leygardagur 4. apríl 1970síða 5

4. APRÍL 1970 SOSTALURIN — —— 1969 - seinasta árið undir gomlu sjúkrakassaskipanini Limagjaldið verður ikki hækkað á hesum sinni Limatalið í Havnar Sjúkra- kassa er í 1969 okt við 255 og eru nú 6.653 njótandi limir pr. 31.12. 1969. Í árinum eru upptiknir 294 limir, tilfluttir ella yvirførdir 772 limir, tilsamans 1066 limir. Fráfarnir í árinum eru 811 lim- ir. Av teimum eru 711 fluttir ella yvirførdir, 54 stríkaðir og 46 deyðir. Á seinasta aðalfundi varð | samtykt at hækka limagjaldið | soleiðis, at tað er hitt sama fyri allar limir, m. a. av ti, at peningahjálpin skuldi falla burt ur við nýggjari lóggávu. Lima- gjaldið varð ásett til 14 kr. um mánaðin og skuldu 50 oyru av tí vera til flutningskassan. Hækkingin hevur vaksið væl um inntøkurnar er líma- gjaldið fyri -69 kr. 1.015.602.20 ella kr. 80.000,— meira enn ár- ið fyri. Men inntøkuvøkstur er neyðugur, tí útreiðslurnar eru alsamt vaksandi. Í er útgoldið kr. 1.352.794,45 er tað kr. 140.000, í 1968. Tær størstu hækkingar- verið: Sjúkrahús kr. Læknar kr. 30.000 og og meira enn nar hava 45.000,—, Í sjukrahjålp | —, Tannlæknar kr. 40.000,— medisin kr. 27.000,- Sjúkrakassans inntøkur hava tilsamans verið 1,6 mill. kr. Av hesi inntøku hava limirnir gold- ið Í mill. 67 túsund kr., með- | an hjálpin til limirnar frá sjúkra og > | mill. 464 tusund kr 1969 er hitt seinasta årid und- ir ti gomlu sjukrakassaskipani- ni. Frá |. |lóg galdandi, og verður hjálpar- veitingin frá sjúkrakassanum munandi betri. 1. januar 1971 kemur skylda at vera í sjúkra- kassa í gildi og skulu tá all, I skrivaði i tí sjúkrakassa. har | tey hava tilhald. Soleiðis hava nú oll; sum ikki eru í sjúkrakassa, rætt at gerast limir uttan mun til aldur heilsu. Tað eru nøkur, sum ikki | hava lúkað treytirnar fyri upp- |tøku, og kann tí roknast einum vokstri av hesi orsok. | | men samstundis er rætturin hjá børnum at vera tryggjað saman | við foreldrunum. longdur til 16 ár og verður ti at kalla eingin upptøka av ungum fólki at fara fram í hesum ári. Hetta kem- og flutningskassa hava verið 1| januar 1970 er nýggj | sum eru yvir 16 år, standa til- | ella | við | jur at ávirka, at ikki tann til- gongdin av nýggjum limum, hevur verið frammanund- | sum |an, kemur at gera seg galdandi | í hesum ári. Harafturímóti koma nú tey, sum liggja omanfyri sjúkra- kassamarkið, og sum fyrr hava verið í framhaldssjúkrakassa, at gerast B-limir. Hesir limir eru | yvirførdir pr. 1. januar 1970 og jer talan um o. u. 1000 limir. | | Eisini skulu sjúkrakassarnir. sum hoyra til læknadømid her. og nú ganga saman, og vil tað siga, at sjúkrakassin kemur at fevna um alla Suðurstreym og | | bygdirnar Nólsoy, Hest og | Koltur. LimataliO verður av hesum stórri. og leysliga met má roknast við, at limatalið pr i. j 1970 er omanfyri Í. januar | 8.000 limir. | | Flutningskassin er hildin upp lat við árslok 1969 og er flutn- ingur nu, sum onnur hjálp. | vanligur studningur frá sjúkra- | kassanum. Ta skuld. sum flutn- | ingskassin hevur, má sjúkra- | kassin bera. Fyri ein støran | part er undirskotið komið av teimum stóru útreiðslunum til endurtryggingina. Hon skal | halda fram, men tá flutnings- | reglurnar ikki altíð hava verið at | heilt greiðar, hevur mangan verið goldið eftir tilvild. Nú eru gjørdar heilt greiðar reglur 1969 verið óvanliga stór, og er 70.000, so munurin millum teir ein- | støku kassarnar kemur helst |ikki at verða so stórur. sum | hann hevur verið | Flutningshjálpin hevur Í | hjálpin kr. 33.000. útgoldna | umframt kr til endur | tryggingina. Størsta útreiðslan | er fyri flutning til donsk sjúkra- Í | hús. sum er goldin við kr | 63.500, Roknskapið endar |ti við undirskoti, og er nú øll jognin hjá flutningskassanum | uppbrúkt. | Fyri utgoldnu flutningshjålp- þina uppá kr. 70.000, hava hesir flutningar verid: 290 flutn | NR, 25 |ingar av lækna, 323 flutningar til y |um og 