Menn, sum hava kannað ungdómsviðurskiftini eystan fyri. eru samdir um, at meira pst. av 6 og enn i Vesturtýsklandi. hví „ |hetta er so, er ein annar spurn- | eitur Stalin, Beria.| ingur? Heldur íkki kirkjan fær | U1-' frið fyri FDJ og JP; 85 pst. av| DDR ikki eru so trúgvir i sín- ungmannafelagsskapur- | | Í (IP); | sum hevur eitt limatal uppá 1,9 | samlaða | > 14 | viðle | firmatiónsritualið | bricht spælir quislingur fyri teir, fólkinum eystan fyri Elben eru|um (ella vóru) protestantar, men | kirkjan hevur ring kor at virka | ; ; | undir, hon er annars skild sund | ur frå statinum í dag. Vid! eini sokalladari Sostalistiskari| erstatningskonfirmatión = royna teir ráðandi eisini her at draga | í ungdómin til sín. Ogvuliga væl er tíkið undir við hesi sosialist- | í isku konfirmation, kanska íkki | júst tí at kærleikin til hesa kon- | a | firmatión er so stórur. men tað SUSKUM | yFreie deutsche Jugend« (FDJ), | firmation er so stórur. men í samfelagi« tl eitt »sosialistiskt | | I | folkademokrati«. beinleidis lviinum at fyrimunur hava ein i er seinni årum og latid seg »konfirmera sosialistiskt« (Eg loyvi mær at kommunistisku á motstand- | andi síðu. annars kanst tú bæði verður gjørt fyri ungdómin har | at | | doypast, giftast og fara til jarð- arferð og hoyra líknandi ritual- ir). | å her, at 20 lutheranarnir aftanå ára kommunistiskt stýri í : TL va VERÐI Eins og i Polen og Ungarn i aktivur í FDJ og JP á ungum) £ É kon- | heitt varð á teir Tað kann vera vert at visa | protestantiska yvirbevísn- ingi, sum t. d. katolikkarnir í Polen eru tað ella kemur kanska rætta tyska (lutherska!) sinnalagið fram her, at tað sum staturin ger, er altíð tað beina? 17. juni 1953 var uppreistur í Eysturberlin og teimum stóru eysturtýsku byunum, sum t. d. i Leipzig og Magdeburg. Tad vóru arbeidsmenn, ið gjørdu | uppreistur ímóti hørðu búskap- | arligu leiðini, ið gingin varð í DDR aftaná deyða Stalins. 1956 so vóru russar eisini her | til reiðar at berja uppreisturin niður við makt alt fyri eitt. fleiri divisi- ónir vórðu settar inn at berja uppreisturin niður, sum í fyrst- uni bert vóru friðarligar mót- mælisgongur, men seinni end- aðu við uppreistrii vent móti | teimum stýrandi. Talið á deyð- |um var 360. meðan 5000 ar- ' beiðsmenn blivu settir fastir og