leygardagur 18. apríl 1970síða 4

NR. 29 SOSIALURIN Telefonverkið hevur stórar ætlanir Eftir fastlagdari ætlan fara nú stórar útbyggingar fram Eitt fullfiggjað millumbygdasamband. Nýggjar stoðir í Runavík og Søldafirdi. Lokalstødin í Havn verður útbygd. Automatiseran av Suðuroynni Sum tað varð nomið við í sein- | tess asta blaði fer = Telefonverk | kosta Fr Løgtings stórar útbyggingar komandi trý ár Tad var i sambandi at H > NOVA undir hesum Atli Dam. landsstýrismaður, | Ætlanin er at byggja nýggjar legði Iram uppskot um at jálla tødir í Runavík og Sóldafirði. verður Telefonverkinum lán SLA FAN x | > IRI Allur Skålafjørdurin varð auto- | uppi 4 milj. kr. årliga komandi i : Á i trý árini matiseraður í 1957 við einum I Y < 111 automatsentrali, sum ætlanin nú Fullfiggjad er at nyta i Klaksvik til ut- - | byggjanina har. Hesar stoðir band vjørt | eru av millumbygdasam Í fyrsta umfari il eitt fullfiggja millumbygdasam- band. so allir felagar kunnu fáa | gott skjótt samband hvor | við annan. Hetta arbeiðið ber í! sær. at neyðugt verður við eini verði Tekni og | leiðslu nýgerð av telefonsambandinum | Havn. millum allar stødir, og fæst tålvidka, ein tílík skipan sum kann verða | neyðugt útbygd so hvort tørvur er til| teknikar Klaksvík tralinum i etta projekt er mett til 5.3 milj. kr. mi-|Skålafjørdørin sama slagi sum tann il Henda ætlan er at kosta umleið 1,8 milj. kr. ska umsitingin av sen- Runavík er Telefonverkinum undir av i Um henda stød verdur at at seta fastar førir tað við sær, verður rar í Runavík. Haraftur- mett | | at eru húsini sum telefonstødin ler í, eini sethús, sum ikki á Í nakran hátt eru tryggjað móti eldi. Afturat hesum hevur ikki | verið gjørligt at tikið móti nýggj Við- |um telefonfelogum, og | merkjast kann at umleið 150 | húski standa á bíðilista eftir telefon. 'Útbyggjan av telefon- |stødini í Havn Mann stóra økingin av telefon- feløgum í Havn, hevur ført við at neyðugt verður at út- við 1000 feløg- um. Fyri hálvumgðrum ári síð- | sær | byggja støðina an varð telefonstødin í Havn útbygd við 500 feløgum, frå 2500 til 3000, men nú er hetta | so at siga longu fullt sett. Rokn | ad verður við, at í Havn komandi hálvtriðja árið, at lata fleiri telefonir. Um stødin verð- ur útbygd við 1000 feløgumi verður tó roknað við, at oll erða nýtt áðrenn fimm ár eru | | | | |v | liðin. ÚTBYGGINGARÆT.AN:A UDBYGNINGSPLANER 19% 1672 TELEFONKERH FØROFA LØGTINGS Kortið vísir utbyggingarætlan im. Leggjast kann til merkis tær puntutt kortinum vera nevndar radiostrekki 18. APRÍL 1970 T elefonverksins komandi trý ár- strikurnar, sum á Her sæst m. á. at sam- bandið millum Havnina og Vágoynna má ganga igjøgnum stød á Sandoynni. Hetta kemur av stóðirnar Telefonverkid ikki verdur ført fyri | | Automatiseran 'av Suðuroynni | | Sagt verður frá Telefonstødini, lat arbeiðið við automatiseran at tað má vera sjónskt millum |av Suðuroynni verður byrjað í Í summar. Kostnaðarætlanin fyri Í hetta arbeiði var í 1967 sett til | <-“ |2.280.000 kr., men verður nú | hildið, at neyvan slepst við | minni enn um 3,5 milj. kr EET see Visund, salt å vegirnar og vetr- arvegir Í vetur hevur kommunan í Havn koyrt salt á vegirnar, fyri at sleppa frá kavanum. Hetta hevur ført við sær, at vegirnir ógvuliga illa, og hugsast kann hevur so lítla ávirkan á hetta Vit prenta her grein sum Michael Hver vinter har vi í gennemsnit Scl 1 1 } Politik-| et halvt hyndrede frostdagc Í år c k« m op på det dobbelte Hver vinter har vi vejskader. I ål DANMARKS VEJE er ikke mere, | Kommer vi også Op på det dobbelte hvad de var. Ikke efter denne vin Er der da en sammenhæng mellem ert fald. Hver eneste Kor vintervarighed og x ler? J | hve c c Det har dt Itid et | så eiva N ! } | en ævrere