247 flutningar til og frá og frá sjúkrahúsi í Føroy- donskum sjúkrahúsi. Í árinum hava 267 menn ver- ið sjúkir í 7.436 dagar, 660 kvinnur í 10.513 dagar og 481 børn í 5.044 dagar. Heimasjúkrahjálp er latin til n 120 kvinnur og 13 í hava tilsamans ISO1 vitjanir í árinum. yvirskotið hevur og eginognin er minkað í mun til tað hægra limatalið. setur = nevndin ikki fram uppskot um hækkan av limagjaldinum á hesum sinni, men fara stórvegis broyt- ingar fram í árinum, t. d. við at læknasáttmálin verður broytt 54 enn, børn tad y erið Sjálvt um verið litið Og so ur. so må málið takast til um- hugsunar og møguligt uppskot leggjast fyri eykaadalfund, verð- ur sagt í frágreiðing frá Havnar Sjúkrakassa | Tryggingarsambandið FØROYAR Føroya Kriggstrygging Foroya Sjóvátrygging Foroya Brunatrygging Foroya Vanlukkutrygging ..... - TIf. 1090 - 1090 - 1098 1466 Vit tryggja: Bátar, skip, verur, hús, innbúgv, akfor o. a. Føroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging. man kan jævnfóre med det kendte fald i fødselstallet. Vi har kun i få år haft ad- gang til virkelig effektiv anti- konception der er kun grund il at vente, at det bliver bedre endnu. Midlerne bliver bedre, flere og flere lærer at bruge lem rigtigt. Og så spørger jeg: hvorfor isikere at ødelægge denne go- le udvikling ved at indføre ad- ang til fri abort? Er der nogen, der tør sige, it vi ville bruge antikonception ige så flittigt, som vi gør nu, vis adgangen til abort var fri? Tør man påtage sig det an- var at tage en sådan risiko? r der nogen, der tør sige, at i ikke alle en gang imellem er ikke gør det, vi i hvis vi VIC- ansvarlige, og vurde gøre, specielt te, at der altid stod nogen at til at rage kastanierne ud af lden for os?« Længere henne í orsætter overlæge eg beder lov itatet: pa- t indlæg Gjørup at fortsætte Si om »Som læge er man uddannet I, og forsøger at efterleve det sit daglige virke, at helbrede ygdomme og at forhindre, at atienter dør, der ikke skal dø t svangerskab er ikke nogen ygdom og ikke noget, man skal lø af. Derfor: skal jeg gøre et bortindgreb. = má klart unne sige til mig selv: her er isikoen ved, at svangerskabet fortsættes, større end den Jer ko, jeg på kvindens vegne skal tage ved at gøre et abortind- greb. Og nu én ting til: fri abort vil føre til flere aborter, end vi dag. har i Alle tilgængelige risi- | lande med fri el- | ler næsten fri abort viser dette | Nogle — forestiller at det måske slet ikke ville gå sådan i | materialer fra sig, Danmark. Hvorfor? Skulle vi være bedre menresker end i andre lande? Skulle vi være mere civiliserede eller mere an- svarsbevidste? Abortantallet vil stige. Det vil komme til at belaste de gy- nækologiske afdelingers senge pladser hårdt. Det vil ikke væ re muligt at tage dem, der vir- kelig er syge, ind så hurtigt som Vi EØF í dag Nogle syge vil komme til at vente, der ikke bør vente. Hertil kan man naturligvis svare: ja men så kan man vel bygge nogle flere gynækologiske afdelinger eller nogle abortkli nikker, hvad man nu vil fore- trække, og det kan man selv- følgelig, hvis man har penge- ne Men det må være indlysei som gynækolog i . patienter, som kunne være helbredt, hvis de var behandlet i tide, ikke bli- ver det, fordi pladser og tid er optaget af abortpatienter«. at L man an e på, al i der fra hvor SADAN taler en mand sit daglige arbejde ved, skoen trykker. Jeg har ham så udførligt, fordi det fore- kommer mig, at man i debatten om abortloven er gået for let hen problemer, som overlægen her skitserer. Hertil kommer, at når man taler om, at kvinden alene skal have an- svaret for, om hun vil have citeret over de | abort eller ej, så glemmer man de samvittighedskvaler, som læger og sygeplejersker af igennem, når de skal medvirke til en abort. I Berlingske Tidende 19. ja- nuar 1970 skriver en kvindelig | læge må jeg citere kort: »Alle læger har erfaret gru- en, når det værgeløse foster lå dødt panden.