end for ] K brud ader det fa jen sådan at f« i dvi dl | € kort inter I I n lo C « | Vi rt sin rt€ Overalt er eller í varighed sc ( ert ev las dc mal 1 H' nin ( , | Í nment gende frostperio er bi der ré s sk te i uhyggelig g De fl bilistc 0 R vis er skylden? V« egen. V erh | c dc r vejene lut 1 { 76; I Init D c } T af cøninge og dennes ned n Dc sker bl il ( t brydn ved den hårde og tunge|man har svært ved at fatte, at de r efter planlægning og klog eru farnir at saltið ikki | vand 9 Men tager vi en vanddrå- be, er ligevægtstemperaturen lave- re, og jo lavere, des mindre dråben er. Det skyldes ligefrem den fysi | ske påvirkning ved den spænding molekylerne udsættes for 1 dråbens krumme overfladc I de små hulrum imellem gruset kondenserer de første vandmo ler sig på bittesmå gruspartikler og danner iskrystaller. Disse krystal ler har hver for sig en krumnings- radius så lille, vandets fryse punkt ligger etydeligt under 0 Vandet, som ved hårrørsvirkningert trækkes op i gruset, kan nu í un- derafkølet stand fordele sig hen dannede iskrystal- overvejelse. Vi kender efterhånden; men. Vi anbringer den i en lay | en del eksempler pá den form for | skål med vand, og udsætter der- Í menneskeværk Naturforurening. | efter cylindernes top for kraftige | Giftstoffer, osv Í vor tid, hvor vi | kul ader. som svarer til vinter- tror. vi kan alt, kræver det over- | temperatur Virkningen viser sig vindelse at forstå, at der skal en /|ikke lige med det samme Men den indsats til for både at blæse og have ! kommer. Først fryser søjlen længe mel munde Vi kræver. at vilre og længere ned. Den skyder og | med vore biler skal køre på vejen | så lidt i vejret. Det er der ikke no | med samme h istighed, sommer som | get at sige til den kender vi fra Í vinter. I bilistens almanak er der|de gammeldags mælkeflasker í ingen årstider emperaturer frostmorgener. Men vores grussøjle dend er ens og lun året rundt. | bliver ved med at vokse, dag efter Veibanen og kørslen har værsgo' | dag. indtil den er blevet mere end at være det samme. Det lykkes na- | dobbelt så høj. Hævningen er ikke ti kke, og ender, som på god ' en éngangsforestilling. Det er en d ratisk med et kompro-| proces. mis. ( det er kompromise's følge- | Skærer vi søjlen igennem, ser VI, | Over de allere Vil K jeg her skal søge at/hvad der er sket Imellem gruset | ler, der ligefrem tiltrækker vand- re rede for, set fra et videnska- ligger overalt islormationer, man molekylerne, som efterhånden om »eligt synspunkt | kalder dem meget betegnende »is- nes til is. Hver krystal vokser linser«. De stammer fra vandet, der t eget hulrum, skønt der sl } LAÐ OS begynde ed vejskader- er trukket op nedefra, og hver især | er plads til de Pålejringen sker 1 har de under deres vækst lagt ad ylekvle for molekyle, og den sker | ] der ha været | skillige millimeter til deres tykkel- | med uimodståelig kraft. Hulrumme- J ' h I man kendt til|se, Ved nærmere eftertanke er der le sprængt og hver iss r bl RI eler í re frostpe-| ne proces forunderlig. Man skulle | ver lidt efter lidt til en c ) T ed all at| jo tro, at vandet frøs, efterhåndet leligc } | | d fryser som det blev suget op í søjlen. s Á ' elige ti ledes at væksten derved stoppede. |! “ MLE dage, før vejsaltet, ko h ' Fra me virk- | Men her spiller et for de fleste | 1rosthævn net på stræl in 1 4 1 eV : Men lig, a vandets frysepunkt er al- á pårørende, m F í d Men |, | ] y ved veig ( edsatte I et 7 Á Lad os | hængig af den ydre form, iskry-! etvdeligt. Í dag er situatio | linder og ide den med |stallen fár. Í en flad skál er lige [nen helt anderledes. Næsten over VI is, som vi stamper godt sam- | vægsttemperaturen mellem is oglalt ser vi vejenes belægning blive