« Jeg kan forstå, at der er den slags ting, som hr. Morten Lan- ge ikke vil have, at man skal omtale i debatten Jeg har fået et utal af hen- vendelser angående lovforsla- get, og alle udtrykker deres utilfredshed med det. Således skriver fra England, at hun håber ikke det går igennem, for hun hader det sugeapparat svangersk som } modbydelige I dDs- man benytter ved afbrydelser | Det ogsá n de | anfægtet folketingets ret til | liberalisere eller frigive abort i Sognepræst Dag Monrad Møl- Oure, henviser i kronik i Fyns Amts Avis til en arti- kel »Retten til li af overlæge i sundhedsstyrelsen K. F. Meldahl, hvor overlægen sætter et spørgsmålstegn ved lovliehe er Og, r Nar 1 RT, | : eden af re 1 abortlovforslag, idet inter- WMA. af til det er liv fra Dette den nationale kegeforening, konsekvens af mennes rettighedserklæringerne 1948, som Danmark trådt, har fastslået, at lægens pligt at bevare | undfangelsesøjeblikket. som har her har jeg ingen forstand pá. | | Det er spørgsmål, som vore ju- # | | rister må afgøre, og jeg er over- | | bevidst om, at hverken justits- ministeren eller de jurister, som sidder i svangerskabsudvalget, | mål, men det forekommer mig. at spørgsmålet om beskyttelsen af det ufødte barn i nogen grad er trådt i baggrunden i denne debat Her kommer min væsentlige modstand mod fri eller liberal abort ind i billedet. Både af etiske og kristne grunde piner den tanke mig, at nogen skal kunne slå ihjel. Jeg kommer fra et samfund, hvor spildet af lí var så utrolig stort, at kan sige, at jeg i min barndom og ungdom levede i dødens skyg- kan ikke ud at på, nogen det være sig et ufødt barn kronisk at ska- be bedre kår for andre. Livet er i den grad helligt for mig og her udsætter jeg mig for at i betegnet som hr. K Axel Nielsen før kaldte hykle- risk 1 at for- manden, ville gribe ind; jeg har hørt en anden formand ge, at man må ikke bruge ud- trykket »hyklerisk« her på ta- lerstolen, men jeg udsætter mig at blive kaldt hykler. Jeg bekender mig til livets absolut- te hellighed. jeg tænke at ihjel. eller en sve. for det. leg re nede med, for ikke holde den tan- skal berøves det skal overgives lig vilkårlighed, og rr er tusinder og Danmark, som måde. Der- for er jeg overbevidst om. at både justitsministerens lovfor- slag og forslaget om fri abort repræsenterer et menneskesyn, som strider imod det kristne. | Nu ved jeg godt, at mine mod- standere vil prøve på at affeje | Jeg kan ud eller menne ke at nogen til (Yy at at d tusinder i på samme K atter har det etiske eller religiøse grunde skal | kan have overset dette spørgs- | mig med. at nu bevæger jeg mig på trosbegrebet. Men hvad er deres anskuelser andet end tro imod min tro? Jeg skal gerne indrømme, at min tro er en an den end deres, men jeg vil al- drig nogen sinde gå med til, at min tro er andenrangs fol hold til deres. Derfor er det lysende for mig, at med hen til abortloven så må både tt si fra. Hvis abortloven li beraliseres, eller h vi indfø rer fri abort, så det I mal fo mig, D | K Í fremtiden kan ild stent ! ved Lt ler på min kolle forhenva rende kirkeminister Orla Mol lers, vegne, og det skulle undre mig meget, om ikke mange medlemmer i dette høje ting gi ver mig ret. Jeg håber mar man, uanset om man stemmer for lovforslaget eller ei. vil hjælpe mig med at sende det ud til folkeafstemning. Sá får man prøvet, om man her på dutter det danske folk en lov der strider mod folkets etiske og religiøse indstilling eller ei Jeg ved godt, at man i Dan mark ikke skal tale om sin re ligiøse tro, for det drejer sig om Gud, og når det drejer sig om Gud, så skal man helst ikke tro noget. Her er dog tilfæl- de, hvor jeg er nødt til at sige fra. Jeg har med glæde noteret mig, at man bør gøre alt, hvad der står i menneskelig magt, for de kvinder, som er blevet | gravide uden at ønske det. og (Framhald á 7. síðu)